Endnu 2 fantastiske cykelture i Schweiz.

Grunden til jeg kan kalde denne fortælling endnu 2 fantastiske ture er, at vi allerede sidste år kørte 2 rigtigt gode ture i den del af Schweiz som hedder ”Engadin”. Allerede dengang havde jeg undersøgt mulighederne for også at køre omkring Andermatt, men da alle turene er forholdsvis krævende, havde jeg foretrukket at vente til senere lejlighed.  Denne lejlighed blev så denne sommer, og jeg havde glædet mig rigtigt meget og bedt om godt vejr. !

Søndag d. 18 juli

Undervejs sydpå blev der også til et lille ophold i Frankfurt og et besøg hos Casper. Dette gav et godt afbræk i den lange køretur, og en mulighed for at opleve den flotte køretur fra Frankfurt, til Andermatt i Schweiz i fuldt dagslys.  Vi kørte fra Frankfurt Søndag kl. ca. 09,00 – efter en god nats søvn. Og uden problemer med trafikken ankom vi som Garmin havde forventet – kl. ca. 14,30. 

Det sidste stykke vej op mod Andermatt er den samme som tilkørslen til  Gotthardtunellen,  hvor der denne Søndag var god søgning til.  Vi var så heldige at køen startede i Wassen, 10 km før Andermatt, og netop der kørte vi fra motorvejen til  Andermatt, hvorfor vi helt slap for kø og kørte direkte ind i byen.  Andermatt er en lille by med mindre end 1500 indbyggere, men p.g.a. beliggenhed og turisme, er der rigtigt mange muligheder for hotelovernatning.

Hjemmefra havde jeg søgt lidt på mulighederne, og Hotel  Schweitzerhof midt i byen  gav os et godt tilbud (efter Schweitsiske tilstande/priser)  og vi bookede os ind for 4 nætter. Krofatter roste deres menu i høje toner, og vi lod os overtale til en 4-retters.  Så var der forhåbentlig også noget energi i den, hvilket vi helt sikkert skulle bruge i morgen.  

Maden var glimrende, og værelserne ligeså, så vi fandt os med det samme tilrette.

Mandag d. 19 juli

Som skrevet  havde jeg  glædet mig enormt til de 2 cykelture, som var planen for vort besøg her i området.  2 ture som ville bringe os over i alt 6 pas (heraf Furka 2 gange) og som jeg godt vidste lå i den lidt barskere kategori, og Andermatt var valgt, fordi jeg mente den lå mest centralt for disse 2 ture. Når vi har været af sted, har vi aldrig været bange for at kaste os ud i nogle ordentlige mundfulde – således også i år. Man fristes til at sige 2 på hinanden følgende kongeetaper,   6  bjergpas – alle over 2000m på 2 dage – i alt over 6500 højdemeter fordelt på 230 km.

Mandag var der et godt udlæg. En tur der ville bringe os gennem 3  Schweiziske kantoner !!!  Med start allerede kl. 09,00, og med en krystalklar blå himmel, gik det fra Andermatt (1447moh) nedad de første 10 km  gennem ”Schöllenen-schlucht”, som er en spetakulær udkørsel– og nedkørsel fra byen. Gennem serpentinere og tunneller, forbi den berømte ”Teufelsbrücke” .  Og uden det var nødvendigt af træde pedalerne en eneste gang kørte vi fra 1400 m højde til 900m – i Wassen, hvor vi drejede ind på ”Sustenpass-stigningen”.  På vej ned passerer vi også den 220 tons store ”Teufelsstein” (en del af legenden om Teufelsbrücke”) nær den lille by Göschenen.

18 km med  1300 højdemeter lå nu foran os, og den lagde hårdt ud, med 10% lige fra bunden.  Snorlige ligger stigningen nu foran, og kun mod slutningen byder 2 serpentinere på  lidt afveksling.  Vi havde ikke kørt mange meter op af stigningen inden mit gearkabel knak. Heldigvis var det til de 2 store gear-hjul foran, og da jeg ikke regnede med at få meget brug for det store (50) resten af dagen, kunne det ikke ødelægge mit gode humør, med sådan en tur foran sig.

Højdekurven for Sustenpass, viser i underkanten af 10% hele vejen. Min Garmin lå stort set ml. 10% og 11% hele turen op, så et eller andet stemte ikke helt.  Ingen pauser – ingen små hylder, hvor den kunne slappes af – konstant stigning, og rigtigt lange lige stræk, uden kurver, hvor man kunne finde et afbræk i det konstant hårde tråd.  Den sidste km flader en smule, og tilsidst er der en lille tunnel – ”Galleria di Valico” som leder direkte ud i passet.  (2224m). En rigtig flot udsigt til ”Steingletscher” og ”Gwächtenhorn”  (3240m), men ikke noget der på nogen måde kunne slå, hvad vi skulle opleve senere på dagen.  Efter  et par hundrede meters kørsel, åbenbaredes den første del at nedkørslen for os. Her var der også lange stræk uden kurver, med små tuneller. Faktisk blev det til en del af disse små tunneller, på gansken få meter (50 – 80m) inden vi ramte bunden i  ”Innertkirchen” i 625 m. højde.  Vi havde nu kørt 55 km og havde allerede været afsted i over 3 timer.  Det værste (læs: bedste) manglede endnu, så det ville helt sikker blive en lang dag.  I alt 11 gange har  ”Sustenpass”  været at finde på  ”Schweiz Rundt”, hvad man godt forstår, når man har været der. !

Vi var nu i ”Kanton Bern” og skulle via ”Grimsel pass” videre til ”Kanton Wallis” og igen over ”Furka-pass” tilbage til ”Kanton Uri”.

Grimsel-pas er en lang, lang opkørsel. Undervejs bliver man varslet om, hvad der venter én. Kort inde på stigningen møder man første gang et skilt som siger ”Stigningen er 1480m over de næste 24 km”. Et par gange er der et par forholdsvis lange tunneller på strækningen, men cykeltraffikken er ledt udenom, på en lillle asfalteret hylde på klippevæggen, og netop her er der fin udsigt til de karakteristiske klippesider, som er blankt slebet af tidligere gletscher. Vejret var helt perfekt – ikke en sky på himlen – så samtidigt en fantastisk oplevelse. I en lille by deropad, var vi inde og få en Cola inden den videre opstigning.

Da vi nærmer os toppen, møder vi  allerede i 1767m højde den første af de opdæmmede søer, der er heroppe  ”Räterichsbodensee”. Her  kører vi langs og rundt om to af de dæmninger, der er bygget  her. Fantastiske bygningsværker i en endnu mere fantastisk natur. ”Grimselsee” og ”Gelmersee” er et par andre opdæmmede søer, der har til funktion at lave elektricitet til landet. Der er da også mange mennesker, der har valgt at parkere heroppe, for at vandre ud i bjergene herfra, hvad man sagtens kan forstå.

Udover den store P-plads heroppe, er der også et par hoteller og en enkelt kiosk, men fint for os for lige at få købt lidt ekstra vand til flasken og et stykke chokolade.

Da vi når et par hundrede metere længere frem, og skal starte nedkørslen, åbenbarer der sig en helt utrolig udsigt. Ikke blot kan du se stort set hele den 6 km lange nedkørsel til den lille by ”Gletsch”, men også den efterfølgende 10 km lange opkørsel til ”Furka-passet”, og ikke at forglemme, at med det vejr det er, er der også en rigtig god udsigt til ”Rhone-gletscen”som vi skal passere senere.  D.v.s. – vi står i 2165m højde. Skal ned i 1747m for at returnere til 2436m. Forrygende.!

Nedkørslen er fin og hutig. God vejbelægning, og ikke ret meget traffik.  Vi kørte gennem Gletsch, som ikke er meget mere end et Hotel,  et trinbræt for det gamle lokomotiv, som stadig tager turen over ”Furkapass” og et par huse, og startede opstigningen mod ”Furka”. Igen møder vi en stigning uden ophør, uden brud i rytmen. Kontant omkring 8%.Efter ca. 7 km spidser den lidt til og bliver rigtig stejl over et par km, inden man kommer til ”Belvedere” og ”Hotel Belvedere”.   Dette er stedet for Rhone-flodens udspring.  Rohne-gletschen (det der er tilbage af den)  har sin nedre kant her, men er skjult bag et stort byggeri, med entré for at komme ind at se den.  Vi havde set den på afstand, som vi mente var tilstrækkeligt, og kørte videre mod toppen. Stigningen var nu igen blevet mere human, og efter et par km var vi oppe.

21 km hjem, som igen gik helt forrygende. Nedad for fulde gardiner, og først til sidst, da vi kørte ind mod byen og nedkørslen blev mere moderat, kom jeg til at mangle  mit store tandhjul foran, for at kunne træde de stor gear nedad.

Andermatt – Sustenpass – Grimselpasss – Furkapas og tilbage til Andermatt. 3500 højdemeter på 123 km, en stærkt anbefalelsesværdig cykeltur. Hører helt klar til noget af det bedste og smukkeste jeg har kørt.  Med pauser – og det hele, fik vi ca. 8½ time til at gå med det. !

Tirsdag d. 20. juli.

Mandag – i går – havde været en helt forrygende cykeloplevelse, og vi var noget spændte på om den anden tur kunne leve op til det.  Èt af passene (Furkapass) ville være en gentagelse fra i går, men fra modsat side, efterfulgt af ”Nufenenpass” og til sidst det legendariske ”San Gottard”.   Turen var lidt kortere end i går, så starten tilsvarende senere.

Stigningen startede stort set lige uden for vort hotel. Ganske vist kun ca. 100m over de første små 10km, men vi var i gang.  I Realp, i 1560m højde, møder vi den lidt alvorligere del.  12km som stiger 870m.  Vejret var stort set en genudsendelse fra i går – ikke en sky – så humøret, og lysten til at cykle var super høj.

Allerede inden vi kører ind i Realp, kan vi se de første 5-6 serpentinere op ad stigningen foran os. Der er flere cyklister, der har fået samme gode ide som os, og er på vej samme vej.  En Swejtser som jeg talte med opad, fortalte at Nufenen-pass var den værste overhovedet, og når vi havde passeret den, fløj vi nærmest over St.Gottard. ? – men først skulle vi lige forcere ”Furka”.

Vi havde kørt turen ned i går, men oplever turen opad meget mere intenst og nær.  Igen en super-flot tur, som blev krydret lidt med oplevelsen af det gamle veteran-lokomotiv-tog som kørte samme vej.

Nede i ”Gletsch” kører vi forbi afkørslen til ”Grimsel” og videre gennem ”Oberwald”  mod Brig. Endnu små 12km nedad til ”Ulrichen”, hvor  ”Nufenenstrasse”  leder op til et nyt højdepunkt.

Og lad det være sagt med det samme ”Nufenen hører blandt de værre!” næsten 13km, der stiger 1119m, og bortset fra et lille stykke omkring 3 – 4km, hvor stigningen kun var ca. 4% viste min Garmin stort set ikke under 10% resten af vejen.  Lange lige stræk, -  og først mod toppen  lidt serpentinere, hvor man havde mulighed for at skære kunven, så der var mulighed for en lille ”puster”.  Men det er jo det, vi er kommet for !!!!.

”Nufenen” havde krævet lidt energi,så det var fint at sidde i 2478m højde med udsigt til ”Fiescher-Gletscher” og alle de andre sneklædte tinder, og ”tanke op” igen.  En sandwich og en Cola gør underværker, samtidigt med at tøjet tørrer lidt i solen.  

Så var det nedad igen. Omkring 23km der giver en fin nedkørsel, hvor de sidste kilometer flader så meget ud, at jeg var glad for at have fået repareret mine gear, således jeg også kunne bruge den store foran.

Lige før byen ”Airolo” (et trafik-knudepunkt, da både jernbanetunnellen og motorvejstunnellen under ”San Gottard” munder ud her) drejer vi ind på den gamle vej – ”Via Tremolo” – som leder os gennem de 24 serpentinere op til selve passet.  Jeg havde hørt, der var mange brosten på denne vej, og i begyndelsen møder vi da også flere stykker med adskillige hundrede meter.

Men efter kort tid skifter belægningen til udelukkende brosten, og de få stykker asfalt der endnu er, arbejdes der ihærdigt på at udskifte.  Jeg vil tro der p.t. er ca. 10km brosten. En oplevelse  –  ja,  endog en god oplevelse, men ikke én man behøver at gøre hver uge.  Og med den gamle postvogn – forspændt med 5 hvide heste – kan man let føle sig hensat  et par hundrede år tilbage.

Selve passet er smukt beliggende i 2051m højde, og er også et yndet udflugtsmål, med gamle hoteller og nyere souvenirboder side om side. En af de opdæmmede søer i området ”Lago della Piazza” er midt i hele sceneriet, og rammes meget smukt ind af de omkringliggende bjerge og lidt længere borte, de sneklædte tinder.  Igen var det tid at sidde lidt og bare nyde !!

Brostensbelægningen fortsætter lidt hen over det flade stykke på toppen, og enda et lille stykke nedad (uha-uha), inden den gode asfalt leder dig tilbage og ned til ”Hospental”  (1453m) og derfra på det flade, de sidste 4km hjem til Andermatt (1447m).

Igen havde det været en super tur.  103km og 3039 højdemeter.  Igen havde vi været af sted i over 8 timer (med pauser) og en tur fuldt på højde med gårsdagens.  Ialt havde vi på 2 dage kørt 226km og 6539 højdemeter. Vejret havde været med os, og sikret os én af de bedste cykeloplevelser vi har haft. Og specielt føler vi os lidt heldige, da ”Grimselpass”, 3 dage senere, blev spærret i flere dage, p.g.a. regnvejr og jordskred.

Vi besluttede os for endnu en dag i området, men denne dag ville vi bruge til noget helt andet. Vi havde i nærheden af ”Teufelsbrücke” fundet en ”Via ferrata”.  Ganske vist en konstrueret én af slagsen. Lavet af den Schweiziske hær til øvelsesformål og til turister. Derfor var det en meget sikker én af slagsen, men med god udsigt.  

Læs om denne tur her.