Ud at byen mod nord

 Via Ferrata "Diavolo"

(Og sagnet om "Teufelsbrücke")

 21 juli  2010

 

 

Andermatt og "Kanton-Uri" er et fantastisk sted at holde ferie.  Ud over de 2 helt enestående cykeldage vi allerede havde haft var mulighederne mange. Der var selvfølgelig endnu flere og gode lange cykelruter, og mange bjerge med enestående vandremuligheder. Men vi havde på vores første cykeltur her, også bemærket afmærkningen af en "Via Ferrata".

Nyt og gammelt.

 

Andet sted på hjemmesiden har jeg fortalt om vore efterhånden mange erfaringer med "Via Ferrata", og muligheden for at snuppe en i Sweitz ville vi ikke lade gå forbi. På turistkontoret havde vi fået lidt beskrivelse af turen og hos Intersport, som også udlejede udstyr, havde vi også fået et indtryk af sværhedsgraden.  Så med klatresele og hjelm i rygsækken begav vi os afsted mod udgangspunktet, som var i gå-afstand fra byen.

 

 

 

Efter 15-20 minutters gang , hvor vi blot fulgte vejen mod "Göschenen", stod vi ved "Schöllenen Schlucht".  En meget snæver slugt, hvor lodrette bjergsider, kun giver plads til den fossende flod "Reuss" i bunden.  Slugten har altid været en vigtig forbindelse mod syd, hvor vejen går videre over St.Goothard og ned i Italien, men trafikken igennem den har altid været besværlig, med forskellige typer af broer og tuneller og passager hvor vejen er klistret op imod klippesiden. Vi var kommet gennem denne dal, da vi ankom til området hvilket var en fantastisk køretur, ligesom vores første cykeltur hernede havde strartet ud samme vej.

 

Teufelstein

"Sagaen om Teufelsbrücke"   Og sagaen fortæller at første gang man skulle bygge en bro her, viste det sig så farligt, at ingen vidste hvordan man skulle gribe sagen an, indtil der blev foreslået at spørge djævlen til råds. Djævelen indvilligede, og lovede at bygge broen, men forlangete til gengæld at den første "sjæl" der gik over broen skulle tilfalde ham. Befolkningen havde ingen anden udvej end at acceptere. Efter kun 3 dage stod broen færdig, og da befolkningen kom for at se resultatet, sad djævelen på den anden side og ventede på sin belønnng.  De kloge "Uri´er" havde dog bragt en ged med sig, som de drev over broen som den første. Da djævelen så det, blev han så gal at han hentede en enorm sten, som han ville knuse broen med. Da han var nået til "Göschenen"¨, blev det nødvendigt at sætte stenen fra sig et øjeblik for at puste ud, og netop i det øjeblik, var der en klog kone der tegnede et kors på stenen. Med dette hellige tegn, kunne djævelen ikke løfte stenen mere, og blev med et ulvehyl opslugt af jorden, og er ikke set i området siden. Stenen derimod, er der stadig. Den 220 tons tunge "Teufelstein" kan ses I udkanten af byen "Göschenen".

et rædsel

For nylig blev det nødvendigt at flytte stenen lidt p.g.a. den nye motorvej. Hvilket var en opgave til ca. 300.000 Schweizer-frank. Selve slugten er også forbundet med krigshistorie. Et meget vigtigt slag i 1799 mellem de Østriske/Russiske imod Franske (Napoleon) tropper, og på stedet er der et mindesmærke for en af de berømte generaler fra denne krig "General Suworow". (Monumentet er rejst af russerne og ejes vist stadig af Rusland)

 

Hele området i og omkring byen er i dag et stort træningsområde for den Schweisiske hær, og måske derfor er denne "Via Ferata" opstået her. Den er"bygget" og vedligeholdt af hæren og bruges vist stadig I deres træning. Men det bliver den ikke mindre interessant af. Den er sikret på alle mulige måder, og meget let tilgængelig. Udgangspunktet er umiddelbart bag det specielle  og markante "Suworow monument".

 

Udgangspunktet er i 1410 m højde, og turen op, tager små 1½ time, hvor man kommet til slutpunktet i 1860 m. Turen er rigtigt godt sikret. Hele vejen med stiger og trin fastgjort til klipperne, så man aldrig mangler fodfæste. Som alle "Via Ferrata" er der undervejs en lille bog man kan skrive sig ind i, og som et lille kuriosum her, er der ekstra udsmykning med en "tappehane" fastgjort til klipperrne. Der kom dog ikke noget ud. ? Men en fin - fin tur med fantastidk udsigt hele vejen op.  

MIdtvejs måtte Lotte foretage lidt nødtørftigt reperation på hendes vandrestøvle. Sålen forlod simpelt hen de "gamle udtrådte", så alt hvad der blev fundet undervejs, som ståltråd og snørrebånd blev der forsøgt med, men ikke nogen rigtig god løsning.  Heldigvis var strækningen vi skulle gå overskuelig, så ingen panik, og resterne holdt da også sammen til vi var sikkert nede igen.

 

 

 

 

 

 

 

Som op ad en stige