Coast to Coast uge 37 - 2002

(Se højdekurver og stignings% på min beretning fra 2001 eller på www.salite.ch)

 

Turen var i grunden startet længe før 6. september 2002. Jeg vidste der skulle mange trænings-km. til for at kunne gennemføre, og for mit vedkommende faldt tilmeldingen kun 3 mdr. før. I oplægget hedder det at har du cyklet 6000 km kan du gennemføre, har du cyklet 8000 km vil du være rimeligt godt forberedt, men 10.000 km betragtes som det ideelle inden sådan en tur.Afgang Frederecia

Allerede mandag d. 19. august var der informationsmøde i Vejle. Her blev der informeret om formålstjenstligt udstyr og påklædning samt andre praktiske ting, og vi mødte første gang de andre deltagere.

Undertegnede og Fru Kofoed.Klokken 09.15 lørdag d. 6. september, i Kolding venter vi på ”Holger Danske” -bussen for at komme med de 1800 km til Syd-Frankrig. Alle er spændte og meget opsatte. ”Coast to Coast ” som turen hedder, går fra Frankrigs vestkyst med start i Bayonne og tværs igennem landet umiddelbart nord for den spanske grænse og over alle de sagnomspundne bjergpas i Pyrenæerne for at ende i Port De La Nouvelle på østkysten. 824km, 16 600 højdemeter og 6 dage senere.  Jeg deltog også sidste år og fik da min hidtil største cykeloplevelse, og er ”kun” med i år for nu at se om det nu også kunne være helt rigtigt!!!!  

Jeg fik min lyst stillet!!!

Ca. 29 timer senere står vi ved bestemmelsesstedet. Busturen giver god tid til at diskutere-, kigge på højdeprofiler og tale med de andre som er mindst lige så spændte. Til forskel fra sidste år er turen i år i sovebus, hvilket for mig betød næsten 7 timers uafbrudt søvn. Ørepropperne i og godnat. Bussen vi kørte i bar præg af at ”have et langt liv bag sig” og var, som det hed sig ”på sin sidste tur” inden den afgik til en velfortjent pension.  Turen var ikke helt problemfri. Bl.a. lykkedes det os at efterlade en gæst på en af de tyske rastepladser, hvilket kostede ca. ½ time retur.Hotel Côte Basque i Bayonne

Men vel fremme i sol og ca. 30 grader, fik vi cyklerne samlet og kørte en lille tur for at se om alt fungerede. (38 km og 260 hdm). Ud langs stranden, som denne dag var godt belagt med solbadere, med kysten til Biaritz og derefter en lille smut ind i landet.Bølger i Atlanterhavet v/Biarritz

Cyklerne i cykeltraileren igen kl. 18.00 (der var på dette hotel ikke plads til cyklerne) og indkvartering på hotellet.

Hotelstandarden var ikke noget at skrive hjem om, og med 3 mand pr. værelse, hvor man skal sove i dobbeltseng, under ét lagen, med én man kun har kendt i 24 timer – så overskrides mine grænser. Hotelmutter fortalte det var ”impossíbile” at få flere lagner, men inden længe havde en af guiderne klaret dette, og vi fik den tiltrængte søvn

Aftensmad (Paella) i restauranten ved siden af og forholdsvis tidligt i seng, klar til hvad ugen måtte byde.

Under køreturen var deltagerne blevet delt i 3 hold, som i store træk fungerede under hele turen. Ønskede man én dag at køre lidt ekstra el. evt. lidt mindre lod man sig denne dag skrive på et højere el. mindre hold. Mit valg var hold 1, som kørte ”hele turen”, hvilket betød jeg kom op på alle planlagte ”toppe”

.

Guidene var:  Jens Kasler, Michael Elmstrøm, John Nicklason og Keld Birkelund.

 

8. september.Udsigt fra Osquich 500moh

87,7 km

2085 hdm

5 tim 15 min

 

Herauntz               374 moh

Gamarthe              637 moh

Col d’Osquich      500 moh

Côte de Barcus     385 moh

Regnvejr. Uf. Stille silende regn. Ca. 20 grader men vådt, og det lignede noget der ville fortsætte. Planlagt start kl. 10.00 så vi håbede det kunne nå at lette. Morgenmaden blev indtaget siddende på nakken af hinanden. 30 mand i et rum med 12 siddepladser, men humøret var endnu højt, så der skulle mere til end det for at slå os ud (og så med det hjemmefra medbragte rugbrød / dejligt) Bagagen blev pakket i bussen. Som altid den første dag farer man lidt ekstra og unødvendigt rundt for nu at huske alting. Heldigvis var regnen ophørt kl. 10.00, hvor vi som de første kørte ud af byen. Ingen voldsomme stigninger i dag, men et pænt kuperet terræn. Efter små 60 km holdt vi for at indtage frokost som var ca. 40 cm pålægsflute og en god kop kaffe. Umiddelbart efter, med fyldt mave kom dagen heftigste stigning (Garmarthe). En 5 km stigning hvor det over et pænt stykke var 21 %. Fra 240 til 637 mohPå vej op ad Osquisch.  Desværre var der et par stykker der måtte i asfalten på nedturen. Vejen var temmelig dårlig og med meget skarpe sving. Begge kørte videre men led resten af dagen.  Især den ene havde pådraget sig en ”slem skulder” som generede resten af turen og gav blodudtrækninger på hele overkroppenServering i Barcus. Umiddelbart efter kom vi til dagens anden stigning som var mere moderat  - "Col d´Osquich". En stigning på 300 m over 4 km, til 500 moh. Vi manglede nu kun 2 mindre stigninger inden dagens tur var slut i Barcus, hvor vi blev mødt med endnu 30 cm pålægsflutes og vand. Vejret havde holdt tørt og temperaturen havde, når solen var igennem, været oppe på ”sidst i tyverne”, men for det meste overskyet.  Fint cykelvejr.

På hotellet i Barcus var menuen Boulerbaise. Fremragende. Efterfulgt af stegt and m/hvide bønner.

 

 

9. september.d'Aubisque -Cafe'en umiddelbart før toppen

108,6 km

2430 hdm

6 tim 13 min

 

 Col de Marie Blanque          1035 moh

Col d´Aubisque                    1709 moh

Col du Soulor 1474 moh

Himlen var blå med en del skyer – fint.Col de Marie Blanque

Vi vidste det ville blive en hård dag, og det kom til at holde helt stik. 30 km til Marie Blanque, som selv om den ikke er så høj, virkelig trækker søm ud. De sidste 4 km er h.h.v. 10 %, 11%, 13% og 12% og der var også én der sled et par sokker op. Nogen kalder det turens værste bjerg, måske fordi man her får det første chok. Frank's frokost i Laruns - 40 cm flutes

Herefter en meget flot varieret og god nedkørsel. Endvidere var vejen i år helt fri for ko-lort, som vi døjede med sidste år. Noget rigtigt skidt I regnvejr. Videre frem mod "Laruns" hvor alle holdene mødtes til frokost midt på torvet.

Med mave og flasker fyldte startede vi så mod "D’Aubisque". 18 km opstigning og det første ”rigtige” bjerg som hæver sig langt op over trægrænsen. Det vilde landskab er fascinerende. Tissepause før d'Aubisque Fra 525 moh til 1709 moh. For mig tog det 1 time 8 min, til restaurationen 2 km før toppen. Her samledes holdet og drak en kop kaffe.

 

 

d'Aubisque - med skyerne hængende lavt

 

Her mødte vi også vort videohold,Col du Solour der også fungerede som servicevogn og havde medbragt vort tørre sved-undertøj og varmt tøj til nedturen. 7,5 km ned (det var her Sandstød kom galt afsted i årets ”Tour”) fulgt af 2,5 km til toppen af "Soulou"r. Herfra var det nedad på en god og hurtig nedfart. 19,5 km direkte til vort hotel i "Argles-Gazost"

 

10. September.Tourmalet - på alle måder turens højdepunkt

123,5 km

3565 hdm

7 tim 39 min

 

 Hautacam                  1615 moh

Col du Tourmalet       2115 moh

Col d’Aspin               1489 moh

På toppen af HautacamKongeetapen kan man vel kalde dagens tur. Jens gjorde hvad han kunne for at få nogle til at springe over "Hautacam" og køre ”den korte”. Men efter godt 10 km nogenlunde fladt blev tempoet lagt således vi nogenlunde kunne følges ad, op ad "Hautacam". Samlet på Hautacam"Hautacam" er nok bedst kendt fra tiden med Riis, men vi vidste alle hvad dagen ville byde, så der blev lagt roligt ud. "Hautacam" er 14km som stiger ca. 1200m, og ender midt i ingenting, dog med en fantastisk udsigt.  Efter at have nydt denne, drukket lidt væske og fotograferet, vendte vi cyklerne og kørte den samme (den eneste) vej ned. 1 time og 10 min op – 18 minutter ned.Nedturen fra Hautacam påbegyndes

Herefter stiger det svagt over 20 km inden den næste og turens hårdeste forhindring. (men det er jo derfor vi er her). "Col de Tourmalet".  Fra 710 m til 2115 m over 18,5 km. Turens absolutte højdepunkt og den mest maleriske og spektakulære stigning.Tørt tøj inden nedkørslen fra Tourmalet Den er virkelig hård og de sidste 3 km de allerværste. Man er her kørt langt over trægrænsen og befinder sig i et fantastisk landskab. Vejen snor sig på klippevæggen og fårene ligger overalt på kørebanen. Vi er ikke de eneste cyklister der mener det her er sjovt, og flere endda med stor oppakning kæmper sig mod toppen. Vejret er godt og sigtbarheden fin. Fantastisk udsigt. På toppen er der flere ting der minder om at dette bjerg har en lang cykelhistorie.Spetakulær nedkørsel fra Tourmalet Udstillinger og mindesmærker. Vi blev enige om at frokosten skulle indtages under lidt højere temperaturer, så efter det traditionelle foto, er det tørt tøj fra følgebilen, og hurtigt nedad. 15 Pizza'er må lade livet

20 km senere på en lille solbeskinnet plads i "St.Marie de Campan" blev der fortæret 15 pizzaer.

 

"Col d’Aspin" var dagens sidste stigning. 5,5 km med 7,1 %. Hård fordi den kom som nr. 3 denne dag, hvor man allerede havde ”set” to af de ypperligste.

Col d'Aspin  1489 moh"St.Lary" var byen vi ankom til – men ingen bus i syne. Om morgenen havde bussen haft startproblemer, og efter store problemer i løbet af dagen var den endt på værksted.Col d'Aspin Bagagen var derfor undervejs i TAXA, og nøgler og værelser endnu ikke klar. Lige hvad der mangler efter en ellers god dag. Men alle samledes i haven til flutes og øl - og humøret var godt.

 

 

 

Col Val Louron Azet11. september

189,7 km

3790 hdm

10 tim 7 min

 

Col Val Louron Azet      1580 mohPåvej ned fra Val Louron Azet

Col de Peyresourde        1569 moh

Col de Portillon              1320 moh

Col de Menté                 1349 moh

Col du Portet d’Aspet    1069 moh

Efter gårdsdagen etape havde flere nok håbet på en mindre hård dag, men der var flere overraskelser i dagen løb. Bussen var endnu ikke klar, så bagagen blev afleveret midt på vejen hos chaufføren som så skulle omlade, når bussen var klar. Dagen var planlagt til at ende efter små 140 km med opsamling i bussen og de sidste 50 km pr. bus, men det varede længere med bussen (stadig defekt) så vi besluttede at køre de sidste 50 km til "Foix". Ellers blev det jo heller ikke en rigtig ”Coast to Coast". Dette var nok ikke den klogeste beslutning, men mere herom senere.

Først skulle vi over 5 toppe, hvor den anden ”Col de Peyresourde” efter min mening var den smukkeste på hele turen. Små 10 km som stiger ca. 550 m for en stor del af vejen moderat men med en rigtig god udsigt.. Bl.a. var det her vi kunne gense stedet hvor Ulrich kørte ud over kanten. Col du Portillon / grænsen til Spanien

På "Peyresourde" mødte vi Jørgen Lund og Jørgen Emil Hansen som var på ferie i området. Gamle ryttere som sammen med Verner Blaudzun og Gert Frank blev verdensmestre og vandt bronze til OL i holdløb for mange år og mange kg siden. Heldigvis ingen udrykning i dag.Men stadig højt humør og glæde ved at cykle. Herefter over "Col du Portillon" som også udgør grænsen til Spanien. Efter ca. 20 km her kan vi afgøre at Spanien er lige så smuk som resten på denne egn og tilbage til Frankrig igen til St. Beat, hvor pladsen foran den lokale brandstation (og Café) blev invaderet af sultne cyklister.Fabio Carsatelli's mindesmærke

Inden den sidste stigning gjorde vi et kort holdt ved Fabio Carsatelli’s mindesmærke. F.Carsatelli styrtede her under "Tour de France 1996", faldt ud over kanten og slog hovedet på en vejsten, og døde.

Efter det sidste bjerg skulle vi møde bussen og med den køre de sidste 50 km til "Foix" til hotellet, men en ellers god dag blev afsluttet med en ekstra tur på ca. 2 timer.

Efter de sidste 50 km ”flad” landevej og i alt over 10 timer undervejs,Plastikhotel i Foixankom vi kolde og forkomne til "Foix" og nok turens værste hotel. Et rigtigt ”Motorvejs-Plastik-Hotel” samt turens værste ”ta’-selv” menu, som der i øvrigt langt fra var nok af. En rigtig humør-dræber. Ikke nok mad!!??!!  Belastende for alle dele af ens krop og humør, når man I forvejen er ”lidt oppe at køre”, og ikke er 100 % restitueret. Når jeg efterfølgende tænker på oplevelsen, vil jeg ikke udelukke at min træthed var kraftigt medvirkende til at fordømme dette hotel.

 

12. September.Koldt og vådt på Plateau de Beille

119,9 km

2910 hdm

7 tim 27 min

 

Col de Marrous         1250 moh

Col du Peguére          1375 moh

Col du Port               1250 moh

Plateau de Beille        1790 moh

Michael var tur-leder i dag. Vejret var fint fra morgenstunden, men over bjergene hang der et tyndt mørkt skylag. Vejrmeldingen sagde fint vejr så alle (viste det sig) fik for lidt tøj med.

Col du Peguére 1375 mohFra "Foix" ( 370 moh) gik turen først til "Col de Marrous" (475 moh – 1250 moh). D.v.s. vi kørte lidt mod vest.18% nedad En stigning som starter blidt, 4 %, men som over 10 km bliver mere heftig, men slutter meget fladt over flere km, og ender i  "Col De Peguere" (1375 moh). Herefter turens absolutte stejleste nedkørsel. Næsten 4 km med 18 % på elendig asfalt. Det vil sige at så snart du slipper håndbremsen køre du 60 Km I timen og accelererer stadig. Her mødte vi et par på vej op, med barn i cykelanhænger, de så forståeligt nok meget opgivende ud. I næste uges udgave af ”Coast to Coast” går turen samme vej opad - og vi kan kun sige ”go’-tur”.  "Col de Port" kørte vi samlet (947 moh – 1250 moh) og lige sådan den meget flotte nedkørsel herfra. Turen gik så mod "Plateau de Beille", som nogen nok husker var med på dette års ”Tour”.

Col d u PortVejret var trukket sammen så turens sidste bjerg, og den efterfølgende "Plateau de Bonascre" var sløjfet, hvilket viste sig at være en særdeles fornuftig beslutning. "Plateau de Beille" (547 moh – 1790 moh) er i sig selv en hård nød, med en gennemsnitsstigning på 7,8, men iblandt væsentlig hårdere. 16 km opstigning lige op i skyerne og tyk tåge som gik over i regnvejr halvvejs oppe. 6 grader var der på toppen- og absolut ingen sigtbarhed. Et forsøg på fotografering, - vesten på (som var for lidt) - og så ned igen.Hotel i Ax Med fødderne i en var kilde - og en kold ølEfter flere stop nedad for at banke liv i de kolde vedhæng der sidder yderst på hånden, var der samling på baren umiddelbart ved foden af bjerget.Her sad vi så og rystede og frøs sammen til varm chokolade. Hastigt mod Ax-le terme, hvor vi blev indkvarteret på et hotel med 4 mand på hvert værelse. Igen af en standard lidt under forventet, men netop foran hotellet var der en af de varme kilde, som området er kendt for, hvor vi med tæerne i det varme vand sad og nød vor sandwich en kold Cola og til sidst - mindst én øl..En velfortjent og god middagén 3/4-seng og én slå-ud seng til 4 mand

7 timer og 27 min. havde vi været af sted den dag og middagen som blev serveret på det nærliggende Hotel de France, bekom os særdeles godt. Måltidet var absolut et af de bedre på turen, hvilket vi syntes var rigtig velfortjent. (Råkost m/paté, svampelasagne, and/pasta og kage.) Holdet blev delt på 2 hoteller her, men også den anden halvdel havde spist godt på deres hotel.

Tidligt i seng. Jeg var virkelig brugt, selv om middagen havde hjulpet.

 

13. September

169,7 kmMod Col de Chioula - meget smuk morgen

1675 hdm

6 timer 40 min

 

Col de Chioula       1431 moh

Col de sept Freres  1253 moh

Col du Paradis        622 mohSidste dag - sidste frokost

Mouthoumet           538 moh

Col de Bedos          485 moh

Col du Prat             366 moh

Sidste dag. Jeg var stadig godt slidt, men ikke mere end gennemsnittet af holdet. Efter så mange km er man utroligt koncentreret om sig selv og sin egen situation. Man har mindre overskud og der skal væsentlig mindre til at irritere dig. Distancen var rigelig lang i dag og guiden, John Nicklason kørte temmeligt hårdt på fra starten for at overholde tidsplanen. Bjergene var ikke så hårde den dag, men oven på ugens strabadser var det sammen med det hårde tempo der blev lagt – rigeligt.

Fra højderne og de rigtige bjerge går turen mod middelhavet og lavlandet. Bjergene bliver til bakker og landskabet skifter fra frodigt grønt til goldt og tørt. Igennem vinområder i distriktet "Languedoc – Roussillion". Til vi pludselig ser Middelhavet i horisonten.

Godt brugt - turen er slutI alt 42 timer og 22 minutter havde vi været undervejs. 823km og 16 470højdemeter. 6 dage hvor du kun skulle tænke på at sove, spise og cykle.Turen er slutFra "Bayonne" til "Port du la Nouvelle" igen en fantastisk oplevelse, som i år var endnu hårdere end sidste år, og også havde tæret lidt mere på mig end sidst, hvilket betød min aften blev lidt kortere end jeg havde regnet med. Jeg kunne simpelthen ikke holde øjnene åbne.Guider

-    og så var der kun busturen hjem igen.!!          Hjemad

Udsigten fra hotellet I Port de la Nouvelle.

 Udsigt fra Hotelle i Port de la Nouvelle

 

 

 

 

 

 

Bjarke Andersen