Milano - Rom 2021

Milano - Rom version 2021, blev så 9 gang jeg fik den store fornøjelse det er at køre denne tur.  Og fornøjelsen fik en ekstra dimension, da gruppen denne gang indeholdt 10 medlemmer fra min egen klub "Ikast-AM".  Alle var vel forberedte til turens fysiske udfordringer, så jeg forventede ingen problemer. Alligevel gav "Corona-situationen" uventede vanskeligheder faktisk allerede inden turen var startet.  Selv om restriktionerne i både Italien og Danmark var overkommelige, og faktisk kun omfattede mundbind på offentlige steder, mente Ryan-air de var nødt til at ændre forbindelsen til Italien med kort varsel. Det betød mellemlanding i Frankfurt, men også at der kun var plads til 9. Det betød igen at Lotte og jeg blev nødt til at tage en afgang lidt tidligere (kl.6 om morgenen) - og så fik lov at tilbringe 8 timer i Frankfurt lufthavn, inden resten af gruppen kom, og vi kunne følges til Bologna.

10. sept.

Turen ud af "Cadeo", og de første km er pandekage fladt. Men allerede efter 17 km kommer vi til den lille middelalderby "Catel Arquato" , hvor vi fik lov at afprøve om alle cyklens gear fungerede . Ind igennem den gamle byport fra 1342,  og forbi de gamle historiske bygninger.  600 m med stignings% på over 20%, som ender på et lille torv ved et tidligere palads. Så var vi igang.

Så skulle der ikke trædes meget mere i pedalerne i dag. Resten af ruten var 12 km nedad. Og hotellet var et af de første huse vi kom til i byen "Varese Ligure", med en hyggelig gårdhave, hvor støvet, og dagens strabadser kunne skylles ned, med øl i den rette størrelse.

"Varese Ligure" er en gammel by, som kan dateres tilbage til ca. år 1000, og oprindelig bygget som en fæstning, hvilket også foranledige til en spadseretur rund i byen efter aftensmaden.

Cinque Terre er betegnelsen for de fem byer Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso, samt det omkringliggende terræn.  Området har status af nationalpark, men er også optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og tiltrækker hvert år mange tusind turister.

Med fyldte maver, skulle vi så op igennem byen, med  de 15-16% stigning der er her, og ca. 8 km videre op til ca. 300 m højde, inden den forrygende nedkørsel til "La Spezia". Lige inden byen drejede vi skarp til højre, og fulgte vejen til "Portovenere". En lille by med så megen lighed med byerne langs kysten, at den sagtens kunne være en af byerne i "Cinque Terre" - blot bygget helt fladt, og ikke op ad skråninger. Her gjorde vi et kort ophold for kaffe, og var ude på pynten for at få den fantastiske udsigt op langs kysten og de små øer (Palmaria, Tino og Tinetto) med. 

Hele ugen kørte vi i 2 hold, med lidt forskellige hastigheder. Efter "Portovenere" var der også lidt forskel på de to holds ruter. Alle kørte retur til "La Spezia" og ad en meget lidt interessant tur langs havnen og gennem industrikvarter, indtil hold 2 søgte direkte mod hotellet som lå på stranden i "Marinella di Sarzana".  Hold 1 søgte igen ned til vandet, og kørte gennem "Larice" på strandpromenaden, efterfulgt af en tur over "Monte Marcello". Det betød en lille ekstratur med havudsigt og en forrygende nedkørsel, men også ca. 10km mere og yderligere små 400 højdemeter.

12. september - 3. etape. Marinella di Sarzana - Lucca

På den anden side "Massa" kører vi ind på "Via dei Colli" som er vejen der fører direkte til toppen. 20km som stiger 1010m, til 1061m højde. Og alle finder ind i deres eget tempo. 

Efter 5km kommer vi gennem den lille by "Altagnana", hvor vi lavede lidt opsamling for at se det bemærkelsesværdige mindesmærke, til minde om nazisternes massakrer her i området, under 2. verdenskrig.

En times tid senere (+/-), hvor vi var blevet spredt ud over en stor del af stigningen, ruller vi ind på toppen, hvor følgebilen ventede med forfriskende drikkevarer og tørt tøj i rygsækken til den ventende nedkørsel. Så tøjskifte midt i det gamle marmorbrud, og lys på cyklen til den 1053m lange mørke tunnel der ventede i starten af nedkørslen. 

21,8km nedkørsel, men kun i begyndelsen gik det lidt tjept. Den sidste halvdel falder kun et par %, så der skal trædes godt i pedalerne for at få lidt skred i den. Ned til "Castelnuovo di Garfagnana", hvor dagens sidste lille stigning har sin begyndelse. "Monte Perpoli"- 3km som stiger 200m, hvor den efterfølgende nedkørsel leder ned til "Gallicano", og vor planlagte spisested - "Pronta e Bella"  i "Mologno"

13. september 4. etape  Lucca - Siena

I "Calci" som vi nåede efter 26km, skiltes de 2 hold igen. Hold 1 skulle prøve kræfter med "Monte Serra", som er det bjerg der er kendt, fordi "en hvis Italiensk læge" brugte det til at teste om "de præstationsfremmende medicamenter" han ordinerede, hjalp. På vej mod "Calci" var vi kørt syd om "Monti Pisani" som er den lille bjergkæde der rummer "Monte Serra", og vi havde kunnet se og genkende bjerget, da det ikke uden grund også er kaldt "antennebjerget". Selv om der ikke skulle køres helt til toppen, er det alligevel en lille alvorlig sag. Godt 8 km som det meste af vejen er 9%, til 640m højde.

Hold 2, listede stille videre syd om bjerget, og på forholdsvis flad vej fand vi til "Vicopisano" hvor vi i slotshaven ved det gamle slot "Rocca del Brunelleschi" havde masser af tid til kaffe og kage. 3 km senere kørte vi gennem den lille by "Bientina" hvorfra vejen igen var ens for hold 1 og hold 2. Dog med et forspring til hold 2 på 10km og godt 600 højdemeter. Således nåede vi også spisestedet i "Palaia" længe før hold 1.  Restaurant "Petti Rosso" som også er navnet på en rødkælk på Italiensk.

Efter frokosten kørte vi nu ind i den mere kuperede del at "Toscana", hvilket vi straks fik at mærke. En hurtig nedkørsel efter frokoststedet, blev fulgt af en lille hidsig opkørsel til "Legoli". Ikke lang (3km), men dagens stejleste. Op mod 17%.

Så var stigningen op til "San Vivaldo" og "Il Castagno" lidt nemmere at have med at gøre. Godt 10 km som med lidt nedkørsel ind imellem, endte i ca. 550m højde. Efterfulgt af en ca. tilsvarende nedkørsel til "San Gimignano".

Ca. 3 km før byen, får man det bedste foto af denne bemærkelsesværdige by. Engang var der 72 tårne (1580) i dag kun 14, men ser stadig imponerende ud, - og  alt blev bygget for at vise magt og prestige. Vi søgte ind mod torvet i centrum, hvor det højeste tårn står ("Torre Grossa" - 54m) blot for at finde ud af at byen var afspærret p.g.a filmoptagelser. Så via små sidegader fandt vi igennem og udenom den gamle by, som vi må have til gode en anden god gang.

Som mange af de små byer hernede, er de bygget på en bakketop. Således også "San Gimignano",  så "ud af byen",  betyder også 5km der falder  220m.  Forrygende. !

Vi manglede nu ca. 30km af dagens etape, hvilket var af den virkeligt kuperede slags.   Bl.a. gennem "Colle di val d'Elsa", som ud over at være en mellemstor by (21K indbyggere) også er centrum for 15% af verdens krystalproduktion. 

Så kort efter 09:00 rullede vi langsomt ind gennem den nordlige port ("Porta Camollia") gennem de ensrettede gade (i modsat retning) og kunne se byen vågne. Folk på vej på arbejde, og skraldebilerne der fjernede gårsdagens affald. 

Ind på Piazza'en -prøve at mærke stemningen, og forestille sig 60.000 mennesker, savsmuld og hestevædeløb og hele den eurofori omkring det. Men afbrudt af politibetjenten som kundgjorde at man absolut ikke måtte trække cykler ind på selve pladsen. !!! Derefter videre ud af den indre by gennem "Porta Pispini", og mindre end 10km senere kørte vi ud i det smukke Toscanske landskab vi kender fra billeder. Smukke bølgende bakker med gårde på mange af de små toppe, omgivet af cypresser. 

Ud over at være fantastisk flot, er det også et fantastisk cykelområde. 10% stejle opkørsler skiftende med "ditto" nedkørsler  over mere end 20km, indtil vi  efter den sidste nedkørsel, står ved afkørslen/opkørslen til "Monte Olivieto". Kun 6km til toppen som ligger "kun" 130m højere end hvor vi befinder os nu, men med nedkørsler undervejs og stigninger på op til 18%, føles den meget, meget værre.

10km meget rolig nedkørsel. Gennem den gamle by "Buonconvento", og videre mod "Montalcino", som udover at være verdensberømt for sin "Brunellovin", også var stedet vi i dag skulle have frokost.  Byen ligger på en bakketop 564moh, og er synlig på lang afstand. 400 højdemeter over 6km gennem vimarker med de dyre druer, og en tur rundt om byen, med udsigter ud over det kuperede område, giver god appetit.  VI fandt en lille udendørs restauration, som kunne gøre noget ved det. !

Med fyldte maver, var der så mulighed for en forrygende nedkørsel.  6km som falder godt 300m, uden ret mange sving, men til gengæld med asfalt i en kvalitet, så man alligevel skulle afpasse tempoet. I det fjerne begyndte vi at kunne skimte "Monte Amiata", som ville være dagens sidste forhindring, men der var stadig 40km til dagens mål "Abbadia San Salvatore" som er på den anden side toppen. 

Først opkørslen til- og nedkørslen fra- "San Quirico d'Orcia". En lille pittoresk by, på toppen af en bakke. (2600 indbyggere og 5 kirker).

Vi har nu tilbagelagt 80km - mangler 30km - og står i ca. 275m højde. Foran os er "Monte Amiata". En gammel vulkan - 1738m høj. Vi skal passere den i 940m's højde, inden de sidste 9 km ned til "Abbadia San Salvatore", som ligger i 799m højde. 

"Abbadia San Salvatore" er en by som tydeligt er ovre sin storhedstid. I 1899 fandt man kviksølv her, som tilførte området store rigdomme. I 1925 kom 25% af verdens kviksølv herfra. Men minen lukkede i 1992 p.g.a. manglende efterspørgsel, og idag er der museum i de gamle minegange. I dag er hovederhvervet turisme. Bl.a. er der et skiområde.

Om det er kviksølvet der har forurenet undergrunden ved jeg ikke, men herfra er det i hvert fald ikke drikkevand i hanerne. 

Secielt de sidste km af nedkørslen, har tidligere været noget af det værste asfalt på hele turen, men igen i år havde de repareret et lille stykke, så det efterhånden er helt hæderligt at køre ned her. Vi kommer helt ned i ca. 200m højde til "Saturnia" som var stedet for dagens første pause. Her skulle der bades. Stedet er kendt for sin svovlholdige vand med en konstant temperatur på 37,5^oC, som vælter ud over et travertin-plateau med 800L pr. sec. Afslappende og beroligende, og skulle have en gavnlig effekt på visse dårligdomme. ?

Dagen var planlagt til 140km så selv om kroppen var lidt over-ophedet af det varme vand, skulle vi i gang igen.  Så vi bevægede os afsted i det "bølgende" terræn.  25km var der til "Pitigliano" som var planlagt til frokost. 1 km før byen, er der en lille rasteplads, hvorfra mar får et helt enestående "view" over byen.  Og på samme sted en lille vinbutik, indhugget i tuff'n som ligger tykt i hele området. 

VI startede med at køre en langsom tur gennem byens smalle gader. Store dele er skåret direkte ud i tuff'n og resten er bygget i sten udskåret af samme. Byen er også kendt for at huse rigtigt mange jøder og er derfor også kendt som "Lille Jerusalem", og har bl.a. stadig en synagoge.

Heldigvis var vi da tidnok til at nyde solens allersidste stråler fra den fantastiske terrasse de har her på hotellet, hvor vi ude i horisonten kunne skimte den store vulkan "Vico" som skulle over i morgen.

Aftenmenuen var nede i byen - hvor vi, i hyggelige omgivelser fik serveret varieret italiensk køkken

16. september.  7. og sidste etape.   Tuscania  -  Rom

Planen lykkedes, og med solen kun lige over horisonten startede vi ud af byen.  Efter ca. 12 km kørte vi ind på det de hernede kalder en "arbejdsvej". Der er meget landbrug i området, så vejene bærer meget præg af at blive brugt til landbrugsmaskiner og tungt køretøj. Det var altså ikke p.g.a. kvaliteten af asfalt vi skiftede, men for at komme ned og køre i "Tuff'n". Området er dækket af vulkansk aske (Tuff). Vandløb har gennem flere tusind år  skåret dybe kløfter her i, og efterfølgende har man så asfalteret kløfterne og anvender dem som forbindelsesveje. Meget specielt at køre på bunden af en kløft, med op til 20m høje klipper på hver side. 

Kort før byen "Viterbo" - var vi igen oppe på "normal" vej.  "Viterbo" er i dag  en middelstor by  ( 67K indbyggere og med megen historie, har bl.a. i det 13. århundrede været "Pavernes by")  som vi kun lige passere i periferien, for at køre ind på stigningen op mod "San Martino Al Camino", som samtidigt er stigning op ad vulkanen "Vico's" sider. 5km som stiger små 200m, og specielt lige før byen spidser den lidt til.

Det sidste stykke op, med 15% stigning, havde gjort lidt indtryk, men det var ikke noget mod hvad der ventede. Da alle var oppe kørte vi den sidste km samlet gennem byen. Brosten og op til 17% !!!! - og samledes igen på den anden side byporten, på en lille P-Plads - til dagens overraskelse. !!!!     "Galten's åbne mesterskaber".

For 8 år siden var der et stor antal deltagere fra "Galten - midtjylland", som ønskede en lille konkurrence. Den blev afholdt her, og siden har "BikeItalien" holdt traditionen i hævd, med at køre konkurrencen, for de der vil deltage, hvert år.

2,5km som stiger 200m, og den første km med ca. 16%. Kan tage pusten fra de fleste.

Da alle havde pustet ud, var der 5km forrygende nedkørsel - ned i vulkanen - på rigtig god vej, efterfulgt af andre 5km langs vulkansøen/kratersøen. "Lago di Vico" er faktisk Italiens højes beliggende sø (507moh), og naturreservat og ferieområde . Indtil vi når byen "Ronciglione", som betyder vi kører ud af vulkanen igen og ned på den anden side. Efter 7-8km kører vi igennem den gamle by "Sutri", hvor vi gjorde et kort stop ved det gamle "Amfiteater", som er specielt ved, at det ikke er bygget, men direkte udskåret i "Tuff'n", og hvor der i dens storhedstid, var plads til 9000 mennesker. 

Herfra var der ca. 15km til frokoststedet, som var planlagt til søbredden ved den næste kratersø - "Lago Bracciano". Det betød 6km op ad vulkanens sider og 6km ned igen. I den lille by "Tregvignano" bestile vi sandwich,som vi bragte med ned til den smukke søbred til vor frokostpause.

Turen fortsatte videre rundt om - og 3-4km langs med den smukke sø, inden vi igen skulle lidt opad, og ud af vulkanen. Vi havde nu kørt ca. 60km, og herfra begyndte nedkørslen mod Rom. Vi skulle mødes med det andet hold i "Prima Porta" som er en af forstæderne. Dertil nåede vi efter endnu et par små bakker, 300m kørsel på motorvej, men hovedsageligt god nedkørsel og efter ialt kørt 105km.

I "Prima Porta" var der også tid til en kaffepause, måske mest fordi de her har en rigtig "Kage-forretning" med stort udvalg. Nu var der fælleskørsel på cyklesti langs "Tiberen" til Rom centrum. En fornøjelig afslutning på turen, hvor begge hold stille og roligt kørte nede langs vandet, og kun fjernt hørte byen's larm oppe bag rækværket. 20km - indtil vi tog trappen op ved "Ponte Sisto". Så stod vi midt i "Trastevere", og skulle blot, på brostensbelægning, gennem restaurationsområdet og op til "Piazza Garibaldi" hvor turen officielt var slut. Her - med udsigt over Rom's tage og Peterskirken - sprang propperne på et par flasker bobler, og alle kunne ønske hinanden "velkommen til Rom. !!

17. september.

Og så havde vi én hel dag til at opleve Rom, og se det der skal ses..........................