(Se højdekurver og stignings% på min beretning fra 2001 eller på www.salite.ch)
Turen var i grunden startet længe før 6.
september 2002. Jeg vidste der skulle mange trænings-km. til for at kunne
gennemføre, og for mit vedkommende faldt tilmeldingen kun 3 mdr. før.
I oplægget hedder det at har du cyklet 6000 km kan du gennemføre,
har du cyklet 8000 km vil du være rimeligt godt forberedt, men 10.000
km betragtes som det ideelle inden sådan en tur.
Allerede mandag d. 19. august var der informationsmøde i Vejle. Her blev der informeret om formålstjenstligt udstyr og påklædning samt andre praktiske ting, og vi mødte første gang de andre deltagere.
Klokken
09.15 lørdag d. 6. september, i Kolding venter vi på ”Holger Danske”
-bussen for at komme med de 1800 km til Syd-Frankrig. Alle er spændte
og meget opsatte. ”Coast to Coast ” som turen hedder, går fra Frankrigs
vestkyst med start i Bayonne og tværs igennem landet umiddelbart nord
for den spanske grænse og over alle de sagnomspundne bjergpas i Pyrenæerne
for at ende i Port De La Nouvelle på østkysten. 824km, 16 600 højdemeter
og 6 dage senere. Jeg deltog også
sidste år og fik da min hidtil største cykeloplevelse, og er ”kun”
med i år for nu at se om det nu også kunne være helt rigtigt!!!!
Jeg fik min lyst stillet!!!
Ca. 29 timer senere står vi ved bestemmelsesstedet.
Busturen giver god tid til at diskutere-, kigge på højdeprofiler
og tale med de andre som er mindst lige så spændte. Til forskel
fra sidste år er turen i år i sovebus, hvilket for mig betød
næsten 7 timers uafbrudt søvn. Ørepropperne i og godnat.
Bussen vi kørte i bar præg af at ”have et langt liv bag sig” og
var, som det hed sig ”på sin sidste tur” inden den afgik til en velfortjent
pension.
Turen var ikke helt problemfri. Bl.a.
lykkedes det os at efterlade en gæst på en af de tyske rastepladser,
hvilket kostede ca. ½ time retur.
Men vel fremme i sol og ca. 30 grader, fik vi cyklerne
samlet og kørte en lille tur for at se om alt fungerede. (38 km og 260
hdm). Ud langs stranden, som denne dag var godt belagt med solbadere, med kysten
til Biaritz og derefter en lille smut ind i landet.
Cyklerne i cykeltraileren igen kl. 18.00 (der var på dette hotel ikke plads til cyklerne) og indkvartering på hotellet.
Hotelstandarden var ikke noget at skrive hjem om, og med 3 mand pr. værelse, hvor man skal sove i dobbeltseng, under ét lagen, med én man kun har kendt i 24 timer – så overskrides mine grænser. Hotelmutter fortalte det var ”impossíbile” at få flere lagner, men inden længe havde en af guiderne klaret dette, og vi fik den tiltrængte søvn
Aftensmad (Paella)
i restauranten ved siden af og forholdsvis tidligt i seng, klar til hvad ugen
måtte byde.
Under køreturen var deltagerne blevet delt i 3 hold, som i store træk fungerede under hele turen. Ønskede man én dag at køre lidt ekstra el. evt. lidt mindre lod man sig denne dag skrive på et højere el. mindre hold. Mit valg var hold 1, som kørte ”hele turen”, hvilket betød jeg kom op på alle planlagte ”toppe”
.
Guidene var: Jens Kasler, Michael Elmstrøm, John Nicklason og Keld Birkelund.
8. september.
87,7 km
2085 hdm
5 tim 15 min
Herauntz 374 moh
Gamarthe 637 moh
Col d’Osquich 500 moh
Côte de Barcus 385 moh
Regnvejr. Uf. Stille silende regn. Ca. 20 grader men
vådt, og det lignede noget der ville fortsætte. Planlagt start kl.
10.00 så vi håbede det kunne nå at lette. Morgenmaden blev
indtaget siddende på nakken af hinanden. 30 mand i et rum med 12 siddepladser,
men humøret var endnu højt, så der skulle mere til end det
for at slå os ud (og så med det hjemmefra medbragte rugbrød
/ dejligt) Bagagen blev pakket i bussen. Som altid den første dag farer
man lidt ekstra og unødvendigt rundt for nu at huske alting. Heldigvis
var regnen ophørt kl. 10.00, hvor vi som de første kørte
ud af byen. Ingen voldsomme stigninger i dag, men et pænt kuperet terræn.
Efter små 60 km holdt vi for at indtage frokost som var ca. 40 cm pålægsflute
og en god kop kaffe. Umiddelbart efter, med fyldt mave kom dagen heftigste stigning
(Garmarthe). En 5 km stigning hvor det over et pænt stykke var 21 %. Fra
240 til 637 moh
. Desværre var der et par stykker der måtte
i asfalten på nedturen. Vejen var temmelig dårlig og med meget skarpe
sving. Begge kørte videre men led resten af dagen. Især
den ene havde pådraget sig en ”slem skulder” som generede resten af turen
og gav blodudtrækninger på hele overkroppen
.
Umiddelbart efter kom vi til dagens anden stigning som var mere moderat -
"Col d´Osquich". En stigning på 300 m over 4 km, til 500
moh. Vi manglede nu kun 2 mindre stigninger inden dagens tur var slut i Barcus,
hvor vi blev mødt med endnu 30 cm pålægsflutes og vand. Vejret
havde holdt tørt og temperaturen havde, når solen var igennem,
været oppe på ”sidst i tyverne”, men for det meste overskyet. Fint
cykelvejr.
På hotellet i Barcus var menuen Boulerbaise. Fremragende. Efterfulgt af stegt and m/hvide bønner.
9. september.
108,6 km
2430 hdm
6 tim 13 min
Col de Marie Blanque 1035 moh
Col d´Aubisque 1709 moh
Col du Soulor 1474 moh
Himlen var blå med en del skyer – fint.
Vi vidste det ville blive en hård dag, og det kom
til at holde helt stik. 30 km til Marie Blanque, som selv om den ikke er så
høj, virkelig trækker søm ud. De sidste 4 km er h.h.v. 10
%, 11%, 13% og 12% og der var også én der sled et par sokker op.
Nogen kalder det turens værste bjerg, måske fordi man her får
det første chok. 
Herefter en meget flot varieret og god nedkørsel. Endvidere var vejen i år helt fri for ko-lort, som vi døjede med sidste år. Noget rigtigt skidt I regnvejr. Videre frem mod "Laruns" hvor alle holdene mødtes til frokost midt på torvet.
Med mave og flasker fyldte startede vi så mod "D’Aubisque".
18 km opstigning og det første ”rigtige” bjerg som hæver sig langt
op over trægrænsen. Det vilde landskab er fascinerende. 
Fra 525 moh til 1709 moh. For mig
tog det 1 time 8 min, til restaurationen 2 km før toppen. Her samledes
holdet og drak en kop kaffe.
Her mødte
vi også vort videohold,
der også fungerede som servicevogn og havde medbragt
vort tørre sved-undertøj og varmt tøj til nedturen. 7,5
km ned (det var her Sandstød kom galt afsted i årets ”Tour”) fulgt
af 2,5 km til toppen af "Soulou"r. Herfra var det nedad på en
god og hurtig nedfart. 19,5 km direkte til vort hotel i "Argles-Gazost"
10. September.
123,5 km
3565 hdm
7 tim 39 min
Hautacam 1615 moh
Col du Tourmalet 2115 moh
Col d’Aspin 1489 moh
Kongeetapen
kan man vel kalde dagens tur. Jens gjorde hvad han kunne for at få nogle
til at springe over "Hautacam" og køre ”den korte”. Men efter
godt 10 km nogenlunde fladt blev tempoet lagt således vi nogenlunde kunne
følges ad, op ad "Hautacam". 
"Hautacam"
er nok bedst kendt fra tiden med Riis, men vi vidste alle hvad dagen ville byde,
så der blev lagt roligt ud. "Hautacam" er 14km som stiger ca.
1200m, og ender midt i ingenting, dog med en fantastisk udsigt. Efter at have nydt denne, drukket lidt væske og
fotograferet, vendte vi cyklerne og kørte den samme (den eneste) vej
ned. 1 time og 10 min op – 18 minutter ned.
Herefter stiger
det svagt over 20 km inden den næste og turens hårdeste forhindring.
(men det er jo derfor vi er her). "Col de Tourmalet". Fra
710 m til 2115 m over 18,5 km. Turens absolutte højdepunkt og den mest
maleriske og spektakulære stigning.
Den er virkelig hård og de sidste 3 km de allerværste. Man er her
kørt langt over trægrænsen og befinder sig i et fantastisk
landskab. Vejen snor sig på klippevæggen og fårene ligger
overalt på kørebanen. Vi er ikke de eneste cyklister der mener
det her er sjovt, og flere endda med stor oppakning kæmper sig mod toppen. Vejret er godt og sigtbarheden fin. Fantastisk udsigt. På toppen
er der flere ting der minder om at dette bjerg har en lang cykelhistorie.
Udstillinger og mindesmærker. Vi blev enige om at frokosten skulle indtages
under lidt højere temperaturer, så efter det traditionelle foto,
er det tørt tøj fra følgebilen, og hurtigt nedad. 
20 km senere på en lille solbeskinnet plads i "St.Marie de Campan" blev der fortæret 15 pizzaer.
"Col d’Aspin" var dagens sidste stigning. 5,5 km med 7,1 %. Hård fordi den kom som nr. 3 denne dag, hvor man allerede havde ”set” to af de ypperligste.
"St.Lary"
var byen vi ankom til – men ingen bus i syne. Om morgenen havde bussen haft
startproblemer, og efter store problemer i løbet af dagen var den endt
på værksted.
Bagagen var derfor undervejs i TAXA, og nøgler og værelser endnu
ikke klar. Lige hvad der mangler efter en ellers god dag. Men alle samledes
i haven til flutes og øl - og humøret var godt.
11.
september
189,7 km
3790 hdm
10 tim 7 min
Col Val Louron Azet 1580 moh
Col de Peyresourde 1569 moh
Col de Portillon 1320 moh
Col de Menté 1349 moh
Col du Portet d’Aspet 1069 moh
Efter gårdsdagen etape havde flere nok håbet
på en mindre hård dag, men der var flere overraskelser i dagen løb.
Bussen var endnu ikke klar, så bagagen blev afleveret midt på vejen
hos chaufføren som så skulle omlade, når bussen var klar.
Dagen var planlagt til at ende efter små 140 km med opsamling i bussen
og de sidste 50 km pr. bus, men det varede længere med bussen (stadig
defekt) så vi besluttede at køre de sidste 50 km til "Foix".
Ellers blev det jo heller ikke en rigtig ”Coast to Coast". Dette var nok
ikke den klogeste beslutning, men mere herom senere.
Først skulle vi over 5 toppe, hvor den anden ”Col
de Peyresourde” efter min mening var den smukkeste på hele turen. Små
10 km som stiger ca. 550 m for en stor del af vejen moderat men med en rigtig
god udsigt.. Bl.a. var det her vi kunne gense stedet hvor Ulrich kørte
ud over kanten. 
På "Peyresourde" mødte vi Jørgen
Lund og Jørgen Emil Hansen som var på ferie i området. Gamle
ryttere som sammen med Verner Blaudzun og Gert Frank blev verdensmestre og vandt
bronze til OL i holdløb for mange år og mange kg siden. 
Men
stadig højt humør og glæde ved at cykle. Herefter over "Col
du Portillon" som også udgør grænsen til Spanien. Efter
ca. 20 km her kan vi afgøre at Spanien er lige så smuk som resten
på denne egn og tilbage til Frankrig igen til St. Beat, hvor pladsen foran
den lokale brandstation (og Café) blev invaderet af sultne cyklister.
Inden den sidste stigning gjorde vi et kort holdt ved Fabio Carsatelli’s mindesmærke. F.Carsatelli styrtede her under "Tour de France 1996", faldt ud over kanten og slog hovedet på en vejsten, og døde.
Efter det sidste bjerg skulle vi møde bussen og med den køre de sidste 50 km til "Foix" til hotellet, men en ellers god dag blev afsluttet med en ekstra tur på ca. 2 timer.
Efter de sidste 50 km ”flad” landevej og i alt over 10
timer undervejs,
ankom
vi kolde og forkomne til "Foix" og nok turens værste hotel.
Et rigtigt ”Motorvejs-Plastik-Hotel” samt turens værste ”ta’-selv” menu,
som der i øvrigt langt fra var nok af. En rigtig humør-dræber.
Ikke nok mad!!??!! Belastende for alle dele af ens krop og humør,
når man I forvejen er ”lidt oppe at køre”, og ikke er 100 % restitueret.
Når jeg efterfølgende tænker på oplevelsen, vil jeg
ikke udelukke at min træthed var kraftigt medvirkende til at fordømme
dette hotel.
12. September.
119,9 km
2910 hdm
7 tim 27 min
Col de Marrous 1250 moh
Col du Peguére 1375 moh
Col du Port 1250 moh
Plateau de Beille 1790 moh
Michael var tur-leder i dag. Vejret var fint fra morgenstunden, men over bjergene hang der et tyndt mørkt skylag. Vejrmeldingen sagde fint vejr så alle (viste det sig) fik for lidt tøj med.
Fra
"Foix" ( 370 moh) gik turen først til "Col de Marrous"
(475 moh – 1250 moh). D.v.s. vi kørte lidt mod vest.
En stigning som starter blidt, 4 %, men som over 10 km bliver mere heftig, men
slutter meget fladt over flere km, og ender i "Col
De Peguere" (1375 moh). Herefter turens absolutte stejleste nedkørsel.
Næsten 4 km med 18 % på elendig asfalt. Det vil sige at så
snart du slipper håndbremsen køre du 60 Km I timen og accelererer
stadig.
Her mødte vi et par på vej
op, med barn i cykelanhænger, de så forståeligt nok meget
opgivende ud. I næste uges udgave af ”Coast to Coast” går turen
samme vej opad - og vi kan kun sige ”go’-tur”. "Col de Port"
kørte vi samlet (947 moh – 1250 moh) og lige sådan den meget flotte
nedkørsel herfra. Turen gik så mod "Plateau de Beille",
som nogen nok husker var med på dette års ”Tour”.
Vejret
var trukket sammen så turens sidste bjerg, og den efterfølgende
"Plateau de Bonascre" var sløjfet, hvilket viste sig at være
en særdeles fornuftig beslutning. "Plateau de Beille" (547 moh
– 1790 moh) er i sig selv en hård nød, med en gennemsnitsstigning
på 7,8, men iblandt væsentlig hårdere. 16 km opstigning lige
op i skyerne og tyk tåge som gik over i regnvejr halvvejs oppe. 6 grader
var der på toppen- og absolut ingen sigtbarhed. Et forsøg på
fotografering, - vesten på (som var for lidt) - og så ned igen.
Efter
flere stop nedad for at banke liv i de kolde vedhæng der sidder yderst
på hånden, var der samling på baren umiddelbart ved foden
af bjerget.Her sad vi så og rystede og frøs sammen til varm chokolade.
Hastigt mod Ax-le terme, hvor vi blev indkvarteret på et hotel med 4 mand
på hvert værelse. Igen af en standard lidt under forventet, men
netop foran hotellet var der en af de varme kilde, som området er kendt
for, hvor vi med tæerne i det varme vand sad og nød vor sandwich
en kold Cola og til sidst - mindst én øl..
7 timer og 27 min. havde vi været af sted den dag og middagen som blev serveret på det nærliggende Hotel de France, bekom os særdeles godt. Måltidet var absolut et af de bedre på turen, hvilket vi syntes var rigtig velfortjent. (Råkost m/paté, svampelasagne, and/pasta og kage.) Holdet blev delt på 2 hoteller her, men også den anden halvdel havde spist godt på deres hotel.
Tidligt i seng. Jeg var virkelig brugt, selv om middagen havde hjulpet.
13. September
169,7 km
1675 hdm
6 timer 40 min
Col de Chioula 1431 moh
Col de sept Freres 1253 moh
Col du Paradis 622 moh
Mouthoumet 538 moh
Col de Bedos 485 moh
Col du Prat 366 moh
Sidste dag. Jeg var stadig godt slidt, men ikke mere end gennemsnittet af holdet. Efter så mange km er man utroligt koncentreret om sig selv og sin egen situation. Man har mindre overskud og der skal væsentlig mindre til at irritere dig. Distancen var rigelig lang i dag og guiden, John Nicklason kørte temmeligt hårdt på fra starten for at overholde tidsplanen. Bjergene var ikke så hårde den dag, men oven på ugens strabadser var det sammen med det hårde tempo der blev lagt – rigeligt.
Fra højderne og de rigtige bjerge går turen mod middelhavet og lavlandet. Bjergene bliver til bakker og landskabet skifter fra frodigt grønt til goldt og tørt. Igennem vinområder i distriktet "Languedoc – Roussillion". Til vi pludselig ser Middelhavet i horisonten.
I
alt 42 timer og 22 minutter havde vi været undervejs. 823km og 16 470højdemeter.
6 dage hvor du kun skulle tænke på at sove, spise og cykle.
Fra
"Bayonne" til "Port du la Nouvelle" igen en fantastisk oplevelse,
som i år var endnu hårdere end sidste år, og også havde
tæret lidt mere på mig end sidst, hvilket betød min aften
blev lidt kortere end jeg havde regnet med. Jeg kunne simpelthen ikke holde
øjnene åbne.
- og så var der kun busturen hjem igen.!! 
Udsigten fra hotellet I Port de la Nouvelle.
Bjarke Andersen