Cykling på Tenerife.

Uge 13 - 2006   Med curseren over billederne får du tekst på

Søndag d. 26/3

Ovev højttaleren meddelte kaptajnen at der var modvind, hvilket betød flyveturen tog ca. ½ time længere end de 5 timer, der var i planen. Afgang - Billund 07,55 – og vel og mærke sommertid !!! - som det var skiftet til denne nat.

8 timer senere – kl. 15.00 (Tenerife-tid) stod jeg på hotellet. Igen var hjulene på cykelkufferten banket op igennem bunden (det er nu tredje gang), men kun kufferten havde lidt overlast. Alt inden i var intakt. Cyklen blev hurtigt samlet til en kort tur og kontrol af, at alt fungerede. Vandhanevandet lugtede af klor, så først skulle jeg ned forbi den lille lokale efter noget vand til dunkene. Først cyklede jeg lidt rundt i byen for at lære den at kende og søgte derefter ud af byen for at prøve lidt opad. Tenerife er en ø på størrelse med Fyn, med en vulkan midt på. Vulkanen er samtidig Spaniens højeste bjerg. (Teide / 3718m), så hvis man ikke lige cykler rundt med kystlinien, går det enten opad eller nedad. Mit mål for denne første tur, var at nå "Arona" en lille by i 600 m højde.

Lige omkring feriebyen Las Américas (syd-Tenerife), hvor jeg boede, var der pæn trafik, som imidlertid tyndede meget ud jo mere man kom væk fra byzonen og opad. I Arona vendte jeg cyklen og kørte samme vej ned. Men i alt små 700 hdm på 27 Km blev det til. Vejene var udmærkede.

Vejret havde været perfekt, og stadig kl. 21.00 var der 21 grader. Udsigten til i morgen var derimod ikke for god.

             Kort over tenerife

Mandag d. 27/3 

 Ni timers søvn!! – jeg må jo have trængt til det efter rejsen og alt det stillen ure frem og tilbage. Tiden hernede er én time bagud I forhold til DK.

Vejret var, som udsigten havde sagt. Mange lavthængende skyer som havde en truende farve. Nå -men vi er på sydsiden, hvor det sjældent regner, så jeg ville forsøge at holde min plan, som var at cykle op mod nord-vest, mod ”Los Gigantes” og derfra beslutte det videre forløb. Dels vidste jeg ikke, hvor kuperet det ville være, og dels ville vejret måske udvikle sig til det værre.

Først langs kysten ud til Costa Adeje, hvor jeg ville lokalisere det hotel, jeg skal checke ind på senere på ugen. Årsagen til jeg er på Tenerife er faktisk rent arbejdsmæssigt. Et af de firmaer vi arbejder sammen med har inviteret til salgsmøde et par dage, hvilket gav mulighed for, ved hjælp af et par feriedage, at udvide opholdet til én uge, og samtidig anvende den billige transportform, som charter er. Hotellet så rigtigt godt ud. Jeg glæder mig allerede, for selv om stedet jeg bor er udmærket, har det ikke 5 stjerner.

Herefter kørte jeg forkert i et område med meget nybyggeri og uden for mange vejskilte, men fandt til sidst op på hovedvejen mod vest til ”Guia de Isora”. 15 km som steg 550m. God vej med en del trafik, som dog tog pænt hensyn. Herfra svingede jeg fra hovedvejen og med en lille vej gennem banan- og tomat plantager ned til kysten igen. Herefter 7 km langs vandet til ”Los Gigantes”. Skyerne havde hele tiden ligget lidt foran mig, og flyttede sig ca. med samme tempo. Fra ”Los Gigantes kørte jeg ind i landet igen, til ”Tamaimo”  -  en tur på 35 min, og som stiger 440 m. Her skulle jeg så vælge, hvad jeg ville. Jeg kunne vælge den lige hjem, som var 25 km, der gik jævnt nedad hele vejen, el., som jeg gjorde, køre opad mod ”Teide”. Vejret opad var væsentlig pænere end nedad og udover vandet, hvilket gjorde valget lidt lettere.

Turen op var noget anderledes end noget jeg tidligere har prøvet. Teide er en vulkan, og regnes stadig blandt de aktive, selv om det er mange år siden, den har været i udbrud. Men lavaen har efterladt et meget karakteristisk månelandskab i flotte farvekombinationer. Alligevel har pinjetræer fundet grobund og netop nu blomstrede en meget smuk gul ranunkellignende blomst meget rigt.

1500 m skulle jeg højere op inden jeg nåede ”Boca de Tauce” i små 2000m, hvor afkørslen mod ”Teide” og den store højslette ”Las Cañadas var. Stigningen var konstant og lidt speciel med lange lige stræk, hvor man kunne se langt frem - uden sving.

Ved ”Boca de Tauce” havde jeg kørt godt 80 km og var ved at være lidt brugt, så ”Teide-turen” (helt op på toppen) skulle ikke være i dag.

Jeg regnede nu med det gik nedad resten af vejen, og blev derfor lidt overrasket over, at jeg faktisk skulle endnu 155 m højere op inden nedturen. Flasken var tom, så med tør hals slæbte jeg mig derop over. Det hjalp lidt at netop dette stykke hørte blandt de smukkeste på turen. Tidligere udbrudfra vulkanen har efterladt klippeformationer, som siden hen er bearbejdet af vejr og vind, til skulpturelle formationer.

På vejen op havde jeg nogle steder kørt på asfalt, der kun egner sig til den hastighed, man holder opad, men nu var det igen en hel fin ny vej. Så endelig, i ca. 2140 m højde, var det vest og ærmer på og så derned af. En fantastik nedtur. God asfalt, fine udsigter og stort set ingen trafik. Men ”vædskedepotet var tomt”, så et kvarter og ca. 12 km senere stoppede jeg i ”Vilaflor” for optankning. En velfortjent cola.  Det skulle vise sig at byen samtidig var grænsen for den gode asfalt. De næste ca. 15 km, stadig nedad,  til ”Arona” kørte jeg ofte 10 – 15 km/t på en vejbelægning, der minder om en mellemting ml. den op til ”Brocken” i Harzen og ”Gedestien” i Vellingskoven. Uha – Uha.

Da jeg kørte nedad kørte jeg samtidig ned gennem skyerne til lidt lavere temperaturer (især inde i skyen), men helt nede ved kysten var temperaturen igen fin – 24 grader – selv om det var overskyet.

I alt blev det til 123 km og 3080 hdm . Jeg havde været af sted i over 7 timer. Det var vist ”en hel god dag på kontoret”

--og så var det godt med en Croissant, en flutes med ost, en energibar, en chokoladebar, en Cola, en bajer, ½ l vand og en kop kaffe inden man skal ned at spise. !!!

Aftensmaden var i øvrigt kanin. Et måltid der er lettest at få i udlandet.

Tirsdag d. 28. Marts.

Benene var lidt ”bløde” fra i går og jeg havde ikke sovet for godt, så derfor ville jeg forsøge at køre langs stranden, hvilket er det mest flade man finder hernede. Selv inde i de små kystbyer er der gader så stejle, at du snildt kører 50 kmt kort efter, du har sluppet håndbremsen. At køre fladt hernede, betyder ca. 300 hdm på 20 km, så lidt buler er der på vejen. Vejen går mod nordvest, så det betød også at, solen ikke stod direkte ned på de efterhånden røde arme og ben.

Da jeg nåede ”San Juan” gik det alligevel så godt, at jeg i stedet for at vende cyklen og køre samme vej hjem ville køre en rundtur. Det betød, at jeg skulle op til ”Guia de Isora” (ad den dårlige vej jeg kørte nedad i går), og samtidig fik jeg en mulighed for den rigtig gode nedkørsel fra ”Tamaimo” til Los Gigantes, jeg havde kørt opad i går.

9 km / 520 hdm – elendig vej, men det gør ikke noget med den hastighed (opad). Fra Guia de Isora var der så yderligere 4 km/160 hdm med landevejen, inden turen ned til Los Gigantes. Fin asfalt – bløde kurver – god udsigt. Så kan man godt ta’ sig selv i at sidde og småsynge lidt på vejen ned.

Nede ved havet igen var der så blot de 30 km (og små 400 hdm) langs vandet hjem.

I alt 4 timer – 78,3 km – 1410 hdm.- Igen en fin tur.

 Onsdag d. 29. Marts.          

 Så skulle der cykles helt op, så langt man kunne komme. Jeg havde jo faktisk set det meste af turen før, så bortset fra de sidste 6 -7 km vidste jeg, hvad der ventede. Planen var at køre op til ”Las Cañedas”, som området på toppen hedder, i nærheden af, hvor svævebanen går videre mod toppen, og herfra få det fulde udsyn til Teide og den særprægede ”vulkanske slette”, som er her, og så blot vende og køre samme vej tilbage.

36km med jævne 6% klares i fuld sol på ca. 3L vand og en Cola. Colaen og genopfyldning af flasker blev klaret i Vilaflor efter små 15 km. Opad blev jeg overhalet af et par små lette fyre, der i let tråd ”fløj” forbi. Tilsammen udgjorde de ca. 50 % af alle de cyklister, jeg har set hernede indtil nu. Jeg er overbevist om det ikke varer længe inden Tenerife vinder meget mere indpas som cykel-ø.

Efter de 36 km er man på en top som hedder ”El Ratamar”, som faktisk også var det højeste jeg kom den dag. Herefter et par km’s nedkørsel til ”Boca de Tauce”, hvor man drejer fra, og svagt stigende går det så henover en meget goldt sten- og lavaørken. Her midt i ingenting er der et cafeteria og masser af busser og turister, som alle er her for at opleve denne særegne natur og de deforme klippe-lava-formationer. Colaerne var også kun ½ så store, men dobbelt så dyre som nede i byen, så pausen blev ikke lang. Jeg skulle jo også på arbejde senere på dagen.

Igen – de 15 første km er helt fantastiske, herefter 5 – 6 km af meget blandet fornøjelse og til sidst 10 km i rimelig stand. Det var 4 timer op – og faktisk kun 1 time ned, selv om jeg kørte rimeligt forsigtigt.

I alt 92,4 km og 2500 hdm.

Torsdag d. 30 og Fredag d. 31 Marts                         

Arbejdsdage - uden cykling

Lørdag d. 1 April.

 Faktisk havde jeg forud besluttet, at denne dag skulle være ”slappe-af-dag”. Forsøge at ligge lidt i solen, så man trods alt kunne se, jeg havde været under sydlige himmelstrøg, en tur i poolen og måske til stranden. Nu gik det imidlertid således, at den arbejdsmæssige side af turen var slut i går midt eftermiddag, så jeg nåede at ligge lidt på ryggen denne dag. I øvrigt er stranden meget speciel (det jeg så) lava/klipper helt ud i vandet, og ikke meget af det vi forstår ved strand.  Nå, men under min passivitet havde jeg også kigget lidt kort, og faktisk fundet ud af, at jeg slet ikke havde været så højt oppe, som man kunne komme. Jeg havde ikke været forbi det astronomiske observatorium og heller ikke kabineliften til toppen af ”Teide”.  Det var en fejl, som jeg besluttede at gøre noget ved.

For ikke at køre den samme vej op igen fik jeg den ide at tage bussen op til nordsiden af øen og så simpelthen køre langs rygningen op til ”Teide” og ned til ”Las Americas”ad den vej jeg kendte.

Kl. 08,00 denne morgen stod jeg på busstationen, klar til afgang. Buschaufføren tillod ikke cykler inde i bussen, så den blev installeret i bagagerummet. Turen som var ca. 50 km, tog en lille time, og foregik på motorvej. Ved motorvejs-afkørslerne er der også busholdepladser, som leder bussen ud på motorvejen igen. Jeg er sikker på vor chauffør havde en drøm om at køre formel-1, men vi overlevede, og selv om cyklen ikke lå ganske samme sted i bagagerummet, havde den ikke taget skade. Jeg stod af ved ”Las Caletillas”, og havde på kortet set, der var forbindelse til hovedvejen op til ”Teide”. Opkørslen startede med det samme og var lidt af en ”hård nyser”. 6 km senere var jeg 400 m højere oppe, og det så ud til at fortsætte. For at være helt sikker på ruten spurgte jeg i byen ”Baranco Hondo” og godt det samme, for med fagter og ganske få engelske ord kunne en venlig mand fortælle mig, at ganske vist var der forbindelse, men de sidste 5 km ville være jordvej. !!! Så det var ned igen, til byen ”El Tablero”, som kunne ses, hvorfra vi stod, og derfra ville der være forbindelse. Nu skulle det jo ikke være let, og skiltningen mangler meget i dette område, men med venlige menneskers hjælp fandt jeg uden tvivl den korteste vej til ”La Esperanza”.

Nu ville jeg nok hellere have valgt en lidt længere og knap så stejl, hvis jeg havde vidst, hvad det drejede sig om. Over et par km, som mest var en sti støbt i cement, var den på den gode side af 20%. Mine 39/28 var ikke nok, og jeg måtte ned på klamperne. Til sidst fandt jeg dog den rigtige vej og nåede ”La Esperanza”, og herfra kunne det ikke gå galt.

Opkørslen fra nord er lidt grønnere, flere blomster, og rigtigt meget skov. Stignings-% er også her meget konstant og den samme, som de andre opkørsler, ca. 6%. Lidt efter ”La Esperanza” møder man skiltet El Teide – 43 km, og allerede her tænkte jeg på, om jeg nu havde nok at drikke med?

Ind imellem er der udsigt til kysten på begge sider, og ”Puerto de la Cruz” bliver synlig i lysningerne. Vejen stiger næsten uafbrudt, til over 2100 m. Herfra går det ca. 6 km nedad til ”El Portillo”, som er afkørslen ned til ”Puerto de la Cruz”, men hvor der også er mulighed for at købe vand, cola, og en ”Japanga” (en donut, men marmelade og creme inden i) blev det også til. Vandstanden havde været kritisk noget før, men en venlig spansk buschauffør som havde lukket turisterne ud på en rasteplads for at strække ben og nyde udsigten, havde undervejs hjulpet med ½ L.

Fra ”El Portillo” bliver bevoksningen mindre og landskabet lidt mere barskt og den kraftige vind jeg tidligere kun havde hørt i trækronerne, fik jeg nu at mærke. 10 km mere opad. Når man kom rundt i et sving og fik vinden lige i synet, stod man faktisk helt stille, så meget blæste det. Det overdøvede helt Principia´ens knirken. Hele tiden står ”El Teide's” top markant over hele området, som er så specielt i farver og facon. Vejen er mejslet ned gennem materialet og er flere steder trukket som efter en snor gennem området.

Skiftende fra læ til hård blæst gik det forbi observatoriet og gondolen op til ”Teide´s” top, som så ud til at være godt besøgt.

Lige knap 2300 m var det højeste punkt, inden det fladede ud og gik mod ”Los Roques” og cafeteriet her oppe på højsletten, som jeg havde besøgt i mandags og havde forvekslet med ”toppen”. Herfra var vejen jo kendt, - først lige op over de 150 hdm ved ”Boca de Tauce”, hvorfra der var 35 km hjem. Alt sammen nedad, højdeforskel godt 2000 m.

I alt blev det til 122,3Km – 3170 hdm, og med busturen havde jeg været hjemmefra over 8 timer.

Den sidste dag havde jeg mødt 8 cyklister, men jeg er sikker på fremtiden vil betyde at flere finder hertil.  Det er ikke noget let område at cykle i. Uanset hvor man cykler hen vil det betyde forholdsvis mange højdemeter, men på den positive side tæller klimaet. Vejret i marts – april er rimeligt sikkert tørt og lunt. Selv om temperaturen ved udgangspunktet er god vil jeg altid anbefale vindvest og løse ærmer, da blæsten kan virke kold i 2300 m højde, eller inde i en sky.  I december januar kan man risikere at vejene på toppen er lukket af sne, men det er stadig muligt at cykle i det lavere område. Las Americas er nok ikke det bedste område at bo i, hvis cykling er målet for turen. Jeg tror områderne længere mod nord-vest vil give flere muligheder. Mine ture havde været meget fokuseret på toppen, og opkørslerne til ”Teide”.

Den erfaring jeg gjorde med at køre mod en vej, som viste sig at være en jordvej, siger også at man bør undersøge farbarheden af de planlagte ruter, men jeg har ingen løsning på, hvorledes man kan sikre sig.

Men helt sikkert et område jeg gerne cykler i igen.

...og så lige et billede af den dårlige vej mellem Villaflor og Arona som jeg havde været over nogle gange.

 Bjarke