Torrent de Pareis.

En udfordrende vandretur på Mallorca.

 

 

 

 

 

 

Under vor efterhånden mange ture til Mallorca, har vi efterhånden lært øen at kende temmelig godt.  Og på en af de mange ture ad den fantastiske hovedvej ned til den lille havneby "Sa Calobra", har vi også erfaret, at der skulle være en udfordrende vandretur, som også ville bringe os ned til den lille by.

"Torrent de Pareis" er navnet på ruten, som har sit udspring i 650 m højde på hovedvejen "Ma10" som går op til "Puig Major", i et område der hedder "Escorca"

 

Fra "Palma Nova" - med den offentlige transport - er der lidt logistik der skal hænge samme for t komme frem og tilbage. Toget til "Soller" havde vi afskrevet, da vi vidste det kunne være forbundet med ventetid, og i vor plan indgik der også en færge i returforbindelsen senere på dagen.  Men selvom jeg mente at have planlagt nøje, missede vi alligevel bussen fra "Soller" mod "Puig Major" som skulle bringe os til vandreturens start. Men det var ikke noget som en Taxi og 40,- ikke kunne klare.

 

 

Så ca. 2½ time efter vi var startet med bus fra hotellet, stod vi i "Escorga" klar til dagens udfordring. En udfordring jeg havde læst om, men som skulle vise sig at være noget sværere end forventet.

 

Jeg havde selvfølgelig læst hvad jeg kunne opdrive om turen.!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret var fantastisk. Blå himmel, og underlaget tørt, hvilket der også var anbefalet. Kløften virker stadig som afvanding af højere beliggende områder, og i - og indtil 10 dage efter regnvejr, er turen ikke farbar, da der vil stå vand flere steder, ligesom springkilder kan overraske.

 

 

 

 

 

Den første km er helt uden problemer. En flot olivenlund indrammet i de smukke stensætning og hegn, i svagt hældende terræn, med gode stier. Efterhåndn bliver underlaget mere klippeagtigt og træerne færre, hvilket også betyder men får bedre udsyn. Vi er endnu så højt, at det blå Middelhav endnu skimtes over klipperne og vi ser "Torrent de Pareis", som en slugt skåret dybt ned i klippekammen, som adskiller os fra Middelhavet. Kløften er på sine steder kun en snes meter bred, men med 300m høje sider.  Vi skal der ned. i.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor den første km. kun faldt med ca. 100m, begynder det nu at blive noget stejlere, således vi over den næste km. kommer yderligere 200m ned.  Stien er stadig OK,  blot vi holder øje med hvor vi sætter benene og passer på de - ind imellem - løse sten og størrere drop.

 

 

 

 

 

         

 

 

 

 

 

Efter endnu en km og et fald på yderligere 200 meter, kan vi se vi er forbi det stejleste stykke, og beslutter og for at spise madpakken. Vi har gået i 1½ time, og sidder umiddelbart foran selve kløften.  Vi er stadig i 200m højde, og har en imponerende syn over skråningen vi netop er kommet ned ad. Mens vi sidder her, indhentes vi af 4 mænd, som er på vej på samme tur. Den ene bløder kraftigt ned ad benet, efter et fald, og de slår sig også ned for at hvile lidt.

Senere viste det sig, at de var vendt om og returneret samme vej tilbage.

 

 

 

 

Ved regn er der 3 kilder (Torrent) der samles her. Torrent de Georg Blau, Torrent de Lluc og Torrent de Pareis - og skyller videre gennem den forholdsvis smalle klippesplate/slugt, videre ud I Middelhavet.  

 

Ind i slugten skifter turen helt karakter.! Bevoksningen bliver mindre, for til sidst at være næsten helt manglende.  Terrænet skråner nu kun svagt, og stiger enda lidt ind imellem. Større sten og store klippeblokke ligger "strøet" ned igennem den smalle klippespalte som vi bevæger os ind i, og det skulle vise sig at det først var herfra de virkelige udfordringer viste sig.

 

 

Små og store sten (klipper) var pænt "rundet af" af vandet,som endnu løb her I perioder, og som også betød at mange af dem var glatte.  Store klippestykker var kilet fast imellem- og oven på hinanden, og gjorde at turen fremad kun gik langsomt, da der hele tiden skulle tages stilling til hvilken vej man skulle rundt om.

 

 

Enkelte steder var passagen mellem to klippeblokke så snæver, at den kun kunne passeres uden rygsæk, og andre steder skulle der virkelig holdes godt øje med de få "trin" der trods alt var hugget i klipperne, på de mest udsatte steder.

Turen er meget foranderlig og utrolig smuk, og ofte står man blot helt stille og betragter det fantastiske skue, med flere hundrede meter stejl klippe på hver side.  

 

 

 

"I forvejen havde jeg selvfølgelig læst om "Torent de Pareis", men turens sværhedsgrad overraskede mig alligevel. Advarslerne ved indgangen skulle tages alvorligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter små 4 timer nåede vi til et flat plateau, og troede vi nu skulle gå lige ud på stranden. Stedet kaldes "Font des Degotis" efter en kilde, som løbr ned ad væggen her. Vi manglede dog endnu en lille forhindring, i form af flere sten og små søer der skulle passeres. Så først efter meget spændende 4½ time gik vi ud på den lille, og meget smukke, strand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

 

 

 

 

På stranden var der en del mennesker, som havde fundet hertil gennem tunellen fra "Sa Calobra". Samme vej som vi skulle til færgen som skulle bringe os til "Port de Soller".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En times ventetid på færgen, gav os tid til en velfortjent frokost, og sejlturen ti"Port de Soller" var en anden god oplevelse denne dag. 50 minutter på vandet langs den smukkeste klippekyst.

 

 

 

 

Herfra bus til "Soller", og igen videre til "Palma" og hjem til "Palma Nova", hvor vi ankom ca. 20:30, så vi lige nøjagtigt nåede aftensmaden inden hotellets køkken lukkede.