Mallorca - Påsken 2009 - lørdag d. 4. April til søndag d. 12 April

(620km   -  10.605 højdemeter)

Måske ulig mange af vore andre ferie, var vi til denne påskeferie helt på plads med planlægningen og bestillingerne i rigtig god tid i forvejen. Vi vidste vi gerne ville til Mallorca og cykle, men udbuddet af cykel-rejser hertil,fra danske udbydere,  er stærkt reduceret de sidste år. En af de eneste udbydere (Bravotours) gav direkte meldingen, at der ikke var plads til cykler p.g.a alle golfbags. Det er jo klar besked, og så må man jo søge alternativer.

Alternativet her blev Air Berlin fra Hamburg med en returbillet til Kr 2800,-  (for 2 stk.) og en direkte bestilling på Costa Portals i Portal Nous, hvor vi tidligere havde boet.

Med et fly ud af Hamburg kl. 18,00 havde vi planlagt at køre hjemmefra kl. 12,00. Det gav rigeligt tid og alt forløb helt efter planen. Vi landede i Palma med kun 20 min forsinkelse, men ventede så over én time på cykelkufferterne.

En forhandling med taxichaufføren sagde € 34 til hotellet, men undervejs kom han lige i tanke om at det kostede € 6 ekstra for hver cykel. Vi protesterede noget, men måtte til sidst bøje os.

Hotel-receptionisten fortalte det var første nat hotellet var åbent denne sæson, og vi huskede sidste år i uge 7, da vi havde en lignende oplevelse. Værelset var simpelthen råkoldt, men allieret med ekstra trøje og bukser, og klimaanlæget kørende på fuld opvarmning – kom vi igennem og fik det hele varmet godt igennem.

Søndag d. 5. April – Palmesøndag.

Vågnede til fuld blå himmel - nøjagtig som den skulle være. Morgenmad, og ned at få cykelkufferterne ud på en lille solbeskinnet plads foran hotellet hvor hjul, saddel, styr, bagskifter, osv. hurtigt blev monteret og klar til start kl. 11,00

Planen var at køre ud mod Capdell, over Gallileo og ud til kystvejen som vi ville køre fra nord mod Andraxt. Fra Palma Nova og mod nord har vi jo på tidligere ture lært at dette ikke kaldes en rigtig ”bakke”. Men selv om den kun er 2 km lang er den alligevel op til 11%, så det er en udmærket ”morgen”-bakke, lige at få benene i gang på. Jeg mente efter mange ture herned at kende kortet/øen så godt (udenad), så selvfølgelig gik det lidt galt.

Forbi Calvio fik vi drejet for hurtigt fra vejen, hvilket betød vi kørte en lille omvej, og kom til at stå midt på nedkørslen fra ”Coll de sa Creu” (Millitærbakken), sammen med 50 andre cyklister, og vente på et lokalt cykelløb skulle passere, men hva’ ?? vi har jo ferie – så det var blot en oplevelse mere.

Videre igennem ”Puigpunyent” over ”es Grau” i 468 m højde hvorefter en 5 km nedkørsel bringer os frem til hovedvejen til ”Banyalbufar”.  Først et lille stykke som stiger moderat, derefter – hele tiden på god bred vej og god asfalt - falder det nedad mod Banyalbafur, og starten på den næsten 30 km lange kyststrækning ned til ”Andratx”.

På en dag som denne, hvor himlen er blå, hører det til en af vore favorit ture, som en af de allersmukkeste man kan køre. Vejen bugter sig langs kysten, men en konstant smuk udsigt over vandet, som man hele tiden er imellem 100m og godt 300m oppe over.

En udfordrende tur er det samtidigt. Ca. 500 højdemeter, blot på disse 30 km – afsluttende med 5 km nedkørsel til Andratx, hvor vi selvfølgelig skulle nyde en kop kaffe på ”Sa Coma”. En lille bar som efterhånden har givet os mange specielle minder. Herfra var der ca. 25 km hjem, som gik den lige vej over ”Rafal Blanc”  (240 m) gennem Capdella og Calvia til Palma Nova og de sidste 3 km på  forbindelsesvejen til Portal Nous. En rigtig god første-dags-tur, som vist for øvrigt er identisk med sidste års første dag. 97 km og 1700 højdemeter.

Og så var der stadig tid til en lille time på terrassen i dagens sidste sol.

Hotellet – Costa Portals – havde vi valgt fordi vi vidste det fungerede godt og standarden var OK. Vi havde tidligere været med Aktiv-cykelrejser, da det eksisterede, og på Hotellet huskede man udmærket ”Aktiv”. Iflg. hoteldirektøren skyldte de dem stadig et større beløb. Prisen jeg havde booket var inkl. morgenmad, men en hurtig forhandling med værten viste han var særdeles villig til at få restaurationen fyldt op her først på sæsonen. Kun € 10,- måtte vi betale pr. dag / pr. mand for aftensmad, hvis vi ville binde os for hele ugen. Og her skal bemærkes, der manglede ingenting. Suppe, stort salatbord og altid 4 forskellige varme retter + dessert. Samtidigt slap vi for at skulle jagte aftensmaden hver dag, hvilket passede os udmærket. Har du været på cykel det meste af dagen, har man bare lyst til at sætte sig og ”køre ind”.

Mandag d. 6 april.

Vejrudsigten var gunstig, så vi var oppe og klar til ”den store tur” i bogstaveligste forstand. Jeg havde et ønske om, hvis vejret holdt, at komme ned til Sa Calobra, som vi ikke havde prøvet før.  Vi vidste det ville betyde en tur op over ”Puig Major” (Mallorcas højeste) og i alt en tur på ca.150 km.

Kun et tyndt skylag, som hurtigt var brændt af, gjorde at vi kørte af sted allerede kl. 09,30.  Først til Cala Major og den heftige stigning op til Genova og videre ud forbi stadion. Vi valgte den direkte vej til Soller for at gøre turen så kort som mulig. Og selv om det er en forholdsvis trafikeret vej, er der rimelige forhold også for cyklister. Ca. én time senere stod vi på toppen af Soller. Det var de første 32 km, og dagen var endnu ung. Nedkørslen mod Soller by var endnu lidt fugtig/våd fra natten, og med tydelige grønalger i svingene (store dele af vejen ligger i skygge hele dagen), skulle der køres lidt forsigtigt. Videre på den hurtige nedkørsel til - og forbi Soller og opkørslen til Puig Major starter. 825 m niveauforskel, over små 15 km. Det kan man vel godt få én times tid til at gå med??.

De første 4 – 5 km er i rimeligt tæt bevoksning og ikke den store udsigt, hvorefter en fantastisk udsigt åbner sig ud over Sóller by. Temperaturen var 19 grader, men kunne i flere perioder i læ, snige sig op over 24 grader. En fin dag at køre denne opkørsel. Ikke mange serpentinere, men lange lige stræk der stiger jævnt.  bevoksningen bliver igen tættere, men åbner sig flere steder med rigtig god panoramaudsigt.

I ca. 865 m højde kører vi ind i tunellen, som leder os til et område, hvor vi først kører en lille smule nedad, men ellers flere km. næsten fladt omkring 2 opstemmede søer. Cúber og Gorg Blau er de eksotiske navne på opstemningerne. Selve bjerget ”Puig Major” på det højeste punkt 1447 m, men vejen kommer kun op i knap 900 m. Vi kører som i en oase i en lavning på toppen af bjerget med en meget flot og frodig natur.  Videre ud af området gennem endnu en lille tunnel og ned til ”appelsinlunden” – en lille frugt- og café-bod.  Netop herfra er der lige langt hjem, ca. 65 km., uanset hvilken vej vi vælger at køre ned ad Puig Major. Men netop her var også udgangspunktet på vort næste lille projekt – at køre de 12 km ned til ”Sa Calobra”, og op igen. De sidste 2 gange vi har været på Mallorca, har Puig Major været indhyllet i en sky, og vi var ikke nået så langt. Nu var himlen blå – og det skulle prøves, selv om vi – når vi kom op igen havde kørt ca. 90 km, og stadig ville havde lang vej hjem.

Vi havde hørt om nedkørslen, men blev alligevel vildt overrasket. Den kan varm anbefales. Det er en stor oplevelse.  Fra appelsinlunden blev vi først  lidt overraskede over at skulle op igen inden nedkørslen, men ”appelsinlunden” ligger i ca. 600 m højde, og selve nedkørslen til Sa Calobra starter på ”Col dels Reis” i 682 m højde.   

Men så snart toppen her er passeret åbenbarer nedkørslen sig. Et ganske imponerende syn. Først slår den lige en 360° krølle på sig selv, hvorefter man kan følge vejen på kryds og tværs ned gennem den smalle dal. 10 km, der falder over 650 m. Først med udsigt til klipper, vand og forskellige vejafsnit der på finurlig vis er hæftet til klippesiderne, og senere, når man kommer lidt længere ned, nogle mærkværdige stenformationer, der ser ud til at være bygget i papmaché. Undervejs ned glæder man sig næsten til turen op igen, så man har tid til at se det hele lidt mere nøje. ”Sa Calobra” er en lille hyggelig havn med et par restauranter og selvfølgelig et yndet udflugtsmål, som også bringer mange busser hertil. Desværre havde den restauration vi valgte netop solgt sin sidste sandwich, men lidt frugt og friskpresset appelsinsaft, gør også godt.

Små 20 minutter om at køre ned, og en god time om at køre op igen, men en god oplevelse rigere. Noget af turen op kørte vi sammen med nogle englændere, som det lykkedes at få med på en fællessang, mens vi kørte. Andre har sikkert undret sig, men vi var måske lidt høje af oplevelsen.

Tilbage i ”appelsinlunden” var det tid til en Cola og en kop kaffe, og den sandwich vi ikke fik dernede, inden vi begav os på vej hjem.

Når man herfra kører ned mod Inca, skal man først lige køre 5 km som stiger 100m. Herefter ca. 15 km på temmelig dårlig vej ned forbi klostret ”Lluc”  og videre gennem ”Caimari” og ”Selva” til ”Inca”. Havde vi haft bedre tid, ville vi givet have fundet mindre trafikerede veje, men vi havde allerede været af sted i over 7 timer, så vi tænkte mest på at komme hurtigt hjem. Så det var blot videre på den brede vej ind mod Palma. Et enkelt stop i Santa Maria for at få fyldt flaskerne, og hastigt videre ind gennem Palma’s centrum, ned til havnen og de sidste 8 km til Portal Nous. Vi havde været af sted i over 9 timer, og så er det jo herligt bare at sætte sig til et godt aftensbord og fylde ”depoter” igen.

156 km og 2855 højdemeter

Tirsdag d. 7 april.

Efter en lang dag, var der behov for noget mindre ambitiøst. Vi blev enige om at køre ind til cykelhandleren, og efter et besøg her se hvilken ”omvej” vi gad køre for at komme hjem. Efter turen i går var vi enige om at ”ta’ en slapper”. En tur til cykelhandleren betyder først til ”Cala Major, - med stigningen op til Genova og ud til ringvejen om Palma, og derfra ca. ud til ”Stadion”.  Turen forbi cykelhandleren er der efterhånden lidt tradition i. Ikke fordi der kan laves fordelagtige køb i det spanske, men snarere fordi det er meget sjovt at se, hvad ”der rører sig” udenlands. Cykelhandleren er også meget specialiseret i MTB, som er en stor sag hernede.

Da vi efter en tyve minutters tid kom ud igen, var alt vådt, og små pytter rundt omkring, så et par mm var der kommet, uden at vi havde opdaget det.  Vi kørte mod Puigpunyent og ville lade vejret bestemme, hvor langt vi skulle. Lidt vand var der i luften, dog uden vi blev rigtigt våde, så turen gik op over Gallileo til Capdella, hvilket fra denne side betyder 10 km der stiger 300 m. Overkommeligt – og en god tur.  Fra Gallilea er der så igen 10 km til Capdella som fortrinsvis går nedad. Turen er i Mallorcas rigeste kommune, som man også kan se på husene her.  Fra Capdella er der bred, ny vej hele vejen til Palma Nova, hvor vi lige måtte en tur ned igennem byen og forbi hotellet, Aquasol, vi havde boet på de sidste par gange vi havde været på øen.

Herfra havde vi kun 3 km til Portal Nous – og så var det selvfølgelig ind forbi supermarkedet efter et par af de gode sandwich, som blev fortæret hjemme på terrassen, sammen med et par gode spanske øl.

50 km og 740 højdemeter.

Onsdag d. 8 april.

Som alle dage, er det første man gør hver dag – lige at kaste et blik ud på himlen og vejret. I dag var alt vådt udenfor. Mange skyer, men måske lignede det mest tørvejr. Blot går det så stærkt hernede, at det er svært at sige hvordan det vil udvikle sig. Planen blev en halvgardering. Vi kørte nordpå og ville undervejs se, hvordan vejret udviklede sig. Efter små 30 km, i Esporles, skulle vi så beslutte om vi ville fortsætte nordpå mod bjergene, eller vi evt. skulle krydse over mod øst og evt. forsøge at køre til Orient.

Men først igen, op til Genova og over Militærbakken. Inden vi her nåede toppen var vi allerede bekymrede for, om vi havde for meget tøj på/med. Himlen var overvejende blå og solen varmede bravt. Men allerede da vi kørte ned på den anden side, var der igen et skifte. Først let støvregn, men lidt længere nede var vi nødt til at gøre holdt for at få regnjakken på. Efter et café besøg i Esporles, så himlen igen fornuftig ud (dog ikke mod bjergene), så vi besluttede at forsøge at køre Orient-turen. De betød først næsten 10 km mod øst til Palmanyola på god bred vej, og derefter 4 km på den meget trafikerede hovedvej til Bunyola.

Fra det øjeblik man kører fra hovedvejen mod Bunyola, er der stort set ikke mere trafik de næste 25 km. Først ind gennem den gamle charmerende by Bunyola, med de små gader, hvor husene er bygget helt tæt og helt ud til kantstenen. Allerede fra Bunyola, som ligger i 213 m højde går det opad indtil ”Coll d’ Honor” i 550 m højde.  Vejret havde udviklet sig positivt, så vi havde en rigtig god tur ind gennem dalen med de mange oliventræer, til Orient. Alt var endnu vådt efter regnen, og at dømme efter de mange frø’ers  kvæk´en, var det noget de rigtigt godt kunne lide.

Efter ”Coll d Honor” kører man ned til ca. 400 m højde inden man igen kører op igennem ”Orient” og op over ”Col d Orient” i små 500 m højde. Vi havde nu kørt 58 Km og var vel godt og vel halvvejs på dagens tur.  De næste mange km til Alaró var en lang god nedkørsel.  Videre på det næsten flade, til Sta. Maria, hvor flaskerne blev fyldt op i en ”Eroski”. Den sidste del af vejen hjem, var ikke den mest spændende del af turen. Det er hovedsageligt hovedvej og direkte ind gennem Palma centrum.  Og det blev ikke bedre af at regnen startede. Først støvregn, men efterhånden ret massivt. Det rent ud sagt "høvlede ned". Hurtigste vej hjem var ned til - og langs havnen mod vest. I eftermiddagstrafikken og med den meget vand, valgte vi at køre på cykelstien (vejen var glat som is), som flere steder var helt oversvømmet og et enkelt sted forsvandt i et ½ m dybt fossende vandløb oppe fra byen.

Temperaturen var nu faldet til 12 grader, og vi var gennemblødte og glade ved at være hjemme igen, til endnu et vejrskifte, der gjorde det muligt at sidde lidt på terrassen og blive varmet igennem af solen.

102Km og 1305 højdemeter.

Torsdag d. 9. april. Skærtorsdag.

Vejret, som er vejledende for alle aktivitetere unde vor ferie, så rigtigt god ud. Stor blå himmel, hvorfor vi straks efter morgenmaden gjorde cyklerne rene efter gårsdagens uvejr. De var godt sølet til, men sammen med os, var der foran hotellet, 24 Harley Davidson entusiaster som også havde pudsekluden fremmer, måske lidt pernippen end os med at få alt cromet til at skinne.  

Vor plan var at køre den nordlige del af kysten d.v.s. op omkring Deia, og hjem over Soller. Men da vi var kørt fra sydkysten og lidt ind i landet, hvorfra vi kunne se ind over øen, kunne vi også se den beslutning måske ikke var den bedste. Alle bjergtoppe var pakket ind i store sorte skyer, som varslede ”knapt så godt vejr”  i de egne. Vi fortsatte endnu lidt. Solen kunne måske nå at gøre noget ved skyerne inden vi nåede frem, men selv da vi nåede frem til Esporles, var der ingen opklaring.

Ny belslutning !!!!  Hjem – en times tid ved pollen og måske et par timer i Palma inden aftens maden. Vi havde indtil nu haft nogle rigtigt gode ture, og det skal altså også være sjovt. Og noget af morskaben forsvinder altså i øsende regnvejr.

43 Km og 785 højdemeter.

I stedet blev det til et par timer i Palma, inden vi igen var hjemme til det nu fuldt bookede hotel. Det var skærtorsdag, og sæsonen var startet.

Fredag d. 10. april. Langfredag

Vi havde en forholdsvis ambitiøs plan for dagen, hvor godt vejr ville være langt at foretrække. Så skydækket der kom til syne da vi trak gardinerne fra var ikke hvad vi helst ville se. Det så ud til at være højtliggende skyer, så vi ville vove os af sted og forsøgte at køre turen, blot med lidt ekstra tøj i bagagen. Turen, den samme som vi ikke kom på i går, ville sikkert blive et stykke over 100km og over 2000 hdm.

Udgangspunkt – til Palmanova og mod nord. Allerede da vi nåede PalmaNova var skyerne lette så maget og temperaturen så meget højere at vi trode det ville betyde godt vejr. Det gjorde det også – blot ikke i bjergene, hvor vi var på vej hen. Dog skal det siges det holdt tørrt, men temperaturen var ikke meget over 10 – 12 grader C.  

Til Calvia og Capdella over Galileo og Es Grau, hvor vi lige før toppen af ”es Grau” blev overhalet af det danske ungdomslandshold, som kom tordnende forbi. De boede i PalmaNova og ”es Grau” var en af stigningerne denne dag.  Vores vej gik videre over ”Col di Claret” (500m) til Valdemossa. Men lige før Valdemossa drejede vi ud på kystvejen til Deia.

Vejstrækningen her er ligesom det sydlige stykke af kystvejen, noget af det smukkeste på øen. Og speciel for denne strækning, er de mange rigtigt gamle oliventræer. 

Selvfølgelig skulle vi også i Deia, ind på den lille café vi plejer at gøre et stop ved, for kaffe og bagette m/skinke/ost Herefter videre ned til Soller. Op på den kolde side af Soller og ned mod Palma.  Før Palmanyola til S’Esgleieta og videre mod  Esporles. Lotte begyndte at klage lidt over længden på turen, men sidst over Milibakken og hjem.  Alt var lukket denne langfredag. Således også vores lille sandwichbar, så vi måtte nøjes med chokolade og snask – og selvfølgelig en kold ”San Miguel”.

Dagen: ca. 125 km og 2300 højdemeter

Lørdag d. 11. april

Sidste cykeldag. Fordelen ved selv at bestille fly og hotel, er at man kan snuppe en dag mere end den traditionelle uge fra charterturene. Jeg havde såled først bestil afrejse søndag tidligt morgen, så lørdag var der igen en mulighed. Men efter 6 gode dage, erlysten og motivationen måske ikke mere i top.  Vejret var udmærket, men temperatuen ikke høj. Igen ca. 10 – 12 grader. Men vi besluttede en lille tur, hvod vi ville køre over Galilea modsat af hvad vi plejede. Så Genoa – Militærbakken – Puigpunyent- Galilea – Calvia – Palma Nova – Portal Nous. 48 km og 920 højdemeter. Slet ikke så dårligt.

Påsketuren 2009 til Mallorca.:   620km   -  10605 højdemeter

Og så var der blot at pakke cyklerne ned i kufferten igen, og nyde den sidste aften i denne omgang. Taxa’en tiol lufthavnen, kommer i morgen tidligt kl. 05,00.

Smertefrit og uden problemer at bestille uden om de gængse rejsebureauer – og under alle omstændigheder meget billigere, hvis ikke man har behov for de aktiviteter der tilbydes denne rejseform.