Via Ferrata :  Piz Da Lech & Roda de Vael  

 

 

Først én times vandringBeretningen fra dette års sommertur er delt i 3

1. Del  - Uge 29/30  Cykling: Schweiz - Gardasøen - Canazei.

2. Del - Uge 30 - Via Ferrata  (her er du nu)

3. Del  - Uge 31 - Giro delle Dolomiti                    

 

Mandag d. 20.  juli 2009

 

 Vejrudsigten var igen perfekt. Optimalt for et par ”Vie Ferrata’er”. Så nu skulle det være.

Hvad er "Via Ferrata" læs det her.   

Så nogenlunde fra morgenstunden var vi i sportsbutikken for at hente et par sæt ”ferrate-kit” (seler/hjelm).  Vi regnede med at bruge to dage på dette, og turene var allerede planlagt hjemmefra Så afhængig af vejret ville det blive en tur med udgangspunkt i Campolungo-passet og den anden knapt så krævende tur, med start i ”Rosengarten” (Centinattico).

 

Alle turene har navn, og ”Piz de Lech”, som vi havde valgt er en ”Kategori 3” tur, hvilket betyder middel-svær. Vores valg var at parkere i Camponungo, gå op til Vallon-liften og tage den det sidste stykke op til starten. Det betød en times vandring fra 1875 m til 2198 m og derefter liften 20 minutter ekstra op til 2553 m. Selve ruten var godt afmærket, så efter yderligere 15 min. stod vi ved starten af ”Piz da Lech” og den 350 m høje klippevæg, vi skulle bruge den næste times tid på.

 

  Sele og hjelm  ...så er vi på vej..

Turen op var udfordrende og ”lige, hvad vi regnede med”.   Sammenlignet med beskrivelsen af turen, mødte vi ingen overraskelser. Selve ferrataen er ca. 200 m, og går stort set lodret op, afsluttende med 2 stk. 15 m stiger, hvor man på den sidste skal kravle lidt udad, for at komme forbi. Den del fik vi en god times tid til at gå med. Herfra var der god afmærkning hen over et plateau, som ledte os til toppen. Og der er jo ikke noget som stille og roligt, med pragtfuldt vejr, at nyde udsigten fra 2910 m højde.

Vi indskrev os i log-bogen, og begav og nedad igen. Igen var ruten godt afmærket, og nedad kun få sikrede (med wire) stykker. Modsat opad, valgte vi at gå ned under Vallon-liften og videre helt ned til bilen. Så i alt blev det en tur på ca. 6 timer.

i 2900 m højde

En hilsen skrives i bogen

Selv om vi faktisk gennem nogle år nu har gået en del ”Vie Ferrate”, bliver det ved med at være lige spændende. Når man kommer ned til bilen, og måske kan kigge op på, hvor man var for et par timer siden, kan det synes ret imponerende, og den der fornemmelse af ”We did it” kan godt trænge sig på.

Der ligger helt sikkert flere ture ud i fremtiden. !!!

 Udsigten - findes ikke flottere!Marmotten

 

 

 

 

 

 

 

 Højdekurve for dagen         Tilbage til udgangspunktet

 Se alle 60 Billeder fra turen "Piz da Lech" her

 Med Paolina stoleliften

 Tirsdag d. 21 juli     Ferrata  "Roda de Vael"                   På vej

 Vi er forfulgt af blå himmel – men det må der jo ikke klages over. Så vores 2.-valg for en ”Ferrata” var ”Roda de Vael”. Valgt p.g.a beliggenheden i nærheden af ”Rosengarten”, der skulle ikke være alt for lang at køre, den skulle være let (den del med ferrata - gerne Kategori 1.) og så fordi vi kunne udvide den til en rundtur.  I alt kom vi til at gå ca. 11 km. Op i sneen

 

”Udgangspunktet var i Passo Costalunga”, hvor vi sparede den første times vandring ved at tage ”Paolina stoleliften” op.  Fra 1660 m til 2160 m siddende – og så blot nyde den gode udsigt. Fra toppen af liften, havde vi stadig 1½ time’s vandring op til Passo Vaiolon i 2560 m, altså endnu 400 m opad.

Omhyggelig med karabinhagerne

 

En hård, men flot tur, hvor vi de sidste meter zig-zag’ede opad gennem snedriver. På vejen op havde vi bemærket en anden på samme rute, som bar på en større kasse på skuldrene, men tænkte ikke videre over det. Det var vel udstyr, som skulle bruges et sted deroppe.

 

 

Da vi kom op i passet, og var begyndt at tage klatresele/udstyr på, ankom denne mand også og pakkede sit ”udstyr” ud, som viste sig at være et alpehorn, adskilt i 4 dele , som i samlet tilstand blev ca. 4 m langt. Så akkompagneret af melodier, blæst på alpehorn, påbegyndte vi turen op på ”Roda de Vael”. Så kan man nok ikke forlange mere! I hvert fald meget stemningsfuldt.  

 

 

 

 

 

Selve vandreturen herop havde været ret krævende, men ferrata-delen var en forholdsvis let tur, som i løbet af én times tid bragt os op i 2806 m. Turen her var betydeligt lettere en gårsdagens, hvilket også betød, at der var lidt flere mennesker, både på vejen op og ned. Men på en bjergtop i 2806 m højde, er det vel OK, at der er 6 – 8 andre, der også har fået den samme gode ide, med netop at gå op her – i dag. ?  Og at turen er populær, er der ikke noget at sige til med den udsigt. Måske er det den overvældende udsigt, eller stilheden der nærmest indbyder til andægtig ro, medens man stille nyder den medbragte madpakke.  Som på andre "toppe", finder vi log-bogen, og skriver en hilsen.

 

 

 

 

 

En hilsen i log-bogen.              Den udsigt findes ikke meget bedre.

 

Fra toppen var der ca. 1½ times vandring til ned ”Rifugio Roed de Vael”, hvor vi gjorde et kort ophold for at pleje væskebalancen. Nu var der ikke flere vanskelige passager, så vi vovede at nyde en øl, inden den sidste times vandring tilbage til stoleliften, som skulle bringe os ned igen. Måske var det en speciel dag i dag, eller en anden anledning, men også her var der én der var ude at lufte ”Alpehornet”. Under alle omstændigheder en ekstra oplevelse der kun vil kalde gode minder frem.

Imponerende lyd

 

 

 

Returbilletten med stoleliften som igen bragte os ned under trægrænsen var betalt, så det var bare at ”sidde op”, nyde udsigten og de sidste 15 min. ned.

Næsten 6 timer havde vi været af sted, og når freden sænker sig over os hjemme på terrassen, og vi resumerer dagens oplevelser, føles det som en rigtig god dag.

 

Nu kommer der snart øl                 Højdekurve Roda d Vael

 Se alle 71 billeder fra turen "Roed da Vael" her

 Hvad er "Via Ferrata" læs det her.

Læs om vores mest udfordrende Via Ferrata her "Trincee"