Rom - San Marino



"Klik" for store billeder.

Rom - San Marino

En cykeltur på 785km og 12600 højemeter

23. - 30. august  2018

Med BikeItalien.

torsdag d. 23. august (sen aften)

 

Med en lidt sen afgang fra Billund, torsag d. 23. august 2018, var vi på vej mod en cykletur midt i støvlelandet, som vi havde glædet os meget til. Den sene afgang betød desværre også, at vi med ankomst til lufthavnen ”Ciampino” i Rom, hvor Joachim ventede på os, og efter følgende transport ( godt 60km) til ”Nerolo” først ankom et godt stykke efter midnat. Så det var bare på hovedet i seng, og prøve at få lidt søvn, inden vi efterfølgende morgen skulle påbegynde første etape af cykelturen ”Rom – SanMarino”.            

Turen var arrangeret af ”BikeItalien” / Joachim Jerichow, det var første gang turen skulle køres, og jeg havde selv haft fornøjelsen i nogle af de foregående måneder, - sammen med Joachim, - at være lidt indover med planlægning af ruterne.

fredag d. 24. august

 

Helt som vi havde håbet, skinnede solen fra en klar himmel denne morgen, og stedet Joachim havde fundet til denne første overnatning, kunne beundres fuldt ud. Næsten en skam, at vi skulle af sted med det samme. Hotel ”Castel Orsini” er en gammel middelalderborg, og værelserne og omgivelserne bringer næsten én tilbage til riddertiden.

 

Allerede kort efter kl. 06:00 var der gang i cykel-udpakning og –samling accompagneret af solens første stråler, og kort efter kl.07:00 havde alle indfundet sig til morgenmaden som blev indtaget under slottets kælderhvælvinger. Så inden klokken var blevet 10:00 havde alle fortaget de sidste justeringer på cyklen, klædt-om og pakket kufferten ned i følgebilen og var klar til start.

 

 

Første etape skulle bringe os fra "Nerola" til ”L´Aquila” og hen over 3 stigninger. Den første af de 3 skulle være lidt ”seriøs”, og alle fik muligheden for at skippe den, hvilket alle dog afslog. Så 14 (voksne drenge og 2 piger, som alle havde deltaget i tidligere BikeItakien-ture) kørte ud fra hotellet kl. ca. 09:45. Vi havde 143km foran os.

 

 

Alle havde friske ben og klarede strabadserne fint, men flere indrømmede senere på ugen, at specielt denne første stigning nok var turens sværeste, og en ”hård nød” at starte op på.

 

Klik for stort billede

Nu var der så ca. 6km nedkørsel til udsigten over ”Lago del Turano”. Den første af to store opdæmmede søer vi passerede

Nerola og hotellet ligger på en lille bakketop (ca. 450moh) så de første 7km var ren nedkørsel. Herefter startede vi så på dagens første længere stigning, som efter en lille nedkørsel efter ca. 16km tog til i intensitet og efter i alt 29km og en udfordrende opkørsel stod vi i 900m højde.



Hele området er meget kuperet og tæt bevokset med skov. I mellem de to søer ligger ”Monte Navegna”  (1509m) og vejen udenom, går nordpå. Stadig gennem meget skov men også forbi flere af de små karakteristiske byer, som er bygget på bjergskråninger og -toppe. Bl.a. ”Rocca Sinibalda” hvis store fæstning ”Il Castello Cesarini” er en stor seværdighed.  Desværre gav turen os ikke tid til fordybelse, men kun et kort glimt fra vejen udenom.

Efter 45 km løb vi ind i dagens anden stigning. 13km med små 600 stigning, efterfulgt af 10 km nedkørsel til søen ”Lago del Salto”: Den største opdæmmede sø i regionen ”Lazio”. .

Både ”Lago del Turano” og ”Lago del Salto” er kunstige søer, beliggende i 535 m højde. Dæmningerne er bygget i 1939/40, for at producere strøm og for at kontrollere floderne og dermed oversvømmelserne. De 2 søer er forbundet internt, via en 9km lang tunnel, boret under ”Monte Navegna”

 

 

Uden at se ret meget sø p.g.a. tæt bevoksning, kørte vi nu ca. 10km langs bredden, og over broen ”Ponte Pacificio” til den lille by ”Fiumata” på modsatte søbred. Byen er en lille by med få hundrede indbyggere, men alligevel fandt vi et frokost-sted til en god Pasta og en lille pause.

 

 

Umiddelbart uden for byen, starter opkørslen til dagens 3. og sidste opkørsel. Ca. 23km som stiger 800m  (til 1350m). Dagens længste, men også smukkeste, dramatiske og mest humane, hvad angår stigningsprocenter. Vejret var stadig fint ligesom humøret, og ca. 1½ time senere var vi alle samlet på toppen, før dagens sidste sidste strækning, som var hovedsagelig nedkørsel. Lige før toppen forlod vi regionen ”Lazio” og kørte ind i ”Abruzzo”, og fra toppen var der en fin udsigt over byerne nede i dalen ”Valle dell’Aterno” på den anden side.

Når benene er ved at være godt brugt og man har været i gang i mange timer, er et fald på ca 700m over ca 28km forholdsvis velkommen og  behageligt. Vi fortsatte ned gennem de små forstader til ”l’Aquila”, og fra at have kørt hele dagen, stort set uden trafik på vejene, kørte vi nu mod stigende intensitet i trafikken. Inde i selve byen, gik det igen lidt op ad bakke, ”L’Aquila” er jo den 3. højest beliggende provins-hovedstad med sine 721m.

Tiden var ved at være godt fremskredet, så den store lyst til sight-seeing i byen var der ikke, så blot videre mod vort hotel "La Valle dell'Aquila", som var beliggende i Monticchio 5km på den anden side.

143,5km blev det til, og 2583 højdemeter. Og da vor afgang fra Nerola blev lidt forsinket betød det, at vi først landede i L'Aquila kl. 19:30 efter at have været afsted i 9t46min, hvoraf de 7 timer var aktiv cykling. Jo - det var en hård dag på kontoret. !

lørdag d. 25. august.

 

Vi var kommet til "jordskælvsområdet", hvilket man fik et godt indtryk af når man rettede blikket mod L'Aquila. Silouetter af i hvert fald 25 store byggekraner tegnede sig mod himlen. De store jordskælv her i området var helt tilbage i april 2009, men stadig bygges og repareres der for fuld kraft.  Den oprindelige plan var, at vi, når vi vendte hjem fra turen i dag, ville runde en lille tur ind i byen.  Dagen skulle dog udvikle sig anderledes. ?

2. etape var en rundtur, hvor vi skulle udforske "Grand Sasso" og det højeste punkt, der kan cykles til her, nemlig "Campo Imperatore" (2130m) for derefter at vende tilbage til samme hotel .

Kun 3km fra start kører vi gennem den lille by "Onna" som var blandt de hårdest ramte under jordskælvet. 40 døde ud af 350 indbyggere, hvilket betyder at alle familier er ramt. 

 

Fra "Onna" er der ca. 10km transport, på en lidt større og mere trafikeret vej, og da vi drejer fra mod "Gran Sasso" er vi allerede i ca. 850m  højde. 

Vi kører mod "Castel del Monte", som i første omgang er målet for dagens frokost. Dertil er der yderligere 24km og 500 højdemeter.  Området er forholdsvis sparsomt bevokset, og efter den lille by "San Stefano di Sessanio" som kun ligger i 1250m kører vi stor set ovenfor trægrænsen. Det vidner vel lidt om, hvor udsat området er. Heldigvis kunne vi nyde en rolig dag, med fuld sol. 

 

San Stafano di S.

 

Rocca Calascio

Castel del Monte

Undervejs op passerer vi bl.a  den gamle fæstning "Rocca Calascio". Nu sparsomt moderniseret  og bl.a brugt i flere internationale film. ("Lady Hawk" og ""Rosens Navn"). Men hele området er så særpræget og specielt og møder en med svage dufte af kanel og andre eksotiske krydderier båret frem af vinden. Da vi kort efter kommer helt op på plateauet og ser de store vidder med Gran Sasso massivet og de højeste tinder, er det en udsigt, der helt tager pusten fra dig. 

Ulve og bjørne, som også skulle leve vildt heroppe, så vi ikke noget til, men mange køer, store fåreflokke og deres hyrder og hunde.  Området er også  berømt for mange fine ridestier, der var faktisk et stort område, hvor det så ud til hestefolket havde slået sig ned, endda med et par restaurationer, med god gang i grill-bøfferne, musik i højttaleren  og mange besøgende. 

De næste 15km var der kun ca. 150 højdemeter, men hele tiden en fantastisk udsigt, tæt op og ned af de højeste tinder i Appeninerne, og den højeste "Corno Grande" lige foran. 

Vi havde nu tilbagelagt godt 60km, og var kommet frem til afkørslen til "Campo Imperatore". I forvejen var gruppen delt. Den hurtigste del, som ønskede at køre til toppen, var kørt i forvejen. De der ikke ønskede at køre op kunne vente her ved afkørslen, indtil de der var kørt op kom tilbage. Distancen var 10km, med 470 højdemeter, som alle kom på de sidste 5km. D.v.s den sidste km mod toppen var +10% !. 

Samtidigt skete der det uheldige, at følgebilens kobling brød sammen, hvilket var særdeles uheldigt - en lørdag eftermiddag - i et område, hvor telefondækningen var temmelig tvivlsom. Det gav selvfølgelig Joachim og vor chauffør Michael nogle udfordringer med at få bilen på værksted og fremskaffe en erstatnings-bil, som kunne transportere vor bagage videre den næste dag, men i sidste ende hang alting dog sammen.

Mens Joachim forsøgte at få kontakt til - og hjælp fra omverdenen, kørte vi andre mod toppen. "Den imponerende "Corno Grande" (2914m) som er "Appeninernes" højeste står direkte foran, og man aner resterne af "Calderone" gletschen. Forskerne har spået den er væk i 2020. 

Med kun 12oC på toppen (2130m), er det godt med en kop kaffe og en vindvest - inden nedkørslen. Et godt sted at høre den dramatiske fortælling om "Operation Eiche", Mousolinnis befrielse i 1943, fra det nu fallerede hotel, og om faldskærmssoldater i svævefly o.s.v..... 

Fra toppen var der nu ca. 45km hjem til hotellet, med overvejende nedkørsel. 10km ned forbi - og samle dem op der ikke var kørt op, og videre nedad, hvor vi valgte forholdsvis små utraffikerede veje. 

Dagens tur (incl. Campo Imperatore) blev 116,5km og 2239 højdemeter. Vi var på cyklen i små 6 timer, men med pauser og alt det med bilen, betød vi først var hjemme efter 9t20min. Og så var det tid at skylle dagens oplevelser ned. 

Søndag d. 26. august

"Klik" for store billeder.

Iøvrigt blev aftenens grill-menu indtaget på terrassen i det klare måneskin, mens vi sendte venlige tanker til Joachim og Michael der var ude at køre langt, for at få fat i en ny bil til den efterfølgende dag.

"Klik" for store billeder.

Turen gik nordpå mod "Ascoli Piceno", små 140km, og iflg. vejrudsigten kunne vi ikke være sikker på tørvejr hele dagen. Hurtigt trak skyerne også sammen og lå som en grå dyne over os, med en temperatur omkring 15oC da vi startede. Efter ca. 8 km, og den lille by "Paganica" Passerede vi "Madonna d'Appari". Et lille kloster fra 13-1400 tallet, som var bygget her på denne besværlige placering, fordi det netop var her, fårehyrden havde haft sin åbenbaring af Jomfru Maria, med den afdøde Jesus i sit skød.

Klosteret, som er et nationalt monument, havde også være kraftigt ramt af jordskælvet i 2009 men var nu restaureret og genåbet for besøg og almindelig brug

Turen gik nu videre gennem Assergi, hvor der var udsyn til de store gondoler, som forbinder byen med "Campo Imperatore" fra modsat side af, hvor vi var i går. Liften er en moderne lift, der transporterer 100 mennesker til toppen på 7 min., med en højdeforskel på 1000m 

Efter "Assergi" begynder vi at bevæge os op ad siderne på "Monte San Franco" til passagen "Passo delle Campannelle" i 1300m højde. Selve passet er ikke den højeste del på turen, så vi skulle lige op at runde 1470m, inden vi kørte ned og havde opsamling i selve passet. 

Fra passet havde vi nu 50km nedkørsel foran os, hvis ikke det var for en lille afstikker op til "Lago di Campotosto" og "Ponte delle Stecche" (Tændstikbroen). De 3 dæmninger til søen blev bygget i 30´erne, med vandkraft for øje. Foran "Tændstikbroen" er den en anden bro med jernbanespor. En rest fra den tid man byggede broen og skulle have materialer op til byggeriet. Sporet som gik til L'Aquila blev nedlagt efter endt byggeri. 

Turen op til søen betød en ekstra stigning på 7km og 150 højdemeter, men herefter gik det så nedad gennem "Valle di Vomano" over 40km til "Montoria al Vomano".  Kun afbrudt af en fortrinlig frokost i den lille by "Aprati". Lige efter "Montoria" skulle vi ud af dalen, hvilket betød et skift til godt kuperet cykle-terræn igen. 

Hele dagen havde vi fornemmet regnen sikkert ville komme, og med ca. 30km igen af dagens tur, begyndte det. Ikke noget voldsomt, men alligevel nok til vi iførte os regntøj. 

 

Vi var nu nået frem til "Civitelle del Tronto" en en lille by på en bakketop. Byen er bygget på en klippe af travertin, og har et stort slot/fæstningsbyggeri. 

 

Vi burde måske have været igennem byen, men stemningen - så tæt på dagens mål, halv-våde og med risiko for mere regn talte for at vi fortsatte. 

 

Og da det klarede op, og resten af turen var ren nedkørsel, hjalp det rigtigt meget til, at vi fik en rigtig god afslutning på dagen. 

 

Godt cykel-terræn

Under den sidste nedkørsel, kørte vi fra "Abruzzo" og ind i regionen "Marche".

Hotel "Villa Pigna" lå lige inden for byskiltet i "Ascoli Picena", hvilket gjorde det let at finde, og under nedkørslen var vi blevet tørre igen. Så det betød ikke noget vi skulle vente lidt på Joachim, Michael og vor bagage, fordi de havde haft trængsler med tæt trafik, og mange kilometer for at fremskaffe en ny følgebil til resten af turen. Sålænge der var kolde øl i baren.....

Det var 3.-dagen. Og dermed halvvejs. Tiden går alt for hurtigt. Men 137,5km og 1873 højdemeter, som vi havde været undervejs i 8t20min for at tilbagelægge, hvor cyklingen udgjorde 6t15min,

Mandag d. 27. august. 

Som hver dag, var starten igen meget tæt på kl. 09:00, og vi lagde ud med en tur gennem "Ascoli Piceno". Dels lå den lige på vor vej og dels ville det være en stor skam at køre udenom denne by, hvis historiske centrum er én af Italiens største. Ikke mange andre byer rummer så mange kirker, paladser, broer, byporte, springvand o.s.v., og så bliver byen også kaldt "Byen med de 100 tårne". 

 

Plan for dagen:

137km og 2400 højdemeter

 

"Klik" for store billeder.

Et kuriosum: på vej ind i byen støder vi på et af de gamle fæstningsværker til forsvar af byen. Navnet er "Forte Malatesta" som direkte kan oversættes ved "ondt i hovedet" eller "hovedpine".

I dag er det et museum. 

Et kort stop i byen hjerte. "Piazza del Popolo" (Folkets plads) som også rummer en af byens vigtigste bygninger "Palazzo dei Capitani" Alt sammen bygget i Travertin. Stedet rummer sikkert et helt andet liv, når barer og restaurationer er åbne og pladsen summer af liv.

Ascoli Piceno (i ca. 150m højde) havde været forskånet for alvorlige jordskælvsskader, men nu bevægede vi os ind i bjergene igen, hvor de seneste jordskælv d. 22 aug/26okt/30okt 2016 har fovoldt betydelig skade og mange dødsfald. 

 

De første næsten 40km kører vi langs med floden Tronto. Vi kører "mod strømmen", hvilket også betyder vi kører hele tiden ganske lidt opad. I byen "Trisungo" (625m højde) skal vi dreje fra mod passet "Forca de Presta". 

og fra byen kan man se op på den lille by "Arquarta del Tronto" der ligger på skråningen, godt 150m højere. Byen er i dag stort set udslettet.

 

i

I dag

Vi bevæger os længere op ad bjerget, gennem de små byer "Piedilama" og "Pretare", og ser stort set det samme. Byer der er helt udslettet og forladt. Nogle steder var der gang i lidt oprydning - sikkert for at finde mistede ting - andre steder var der bevæbnet politi, som forhindrede uvedkommende i at rode i bunkerne. Men vejene var fri.

"Klik" for store billeder.

Det giver et meget stærkt indtryk at køre gennem sådanne områder. De fleste var små byer med +/- 1000 indbyggere, men de har mistet stort set alt. Mindre samfund i jordskælvs-sikrede huse genopstår, men det ser hverken særligt hyggeligt eller særligt "Italiensk" ud. !

Vi havde stadig ca. 10km og  700 højdemeter til dagens første "top", "Forca di Presta", men vejen var god og vejret var fint. Igen oplevede vi at trægrænsen lå omkring 13-1400m, så oppe i passet (1550m), var der stor set bart. 

I passet var vi kommet op at køre næsten lige under skyerne, og temperaturerne var ikke høje (ca. 10oC), hvilket betød at de der havde ventet lidt var "gået lidt kolde".  Heldigvis var chauffør Michael også her, som på alle andre "toppe", således vi kunne få fat i det rigtige tøj.  Efter en ganske kort - ca. 4km - nedkørsel, står vi på "Piani di Castelluccio". Et kæmpestort, ca.  15km2, næsten plant plateau, omkranset af Sibillini bjergene, som i nogle tilfælde går over 2000m. Et helt fantastisk skue. I den en ende kan man se en lille bakke, hvor der på toppen er en lille by. En af Appeninernes højeste beboelser, "Castelluccio" i 1350m højde. Ca. 200 mennesker boede der her før oktober 2016. Nu tilnærmelsesvis forladt. Byen er for en stor del ødelagt og afspærret, og de få tilbageblevne kæmper for at holde liv i de turistmæssige værdier byen stadig har. På et lille torv foran byen er der mulighed for at købe mad og daglige fornødenheder. Vi indtog vor frokost, indkøbt i et lille "take-away", i et lille skur, beregnet til det samme. 

Turen gik videre ud/ned fra byen og ca. 5 km hen over plateauet, som også er en gammel udtørret sø-bund, hvor man i dag dyrker, og er kendt for "Castelluccio-Linser".

 

Opkørslen til dagens 2. pas, "Forca Canapine", var kun ca. 3,5km - inden en dejlig lang nedkørsel (ialt 45km) kun afbrudt af et lille besøg i "Norcia". Endnu en af de mange specielt smukke byer i området. "Norcia" er en mellemstor (5K indbyg.) by,  som heller ikke var gået helt fri af jordskælvet i 2016. Flere bygninger var sikret med stillads, og af kirken "Basilica di San Bernadetto, var der faktisk kun facaden tilbage. 

Inden dagens målby, Spoleto, var der nu kun én lille forhindring tilbage. 9km op - og 9 km ned /højdeforskel små 400m.  Men "Passo Cerro" var et behageligt bekendskab. Himlen var igen blå, og vi var kommet ned i varmen.

Men "Spoleto" viste sig at være en lidt speciel by at finde rundt i. Mange niveauforskelle og mange ensrettede gader gjorde, at vi kom til at køre lidt rundt, inden vi fandt frem til "Hotel Clitunno".

Dagen havde bragt mange oplevelser og vi sluttede med 138km og 2407 fantastiske højdemeter. Vi havde kun cyklet i  ca. 6t45min, men været undervejs i 9t30min.

Og så skulle vi selvfølgelig lige en lille spadserertur efter middagen, da der i umiddelbar nærhed var et par seværdigheder.  Den gamle aquaduct "Ponte Delle Torri" og Domkirken. 

 

Tirsdag d. 28 august. 

Det var betydeligt lettere at komme ud af byen, end det var at finde ind. Det var blot lige rundt om hjørnet, og så ud af byporten. Forholdsvis hurtigt fandt vi cyklestien, der skulle bringe os på vej mod vor første mål "Trevi". Igen en mellemstor by (8,5K indbyg) som ud over sin smukke beliggenhed på toppen af en 200m høj bakke, er kendt for sine religiøse arkitekturer, og ikke mindst en fornem produktion af oliven. 

Ned ad bakken igen og 17km senere op til byen "Spello". Byen synes lidt mere "turistet" og meget hyggelig. Vi fandt ind på et lille torv til en kop kaffe og en is, efterfulgt af en cykletur gennem de endog meget stejle gågader. 

Få kilometer længere fremme bragte endnu en stigning (200hdm) os op til den berømte by "Assisi". På antallet af turister, kunne vi godt mærke, at nu var vi kommet til noget meget seværdigt. "Frans af Assisi" og den berømte. kirke.  P.g.a. af en cykeldefekt blev vi delt inden vi kørte ind i byen. Min gruppe fulgte skiltningen til "Basillica di San Franscesco d'Assisi", hvilket viste sig at være den nærmeste omvej - hele vejen gennem centrum. Men sulten trængte sig på og vi stoppede på torvet til frokost, inden vi genoptog søgningen efter det berømte kloster. 

"Basillica di San Franscesco d'Assisi" viste sig nu ikke at være så let at overse. Med sin beliggenhed nederst i byen, førte næsten alle veje hertil.

 

Kirken er faktisk 2 kirker bygget oven på hinanden. Den nedeste, der hvor Frans af Assisi er begravet, stod færdig i 1230, på det sted han havde bestem han ville begraves.  Den øvre blev påbegyndt et par år senere, da man mente "Fransiskanerordenen" havde fortjent mere, og sikkert også fordi det så nemmere blev et valfartssted. Indviet i 1253, og berømt for sine glasmosaikker.

 

Kirken er selvfølgelig blevet røvet og plyndret flere gange siden og i 1997 var der faktisk også et jordskælv, der fik 2 hvælvinger til at styrte sammen, og slog fire mennesker ihjel. Efterfølgende var der lukket i 2 år for renoveringer.

Onsdag  d. 29. august. 

Fra "Assisi" var det hjemad, og vort hjem for denne nat var "Gubbio". Blot skulle vi lige over dagens længste og højeste stigning først. Så efter "Assisi" og 10 km nedkørsel, påbegyndte vi de 20km med 450m højdeforskel.

Vejret var fint, og det skulle vise sig at være en rigtig fin stigning, med alt hvad Umbrien kan tilbyde af bølgende bakke, olivenlunde, en del skov og mange fine udsigter. 

Nu er de fleste stigninger jo heldigvis fulgt af nedkørsler, så det varede ikke længe inden vi kørte ind på -"Hotel Montegranelli"- som lå 5km før "Gubbio" med fantastisk udsigt over byen, og en dejlig park, hvor vi sammen kunne "evaluere" dagens oplevelser.

 

100km og 1365højdemeter var turens letteste etape, vi havde været aktive i ca. 5 timer, men været afsted i 7t45min. 

Turens sidste cykel-dag, og vi havde fremskyndet starttidspunktet en halv time, for måske at kunne bruge den senere. Der skulle jo pakkes cykkel o.s.v. senere på dagen. Med en blå himmel og 18oC kl. 08:00 skulle det nok blive en fin dag. 

"Klik" for store billeder.

"Gubbio" er en mellemstor by (32K indbyggere) man ikke bare kan køre forbi. Så selvfølgelig startede vi dagen  - inden trafikken blev for tæt - med en tur ind i den gamle bydel.  Fra "Piazza Grande" er der en fantastisk udsigt over byen. Derfra gennem de små gader til starten på dagens første stigning, som var op ad siderne på "Monte Ingino"

Kun 5km opad før vi kunne se frem til ca. 50km, hvor terrænet faldt over 600m. Ikke så langt efter toppen, kørte vi ind i regionen"Marche" og igen lidt senere kørte vi ind på den gamle vej "via Flaminia"

"Via Flaminia har sin oprindelse i romertiden, ca. 200 år før vor tidsregning, og ideen med den var at forbinde "Rom" med Norditalien.

Vi "cruisede" nedad indtil "Furlo", hvor vi møder det der, både dengang og i dag, er en flaskehals. Vi kører langs floden "Candigliano", som her skærer sig ind igennem bjerget "Monte Pietralata" (over 800m højt)  i en smal slugt "Gola del Furlo",  hvor der ikke levnes meget plads til vejen langs den.  I dag er der lavet en dæmning, så man kan kontrollere strømmen i floden, der er blevet bedre plads til vejen og den tunge trafik er ledt udenom, igennem en tunnel i bjerget

Så var der ca. 17km og 300 højdemeter til vor frokost i "Urbino". "Urbino " er igen en af den slags byer man bare ikke kan køre udenom. Indenfor bymurerne ser det ud, som det har gjort i århundreder, og byen gik også fri for beskadigelser under 2. verdenskrig. 

Byen har forsøgt at være "Den Ideelle by" d.v.s har forsøgt at skaffe expertice og viden til byen omkring kunst, kultur, arkitektur, naturvidenskab, gastronomi m.m. og er også berømt for sit universitet. 

 

Et par af os forsøgte at tage "den hårde vej" ind i byen, hvilket vil sige 500m ca. 22%.  Frokost på torvet. !

Nu var der kun 35km til vi kørte ind i staten SanMarino. Fra "Urbino" ca. 11km nedkørsel på vej af mellemgod kvalitet - krydse floden "Foglia" - og på den anden side 12 km opkørsel på "Monte Altavelio" til godt 600m højde, hvorfra vi for første gang kunne se"Monte Titano", den lidt specielle 750m høje, trekantede klippe som byen San Marino ligger på, og samtidigt kunn se "Adriaterhavet". (ca. 20km væk).

Nu kunne vi jo se målet, så de næste 20km, ca. 6km nedkørsel efterfulgt af de ca. 14 op til byen, var forholdsvis overkommelige. Ved indgangen til byen ventede vi til alle var samlet, og kørte sammen op gennem gådaden til platauet, hvor kabineliften fra lavlandet også lægger til.

Målet var nået - Rom San Marino -  750km og 12600 højdemeter på 6 dage. En meget begivenhedsrig tur.

Blot skulle vi lige til Riccione, hvor vort hotel lå direkte på stranden. !

Det var ned ad bakke hele vejen, så det gik tjept, hvilket var godt for der var heller ingen, der gad cykle mere.

Den sidste cykeldag gav ialt 152km og 2146 højdemeter. Vi cyklede i 7 timer, men var afsted i 10, hvilket gjorde det til den længste dag.  Og så skete katastrofen !!!  Det var sidste dag ! Nogle skulle i havet og bade - andre skulle samle cykel, men først skulle der drikkes øl. !!!   Hotellet havde KUN  2 kolde øl !!!

Lotte og jeg fandt hurtigt rundt om hjørnet og ned på stranden, hvor der var rigelige forsyninger og i den rette størrelse.

Efter havbadning, cykelsamling og et hurtigt bad, samledes vi alle og gik ned i byen til en hyggelig farvel-middag, og næste dag tidligt op, og hjem til DK

Kontakt til  Bjarke:   

liloba@youmail.dk