Sommer 09/ Pennes 2215 m / solSommerferien 2009. 10. juli – 2. August

 

 29 navngivne pas - eller højdepunkter blev det til  +   alt det løse !

Ja – faktisk når man tænker tilbage på det - var det helt vildt; men sådan ser listen ud, med de pas vi har kørt denne sommer. Nævnt i rækkefølge. Vejret var med os hele vejen rundt, og alt har flasket sig således, at det kunne lade sig gøre. Vi kunne faktisk slet ikke lade være - og da de 3 uger var gået, havde vi kørt ca. 1500 Km og 30.000 højdemeter !!!

 

1.

 Albula Pass

Schweiz    

2315m

16.

 Pordoi

Italien - Dolomitterne

2239m

2.

 Flüela Pass

Schweiz    

2383m

17.

 Campolungo

Italien - Dolomitterne

1875m

3.

 Ofen Pass

Schweiz    

1900m

18.

 Gardena Pass

Italien - Dolomitterne

2121m

4.

 Forcola di Livigno

Italien - Alperne

2315m

19.

 Passo Sella

Italien - Dolomitterne

2214m

5.

 Bernino Pass

Schweiz    

2330m

20.

 Passo Pennes

Italien - Dolomitterne

2215m

6.

 Lumini

Italien - Gardasøen

690m

21.

 Passo Lavazé

Italien - Dolomitterne

1805m

7.

 Prado og Prado Alta

Italien - Gardasøen

1130m

22.

 Avalengo

Italien - Dolomitterne

1290m

8.

 Mt. Baldo Fra Avio

Italien - Gardasøen

1616m

23.

 San Genesio

Italien - Dolomitterne

1087m

9.

 Pordoi Pass

Italien - Dolomitterne

2239m

24.

 Passo Manghen

Italien - Dolomitterne

2047m

10.

 Falzarego

Italien - Dolomitterne

2117m

25.

 Passo Gardena

Italien - Dolomitterne

2121m

11.

 Valparolo

Italien - Dolomitterne

2192m

26.

 Campolungo

Italien - Dolomitterne

1875m

12.

 Campolungo

Italien - Dolomitterne

1875m

27.

 Pordoi

Italien - Dolomitterne

2239m

13.

 Pordoi

Italien - Dolomitterne

2239m

28.

 Passo Sella

Italien - Dolomitterne

2214m

14.

 Passo Peligrino

Italien - Dolomitterne

1918m

29.

 San Genesio

Italien - Dolomitterne

1087m

15.

 Fedaia

Italien - Dolomitterne

2057m

 

 

 

 

 

Beretningen fra dette årssommertur er delt i 3:

 

Fredag d. 10 juli

 Med start hjemmefra fredag eftermiddag, allerede et par timer efter arbejdstid, var vi efter et kort ophold i Frankfurt, endt i Susch i det sydøstlige hjørne af Schweiz.  Byen var valgt udelukkende ud fra beliggenheden som et godt udgangspunkt for vore første cykelplaner, og internettet havde da også vist, der skulle være overnatningsmuligheder. Letteste adgang til Susch og ”Unterengadin”, som området også hedder, er gennem den forholdsvis nye (1999) Vereina Tunnel. En 19 km lang tunnel, udelukkende til biler transporteret på togvogne.

Selv om der var lidt ventetid (afgang hver time) var det langt hurtigere end at køre over det 2383m høje Flüelapas, som vi jo også nok skulle oplevere senere med cyklen.

Susch var mindre end vi regnede med, men havde alligevel 3 hoteller. Vi faldt lidt for Hotel Flüela, hvor vi holdt til de næste 3 nætter. Måske var det hotel-fatters humør, der gjorde det. Han var sur og gnaven på en sjov måde, mens vi argumenterede lidt om priserne.!

 

Mandag d.13 juli

Susch centrumOp kl. 07.45 til tilsyneladende 90% blå himmel. Rigtigt fint cykelvejr. Morgenmad – cyklerne pakkes ud og gøres klar, og allerede kl. 09.15 var vi klar til start.

 

Plan ”Albua Pas” og ”Flüela Pas”. Vi havde tidligere kørt turen den anden vej rundt under ”Tour Trans Alp 2005”, men da jeg for nyligt havde læst en beskrivelse af turen i ”Magasinet Tour” (Marts 2009), havde jeg fået meget lyst til at prøve køre dem igen.

 

 Vi ville køre ”med uret” rundt og startede mod syd til Zernes og mod St Mouritz til La Punt. Som det ofte er i dale, fejer vinden den ene eller den anden vej. Her var vi havnet i modvind og lidt op ad bakke. 26 km Små hyggeligee byersom steg 250m. Men der skal mere til for at slå humøret ned sådan en dag med blå himmel.

 

 

Allerede i S-chanf valgte vi at køre fra den meget befærdede vej og ind i de små byer. Vi slap for trafikken, men havde ikke taget højde for, at der her var brosten, og meget smalle gader med ensrettet trafik. En lille omvej som forsinkede, men som også gav turen en ekstra dimension og oplevelse. I La Punt drejede vi fra den befærdede vej og ind på opkørslen til ”Albula Pas”. Udgangspunktet er 1700 m og vi skal op i 2315m over 10 Km.

 

De første 3 Km er de hårdeste. Den lægger ud med 9%Albula - 10% og 11%  over de første 3 Km. Herefter flader det lidt ud med 8-9% - yderligere ned til 5-6%, og til sidst én km stort set fladt. Fra bunden et flot pas med god udsigt, og oppe på det flade stykke, lå der stadig snedriver, og der var god gang i vandløb og vandfald.

 

 

Vi havde stadig omkring 90 km og et pas mere, så overtrækstøjet på, og nedad. De første km var der meget ujævnt og frostskadet asfalt, som betød langsom kørsel, men så kan man jo opleve lidt mere af den specielle og flotte natur, der er her. Hvem huser motivet fra Cykelmotion "Sommer 2006"

 I alt 25 km nedad, hvor mange af dem er med behersket fald og god vej. Ned til 975 m højde inden vi nåede afkørslen mod Davos. Efter 24 km med lidt op og ned (mest op) endte vi i Davos, i 1560 m. På dette tidspunkt var vi begge løbet tør for væske, så vi måtte supplere i den lokale ”Spar”.

 

 

Opkørslen til Flüela Pas starter lige efter Davos, så vi enedes om at vente med at spise til vi var oppe. Efter at vi en gang var løbet tør for væske, skulle det vise sig at være en dårlig beslutning.

Men nu havde vi trods alt kun 25 Km hjem. 12,7km op og 12,8 km  ned.

Flüela - uendelig og flot

De første 6 km var med ca. 6% som steg til 7 og 8 inden de sidste 2 km faktisk var konstant 9%. Nu kunne vi godt mærke de foregående 100 km, og manglen på væske (vi var løbet tør igen) og for lidt at spise, hvilket betød, vi var lidt ”ramte”, da vi nåede toppen. Men med ½ times pause og den fantastiske udsigt til glitrende bjergsøer og de endnu hvide snedriver, der er her i 2383 m højde –lidt cola og kaffe - hjælper det lidt på humøret og ”den almene tilstand”. Og så er det jo bare overtrækstøjet på og den sidste tur, 16 – 17 min ned inden vi igen holdt foran hotellet.

 

 118 km og 2681 højdemeter. Vel ikke så dårligt på den første rigtige feriedag.

 

 En kold øl smager dobbelt så godt oven på sådan en tur, og så serverede kro-mutter en stor tallerken pasta til aftensmad.

En aften spadseretur blev det også til, men en gåtur i en by med 200 indbygger er hurtigt overstået.

 

 Ruten Albula - Flüela      Højdekurve Albula Flüela

Susch  -  200 indbyggere

Tirsdag d. 14. juli

Igen så det ud til vi var velsignet med godt vejr. Så efter morgenmad med fluerne, som der var utroligt mange af her, gjorde vi klar til dagens tur, der skulle gå ind i Italien - til Livigno og retur via ”Berninapas”.

Først fra Zernes op i ”Ofen pas” som vi har kørt et par gange før, men blev alligevel overrasket af dens stejlhed, som vi lykkeligt havde fortrængt. 6 – 7 km med ikke under 9%.  Området er Tunnellen til Livigno fra SchweizNationalpark, og utroligt smukt. Fra 1500 m højde kører man op i små 1900 – inden det igen går et par hundrede meter ned til tunnel ”Munt La Schera” ind til Livigno. Det sidste par år har det været forbudt at cykle igennem den næsten 3,5 km lange tunnel, men i stedet kører der hvert 3. kvarter en shuttelbusservice. Og formedelst Chf 8 kommer man igennem, med cyklen anbragt i et fornuftigt stativ på anhængeren. Bussen tager kun 12 cykler, så jeg kan godt forestille mig der sommetider kan være et flaskehalsproblem her.  Vi var dog kun 4 mand med.

 

På den anden side af tunnellen åbenbarer "Lago di Livigno" sig. En flere km lang sø, som man kører langs med ind til byen. Byen ligger i godt 1800m højde, og det så berømte skiområde rejser sig på begge sider af byen op til ca. 2500m. Her søgte vi ind i byen – dels for at se om vi overhovedet kunne genkende noget fra vores skiferie i 2003 og dels for at få en sandwhich. Genkendelse af byen var der intet af, men det lykkedes at få en sandwich af en sød servitrice, som både kunne sige ”hva’ ska’de vær’ og ”mang’ tak”. Lago di Livigno

 

Vi var jo i toldfrit område, så vi skulle lige forbi cykelhandleren, blot for at konstatere at de toldfri priser ikke kan konkurrere med told og 25% moms herhjemme. ?

De første km ud af Livigno var helt flade, hvorefter stigningen op til ”Passo Forcola” tog til. Det meste af tiden kunne det hele overskues på lange lige strækningerOpstigningen til "Passo di Forcola", og det var i det hele taget en god oplevelse at køre op, trods modvinden.  Forcola er 2239 m og vi havde nu i alt kørt 50 km, hvilket var næsten ½-delen af dagens tur. Fra Forcola til Passo Bernina, som ligger i stort set samme højde, er der 8 km. Vi havde forventet det ville gå lidt op og ned derimellem, men næsten 300m ned over 4 km, og derefter godt 300m op igen over andre 4 km.  Stigningen var dog også nogle steder over 10%., men en god ½ times tid gør meget ved det.  Fra Livigno havde vi bevæget os op over trægrænsen, og i området mellem de to pas havde solen ikke haft så megen magt, hvilket betød, at der var ret anseelige snemasser endnu. Endvidere afslørede turen op i Bernina pas,  en endnu mere barsk og voldsom udsigt. Nogle af toppene går her over 4000 m og er de højeste i de østlige alper, og samtidigt havde skydækket taget lidt til, så der var en meget dramatisk udsigt med skyer, der bølgede ind og indhyllede bjergtoppe og gletsjere. En anden seværdighed her, er togbanen over dette pas, der går fra Thusis i Schweiz til Tirano i Italien, og hvis spor, vi flere gange krydsede på vejen ned. 

   

Herfra vidste vi, at den største arbejdsindsats var overstået. Der var 53 km hjem og små 1000 højdemeter at ”gi´ væk af”, så der var høje forventninger.

 

Tilbage i Schweiz igenTuren ned fra Bernina Pass til St Mouritz er 13 – 14 km, hvor det en meget stor del af vejen går ned ad med 4%.  Det betyder, at man uden at træde rundt godt kan holde en god fart. Ind imellem er der lidt større hældning på, men hele tiden god vej, hvilket betød jeg lige passerede de 80 km/t.

 

Nede i dalen drejede vi igen mod nord. Med 38 km endnu, gik det godt fremad med medvind – en lille hældning nedad – god vej - og hastigheder lidt over 40 km/t. Det er faktisk rigtigt rart, når man efter en god dag i bjergene, er ved at være lidt brugt. Og kun afbrudt af en enkelt vand-tankning ved en af de mange kilder der er i alle byer, kørte vi direkte hjem til øl på terrassen.

For os blev det til 111 km og 1415 højdemeter.

Engadin er et storslået område med endnu flere cykelmuligheder, så sikkert ikke sidste gang vi er her.  Susch er en lille speciel, men charmerende by, hvor vores vært brændende ønsker sig at de kunne få et skiområde, så de også kunne får noget ud af vinteren. Men her skal vi til St. Mouriz el. Pontresina, 40 Km herfra.

Undervejs havde vi mødt firmahold fra Rabobank, Garmin, Astana og Katusha så enten har der været et løb i nærheden, eller også er det blot et ganske anset træningsområde. !!

 Ruten ind i Italien og tilbage til Schweiz  Højdekurven Livigno - Forcola - Bernina

 

Onsdag d 15. juli. Gensyn med Glorenza

Vi flytter.

Bilen var hurtigt pakket og vi forlod Susch over Ofen Pass og ned gennem ”Val Müstair”, ind i Italien og ned til Glorenza, hvor vi var en tur igennem byen til fods. Vi boede her første gang i 2003, da vi første gang skulle køre Stelvio.  Der er sket mange ting siden vi sidst var her, og alting ser meget mere ”turistet” ud, men stadig den gamle bymur og den hyggelige stemning.

Vores mål var Garda, hvilket betød videre ned gennem dalen til Merano og ud på motorvejen til Bolzano. Da vi steg ind i bilen i Glorenza startede det med lidt let regn, som efterhånden forandrede sig til en heftig byge. Da vi lidt efter, holdt for lidt vejarbejde, kom et hold cyklister os i møde, hvor jeg syntes at kende trøjen på den første. Michael Elmstrøm førte gruppen fra Velo Tours an – sikkert på vej mod Stelvio. Hvilken dag / vejr at køre Stelvio i. ???? Håber ikke de tog mine tilråb fortrydeligt op?

Jo længere vi kom mod syd jo mere opklaring var der. Fra Bolzano og på motorvejen er der stadig en god times tid inden Garda, som vi nåede midt på eftermiddagen i 30 graders varme.

 

Sport Olympic, hvor jeg havde boet i uge 21 var fuldt udsolgt, så via turistkontorets store lystavle fandt vi frem til Hotel Giotto. Et OK- morgenmadshotel., hvor vi bookede ind tidsnok til at gå en tur i byen og ned langs søen, og få køreturen ud af benene.

På vor tur kom vi forbi Italian Pizzeria i Via Volta, hvor vi besluttede at vende tilbage for at spise. Kan anbefales. God mad, rimelig pris og lidt underholdning af en munter ejer / kokken Toni undervejs.

 

Torsdag d.16. juli.

 26 grader fra morgenen. Natten var gået OK, selv om det var varmt. Belært af mange forkølelser, sover vi ikke med aircondition på.

Eft. 38 Km kører vi ind i Avio

Solidt morgenmåltid. Cyklerne ud af bilen og gjort klar. Klar til af køre allerede lidt over 9.

Vejret var rigtigt fint og beslutningen var at køre til Avio – og op over Mnt. Baldo fra øst, ned langs rygningen, og tilbage via Spiazzi. En tur på ca. 100 km.

 

 

Først lidt mod syd, til Bardolino, for at komme ud af området til knapt så trafikerede veje. Så ind i landet mod motorvejen, som vi kørte næsten parallelt med op til Avio.

 

Mnt. Baldo er en hård nød. Fra Avio er der 22 km opad. Ligger ud med 6 – 7% , men væsentligt højere % ses og mærkes deropad. Efter 16 km lysner det lidt. Vi drejer mod Boca Navene, hvor vi for første gang når op i godt 1600 m højde - for at køre næsten 200 m ned, inden det igen går op til 1615m.

 

 

Undervejs gjorde vi et hold ved Bocca Navene restaurationen.  Dels for at nyde udsigten over søen, men også fordi en helikopter spærrede vejen lidt længere fremme. Nøjagtigt hvad der var sket fandt vi ikke ud af, men de hentede en kvinde, som var blevet udstyret med nakkekrave og fikseret på en båre?

Så havde vi til gengæld hovedsageligt nedkørsel tilbage. Skyerne trak sammen og så meget sorte og truende ud, men lige så hurtigt blev de igen opløst. 25 km var der hjem, og vi nød nedkørslen gennem Ferrara og Spiazzi på rigtigt gode veje. Helt ned til Gardasøen, som jo ligger i 65 m højde.

102 km og 2128 højdemeter blev det til.

Turen omkring og op på Mt.Baldo Højdekurve fra Mt Baldo

Faktisk gik vi ned til Toni igen for at spise. Samme gode mad og betjening. Via Volta – prøv det, hvis du kommer til Garda.

 

 

Fredag d. 17.  juli

For første gang kørte vi på denne ferie efter GPS. Da jeg ikke var 100% fortrolig med vejene, specielt ind og udfaldsveje til Garda, havde jeg i forvejen tegnet ruterne  i ”Map Source”, og overført dem til GPS’en. Der er rigtigt mange muligheder for at køre forkert her.Købmand med stor omsætning i Cola Jeg har været her et par gange før, men vil ikke prale af, at jeg kan ”det udenad”.

 

Garmin 705 var netop anskaffet – et apparat der kan varmt anbefales.

 

Varme bremer/hjulOg vejvisningen – under kørsel – er helt perfekt. Grafikken er ikke til at tage fejl af, og ingen problemer undervejs. For ikke at køre samme vej ind i landet, som dagen før havde jeg blot fra kortet valgt en passende vej, uden at tage højde for højdeforskellene. Det betød vi fik en rigtig ”godmorgen bakke”, ud fra hotellet og til højre, - og 2 km senere var vi næste 300 m højere oppe.

 

Fra Caprino kørte vi mod Lumini og videre op til Prada. 13 km som stiger ca. 700 m. Undervejs op og i Prada – ved købmanden – mødte vi flere danske. De fleste der kommer herop, vender som regel cyklen og kører tilbage samme vej. Jeg havde regnet med at fortsætte til Prada Alta, selv om jeg havde hørt nedkørslen herfra var mere til MTB.

 

Fra P-pladsen i Prada bliver vejen opad smallere og smallere, samtidigt med dét, stiger det lige ekstra 135 m over ca. 1,3 km – det er ca. 10% i snit, og flere gange oppe på 16%.  Asfalten bliver ringere og ringere, men det betyder ikke noget opad, med den fart. Men man begynder at frygte lidt for nedkørslen på underlag af denne kvalitet. Hele vejen op er der lidt skovbevoksning, men aldrig så snart er man begyndt at køre ned, inden det hele bliver lidt mere dramatisk.

 

Nedkørslen er speciel, og skal køres forsigtig, men helt sikket en oplevelse. Lodret klippevæg på højre hånd og et autoværn og en kløft på venstre hånd af den elendige asfalt. Vejen falder med 1000 m over ca. 8 km, så slipper du håndbremsen, kører du straks 60 km i timen.  Ind imellem er der en fantastisk udsigt, som man passende kan bremse helt op for at se – og hænderne trænger også til at slappe at fra bremsen ind imellem.

 

 

Hvis ikke du er til at køre stærkt hele tiden, men også opleve specialiteterne, kan denne nedkørsel anbefales. Sørg for bremserne er i orden, og du i det hele taget ikke er bange for at kører nedad.

Vi kører ud på ”strandvejen” i Brenzone, og har nu ca. 20 km hjem. – som er i modvind på denne tid af dagen. Dette er dog ikke noget problem, med en lufttemperatur på 33 grader.

83 km og 1261 højdemeter.

 Ruten til Prada  Højdekurve Prada Alta

 

Søndag d. 19. juli.Fausto Coppi's mindesmærke

Jeg har altid følt mig godt tilpas i Canazei, og der er ikke noget som at vågne op til en krystalblå himmel (som den kun bliver her i bjergene), som står i skarp kontrast til Dolomitterne, de helt specielle bjerge der er her - og i dag med friskt sne på toppen.

Sådan var denne morgen!  Vi havde i går brudt op i Garda og var flyttet 150 km mod nordøst. Dagen var i Garda startet med regn, af en slags, der så ud til at blive ved hele dagen. Det var ikke derfor vi flyttede, men havde i forvejen bestemt at bruge det meste af uge 30 i Canazei. Udover at være et perfekt udgangspunkt for cykelture, var der et par ”Vie Ferrata’er” på planen. 

Indtil nu havde vi været rigtigt heldige med vejret. 2 regnvejrsdage, som var helt sammenfaldende med de 2 dage vi havde valgt at flytte – ellers solskin..

Canazei (1465m) havde også fået regnen og de lave temperaturer at føle. Da vi nåede frem var opklaringen sat ind, men alt var som efter et uvejr, og som tidligere nævnt, alt over 2000 m var dækket af frisk sne.

Dagen var også dagen for den årlige ”Sky Maraton”, som havde endnu større problemer p.g.a. sneen. Løbet starter i byen i 1465 m - herfra løber de op til Pass Pordoi – og videre op på bjerget til over 3000 m – og ned igen. Et ”vanvidsløb” hvor deltagerne er små tændstiksmænd. Ruten var lagt en smule om p.g.a. 20 cm sne i højderne, som gjorde det for farligt at løbe på klipperne.

 

Vores rute / cykeltur startede lidt senere, men vi nåede op på Pordoi (2239 m) tidsnok til at se de sidste løbere kæmpe med stigningen, og forsvinde de sidste meter op mod Sass Pordoi i 2950 m.

 Middelalderslot Andraz

Intentionerne var at køre Pordoi – Arabba – Livinalongo og derefter afgøre om dagen/vejret var til en lang tur over Falzarego – Valparola – La Villa – Covarra -  Costalunga – Arabba og tilbage til Canazei over Pordoi igen, eller vi skulle finde en kortere variant.

Dagen var til en lang tur. Morgentemperaturens på 3 grader blev hurtigt fortrængt af solen og den blå himmel forblev blå. Omkring middag var vi såmænd på 20 grader.  Pordoi har jeg efterhånden kørt (og beskrevet/se tidligere ture) så mange gange, så jeg vil undlade beskrivelse her, men blot sige, at den stadig er bland mine favoritter. Ned til Arabba, og videre, stadig med lidt fald på vejen, helt ud til Livinalongo. I alt 20 km

 

Passo Falzarego

Stigningen op til Falzarego er ca. 12 km med jævn stignings%. Startende med 3 – 4% som øges lidt op igennem skoven. Gennem nogle lysninger får man bl.a. udsigt til ”Castello di Andraz” – et smukt, 1000 år gammelt middelalderslot. Først de sidste par km, hvor man er kørt ud af skoven, bliver det hele lidt mere dramatisk og flot.  Gennem et par tunneller og forbi ”Sasso di Stria” (Heksens sten) – en klippe, der rejser sig til næsten 2500m, tæt mod vejen, inden man kører helt op i Passo Falzarego med den fantastiske udsigt.  Passet er i 2117m, og 1,5 km derfra, med kun ekstra 75m opad, er man i ”Passo Valparola”. Sådan klarer man 2 pas inden for få minutter. Fra begge pas er der en ubeskrivelig udsigt over området, og en dag som i dag, med et drys sne på alle toppene, er det helt specielt. For de historie-interesserede er passet et af de områder med flest spor og minder fra ”La grande Guerra” – 1. verdenskrig.

 

På med vindtøjet – det er køligt at køre nedad – og de 14 km ned til ”La Villa”. Herfra 4 km til Covarra af svagt stigende vej. Covarra blev stedet for dagens frokost, inden Campolongo (som betyder fra 1567m til 1875m) og videre til Arabba (1605m). Nu var der så kun Pordoi tilbage, men fra modsat side.  Og igen kun at sige – Pordoi -10 km med sol og blå himmel. Tæt på det optimale, hvis man kan lide at cykle bjerge. Ca. 40 min. op – og ca. 15 min ned til Canazei.

 

 

Tilbage i Canazei tidsnok til en velfortjent øl på den solfyldte og varme terrasse.

Sneen var efterhånden væk fra toppene, og folk på gaden havde skiftet vintertøjet fra i morges ud med sommertøj.

ValparolaMod La Villa fra Valparola

I alt 94,5 km og 2750 højdemeter. Området er fantastisk at cykle i, men ønsker man at køre en ”rundtur”, skal man være indstillet på, at det godt kan blive både til 3 og 4 pas at passere.

 Falzarego-turenHøjdekurve Falzarego

Campolungo stigningen med Covarre og Colfosco i baggrunden

 

 

Mandag d. 20. & Tirsdag d. 21. juli 2009

Vejrudsigten var igen perfekt. Optimalt for et par ”Vie Ferrate”. Så nu skulle det være.

 Beretningen fra de 2 "Vie Ferrate" (20. og 21. juli) kan læses her. !!!!!!!

 "Piz da Lech    &    "Roed da Vael"

 

 

 Onsdag d. 22 juli

 Efter et par dage med seler på maven og hjelm på hovedet, er det rigtigt godt at komme på cyklen igen. ”Passo Pelligrino”, ”Alleghe” og ”Passo Fedaia” – bagfra (den hårde) ville være en rigtig god tur i dag.  Det er en tur på lidt under 100 km og 2100 højdemeter, men undervejs, er der alle muligheder for en god tur, hvis man giver sig tid, og nyder turen. Kun de sidste 5 km op på Fedaia, trækker lidt søm ud. Med Costabello-rygningen i baggrunden. Op til 3003 m

 

Fra Canazei er turen til Moena 22 km ned af bakke. Vejen er forholdsvis trafikeret, men et fald på 300 m er med til at holde en god fart.  Herfra drejer vi ind i ”Valle di San Pellegrino”, hvor  der så er  12 km og 734 højdemeter  til toppen af  ”Passo San Pellegrino”.Blomsterudsmykning er meget brugt Fin vej hele vejen med stigningsprocent, der et par gange kommer i nærheden af 15, men som regel er 6 – 8%. De sidste 3 km mod toppen flader meget ud, og der er god overskud til at betragte det meget flotte pas med ”Costabello”-rygningen på den venstre hånd, med bl.a. Cima d’Uomo på 3003 m. Fra passet i 1918 m højde går det via en forrygende nedkørsel ned gennem Falcade og videre næsten 20 km, til Cencenieghe i 773 m højde.

Lige inden byen kører vi uden om den nye tunnel, og via den gamle tunnel og vej, som ser ud til at være holdt åben kun til cyklister, ind i selve byen.  Fra Cencenieghe til Caprile, hvor Fedaia-stigningen begynder er der ca. 14 km. En tur som bl.a. går gennem Alleghe og langs den opdæmmede ”Lago di Alleghe”, og hele vejen også langs ”Cordevole”, som er til - og afløbet fra samme.

 

De 14 km stiger også langsomt og bringer os op i 1023 m. Inden opkørslen tanker vi flaskerne ved en kilde i Caprile, - blot en af de mange friske kilder, der er her omkring.

Fedaia-stigningen fra denne side, havde vi prøvet nogle gange før, så vi vidste, hvad der ventede os.

Godt 1000 højdemeter på ca. 14 km, hvor en god del af dem kommer på de sidste 5 km. Men denne gang havde vi tænkt os at køre ad den gamle vej, som for nyligt er åbnet.  Sidste år havde vi forsøgt samme tur – blot oppefra, men nedad er der gjort tydeligt opmærksom på, at cykling ikke er tilladt. Nedefra og op mangler dette skilt, så vi mente det var OK at cykle denne vej, da hastighederne jo ikke bliver faretruende opad, og vi så ikke er til fare for de mange fodgængere.

Efter nogle få km, i 1250 m højde kører vi ind i, og igennem den lille by ”Sottoguarda”, og finder den gamle vej til Malga Ciapela. Vi kører ind i en eventyrlignende dal, med høje klippevægge på begge sider. Kløften har både en religiøs betydning, hjemsted for ”La Vergine dei Serrai”, men også mange minder fra den første verdenskrig. Samt vandfald og flotte vandløb. Kløften er ca. 2 km lang og munder ud i Malga Ciapela.

 

 

 

 

 

 

Så er der kun de sidste og hårdeste  5-6 km (12 – 18 %) tilbage til toppen og Fedaiasøen (2057 m). Vi har kørt behersket hele dagen, så dette er der også overskud til.

På toppen - 2,5 km fladt langs med ”Lago Fedaia” og ”Marmolada” med nysne på toppen. En udsigt der ikke findes smukkere, hvilket også mange mennesker havde fundet ud af denne dag.

Fra toppen – godt 11 km hjem til Canazei. Ren fornøjelse, nedad på næsten ny asfalt.

Vi fik det til 90 km og 2099 højdemeter. Man møder ikke nær så mange cyklister på denne tur som på ”Sella Ronda”, hvilket egentlig er en skam.

 Ryte Pelegrino / FedaiaHøjdekurve Pelegrino / Fedaia

 

Torsdag d. 23. juli

 

Dagen blev en rigtig ”slapper”. Ingen aktivitet der bragte pulsen op.  Først kørte vi til marked i Pozza, derefter en tur op i ”Val St Nicolas”. Dalen er en del af ”Panoramaturen”, når vi kører på ski her, og det var lidt mærkeligt at se alt i ”sommertøj”. Vi spiste frokost på ”Malga Crocifisso” lige ved det lille kapel i dalen.

Om aftenen havde Canazei’s skilærere igen deres store show, hvor en af byens gader var blevet lavet om til skibakke (adskillige lastbiler-fulde sne) og byen gjorde opmærksom på deres hovederhverv – skiturismen. !!

 

 

Fredag d. 24. juli

Man sover godt i den gode bjergluft. 8 timer er ikke noget problem. Så morgenmennesker nåede vi ikke at blive på de første 14 dage. Det bliver nok anderledes i næste uge, hvor der bl.a. startes 07.30 én af dagene. Men den tid o.s.v.………………

 

Skulle vi nå at køre Sella Ronda i år inden vi forlod Canazei, skulle det være i dag. Turen, har vi kørt så mange gange før, og beskrivelserne kan ses andet sted. Her blot nogle billeder som forhåbentlig bekræfter min påstand om, at dette er verdens smukkeste cykeltur. Iøvrigt skal vi også køre turen i næste uge, hvor det er Giro'ens 3. etape, med udgangspunkt i Bolzano. Når man starter og slutter i Canazei er turen 64 Km og lige knap 2000 højdemeter. 4 pas (Passo Pordoi, Passo Costalunga, Passo Gardena og Passo Sella), som giver udsyn, så man taber både næse og mund. Vi kørte turen stille og roligt, og kom rundt i ca. 4 timer. Mange strækninger er med helt nyt asfalt og specielt turene ned fra både Sella og Pordoi er helt forrygende.

 Toppen af Pass PordoiPå vej op i Campolungo, med Porto Vescovo i baggrundenGardena Pass 2121 mPå vej op i Passo Sella m/ Sasso Lungo i baggrunden

Nedkørsel fra Campolungo til Covarra - Colfosco i baggrundenSella - opkørslenOpkørsel til Sella

Passo SellaPasso SellaSlut på en god dag

Ruten Sella RondaHøjdekurve Sella Ronda 

Cyklen er pakket, og i morgen går det mod Bolzano, hvor vi for 4 gang deltager i ”Giro Delle Dolomiti” – et etape løb over 6 dage.  (Fortsættelse - klik her)