Vinterferien 2005 i Canazei

 Efter 4 år var vi igen tilbage i Canazei.  1450 Km / ca. 12 - 14 timer i bil og man er fremme ved hvad vi synes er de smukkeste bjerge i verden.  Canazei ligger i 1465 m højde, og med lift køres op i skiområdet som starter i "Pecol" i ca. 2000 m. Når man skal hjem igen går skovpisten (Lupo Bianco) helt ned til byen.

Skiføret var udmærket. Sneen lidt slidt, men der var nok af den og alle pister var åbne.

På billedet (t.v.) ses vejen op til "Pass Pordoi"  som skiterrænet, med små broer, er ledt over. Den store klippe er "Sas Becé

 Allerede inden lørdag middag var vi på bakken, og her mødtes med Albinus-familien

"Sellamasivet" - er altid et fantastisk skue. Her fotograferet fra Porta Vescovo.(t.v.)0

 Rundt om "Sella" ligger skibyerne Canazei - Val Gardena - Covarra - Arabba som indbyrdes er forbundet via liftsystemet således man kan køre både højre og venstre om - de såkaldte "grønne"- og "orange"-ture. Der er godt 40 Km rundt og hver vej er det ca. 20 Km på ski og 20 Km i lift. Udover disse forbindelser er der også access til andre spændende ture. Bl.a. "Marmolada", områdets højeste bjerg, med skiløb fra 3280 m højde ned til Malga Ciapela I 1446 m. Denne tur betegnes som en af Europas 10 bedste pister!

Søndag. Vejret var pænt. Sol med nogle skyer så vi bestemte os for "den grønne". Ingen særlige ventetider ved lifterne så mindre en 4 timer rundt. Det er ret pænt, men vi var også igang hele tiden.

.

 Lotte nyder den sidste sol I den sidste lift før vi er hjemme igen fra dagens tur.

Efter den hurtige tur rundt møder vi Fam. Albinus og beslutter sammen en sidste tur inden det går hjemad. Desværre er Bjørn uheldig og må transporteres hjem, og en "fiber" forhindrer yderligere skiløb den uge.

Mandag. Siden vi sidst havde været her var en helt ny tur var lavet. "Panoramaturen".  -  Det nye er, at området i Alba er forbundet så det er muligt at køre helt til "Pozza Di Fassa".  Det var ikke uden grund den var døbt Panoramaturen, og selv med lidt tungt hængende skyer var det en utrolig flot tur.  Værd at gentage i solskin. 

Skyerne ligger som et gråt låg over hele området. Men alligevel en enestående udsigt

Turen var mærket "rød" men meget let, og sluttede i "Pozza" med en meget lang nedkørsel fra 2354m's højde til 1320 m. Det sidste stykke følges en vej (kun om somren) og man kører forbi en lille kirke.

Her i 2428 m's højde i  Ciampac, Alba. Det er lidt småkoldt, men herligt

Og herfra, er der så blot den fantastiske "sorte" ned. Fra 2428m til 1527 m.

Man kan i tågen lige ane Restaurationen på "Pass Pordoi" (på toppen af den venstre knold).

Og herfra ser nedkørslen (i den lille revne i klippen) frygtindgydende ud. I år var der ikke sne nok til at køre ned her. 

Mandag aftenn - hygge på restaurationen med byens bedste Pizzaer. "El Paél"

Tirsdag. Solen højt på himlen og vi beslutter "den Orange" / den anden vej rundt om Sellamassivet.

En fantastisk udsigt med de meget markante klipper. "Sasso Lungo (3181m)" til højre, "Sasso Piatto (2956m)" til venstre og i midten "Den 5. finger" / Sasso Grohmann (3126m). Klipper vi om sommeren har vandret tværs over og rundt om.

Vi er nået til Val Gardena, hvor vi skal have skiene af for at passere hovedvejen og nå tilslutningen til den videre tur.

Vejret er vekslende, men hovedsageligt sol.

 En bænk giver den passende plads til vor madpakke og medbragte dåseøl.

Undervejs rundt på "den Orange" får man efter Covarra og liften op til Rif. Boe (2000m), muligheden for yderligere at komme yderligere op, til Vallon (2550m).

 Hver gang man kommer op i denne højde, forundres man af udsigten.

Canazei set fra liften.

 Onsdag var en kold dag, men sammen med familen i liften her, enedes vi om "den grønne" som med en pause på "Dantecepies" for at udgå forfrysninger (det var hundekoldt og blæste derovre) forløb vel.

Torsdag.

Lotte og jeg blev enige om at køre til Marmolada. Bjerget bliver også kaldt "Dronningen" I Dolomitterne, og er på alle måder imponerende. Liftsystemet giver tilslutning til de 3 gondoler der bærer en til toppen. Der er altid lidt ventetid, men det er hele turen værd. Udsigten er formidabel og ikke mærkeligt at turen ned bliver betegnet som en af Europas 10 bedste pister.

  Første tur går fra 1446m til 2362m

Skiftet ml. 1. og 2. tur giver ikke mulighed for foto, man ledes direkte over i den 2. gondol.

 Sidste tur går ml. 2944 m og 3269 m

  Klar til en  god nedtur.

 Udsigt over Fedaia-passet / søen som ligger i godt 2000 m højde.

 Madpakker til dagen.

Via Dolomitti 127 - midt i byen, oppe under kvisten.

Fin 2-værelses. Masser af plads til 2.

 Fredag.

Helt perfekt vejr, og endte med at blive en dag med over 6 timers uafbrudt skiløb.Jeg tror asldrig jeg har løbet så meget på ski på én dag som denne dag.

Først "Panoramaturen" som vi tidligere havde kørt, men gerne ville igen i "Kejservejr". Derefter tilbage til Canazei og "den orange" rundt. Midtvejs blev vi enige om "Colfosco" som er et lille (rigtigt godt, viste det sig) område med tilslutning til turen. Så klokken var næsten 5 da vi stod ved enden af skovpisten nede i byen. En rigtig god dag. !!

Endnu en madpakke I Val Gardena

 3 billeder fra "Colfosco-området

Den store klippe(t.h.) = "Sassongher" 2665 m

Lørdag: Er "store-skiftedag" i området og ingen lift-køer. Vi har gode erfaringer mad at vente med hjemturen til sidst på dagen - og det giver jo en ekstra dag på ski. Så efter at have tømt lejligheden og pakket bilen, gik det for sidste gang mod skibakken. Vi havde besluttet igen at køre til Marmolada, som nok er det mest spetakulære i området, og med høj blå himmel er det en fantastisk oplevelse. !!!!

 Herunder: Marmolada-pisten set fra modsat side. Stykket der ses her er fra toppen (3270 m) og ca. til Fedai-passet (2057 m). Fortsætter faktisk helt ned til Malga Ciapela I 1446 m.

Og så var der bare at tage afsked med det hele. Lørdag eftermiddag kl. 15.var vi nede fra skiområdet. Havde fået lov at skifte tøj i et kælderrum hos vor vært, og kl. 05,30 søndag morgen var vi tilbage i Ikast.

Sidste omklædning

 Bjarke 3/3- 2005