Lidt historie om hvorledes "Via Ferrata" er opstået.

En "Via Ferrata" er en markeret rute (vej) man bevæger sig op/ned af et bjerg. Vejen er sikret med stålwire, således man v.h.a. en sele og karabinhager kan hægte sig fast og dermed få en sikkerhed for ikke at falde længere end sikkerhedslængden i tovet er (et par meter),  Wiren kan samtidig virke som gelænder.Som regel er der også sørget for at man med ordentlig fodtøj kan få nogenlunde fodfæste.

Lidt historie:

Selv om Italien er blandt de lande med størst og ældst kulturel baggrund, har landet ikke før 1870 været forenet som et stort land. Og det var enda uden Dolomitterne, som dengang var under Østrigs herredømme, hvilket også var gældende ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

I 1915 besluttede Italienerne at det nok bedst kunne gå at tilslutte sigFrankrig, England og Rusland og erklærede krig mod Østrig. Østrig var hæng voldsomt op på den Russiske front og havde derfor svært ved at opretholde sin grænsedragningen mod Italien. Derfor trak de sig tilbage til bjergene, og flere tidligere Østriske byer fandt sig nu besat af fjenden (den mest kendte nok Cortina d'Ampezzo) og 1. verdenskrig entrede bjergene.

I begyndelsen havde Italienerne overtaget, men efterhånden som Østrigerne fik deres stillinger stabiliseret blev frontlinierne mere fast etableret. Begge forsøgte at indtage de højeste positioner og sprængte og byggede tuneller, veje, huler og biuark'er, hvor resterne stadig kan ses. Krigen blev ført under umenneskelige forhold, og bl.a. laviner tog sin del af dødstallet. Man regner med at mere end 60.000 omkom blot p.g.a. laviner, i vintre med op til 10m sne.

I 1917 blev Italienerne drevet ud af bjergene og næsten til Venedig, og installationerne i bjergene er siden ikke anvendt. Først ved den endelige fredsforhandling i 1919 blev den nuværende gransedragning fastlagt.

Under krigen gjorde soldater fra begge sider ofte korte udfald mod fjenden for hurtigt at trække sig tilbage igen. Til dette formål skulle de have mærkede og til dels sikre veje, og de første "Vie ferrate" var således oprindeligt bygget til alpine tropper i de ellers ufremkommelige bjerge.

Gennem de sidste år er de gamle "krigs-tids-ruter" blevet restaureret og flere nye er opstået, så der i Dolomitterne er et helt netværk. Ruterne er regelmæssigt kontrolleret og holdt i orden med vejvisning af den Italienske Alpine Club "CAI" (Club Alpino Italieno)

Ruterne er vægtede efter sværhed (fra 1 - 5) og efter udsathed (A,B,C), Ruten 5C er således den sværeste og tilrådes kun experter. 1A derimod kan med nogenlunde kondition klares af de fleste.

Udstyr (sele med karabinhager og hjelm) kan lejes i de fleste sportsbutikker i de områder der er mulighed for at klatre. Vi har lejet i Canazei og betalt EUR 5,- pr. dag.  Herudover kan vi kun anbefale en rygsæk med plads til det tøj man altid skal have med I bjergene (regn/vind/kulde) og en god madpakke.

Se Piz da Cir som var vor første "Vis Ferrata". 1A et godt sted at starte.

Litteratur: Via Ferratas of the Italian Dolomites Vol.1 - forlag: Cicerone

Den bedste hjemmeside, desværre kun på Italiensk: www.vieferrate.it