Cykling ved Gardasøen med IAM 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdet 2012

 

For 3. år i træk gik turen til Garda. Hvis en succes kan måles i antal deltagere, var successen allerede hjemme før starten. 39 deltagere blev det til i år, hvilket er en fremgang på ca. 25%.  Igen var turen lavet "fleksibel", forstået på den måde at ikke alle deltog hele ugen, men kunne tilslutte sig for færre antal dage, og enten komme lidt senere eller tage hjem lidt før. Ialt fyldte vi 10 private biler plus en kassevogn med de fleste cykler.

 

 

 

 

Torsdag d. 10. maj.Bilsen pakkes

 

Desværre betød successen også, at ikke alle cykler kunne være i kassevognen, så det blev nødvendigt at finde plads til 5 cykler i privatbilerne; men de der kunne, skulle læsses allered torsdag aften, så Christian og Karin (chauffører i kassevognen) kunne disponere over hele fredagen, og evt. vælge en tidlig start fredag.

Alt klappede som det skulle, og så var der blot at ønske hinanden god tur, og på gensyn på destinationen - Garda - lørdag formiddag.

 

 

 

Lørdag d. 12. maj.

Afhængig af start tidspunkt, og marchhastighed på motorvejen, dumpede alle ind på "Hotel Olimpo" i løbet af formiddagen. Joachim (BikeItalien) havde hjulpet os med de praktiske arrangementer, så som at bestille hotel. I år havde vi fået "Olimpo", som vi faktisk også havde ønsket de andre år, hvor der blot ikke havde været plads.

Sandwich

De fleste af værelserne var allerede klar, så vi kunne få vore sager kastet ind, hvorefter vi gik ned i haven, hvor Helena - "Joachims kønnere halvdel", servicerede os med lækre sandwich og kolde vand. Det var super. Samtidigt ankom kassebilen, som den sidste, med alle cyklerne. Så kunne vi komme i gang med at få dem samlet og gjort klar til ugens første tur.

Vejret var godt. Næsten for godt! D.v.s. trykkende hede og meget høj luftfugtighed. Til gengæld var udsigten til søndag ikke særlig god. klar til afgangDet fik os til at tage en hurtig beslutning, og bytte om på de to dage, hvilket betød, at vi lagde ud med en tur med lidt højdemeter på, og så kunne køre den flade tur vi plejer at køre den første dag, i søndagens varslede regnvejr

Alt var klappet indtil nu, så allerede ca. 4 timer efter vor ankomst stod vi klar til ugens første tur. Vi havde i år delt holdet således, at der var mulighed for at vælge en "let" eller "lidt mere udfordrende" rute på nogle af etaperne. Også den første dag. Den "bløde" version af dagens tur, betød en stigning der startede allerede efter 5 km og gik via "Albasini" og "San Zeno" til "Prada Alta" i små 1000 m højde. Den alternative kørte fladt lidt længere. Stigningen til "San Zeno (over "Fasor" og "Biasa")" blev så lidt mere hektisk, og Garmin viste i perioder lige over 20%.

På trods af de forskellige ruter, var der inden toppen nogenlunde samling igen - og så var det "kaffetid".  Små 1000 højdemeter viste sig alligevel at gøre noget ved folk, når de ikke havde fået deres fulde nattesøvn.

 

Forte Wohlgemut

 

Herfra var der nu 15km god nedkørsel til "Caprino", og ekstra 20km - bl.a. forbi slottet "Forte Wohlgemut" inden vi vendte tilbage til hotellet, som vi nåede ved at køre over "Marciaga", hvilket betød vi skulle en smule opad igen, men sluttede så til gengæld med en 5 km nedkørsel, der stoppede lige ud foran hotellet.

69km og 1311 højdemeter gav denne første dag, hvilket var rigeligt for de fleste.

Herefter var der "møde" på terrassen, hvor dagens oplevelser blev skyllet ned. Nogle af værelserne på Hotel Olimpo havde så store terrasser, at vi sagtens kunne være der alle, og det fungerede rigtigt fint til "after-biking".

 

  Ruten  

 

højdekurven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag d. 13. maj.

 

En god nats søvn i en rigtig seng, var bare godt efter at have tilbragt sidste nat i bilen, Men selvom vi var rigtig friske denne morgen, var der intet, der hastede. Vejret var absolut lige så dårligt som forudsagt. Regnen silede ned. Udsigten var, at denne dag ville starte regnfyldt, men derefter klare op - så der var håb endnu.!

 

 

 

Med en god ½ times forsinkelse, og iklædt regntøj - og sidste mode i hjelmovertræk (en shower-cap fra hotelværelset) kom vi afsted. Der var stadig meget vand på vejene, og når vandet fyldte alle ujænheder ud, var det ikke altid let at se, hvad der var vandpy t og hvad der var vandhul. En af de sidstnævnte, på størrelse med "Bubbers badekar"kørte René ned i og reddede sig en dobbeltpunktering. Men efterhånden tørrede vejene, og så slap vi faktisk for mere vand resten af ugen.

 

 

Turen gik syd for søen i det forholdsvis flade terræn, der er her. Først til "Valeggio" og en tur op til -, og ind på den gamle slotsplads "Castello Scaligera". Udsigten heroppefra er fantastisk. Selvfølgelig lige en smut ind i den gamle by "Borghetto" inden turen gik videre til "Lagusello" og "Solferino". Ingen høje bjerge - ingen lange stigninge, men hele tiden en god variation i landskabet, gennem et  område der er fyldt med mindesmærker og rummer mange fortællinger fra Italiens historie.

 

Efter "Solferino" kørte vi igen mod nord, mod "Peschiera", og langs søen hjem.

 

 

 

Turen var 102km og de mange små bakker løb alligevel op i samlet 1002 højdemeter.

 

 

 

 

rute  højdekurve

Vejr så det passer. !!

Mandag d. 14. maj.

 

Så var der vejrskifte, og det passede os rigtigt godt. Ikke mindst er det meget sjovere at cykle i solskin, men vi havde også en alvorlig stigning på programmet til i dag.  "Santa Barbera" - 15km som stiger 1080m.  Solen skinnede fra en blå himmel, humøret var højt og alle spændte. Først de 40km langs søbredden til "Riva" ved søens nordspids. Lige efter at have passeret "Sarca" (floden som bringer vand ned fra Dolomitterne til Gardasøen) holdt vi opsamling inden vi drejede fra og kørte på cykelsti, langs floden mod "Arco".

 

I år var der ingen problemer med at finde stigningen, og med lidt lokal hjælp, fandt vi en skolegård, hvor vi kunne fylde flasker inden opkørslen.  Selve opkørslen starter faktisk inde i byen,men hurtigt er vi udenfor, og kører mellem vinranker og oliventræer.St BarbaraDe første par km er med forholdsvis beskeden stignig, men derefter bliver den konstant omkring små 10%.

 

En fantastisk opkørsel, hvor man flere gange får en fin udsigt over by og sø. Først de sidste par km, hvor man kommer ud af skoven, og kan se toppen, flader det igen lidt ud.

 

Som altid, var der opsamling på toppen, men toppen af denne stigning er ikke specielt spændende. En vandpost, et par hoteller - som enten var lukkede eller under restauration, så heldigvis gik der ikke mange minutter inden alle igen var samlet, og klar til nedkørslen.  14km med et fald på 950m for "fulde gardiner". En rigtig god nedkørsel, med flot og god udsigt, og ingen farlige pletter.

 

 

 

 Små 20 minutter senere holdt vi ved hovedvejen mod Mori, hvor vi søgte ind på cykelstien. Kort efter afkørslen her lavede vi et frokost-stop i "Loppio". En omgang "Spagetti Ragu" til alle, til at klare de sidste 54km hjem.

Ialt en god tur på 132km og 1656 højdemeter. rute

Traditionen tro mødtes vi alle ganske kort efter aftensmaden, i hotellets lobby, hvor næste dags tur kort blev gennemgået. - og i morgen går turen til "Verona". 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 15 maj.

 

Som sædvanligt var disiplinen med at overholde starttidspunktet meget høj. Så ganske kort efter kl. 09,00 rullede vi afsted mod "Verona". Først gik turen rundt i "Valpolicella", hvor vi kørte 4 mindre stigninger.  3 gange i små 500m's højde og en enkelt gang i 300m. Dagen var startet rigtigt flot, og det blev en fantastisk flot tur rundt mellem de små byer og op og ned i de mange vinmarker.

Valpolicella

Efter dagens 3 første stigninger delte vi igen i 2 hold, så de der ønskede at køre lidt længere, lidt hurtigere og måske en ekstra stigning ("Torricelle"), kunne få lidt forspring.  I praksis kom det til at fungere således at det "hurtige" hold hurtigt kom foran, men de havde en punktering, og ankom til "Verona" kun ganske få sekunder før de andre. Men planen om at køre den ekstra stigning holdt vi fast i. Fordi ganske  få hundrede meter fra indkørslen til "Veronas" centrum starter stigning op til "Torricelle". En stigning der er brugt til VM i cykling både i 1999 og 2004, og den kan man da ikke bare køre forbi ?.Toricelle

 

4,5km der stiger 207m! Max 7,5%. Nogle af os forsøgte at køre lidt ræs op ad den for at få en ide om hvor hård den er, og ingen tvivl om den vil blive "træls", når man har været over den en halv snes gange.

 

 

 

 

 

På tilbagevejen/nedkørslen tilbage til "Verona" var vi en tur inde omkring "Castel San Pietro", hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Veronas tage på den anden side af floden "Adige".

 

 

 

Og så var det i fuld fart over broen "Ponte della Vittoria" og mod "Veronas" centrum - "Piazza Bra" - hvor vi havde en aftale om at mødes med resten til frokost. Var vi ikke allerede bagud for denne aftale, blev vi det, da vi igen var uheldige med en punktering. Så mens vi lappede spiste de andre frokost, som igen betød, at da vi endelig ankom,, var de faktisk klar til at forlade stedet, og køre hjemad.

"Piazza Bra" er hverken det bedste eller billigste sted man kan spise i Verona, men charmerende og specielt med den megen  liv der er på den store plads, med operaen i baggrunden.  - og den ekstra ventetid der er her "betaler man ikke ekstra for". !

 

 

 

 

 

 

 

Vi forlod Veronas centrum gennem det gamle slot "Castel Vecchio" og over den gamle bro "Ponte Scaligero" og kørte de første 20 km langs- og skiftevis på den ene og den anden side af floden "Adige".  Alle højdemeter havde vi jo haft om formiddagen, så det var en forholdsvis flad tur hjem.  Da vi nærmede os "Bardolino" kom vi lidt på afveje p.g.a. lidt vejarbejde, men fandt hurtigt retningen igen over "Costermano" til "Garda".

Ialt blev det til 113km og 1802 højdemeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag d. 16. maj.

 

Så var der en ny tur på planen - "Passo Fittanze" havde vi aldrig kørt før, men nu skulle det være.! En ganske barsk sag, som også betød vi fra dagens start delte holdet i 2 grupper. Gruppe 1 skulle køre den klassiske "Peri-Fosse". Nogen vil sige, at man ikke har været ved Gardasøen uden at have forsøgt sig på denne klassiske stigning, hvad vi også anbefalede alle, som var med for første gang. 9 km med en højdeforskel på 800m og en max. stigning på 15%. En god, regulær, konstant stigning, som man bør have kørt, og som vil være alt rigeligt for de fleste.

Gruppe 2 blev tilbudt en lidt hårdere én af slagsen. "Passo Fittanze" er en 14,5km stigning med en højdeforskel på ca 1340m. Stigningsprocenten er på længere stykker over 20% og Garmin viser undervejs et max på hele 27%.

 

Stykket fra hotellet, til de to stigninger påbegyndes, er i store træk den samme. Blot kører man ca. 10 km. længere for at komme til "Passo Fitanze", så derfor startede hold 2 også ½ time før. Vi regnede så med, måske at mødes på et forud bestemt frokoststed.  Denne aftale skulle senere vise sig at være helt overflødig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter 45 km næsten fladt, stod vi ved opkørslen til "Passo Fittanze", og kort efter første sving møder man allerede det første skilt med 20%. Første varsel om "det bliver hårdt". 14,5 km, hvor de første 6 km flere gange giver et rigtigt godt udsyn over "Val d'Adige" med motorvej og flod.

Et stykke oppe fik Kenny en punktering, som dog hurtigt blev udbedret, og afsted igen. I første omgang havde vi aftalt at samle op efter ca. 12 km, hvor der var en lille restauration. Tommy var selvfølgelig først oppe, og kunne se os andre komme dryppende ind - godt møre. Nogen fik nu tid til en lille kaffe og en kage inden de sidste nåede op.

 

Alle var enige om at dette var "Gardasøens hårdeste" (den hårdeste vi havde prøvet!).  Men det var endnu ikke slut, vi var ikke helt oppe endnu. Ca. 4 km på en meget smal vej, som igen viste lidt tænder med kortere stigninger op til 20%.  Ialt endte vi op i ca. 1450 m højde, med en fabelagtig udsigt til sneklædte tinder i de nordligere Dolomitter.

 

 

 

Temperaturen ændrer sig jo i takt med højden, så det var godt at have en vindvest til nedkørslen. Først de 6 km ned til Fosse (på temmelig dårlig vej). ½ times forspring var alt for lidt, så hold 1 havde forladt Fosse. Vi kørte  så videre for så at møde dem på det aftale frokost-sted. Da de heller ikke var her, kørte vi blot videre helt til "Sant Ambrogio", hvilket helt fra toppen betyder lidt mere end 30 km nedkørsel. Herligt !!.   

Herfra var det så blot hurtigt hjem, hvor hold 1 allerede var ankommet, og hvor vi selvfølgelilg lige nåede dagens "terrasse-evaluerings-hygge-prale-øl-møde" inden vi hurtigt skulle bade/skifte, og videre til dagens næste program, som var vinsmagning på "Monte Zovo".

 

Dagens ture blev h.h.v.:    Hold 1 - 85km og 1246 højdemeter.     Hold 2 - 108km og 2013 højdemeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hold 1. Perri/Fosse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hold 2  Fittanze

 

 

Monte Zovo!

Som altid stod alle klar foran hotellet på det aftalte tidspunkt, og med Joachims kassevogn og et par private biler blev de interesserede transporteret de ca. 15 km ud til "Monte Zovo" og retur. Selve arrangementet var lidt beskåret i forhold til tidligere år, men vinen var den samme gode. Og med den lidt løftede stemning, der efterhånden indtraf, var der også stor lyst til at få nogle prøver af slottets formåen, med hjem tilbage til Danmark, så adskillige kasser blev flyttet ud i bilerne. Endvidere havde Carsten været så fornuftig at trykke en dansk prisliste fra den danske importør, så besparelsen tydeligt kunne ses.

Selv med lidt stress p.g.a. det sammenpressede program, nåede vi det hele. Hjem til aftensmad og den efterfølgende briefing om morgendagens tur.  Her ligger det mig meget på sinde at fremhæve, at jeg allerede her fortalte, at jeg ikke var sikker på rutens beskaffenhed. En udtalelse som senere blev så rigeligt bekræftet. !!!

  Venter på færgen i Torri

 

Torsdag d. 17. maj

Igen skulle vi køre en rute vi ikke have kørt de tidligere år. Den overordnede plan var at vi skulle spise frokost på "La Terrazza del Brivido" i "Tramosine" på den anden side søen. Vejen derop var fundet dels ved hjælp af Joachim og dels ved hjælp af kort, som senere skulle vise sig at være utilstrækkelige.

7 km er der til færgen i "Torri", og derefter ca. 30min til den anden side. Her fandt vi hurtigt den planlagte vej, som skulle lede os nord om "Monte Pizzocolo" til "Navazzo". De første 4km gik fint - så var der pludselig grusvej. I begyndelsen en fin plan grusvej, der sagtens kunne cykles på, men hurtigt blev der mere løs grus og tendens til hjulspor.

Vi stoppede en gammel Italiener på knallert, som bekræftede at vejen gik igennem til "Navazzo". Han kiggede ganske vist lidt på vore smalle hjul, men sagde det var muligt at køre igennem.

Vejen blev dåligere og meget mere stejl, og efter et kortere stykke med over 20% talte vi med et fransk par, som var ude at vandre. Han fortalte han kendte vejen, og selv med MTB kunne man kun komme igennem ved at bære cyklen over længere stykker. Med racer ville han betragte det som umuligt. Hurtig beslutning! Vi listede tilbage på de 4-5km grusvej vi havde tilbagelagt.  Jeg ved godt jeg ikke fik mange point for planlægningen af denne del, men tak til alle for at tage det med godt humør. !!!!

 

Kan man køre den vej ???

 

Hurtigt var vi tilbage på den rigtige vej, som ledte os langs søen til nord for "Gargnano". Herfra er vejen nordpå langs søen kendt for sine mange tuneller. Vi skulle blot igennem en enkelt inden vi søgte ind på "Via Panoramica" (SP38), som over 6 -7km fik os op i ca. 500 m højde og med fantastiske panoramaer over søen. De efterfølgen 10 km var en sløjfe ind i landet med adskillilge højdemeter, inden vi fra 600 m højde kørte de 6 km ned til "Hotel Paradiso", hvor det var planlagt frokosten skulle indtages.

 

Foran "Hotel Paradiso"  kan man sidde på "Terazzo del Brivido" og nyde udsigten. "Brivido" betyder "kuldegysninger, og stedet aspirerer til måske "Gardasøens smukkeste udsigt".  Køkkenet var desværre lukket, men stedets "pizza-bager" trådte til, og sørgede for vi fik energidepoterne fyldt. Hotellets terrasse var ikke det værste sted at nyde den.

 

Herfra var der så lige 5km og 150 højdemeter op, inden vi kunne trille de sidste 5km nedad til Limone, hvor færgen skulle bringe os til den anden side igen.

Efter lidt forvirring og panik med hvilken havn og hvilket skib, lykkedes det os at få (mest) ståpladser på færgen til "Malcesine", hvor vi 20 min senere, kunne cykle de sidste 30km hjem til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 - og for de der rigtigt skulle skyde den af til sidst, var vi nogle der lige tog de sidste 220 højdemeter med. Fra Torri kørte vi op mod Albisano, hvorfra vejen kører direkte ned til hotellet.

 

 

 

 

 

9½ time havde vi været af sted. Ialt over 112km, (hvor de 16km var pr. skib), og 1958 højdemeter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag d. 18. maj.

 Som tidligere år, var planen for denne sidste dag, hvor alle cyklede med - "Kongeetapen". Turen op ad "Monte Baldo" fra "Avio". Ugens længste (22km), og samtidigt op til ugens højeste punkt 1617m ved "Rifugio Granziani".

Denne gang var afgangen fra hotellet delt til at ske i 2 hold. Hold et med afgang kl. 09,00, og hold to, en halv time senere. Hold to var for de der ønskede at køre lidt stærkere de 35 km til "Avio", og efterfølgende måske kunne forcere lidt mere op ad stigningen.  En disposition, som skulle vise sig at passe helt fint.

Turen til "Avio" tog ca. 1tim15min, til vi stod ved det lille springvand, og kunne gøre klar til de efterfølgende 22km. Hold et var allerede startet opad. Allerede fra start lagde Tommy sig i front - iklædt fuld "Monte-Baldo-udstyr", og det var da også ham der var først på toppen, også foran alle fra hold et, som var startet tidligere.

 

 

Med 22 km foran sig, og en højdeforskel på 1482m er det bare at finde ind i sit eget tempo. Men i løbet af et par timer var alle oppe.

 

 

 

Igen havde Hanne invilliget i at agerer "servicevogn" hvilket vil sige, at alle havde haft mulighed for at aflevere en pose med tøj, så der kunne skiftes på toppen. Bilen stod der, da vi nåede frem, - og det er rigtigt dejligt at få et sæt tørt tøj på efter anstrengelserrne. Temperatuern er også typisk 10 grader lavere heroppe, så lidt varmere tøj gør godt.

Selv om temperaturen ned i lavlandet var meget sommelig, var de knap så høje heroppe, hvilket også betød, at vi trak indenfor i "Rifugio Graziani" som klarede en stor talleken pasta og kødsovs og en stor cola til alle. !

 

 

 

Ialt: 100km og 2123hdm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D. 18. maj var også aftenen, hvor alle for sidste gang var samlet. Senere på aftenen startede den første bil allerede hjemad. Derfor var det også aftenen, hvor vi samlet gik en tur i byen for at få noget godt mad. Igen i år gik det løs på "Osteria La Cross" Gode Italienske egnsretter, fulgt godt på vej af rigelige mængder rød- og hvidvin, sørgede for en stemning helt i top. Og igen blev det ud på de små timer, inden alle var helt hjemme. !!!

 

Lørdag d. 19. maj

 

Den sidste dag, og den sidste cykletur i denne omgang, for de der endnu var på stedet. Det skulle være noget let. Vi var mætte, så ikke for mange bakker, men gerne meget kaffe. Torben listede en tur ud af ærmet, som han mente han kunne huske, og det gik da også næsten efter planen.

En tur gennem "Bardolino", "Lazise" og til "Cavajon", hvor vi på trods af varmedisen, godt kunne se den smukke udsigt. Herfra mod "Caprino", hvor vi skulle køre turens sidste stigning.

De 7km op til "Lumini".  Vejen stiger fra 253m til 695m og er meget regulær. 5-6% I gennemsnit, men slutter med 300 m med over 11%.

Herfra var det lige ned til "SanZeno". Den lille café med udsigt over Gardasøen. Kaffe og strudel - og så er det lige, som dét skal være.

 

 

Nu var det hjemad til hotellet - nedad - lige til Torri (ved søen), hvor vi var et par stykker der lige snuppede de sidste 220 højdemeter med, ved at vende cyklen, og køre retur - op til Albisano og herfra ned til hotellet. Næsten den samme afstand, men med 220 højdemeter mere. Og vi var faktisk fremme på samme tid. !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så var der kun at pakke cykler og alt det andet,.......aftensmad,.....sove lidt,..... og det meste af søndagen i bilen undervejs hjemad.

 

Se også de tidligere års ture til Garda:   link til 2010  - link til 2011

Se alle billeder i fuld opløsning fra i år: https://picasaweb.google.com/113530576092176550170/Garda2012?authuser=0&feat=directlink