Med Ikast-AM cykelafd.

Med Ikast-AM cykelafd. til Harzen

Fra 9. Juni - til 12 Juni 2005.

Selv om erfaringerne fra sidste år viste at det ikke altid var godt vejr i Juni, håbede vi alligevel på at vejrguderne tilsmilede os lidt mere i år.

Planen var at mødes torsdag kl. 16,00 og køre hurtigst muligt efter at bussen var pakket.

Cyklerne forsvarligt pakket. I år skulle vi have fælles transport, og Jens mødte med bussen som var blevet afmonteret for sæder i den bagerste halvdel, som gav plads til Højt humør i bussen cyklerne, bundet forsvarligt med reb, tæpper og skumgummi. Hurtigt blev den pakket og kl. 16,45 kørte vi fra Navervej.

Bussen ankommet til An der Skiweise

GPS’en blev indstillet på ”An der Skiweise 3” og efter 7 timers kørsel , kun afbr Krofatter skænker øl udt af 2 mindre pauser var vi fremme ved Hanneli i Sankt Andreasberg. I år var vi 27, hvilket var alt hotellet kunne rumme, så der ville ikke være andre gæster at tage hensyn til. Der var god stemning i bussen og madpakken blev indtaget undervejs, men hurtigt viste sig at der var købt for lidt øl til turen. Også selv om Lars tog fat på reserven i form af gamle juleøl, var der alligevel for lidt. Heldigvis var krofatter Uwe klar ved tappehanen da vi kom frem, og koldt, velskænket tysk øl er da heller ikke det værste der kan ske, efter 7 timer i bus.

Og så har det en beroligende virkning, så freden sænkede sig over alle denne aften inden kl. 01,00

Fredag 10 juni.

Efter en god nats søvn var alle tændt på at komme af sted. Bussen blev tømt for cykler før morgenmaden som vi ”kastede” os over kl. 08,00, og inden start skulle cyklerne lige checkes og de manglende ”bar” pumpes i dækkene. Traditionen tro var turen den første dag lagt omkring Brochen (Bloksbjerg). Der er stadig lidt magi i at køre op til områdets højeste punkt. Naturen er smuk og i år var der til forskel fra de to tidligere år vi havde været her – udsigt. Vejret var nemlig vendt til det bedre. Startende med ca. 11 grader og et tykt skylag, da vi startede skiftede det i løbet af de 5 1/2 time vi var af sted, til næsten 20 grader med solen fremme bag skyerne en del af tiden. Belægningen på vejen op til Brochen er stadig en oplevelse. Men da det ikke er tilladt at køre bil derop og den tætteste trafik foregår til fods er der ingen incitament for at skifte denne belægning. Igen i år var turen havde ”Tour-ledelsen” (læs Torben) besluttet at turen op skulle være en del af konkurrencen om den gule ”Harzen.Champ”-trøje. Poul Erik stillede op i trøjen fra sidste år, og tilsyneladende agtede han at beholde den, for igen var han først oppe. I 1142 m højde, som toppen er var der kun 9 grader og lidt vind, så vi skulle ikke stå for stille for længe.

Henrik på Bloksbjerg Lotte på Bloksbjerg Bo på Bloksbjerg

Det pæneste man kan sige om cafeteriet heroppe, er at det er dyrt, men en forfriskning skulle vi dog ha’ inden nedturen. P.g.a. vejens beskaffenhed går nedturen kun ganske lidt hurtigere end op. ...og så er det rat at ha' noget at støtte sig til ! Men med de pæne hældningsprocenter på vejen betyder det at bremsen skal bruges flittigt for at holde cyklen i kontrol. Og den lave hastighed var nok også medvirkende til at det ikke gik værre da Jans saddelpind knækkede, Cykelreparation sadlen brækkede af og hoppede ind i hjulet og hev et eger over. Heldigvis skete der ikke mere, og et ekstra hjul fra følgebilen og efter lidt skiften rundt ml. korte og lange saddelpinde på et par cykler, var han køreklar igen.

Resten af dagen var udramatisk. En god tur i det kuperede terræn, sluttende med en ny variant som også indgik i konkurrencen. På de sidste 8 Km (stigning) hjem blev alle sendt af sted med 15 sec. mellemrum startende med den der ankom sidst op på Brochen og så fremdeles. Med 27 af sted giver det en forskel på 6 min 45 på første og sidst, hvilket vendte lidt op og ned på rækkefølgen. Henrik var først oppe, men det kneb ham lidt at finde den rigtige adresse, så han blev overhalet indenom.For som Henrik siger "man kan ikke både med benene ...og så er der øl...! og hovedet på én gang".

Efter disse anstrengelser smagte, velfortjent dåseøl fra eget lager, indtaget i solskin på græsplænen foran ”Hanneli”, rigtigt godt, men var ikke velset af ”Frau Siefer”, hvorfor formand-Peter, som kompensation straks bestilte 27 fadøl. Nu skal man ikke skynde på en tysker der skænker fadøl. ”At skænke en ordentlig fadøl – tar’ den tid det tar’ ” Og at fabrikere 27 fadøl i Tyskland tager ca. ½ time, hvorfor nogle også nåede at komme i bad i mellemtiden.

Kun tomme kalorier ? Efterfølgende startede Jens bussen og vi kørte alle til den lokale ”Rodel-Bahn”, hvor nogle prøvede en tur og alle fyldte depoter op fra cafeteriets kaloriefyldte spisekort. Nu var det kun tomme kalorier vi spiste, så jeg tror ikke nogen tog skade.

De 24% på Herrenstrasse inspiseres De fleste spadserede hjem, hvor turen gik forbi de meget omtalte og berygtede 18% og 24% - bakker inde i byen, som var på programmet til Søndag – og straks gik historierne over for de som var med for første gang. Forbudt for børn !!

Ankommet til hotellet igen var middagen klar og som altid når klubbens medlemmer er sammen var der nogle hyggelige timer inden natten. Poul Erik fik sin gule trøje og som noget nyt gik den ”hvide trøje” – ungdomstrøjen eller den førende i ”boblerne” til Lotte. Vi skal lige bemærke at efter at have kørt hele dagen i og under vekslende skydække, men dog tørvejr og pæne temperaturer, åbnede sluserne for vand i rigelige mængder til natten.

Lørdag d. 11.

Imidlertid var der ingen grund til bekymring med hensyn til vejret, som var en genudsendelse af gårsdagens tørvejr. Jens, som havde skiftet bussen ud med en af klubben lejet bil, fulgte os rundt på alle turene og ud over at hjælpe med vand og På vej igen.... andre fornødenheder, transporterede han også vor bagage, hvilket betød vi kunne have rigeligt med skiftetøj og varme overtræk med. En stor luksus ikke selv at skulle transportere alt dette, som også betød vi alle kunne have lidt mere med end hvad vi ellers ville have haft. Specielt på så lang en tur som var planen for dagen. 165 – 185 Km er noget af en mundfuld i sådant et kuperet terræn. Med start prc. Kl. 09,30 havde Torben lagt turen således vi ikke kom ad samme veje som sidste år, Frokost i Harzgerote men målet for frokosten i Harzgerote var det samme som sidste år. Menuen var så vidt jeg husker også den samme, men det kan der ikke klages over. En gullags med pasta til.

Efter frokosten havde vi grundet en mindre omkørsel, en kort periode hvor vi kom ”uden for” det medbragte kort og ”turledelsen” var for et ganske kort øjeblik uden orientering om, hvor vi var. Det gav blot en ekstra dimension til turen, for hvem husker ikke ”den venlige tysker” der cyklede foran og viste vej. ...kun 3 Km opad...

Så trods alt fandt vi frem til den næste lille konkurrence. En lille kort én. Kun 3 Km. Den startede blot med et skilt der stod 12% på. Når det nu kommer til stykket var den nok kun knap 3 Km. I hvert fald var der stor uenighed om, hvor den stoppede, men hvorom alt er – Bundgård snuppede denne også.

Næsten den samme uenighed var der også om dagens sidste stigning. Og det endda selv om Jens + bil stod som markører ved mållinien. Lars Kris sov, så det var Bjarkes fornøjelse at passere ham på mållinien. sådan ser han ud uden Zebratøj. !! Trængsel på den lille altan til nr 3

Traditioner er en god ting og når det er tredje gang kan man vel godt kalde det det. Et glas med rødvin og lidt snack, der indtages på terrassen til nr 3 inden middagen. Maden er jævn og god på Hanneli og der er nok af den, og Uwe bærer selv den store suppegryde gennem lokalet. Uwe med suppegryden

Aftenens videre forløb: En dessert af ubestemmelig herkomst med råcreme (den uforglemmelige !!) - En ny ”gul” til Poul Erik – en ny ”hvid” til Liselotte – formand Peters lille tale til værtsparret med IAM caps, sokker og ”En lille en” – Gaver til de indfødte. Formandens indløsning af gavekortet fra sidste år (Feuerstein) – værtens udstedelse af et nyt gavekort til næste år (Feuerstein) – fremvisning af dagens billeder – en hel liter øl til Ole – en telefonlykønskning til Bent Åge hjemme i DK – mere Feuerstein – almindelig mobning og hygge o.s.v..- indtil kl. ?

Søndag d. 12. Juni.

Lidt tradition var der også i denne Fotograt - "Elke Siefert" turs sidste dag. I hvert fald var ruten uændret fra sidste år, og vejret var næsten lige så dårligt, men heldigvis kun den første times tid.

Efter morgenmaden havde vi igen formået at få Frau.Seifert til at komme ud på gårdspladsen og foretage den obligatoriske fælles fotografering. Alt dette i tørvejr. Men våde og kolde blev vi. Netop da vi startede ud begyndte regnen, som fortsatte knap en times tid. Temperaturen kom godt under 10 grader, men måske belært af sidste år, var alle lidt bedre forberedt med tøj og blev knapt så underafkølede.

Heldigvis var vejene igen næsten tørre da vi påbegyndte den lange nedkørsel til Osterode. Her var der opsamling igen og vi kørte alle sammen samlet til Sieber, hvor der blev givet fri til den sidste konkurrence. De sidste kilometre som endte op ad hovedgaden i St. Andreasberg, Breitestrasse, som begynder med et skilt der siger 18%. Selve Breiterstrasse er vel kun ca. 300 m lang, men i konkurrencetempo (det hurtigste vi kan) temmelig heftig. Og kort før vi ankom havde der været ”ko-drivning” op ad samme gade. En årlig tilbagevendende begivenhed, som skal minde befolkningen om dengang bønderne i samlet flok drev kreaturerne ud til sommergræsning. En stor flok køer bliver drevet igennem byen, hvilket man ikke gør uden nogle af dem afleverer sådan noget som køer nu gør. Og selv om der var gang i den store tankbil med vand for at få renset af, var der lige nøjagtigt fedtet nok til at nogle oplevede lidt hjulspind.

Etapen gik til ”Carbon & Carbon”, og selv om Poul Erik blev nr. 2 var det nok til at han samlet beholdt ”den gule”

De der ikke havde fået nok trillede herefter ned igen for at køre op ad parallelgaden – ”Herrenstrasse”. 200m lang, med op til 22%.

Og så var det bare hjem i bad og så frokost inden afgang til Ikast. Mens vi badede startede Jens på at pakke cyklerne ind i bussen, og efterhånden som vi blev færdige også vor bagage.

Efter spisningen var der så blot at hylde ”Trøjerne” som var Poul Erik og Lotte, og ud over trøjerne også indkasserede et par flasker vin.

Og så var det hjemad.

Rutebeskrivelsen iflg. Torben.:

10. Juni. 97,5 Km - 1700 hdm

Nord ud af St. Andreasberg til Sonnenberg.

Braunlage Kurt på Bloksbjerg Ove på Bloksbjerg Marianne på Bloksbjerg Preben på Bloksbjerg