I år havde vi talt lidt om at finde på noget andet i uge 7 i stedet for skituren. Det var nok mest mig, der var kørt lidt træt i tanken om 8 dage på ski, måske lidt mæt af denne ferieform. Mærkværdigvis har jeg slet ikke de samme tanker om en cykel-uge. Vi vidste godt at for at få sikkerhed for nogenlunde godt vejr, skulle turen gå et stykke mod syd, men håbede på et ”sidste-øjebliks-tilbud” ville give mulighed for en tur til Tenerife.

Priserne på Tenerife blev dog holdt højt, lige til det sidste og vi var så småt begyndt at tale lidt om alligevel at tage på ski, da der 10 dage før var et tilbud fra Falke-Rejser. En uge til Mallorca – uspecificeret, og til en fornuftig pris. + Kr 175 for cyklen hver vej, så var det besluttet. Vi vidste godt vejret på Mallorca ikke gav sikkerhed for vi kunne cykle hver dag, men havde også læst at i Februar er der i gennemsnit 5 regnvejrsdage her. Og det skulle da være pokkers om de alle lige skulle være i uge 7. At det havde været snevejr her i uge 7-2005 afskrækkede os ikke, i stedet satsede vi lidt på den globale opvarmning også var slået igennem på Mallorca

Billund lufthavn Lørdag d. 10 Feb. afgang kl. 19,45 – fremme på hotellet kl. godt 24,00. Her fik vi den første positive overraskelse. Lejligheds-hotellet ”Aqua-Sol” i Palma-Nova har fine store 2-værelses med lille køkken og fin altan. Vi var det første hold gæster på stedet, og selv om varmeinstallationen  kørte på fuld tryk, tager det lige et døgns tid at varme alle de kolde værelser op, og den første nat frøs vi bravt, skønt mange tæpper.

Søndag d. 11. Februar.

Morgenmaden søndag indtog vi på hotellet, hvorefter vi begav os ud i byen for at finde et supermarked da vi regnede med de efterfølgende dage, at skulle klare os selv. Men uge 7 er udenfor sæsonen på Mallorca, så mange butikker – også Supermarkedet var endnu lukket om Søndagen. Men vand fik vi da købt, og blev enige om også at spise aftensmaden på hotellet

Vejret var fint. Solen skinnede, og midt på dagen sneg den sig op på over 20 grader. Cyklen blev hurtigt samlet og vi kom af sted. Planen var en ikke alt for lang tur, for lige at se om alt virkede. På nabo-hotellet var der også hektisk aktivitet. ”Vuelta a Mallorca” blev kørt i samme uge, og flere hold (Euskatel, Quick Step, T-Mobile, Obrea m.m.) med alle de kendte ryttere, boede her. Rytterne så vi ikke meget til, men mekanikkerne der puslede om cyklerne havde travlt.

Palma Nova er et fint sted at bo, når man er på Cykel. Man er ude af byen med det samme. Første tur gik lidt mod vest. Vi nød meget at kunne køre i korte ærmer og ben, hvad vi slet ikke havde regnet med. Mandeltræerne blomstrer på denne årstid, og før vi fik set os om var vi i Andratx. Vejret artede sig fortsat fint, så efter en espresso på den lille Café vi kendte, vovede vi at køre videre op til kystvejen og nord på til Bunyalbufar. Et par og tyve km, som måske er den allersmukkeste vej på Mallorca. Selv herude ved kysten var temperaturen ca. 18 grader. Vejen hjem gik over Puigpunyent, hvilket betød vi lige skulle op i 500 m højde igen, inden turen hjem over Calvia. 88Km og 1352 højdemeter blev det til. Ikke så ringe endda her i uge 7.

Til aften overraskede hotellets ”Ta’-selv-buffet” positivt. Mange varierede valgmuligheder.

Mandag d. 12. Februar.

Igen indtog vi morgenmaden på hotellet, og begyndte at overveje at få fuld forplejning her. Det er trods alt noget nemmere blot at sætte sig ned og ikke også at spekulere på hvad man skal købe hjem til køleskabet.  

Så omklædning og af sted på dagens cykeltur, hvor vi i forsøget på at finde en ”kendt” (troede vi kendte den fra sidste år)  vej ud af byen – opnåede at fare lidt vild, og fik et par hundrede ekstra højdemetre, og samtidig set i hvilke kvarterer overklassen bor  -  m/udsigt.

Tilbage på sporet igen, var planen at kører over Coll de sa Creu, også kaldet millitærbakken, fordi der ligger en lille kasserne ved bakkens fod. Herfra til Calvia og tilbage til Palma Nova. En lille tur på 56 km og ca. 500 hdm.

Under aftensmaden ”indgik vi i forhandlinger” med tjeneren om halvpension, og han lovede han den efterfølgende dag ville komme med et rigtigt godt tilbud.

Tirsdag d.13 Februar.

Tjenerens tilbud svarede til ca. Kr. 90,- pr dag for stort morgenmåltid og aftensbuffet m/suppe, 4 kolde og 3 varme retter + stort dessertbord hver dag. Han havde indregnet de dage vi allerede havde betalt for, så det kunne vi ikke afslå.

Etapen i ”Vuelta a Mallorca” gik denne dag over Soller, og vi besluttede at forsøge om vi kunne nå op på toppen  af ”Coll de Soller” inden ”profferne” kom, og så se løbet ”tæt på”. Vejret viste sig igen fra sin allerbedste side med blå himmel. Turen gik over Calvia, Establiments og med de små veje over til hovedvejen ”C711”, og efter ca. 2 timer stod vi på toppen af Soller. Det var en fantastisk flot opkørsel. Mange andre havde fået den samme ide som os, så bjerget var fuldt af cyklister i alle nationaliteter. Vi fandt et sving nær toppen og beredte os på at vente på kortegen. Nogle hollændere som var lidt inde i tidsplanen fortalte der nok ville gå en halv-times tid inden vi kunne forvente der ville ske noget, og selvom vi havde bragt ekstra overtrækstøj, blev det alligevel hurtigt for koldt at stå stille.  Og med risiko for at blive låst fast på toppen både før og efter feltet havde passeret og dermed også have risikoen for at gå helt kolde, bevægede vi os videre på vor planlagte tur.    I uge 7 er der trods alt grænser for hvor højt solen er på himlen og på hvor meget magt den har. Nedkørslen fra Coll de Soller mod Soller by er på nordsiden og omgivet af mange træer, så det foregik meget i skygge og derfor også en kølig tur. De sidste par Km før byen er på bred og god vej, men også mere trafikeret, da bilerne som via tunellen ikke har været over passet, her følger samme rute. D.v.s. man skal holde sin bane – også inde i byen hvor der desværre er et par grimme huller, som Lotte opfattede for sent, med punktering til følge.

Efter en hurtig lapning, gik det igen opad. Ca. 5 Km. inden vi igen var ude langs kysten, på vej mod den lille idylliske by Deia. Her holdt vi en kort espresso-pause på en café, og her, fra godt 200 m højde, nød udsigten til himmel og middelhav - palmer og citroner - inden vi begav os videre ad den meget smukke rute, hvor olivenlundene smøg sig ned af skråningerne mod vandet. Efter yderligere ca. 8 Km der også steg 200m var vi i Valdemossa. Herfra er der 15 Km til Palma, som falder pænt det meste af vejen, så vi var flyvende. Fra Palma til Palma Nova er der yderligere 15 Km, og da vor planlagte rute gennem Genova var spærret (en motorcyklebetjent oplyste os, at det var den hver eftermiddag kl. 16,00 p.g.a. trafikkaos når fædrene skulle hente deres børn fra skolen) blev vi ledt lidt længere ind i byen. Her oplevede vi også hvordan bilerne holdt i 3 spor over ca. 6 – 700 m, hvor de ventende fædre sad i bilen og ventede på deres barn fra skolen. Lotte mener sommetider de har problemer med biler på Gjellerup-skolen, men en bagatel i forhold til det her. Et kort ophold ved supermarkedet i Portal Nous, som sælger nogle 1. klasses sandwiches, som blev bragt hjem til terrassen, hvor de blev skyllet ned med koldt øl.

Onsdag d. 14 Feb.

Vejret var gråt - overskyet og temperaturen omkring 15 - 16 grader. Nu havde vi et par dage søgt direkte mod bjergene, og besluttede i dag at ville prøve at køre så tæt langs med kysten som muligt, måske helt til Port Andratx. Så ud af Palma Nova, forbi Magalluf og videre mod Santa Ponca. Et smut ud til kysten ved ”Cap Malgrat” og videre gennem byen i et forsøg på at finde den rette vej mod Peguera og Port Andratx. En særlig anbefalelsesværdigt tur er det ikke, da den viste sig at stoppe her.

P.g.a en masse vejarbejde var det vanskeligt at overskue vejsituationen, men vi mente dog at kunne se vejen videre til Port Andratx var motorvej. En lokal fortalte det ikke var tilfældet, og at der måtte cykles på vejen. Men han ville absolut ikke anbefale det, da han vidste hvor mange uheld der skete på strækningen.  Så vejen direkte til Calvia var et let valg, og herfra gik turen modsat over ”Militærbakken”, ned til kysten, forbi efter sandwich – og hjem på terrassen. 51 Km og 637 hdm. Vejrmæssigt var det også den dårligste dag vi havde hernede.

Turen havde kun varet godt 3 timer, så der var plads til en spadseretur i den endnu lidt uddøde ferieby. Da vi kom forbi nabo-hotellet var der heftig aktivitet i mekanikergården. Alle proffernes cykler stod opmarcheret til rengøring og justering. Kun en enkelt af Profferne var selv i gang med justeringer. Daniello di Luca arbejdede sammen med mekanikeren. Mange flotte cykler og udstyr. Især T-Mobile’s Giant synes jeg var speciel heldigt designet.

Torsdag d. 15. Februar.

5. dag i træk med godt vejr, og i dag helt blå himmel. Fantastisk det kan lade sig gøre i uge 7, og det overgik vildt vore forventninger til turen. Vejrudsigten var selvfølgelig studeret og vor plan var at køre over Puig Major, Mallorcas højeste punkt, hvor vi kommer op i næsten 1000 moh.

For ikke at køre samme tur som sidste år valgte vi at køre op fra Inca-siden. Det betyder en opkørsel på 30 Km, men hvor det godt og vel midtvejs falder igen over ca. 5 Km inden det igen stiger de sidste 8 Km til toppen.

Først skulle vi uden om Palma og med hovedvejen til Inca. Denne tur var ikke noget specielt, men da turen i alt ville blive på små 150Km, ville vi gerne frem til Inca så hurtigt som muligt. Heldigvis var der lidt medvind, så det forløb helt smertefrit. Inca er Mallorcas 3.største by, og der var marked, og derfor en del trafik. Byen ligger i 119 m højde, og herfra går det kun opad. Først moderat gennem byerne Selva og Caimari, hvorefter den virkelige stigning begynder..

Det er en lang og meget smuk opkørsel. Specielt når man når forbi ”Lluc” klosteret er der mange flotte passager og udsigter. Efterhånden som vi kom opad faldt temperaturen lidt, men på toppen var der stadig 15 grader. Helt oppe var observatoriet og de opdæmmede søer denne dag et specielt flot skue.

I små 1000 m højde kører vi gennem tunnelen. Et kort øjeblik til at beundre den fantastiske udsig og få overtrækstrøjen på. Vejen går herefter nedad over 15 Km med et fald på 950 m. Og det var 4 gange så hurtigt som at komme op. I Soller kørte vi direkte på café til en fortjent espresso og kage. Der var andre prominente personer på caféen. Judith Arndt med træningskammerater (kvindelig verdensmester fra 2004 og netop i år vundet Tour of New Zeland).

Vi havde nu kørt 96 Km og havde stadig små 50 hjem – og så skulle vi selvfølgelig lige over ”Coll de Soller”, 10 Km med en stigning på små 500m. Èn time tog det, men så havde vi også et godt tilløb til de sidste 40 Km der gik nedad det meste af vejen.  Selvfølgelig forbi efter sandwich, som i dagens anledning blev skyllet ned med champagne – der var da lidt at fejre efter sådan en tur, som vi i øvrigt havde besluttet skulle være den sidste i denne uge. 7½ time havde vi været af sted. 145 Km og 2100 hdm.

 5 dages cykling i uge 7: 447 Km og 6385 højdem. - slet ikke så dårligt ?

Fredag d. 16 Februar.

Der var dømt ren afslapning. Vejret var fint, og på ryggen ved poolen med lidt læsestof og en kold bajer er jo heller ikke så dårligt.  Der var andre der badede i poolen, men der satte vi grænsen ! Det er jo kun d. 16. Februar. !!

Dog har jeg det med at blive rastløs eft. alt for megen inaktivitet – så måske skulle man alligevel have cyklet en lille tur.??? Nå – men jeg begyndte rengøring og nedpakning af cyklerne. Og en spadseretur i omegnen, forbi ”Hotel Hawaii” – som var det første charter-hotel jeg havde stiftet bekendtskab med– for over 30 år siden – dengang der var rigtige grisefester til.

 .

Lørdag d. 17 Februar

Dagen var hjemrejsedag, og da bagagen og cyklerne var færdigpakket, tog vi bussen til Palma. Der skulle være markedsdag her, men enten er markeder ikke hvad de har været, eller også er aktiviteterne neddroslet p.gr.a. sæsonen. Det var overset på 10 min. og kan ikke anbefales. Heldigvis er der meget andet at se på i en by som Palma, så der blev spadseret nogle Km.

Hjemturen gik helt planmæssigt. Flyafgang kl. 23,00 og hjemkomst her på adressen natten ml. Lørdag og Søndag kl. 04,00