Ikast AM i Levico Terme

 14. - 21. juli 2017.

Godt vejr hver dag !

Ingen uheld !

Ingen defekter !

Godt cykelterræn !

Godt hotel med god mad !

Hyggelige timer sammen med klubkammeraterne !

Sådan kunne ønskesedlen for en god klubtur se ud, og her på den anden side af dette års tur, kan vi bare bekræfte at alle ønsker blev indfriet. En fantastisk cykeluge i et fortræffeligt og (for mange) nyt område.

"Levico Terme" er en lille by i "Trentino" i bunden af "Valsugana" et par og tyve km. øst for Trento.  Byen er mest kendt for sine varme kilder /Thermiske bade), som med sit indhold af svovl og phosforsyre menes at have "helende" virkning på en del lidelser.  Byen ligger i 520m højde og umiddelbart bag byen går det opad til "Monte Panarotta" til 2002m. Der kan cykles op til 1780m`s højde, hvilket der også, i "Giro d'Italia" sammenhæng har været gjort nogle gange.

Lotte og jeg startede turen et par dage før, da vi havde kig på en lidt speciel vandretur i området, som vi gerne ville have afviklet inden de andre kom og alle cykelaktiviteterne startede. Dette skulle senere vise sig ikke at være helt gennemtænkt med hensyn til ømme benmuskler. Men "Calá del Sasso" betyder Italiens længste-, og en af verdens længste trapper. 4444 trin og et niveau forskel på 744m. Historien om trappen og vor tur på denne kan du se her: "Calá del Sasso"

Som altid, havde vi delt den lange køretur fra Danmark i to, således at vi ikke var helt smadrede ved ankomst. En overnatning i "Münster" - Østrig, gav en velfortjent pause efter 12 timer i bilen. Vi manglede således kun godt et par timer mere inden Levico Terme.  I løbet af natten, blev jeg udsat for ugens eneste uheld.  Efter et par timers søvn - kl: 02:00 brød lamelbunden sammen i min seng, og madrassen bøjede sammen på midten. Jeg fik madrassen trukket ud på gulvet og kunne sove videre her. Hændelsen vurderede kromanden til "gratis aftensmad & øl", hvilket var helt OK.

Vel ankommet og indkvarteret på Hotel Aaritz/Cristallo I Levico Terme, fik jeg hurtigt samlet cyklerne. og vi kunne rulle en lille tur i nærområdet for at se om alt fungerede som det skulle. Med det cykelterræn der findes her løber "en lille tur" - på kun 49 km  hurtigt op i over 1000 højdemeter.  Vi havde ikke før kørt op i "Val Mocheni", som har en højre- og en venstre-side, og fik helt klart valgt den forkerte vej rundt (med uret). Det betød vi bagte i solen på vej opad, og kørte nedad på de små snoede veje i skyggen. Vi fik lejlighed til at køre turen igen senere på ugen, og fik en helt anden oplevelse - den rigtige vej rundt.  (Samme tur som onsdag d. 19 juli, så højdekurver og afstand er det samme - blot "den anden vej rundt")

Torsdag d. 20 juli vandrede vi turen "Calá del Sasso" som nævnt ovenfor, og fredag omkring frokosttid, dukkede de andre IAM'ere op på hotellet, og et par timer senere trillede alle i samlet flok ud på den første fælles cykeltur. Ialt var vi 16 afsted, hvoraf de 14 cyklede med på vore ture. i 2 hold med forskellig længde og intensitet. I det efterfølgende er der kun beretninger om de længste ture, jeg selv deltog i.

Fredag d. 14. juli.

Inden alle havde samlet cyklerne og havde fået lidt frokost, var det næsten blevet midt eftermiddag, så vor første tur kunne kun have en begrænset varighed inden vi skulle spise. Højdeforskellen i byen er næsten 100m, og da vi boede iden bagerste og højeste del af byen, startede næsten alle ture med at køre stejlt nedad. Herefter nogle få km på cykelstien, som løber langs floden "Brenta" inden vi mødte dagnes første lille udfordring.

Denne første tur kørte vi alle samlet, og turen gik op over "Col di Tenna" som er den lille stigning der ligger mellem de 2 søer "Lago di Levico" og "Lago di Caldonazzo". En stigning på 180m over små 3 km som alle kunne deltage i.

Herefter kørte vi frem til stigningen til "Vetriolo", hvor vi delte i 2 hold. Enten 6 km tilbage til hotellet som faldt ca. 2% hele vejen, eller 10,5km  med en stigning på ca. 8%. efterfulgt af en super nedkørsel, der stopper lige foran hotellet. Vetriolo-stigningen er fortrinsvis i tæt skov, og kun få gange er der udsigt til dalen.

Men vejen er god og stigningen konstant, og nedkørslen giver et par gange et fantastisk blik ud over byen. Så ialt fik vi kørt 36km og 1150 højdemeter.  Så var vi i gang. Vejrudsigten for resten af ugen var god og humøret højt. !

Hotellet: Hotellerne Cristallo og Aaritz var sammenhørende. Imellem de to var der 3 min. at gå. Alle faciliteter og service var på hotel Cristallo, og vi der boede på Aaritz kunne gøre brug af alt det, plus vi også indtog vore måltider på Cristallo. Fordelen ved at bo på Aaritz var, at vi som klub frit kunne anvende alle udenomsarealer (gårdhave m.m.) uden at være til scene for nogen, og her medbringende vore egne "forfriskninger". !

Lørdag d. 15. juli.

Hotel Cristallo serverer et virkeligt godt og varieret mogenmåltid, som også var en forudsætning for dagens tur. Ugens længste tur var nemlig planlagt  til denne dag. Ikke blot den længste, men også den mest foranderlige og sceniske tur.

Fra "Levico Terme, kørte vi direkte mod "Trento", hvor vi, inden vi nåede byen, kørte ad den stejle nedkørsel til "Martarello" og direkte ud på cyklestien langs floden "Adige", som vi fulgte sydover ca. 25km.

Efter byen "Roveretto" kørte vi mod vest, gennem "Mori" og skiftede til en anden cykelsti som ledte os helt til "Nago" og ad den måske flotteste nedkørsel til "Gardasøen" ind i "Torbole" og helt ned til søens bred, hvor vi fandt en af de mange små oaser, der serverede is og kaffe.

Et par km mere i zig-zag blandt badende gæster på de små stier langs vandet og herefter på cykelstien, som løber langs Gardasøens tilløb "Sarca" til byen "Arco", hvor vandflaskerne blev fyldt ved byens vandpost.

Videre - stadig langs "Sarca" til byen "Dro", hvor det var blevet tid til frokost. Videre ind i "Val Marocche" som er en enorm koncentration af store sten/klipper,efter det man beskriver som "Alpernes største stenskred".  og forbi "Lago di Cavadine". Fra "Gardasøens" 65m højde, har vi nu over ca. 25 km arbejdet os op i 250m højde, men mangler stadig en god portion af dagens højdemeter, hvilket de næste 15km råder god bod på.

2 små stigninger på hver 3 - 4km, som med en lille nedkørsel imellem, hver stiger ca. 250m. Først stigningen til "Lasino" som ofte er 10 - 12% og derefter stigningen til "Ciago" som er helt oppe på 18%.  Nogle små hidsige bakker, som godt kan få pulsen op og kalde sveden frem i sommerheden

 Under nedkørslen fra "Cadine" til "Trento" er der desværre ingen vej uden om et par tuneller. De er kun sparsomt oplyst, og med en del trafik, men med lidt omtanke - god afstand - og lys på, gik det uden problemer. Så vi kørte direkte ind i "Trento" og ind på byens flotte torv.  Alle var opsatte på at komme hjem, så efter en hurtig vand-påfyldning ved en af byens fontæner gik det ud af byen på dages næstsidste stigning.  Vejen forbi "Castillo di Buonconsiglio" og op ad "Via Lastre" er kun ca. 1,5km, men stiger +10% det meste af vejen, så den kan godt trække lidt luft ud her sidst på dagen.

Herfra kun 20km hjem, hvor vi de sidste 7km kører nedad gennem skov, hvor vejen falder 2 - 3 % og vi cruzer afsted med pæn fart.

Ialt: 128km og 1775 højdemeter  -  og så var der samling i gårdhaven ved Aaritz" til hyggeligt samvær, pral, forfriskninger  m.m.

Søndag d. 16. juli.

Under dette års "Giro d'Italia" gik løbets 20. etape fra "Pordenone" til "Asiago",hvilket indebærer en 14km stigning fra "Valstagana" til "Foza". Og når mulighederne for at køre denne stigning ligger inden for vor rækkevidde, vil det være helt naturligt at køre den som en af vore etaper. Fra "Levico Terme" betyder det 57 næsten flade km, op gennem "Valsugana" langs floden "Brenta". Det meste af vejen er der cykelsti, og alle 14 cyklende fra klubben startede ud sammen. Efter 15km i den lille hyggelige by "Borgo", delte vi op i 2 hold. De 10, der ville køre hele turen (127km), og de 4 der ville drikke lidt mere kaffe. !!

Efter godt et par timer og lidt omkørsel på de sidste km, kørte vi ind I den lille by "Valstagana", hvor stigningen starter. 20 hårnålesving ligger foran, og allerede efter de første par stk. viser stigningen sig som værende meget smuk og dramatisk.  Lige som man husker den fra 20. etape i fjernsynet. Stejle klipper på den ene side og en næsten bundløs kløft på den anden. Selve vejen bærer også præg af at "Giro'en" har været her. Kendte cykkelrytters navne er skrevet med stort tværs over kørebanen, og virker som lidt krydderi på oplevelsen.

Med alle oppe var det tid til frokost på torvet i "Foza". Vi skulle nu køre de næste godt 20 km  til "Asiago" i ca. 1100m højde. Lidt op - lidt ned - men hele tiden med en fantastisk udsigt.  Efter "Asiago" bevæger vi os mere ind i et skovområde, og vejen stiger yderligere over små 15km op til 1402m, hvor vi når op i "Passo Vezzana"

 Herfra er der stadig 15km hjem, men alt sammen nedad (på nær inde i byen).  Først 4 km forrygende nedkørsel på helt ny asfalt, hvorefter vi drejer ind på den berømte/berygtede "Kaiserjägerstrasse".

9km på middelgod asfalt og meget smalle veje. Med tunneller hugget ind i klipperne og meget skarpe sving uden udsyn overhovedet. Til gengæld er der flere steder en fantastisk udsigt over dalen med de 2 søer (Lago di Levico og Lago di Caldonazzo) og byerne.  

Så med megen omtanke lister vi os forsigtigt nedad, med passende stop, for at få udsigten med. I bunden af bakken bliver vi med høj fart "skudt" ud på det sidste flade stykke, inden vi snupper de sidste 80 højdemeter op igennem byen til hotellet. !

Ialt:  121km og 1770 højdemeter.

Og denne eftermiddag, nåede vi hjem til snacks på hotellet. Hver eftermiddag var der ml. 15:45 og 16:45 små sandwich, kager og snacks af forskellig art.

Mandag d. 17. juli

 Overvejelserne gik på at vi tirsdag d. 18. skulle køre den måske hårdeste tur - "Passo Manghen", og derfor måske skulle spare os selv lidt i dag. Beslutningen blev derfor at vi valgte 2 kortere ture - og slog dem sammen. De der så ikke ønskede at cykle så meget, kunne vende hjem efter første ½-del.  Og alle var med - også selv om der på den første del var varslet ca. 3km med op til 14%.  

Faktisk endte det op i 3 hold, hvor 3. hold bestod "kun" af Tommy, som - da han havde set "Kaiserjähgerstrasse" i går  - absolut også måtte prøve at køre op ad den. Hold 2 kørte med ud til foden af samme  hvilket betød en lille stigning med 150 højdemeter - og hold 1 - valgte den flade direkte vej ud af Levico.

Første del som alle kørte: Stignigen op til "Pian dei Pradi" går gennem "San Nicoló", den er 8km lang og rammer som sagt ca. 14% over et par km. For nogen på "Café-holdet" var det ugens hårdeste, men alle kom over i fin stil, og kunne glæde sig over nedkørslen til "Vattaro" og senere ned til "Lago di Caldonazzo". Herefter hjemad.

Hold 2 kørte derefter den flotte tur langs "Caldonazzo-søen", og efter lidt forvirring ved indkørslen til "Pergine"fandt vi opkørslen til "Val Mocheni".  15km / nogenlunde konstant 8% / op til 1335m. En rigtig fin stigning med fin vej og næsten ingen trafik.  Vi havde denne gang fundet den rigtige vej rundt, hvilket også vil sige 15km nedkørsel på rigtig fin asfalt med 60km i timen stort set uden at røre bremserne.

For de der kørte hele turen, blev det til 76km og 1687 højdemeter

Tirsdag d. 18 juli.

"Passo Manghen" kunne man vel kalde denne turs kongeetape.  En 23 km stignig som bringer os op i 2042m og med en højdeforskel på 1662m  Den har mange gange været på programmet i "Giro d'Italia"., og inden "Stelvio" og "Mortirolo" kom på turlisten, blev den regnet som den sværeste. Første gang den blev kørt var i 1976, og dengang blev ½-delen kørt på grusvej. I dag er der fin asfalt hele vejen op, men en stor udfordring alligevel.

På den første del af stigningen, er der flere stykker med "falsk flat", hvilket betyder stigningen kun er 1-3%, og man dermed fristes til at tro, det går lidt nedad. Men det giver mulighed for at få pulsen ned, og finde et roligt tråd.  De sidste 5km derimod er konstant ca. 10% og giver ikke mange muligheder for  "en lille slapper".

 Vi startede dagen med 15km på cykelsti langs floden "Brenta" til Borgo. Her krydsede vi floden og fandt en lille restauration hvor vi kunne få suppleret vor vædskebeholdning til den varme dag. Der ville være mulighed for at supplere på vejen op, hvad jeg også ved nogle benyttede sig af. De første 4km op til byen "Telve" holdt vi sammen, for at være sikker på alle kom med den rigtige afkørsel.

Vi kom alle op, med en tidsforskel på "en lille time" fra den første til den sidste, men samledes efterhånden på toppen, eller mere nøjagtigt - lige på den anden side toppen, hvor der var et lille refugium, der serverede en stor tallerken pasta og iskold cola. Her kunne vi så tørre lidt i solen og glæde os til den godt 16km forrygende nedkørsel, som førte os ned i "Val di Fiemme" og den lille by "Molina".

 I

I Molina havde vi nu tilbagelagt 58km og stod i godt 800m højde. Der mangled stadig over 50km og selv om der ville komme nogle højdemeter undervejs hjemad, ville det dog hovedsageligt gå nedad. Efter godt 80km passerede vi "Piramidi di Segonzano", et specielt natufænomen med sand-pyramider, dannet over millioner af år. Der findes en park, man kan komme rundt i mod entré, men vi nøjedes med hvad vi kunne se ude fra vejen, og fik dog et indtryk af, hvad det var.

  Yderligere på vej "hjemad/nedad" passerede vi de 3 smukke søer "Lago di Lases", "Lago di Valle" og "Lago di Canzolino" - og fik også den lille 2km hidsige stigning med op til "Madrano". Inden vi kørte ind i "Pergine",og fand ud til den behagelige nedkørsel til "Levico" - de 6km der falder et par % hele vejen, og enden med udsigt over søen. !!   Derefter skulle vi bare op til hotellet. !

Ialt 112km og 2102 højdemeter.

Onsdag d. 19 juli.

Nogen havde valgt dagen som hviledag - eller den dag der skulle shoppes. Andre havde valgt en kombination. Så medens nogle drog mod "Trento" med toget (der var gratis tog med det "Trentino guest Card" som hotellet udleverede) tog andre en lille cykeltur, for senere at tilslutte sig holdet i "Trento" for frokost

Som tidligere nævnt giver "en lille rundtur" hurtigt en hel del højdemeter. Så fremfor at experimentere med et område og ture vi ikke helt kendte, gik turen igen op i den smukke "Val Mocheni" For mit vedkommende blev det 3. gang i denne uge, hvilket ikke betød noget. Man kunne faktisk godt ønske sig sådan en stigning hjemme i baghaven, som man lige kunne køre hver eftermiddag. De 15km op til 1335m, efterfulgt at super 15km ned igen.!!

Ialt: 50km  -  1063 højdemeter  -  2tim og 20 min. !

På turen op i "Val Mocheni" møder man  diverse skilte/afvisninger til mindre lokalområder, som bærer præg af både den tidligere "Østrig-Ungarnske-" men også indflydelse fra sproget "Ladin".

Torsdag d. 20 juli

Vi var nået frem til turens sidste cykeldag. Benene var godt brugte, men vi havde endnu en rigtig god tur til gode. "Passo Somma" - af nogle også kaldet "Folgaria", da byen"Folgaria" ligger tæt på toppen.

Igen fulgtes alle ad fra "Levico" og op gennem skoven mod "Pergine". Før nedkørslen skiltes vi fra "Café-holdet" og søgte mod "Trento" - samme vej ind tiI byen som vi var kørt ud lørdag.  Det er den hurtigste vej ind i byen, og efter kun 22km, og lidt krydsen rundt ml. busser og biler i den store by, stod vi i centrum, ved cyklestien langs floden "Adige"

Denne gang var det 20km på den imponerende cykelsti. Indtil vi var syd for byen, og kunne se "Castello Beseno" (den største og vigtigste slotsruin i Trentino) på bjergskråningen modsat. Vi skulle op i dalen bag slottet, og drejede ind i den lille by "Calliano" hvor stigningen tager sin begyndelse.  15,8km med gennemsnitlig 7,3% / højdeforskel = 1151m. Næsten fra bunden kører vi på en bjerghylde, som senere går op gennem et par små byer og ganske mange træbevoksninger, med udsigt i glimt ned over den gamle slotsruin.

Igen blev det en varm dag "på kontoret", så på toppen hastede vi ind i refugiet for at købe lidt drikkelse. Til vor store forbavselse var priserne her over dobbelt så høje som andre steder vi havde været inde - så vi hurtigt bestemt at kaffepausen skulle være 3km længere fremme (nedad) i ""Carbonara".

Men i "Carbonara" blev der truffet en anden beslutning! Vi havde nu kørt 60km, men kun 3 timer, og vi stod stadig i 1000m højde, så vi kunne måske nå hjem til frokost. ?  Derfor var der nogle der fik kaffe og kage i den lille by, og ventede mens vi andre kørte en lille 10km rundtur heroppe i højderne. En tur der gav os 200 ekstra højdemeter og bragte os forbi det lille feriested "Lavarone" og "Lago di Lavrone".

Vi var tilbage i "Carbonara" netop som kaffe-holdet afsluttede deres forehavende, og sammen kørte vi den supergode nedkørsel, som bragte os næsten helt hjem. Det var dog sidste dag vi kørte, og igen delte vi os. Nogle der kørte direkte og fladt hjem, og nogle der lige skulle mærke 15% for sidste gang. En 1,5km stigning - lige til at brænde den sidste energi ud.

Og så var der dømt kaffe i gågaden i Levico. !!

Nu var det jo allerede blevet "sidste aften" i Levico, og det betød jo, at der skulle "evalueres" lidt på turen. Efter aftensmaden samledes vi under den lune "Trentinske himmel" - og så klarede vi også den del. !!

Fredag d. 21. juli.

Cyklen og bagagen var pakket i bilerne tidligt om morgenen, så umiddelbart efter morgnemaden var der almindeligt opbrud. Et enkelt par blev et par dage ekstra på hotellet. Nogle kørte direkte hjem til Ikast, et par stykker kørte længere mod syd - og andre mod nord, for at fortsætte ferien..

Tak til alle for jeres bidrag til at gøre dette til en super-ferie.

Var du med hele vejen rundt på cyklen, blev det til 613km og 11334 højdemeter.