Hærvandrevejen på MTB. 1 & 2

Når vi på vore jævnlige cykelture på MTB har været rundt i den smukke natur vest for Silkeborg og omkring Vrads er vi nogle gange stødt på specielle skilte med den lille blå vandrende mand, som afmærker Hærvejsruten. Vi taler her om ”Hærvejsvandreruten” som absolut kun er tilgængelig til fods el. som her i det efterfølgende, på MTB.(Ikke at forveksle med Hærvejen som kan befærdes i bil)

Vandreruten er en del af en fjernvandrevej som faktisk går helt til Genova i Italien, og hvor den danske del går fra Padborg til Viborg. Fundamentet til vejen er 15000 år gammel og stammer fra istiden og har siden da været forbindelsesrute ml. syd- og nord Europa/Danmark.

Naturligt nok er der opstået en tanke i baghovedet om engang at cykle hele vejen, og ta’ den samme tur som vore forfædre gjorde til fods igennem mange tusind år.  På turistinformationen findes der et glimrende kortmateriale (3 stk. for Kr 50,-) som viser og fortæller om hele turen

Vandrestien er 260 km fra Viborg til Padborg så den skal hugges i nogle stykker, men starten blev i efterårsferien 2000.

Torsdag d. 19 oktober 2000.

Afmærkningen skulle starte på Viborg station, hvor vi med vore MTB blev læsset af  kl. 11,00. Området omkring stationen er bygget meget om på det seneste, så det lykkedes ikke at finde de første mærker i centrum af byen, men ved hjælp af kort fandt vi snart ind på ruten i udkanten af byen. For hver halve eller hele kilometer møder vi et nyt skilt, og med lidt opmærksomhed, er det faktisk umuligt at køre forkert. Det lykkedes os dog et par gange, når vi var ivrigt optaget af andre ting undervejs, at køre fra ruten, men vi fandt hurtigt på plads igen.

Ud igennem villakvarterer i Viborg går turen videre igennem Viborg Hedeplantage til Hald Ege og  Dollerup Bakker. Vi møder navne som Erik Glipping, Finderup Lade og mærker et sus af historien. Gennem Egekrat og skov, og kun én enkelt gang i løbet af dagen skal vi bære cyklen. 100 m ned/op ad trapper i en ådal v/Hald. Videre gennem Havredal- og Stendal plantage. Turen  gik  forbi mange gravhøje og i det hele taget en meget smuk natur.  Efter Gråhede og Gråmose passeres hovedvej A13 og gennem Stenholt Skov øst om Engesvang til Funder. De sidste 5 km her er nogle af de mest anstrengende og kuperede på ruten.  Vi oplevede også en masse dyreliv på turen, hvad enten man er ved at blive løbet over ende af 3-4 rådyr der pludselig farer ud af tykningen ved siden af en og sekunder senere er væk igen, eller det er skovskadernes hæse skrig når de forsvarer deres område.

Her var det så slut på dag ét. Vi havde cyklet 5½ time, haft to punkteringer og var kommet 62 km fremad, og vi havde stadig en time at cykle med landevejen herfra og hjem til Ikast.

Fredag d. 20 Oktober 2000

Efter en god nats søvn startede vi cyklerne op igen og cyklede ud til stedet hvor vi slap. (lige ved siden af Hesselhus campingplads v/Engesvang). Her slog vi ind på ruten igen og begav os længere sydover.  A15 passeres lige ved asfaltfabrikken I Hørbylunde og vi befinder os pludselig midt i den tunge trafik,  men kun over 25 meter, hvorefter vi igen er på en skovsti og føler  os langt fra civilisationen.. Fantastisk at man kan cykle så langt uden at komme i nærheden af mere byliv.

Turen gik så igennem Hørbylunde, Ådalen syd for Funder og Bødskov. Stien er her meget varieret i kvalitet. Fra et dyrespor der snor sig gennem skoven til grusvej af rimelig kvalitet. Tæt forbi et par gårde som vi havde fået fortalt ikke var særligt begejstrede for denne form for trafik, men hærvejen er, som det hedder ”åben for vandre- og cykelture og færdsel og ophold på eget ansvar”.  Videre gennem Skærbæk plantage og den afvekslende natur  omkring Vrads og Torup, hvor vejen snoer sig igennem lyngbakker og enebærkrat. Herefter Palsgård Skov - Gennem Boest Mose og uden om Nr. Snede. En utrolig smuk og varieret natur.

Syd for Nr Snede stoppede turen for denne gang  35 km denne dag, i alt blev det til 97 km fra Viborg til Nr. Snede (+ ca. 60 km ud/hjem på landevej). Den eneste by vi kørte igennem var Skelhøje, som er en ganske lille by  10 km syd for Viborg.

Kvaliteten af Hærvandrevejen veksler fra god grusvej til et dyrespor, og kan kun anbefales til MTB med de rigtige gear (eller selvfølgelig til fods).

Hærvandrevejen på MTB-3.

Tirsdag d. 12 Feb. 2002

Næsten 1½ år skulle der gå inden vi genoptog vor MTB-tur på hærvejen. Efterårsferien 2000 kørte vi fra Viborg til Nr. Snede, (97 km), men p.g.a. et brækket kraveben blev efterårsferien 2001 tilbragt i lænestolen.

Uge 7 2002 startede med den slags vejr som får én til at tænke på alt andet end at cykle, så det blev først om tirsdagen vi genoptog turen. Vejret var stadig meget blæsende og med en del byger.

Ca. kl. 12,00 kørte vi ind på hærvejen lidt øst for Nr. Snede med plan om at nå frem til Vingstedscentret v/Bredsten. Ruten forsvinder straks ind i Nedergård Skov. Syd for fængslet krydser den hovedvej 13 og går mod Rørbæk sø. Skov/mark-stierne er fine og træerne giver læ for den hårde vind.  Herligt at være I gang igen.

Det store vandskel – kaldes området også hvorfra Gudenå og Skjern Å får deres vand. Vi passerer det på grusvejen, der flere steder er som en hulvej. På trods af vejret (blæst og lidt vand en gang imellem) og årstiden hører vi flere gange lærken synge. Efter ca. 45 min. er vi ved ”Magrethediget” syd for Tinnet Krat.  Som ved andre "seværdigheder" er afmærkningen god, og netop her er det også nødvendigt for at få øje på de sidste rester. Vi læser historien på det opsatte skilt og bevæger os videre enige om at det der "dige" vist er lidt opreklameret.

Et stykke på asfaltvej op forbi Danmarks højest beliggende kirke, Øster Nykirke 127 m.o.h., og videre gennem Kollemorten. Syd herfor havde vi, på det glimrende kortmateriale, der er lavet over hele hærvejen, set at turen gik gennem et område kaldet ”Mosen”, og med det våde vejr vi havde var det med lidt betænkelighed vi fortsatte. Det skulle vise sig at være helt ubegrundet og det værste pløre vi kom i (som i øvrigt var slemt nok) var veje og marker, der omkring en gård var kørt helt i smadder. En ruteafmærkning var også forlist (gravet op) og var ved at bringe os på vildspor.  Senere så vi skiltet I en grøft, men her gør det jo ikke megen nytte.

Vejret var klaret lidt op. Det blæste stadig, men var fortrinsvis tørt. Øst om Givskud. Den oprindelige hærvej går ind igennem løveparken, men fornuftigt nok har man lavet en sti uden om.

Fra Givskud er der en del asfalt, d.v.s. god vej til Jelling, forbi gravhøjene hvor man er nødt til lige at stå af og gå en tur rundt om "stenene" fra Gorm og Blåtands tid. Fra Jelling gennem en lille skov til Fårup sø, og med asfaltvej helt til Bredsten, hvor de sidste kilometre går på cykelsti helt ud til Vingstedscentret.

3 timer og et kvarter, 50,4 km.

Dagen efter (d. 13/2) var himlen blå og 14 - 15° og det blev racercyklen der vandt denne dag, men af vandrestiens 260 Km mangler vi nu stadig ca. 110 Km, d.v.s. to dage, Vingsted - Padborg.

Vi vender tilbage.

Hærvandrevejenvejen på MTB-4.

Lørdag d. 18 oktober 2003.

1½ år mere skulle der gå inden vi tog ideen op igen og besluttede at køre det sidste stykke af Hærvejen, Vingsted - Grænsen. Planen var at nå Vojens den første dag, overnatte her og så tage det sidste stykke søndag. Det største problem var logistikken. Vi skulle være sikker på at kunne komme hjem fra Grænsen, så vi skulle have placeret en bil her. Derfor tidligt op lørdag afsted i to biler til grænsen, stille den ene her og på tilbagevejen lige smide lidt skiftetøj af i Vojens. Nok var vi på en tur som ofte var gjort af vore forfædre under primitive forhold, men vi havde planlagt lidt luksus for os selv, nemlig et hotelværelse i Vojens med mulighed for et varmt bad ved fremkomst og noget godt at spise. Vi kunne så blot håbe at planen holdt og vi nåede Vojens.

Som den opmærksomme læser bemærker var jeg også siden sidst blevet udstyret med et digitalkamera.

Tilbage ved DGI's idrætscenter I Vingsted hvor turen var stoppet for 1½ år siden. Klokken var nøjagtig 11.00 da vi startede ud herfra. Vi havde glædet os meget til turen og naturen modtog os i alle de skønne efterårsfarver.

Vejret var overskyet, men ikke en vind og ca. 10 grader. Selv om vi kunne have ønsket lidt sol som vi havde haft i dagene indtil, var det perfekt for sådan en tur. De første km var ren cykelsti med asfalt, og fint til lige at komme igang. Turen gik ud gennem Vejle ådal, nord om Tørskind grusgrav med de berømte skulpturer af Robert Jacobsen. Herefter kørte vi mere i et spor end en egentlig vej, videre til Tågelund mod Bække og passerede bl.a et fredet og meget flot lyngområde.

Flere steder passerede vi tværs over marker, med køer og heste hvilket betød at også indhegninger skulle passeres. Men det er jo hærvejen så det var der tænkt på med specielle passager hvor dyrene ikke kom igennem, men som betød at cyklen lige skulle løftes.

Efter et par timer og godt 25 km (det går ikke så stærkt I dette terræn) var det tid til den medbragte madpakke. Den nød vi siddende på Hamborggårdstenen

.

En lille sten på 50 ton som ligger umiddelbart nord for Bække. En vandreblok, hvorom det fortælles at den skulle have været til Jelling, men den gamle "Blåtand" smed den her da han blev optaget af andre gerninger.

Ganske få km længere fremme en anden af de mange seværdigheder på turen. En skibssætning fra Vikingetiden, imellem to gravhøje. Jo-jo kultur-oplevelser er der såmænd mange af på sådan en tur.

Syd for Bække fandt vi det eneste sted der ikke er overensstemmelse mellem den i naturen afmærkede tur og den på kortet afmærkede. Jeg tror det skyldes en golfbane der skulle findes plads til, men det er vel også en form for kultur. ? Det betød vi fik 6 km på cyklesti, langs en landevej hvor det eneste kultur vi oplevede var en af politiets hastighedskontroller. Og så på en lørdag.?

Tilbage på de små veje, stierne, hjulsporene - ja nogle steder var de groet så meget til at det var svært at komme frem, men det er her det er sjovest at køre.

Få km før Vejen kører vi igen på cyklesti og ind direkte tværs igennem Vejen. Skiltningen er i orden og det er umiddelbart let at finde vej gennem byen. Hovedgaden er en direkte del af Hærvejen. Derefter med en lille sti mod vest til Askov og direkte mod syd til Skibelund.

Her gik det lidt galt fordi vi i stedet for at følge ruten få hundrede meter lod os lokke til at køre igennem en lille skov (måske fordi der var et "cykling forbudt" skilt), men vi troede vi kom ud samme sted. Blot missede vi en markering og kørte straks et par km galt. Vi fandt dog hurtigt tilbage på ruten igen og kunne køre videre i rette spor. Markeringerne vi kører efter er ens hele vejen, et lille blåt skilt, 15 x 15 cm med "en lille mand der går" og nedenunder står der hærvejen. I skovområder er den placeret på en lille træpæl I ca 75 cm højde og flere steder, især I byområder, er den lidt større, fæstet på en metal stander. Der er de skilte der skal være, og ikke flere. D.v.s. du kan køre flere km uden at se nogen, men når der skal skiftes retning er den der. Nogle gange ikke let at se, måske groet til, men kun I to tilfælde fandt vi den ikke og en enkelt gang vendte den forkert, men her hjalp kortet os. En gang imellem er det nu helt rart at se den så man kan få bekræftet man er på rette vej.

Hærvejen er jo anlagt på den jydske højderyg, men nogle steder skulle der passeres et vadested. Et af de steder var et par km syd for Skibelund. Her krydsede vi Kongeåen, den gamle dansk/tyske grænse. Umiddlbart efter broen skulle vi følge ålejet mod øst ca. 1 km. Her gik gik køerne og græssede og havde trådt den bløde åbred op til en rigtig gang pløre. Der var ingen vej udenom og selv på det mindst bløde stykke var det umuligt at cykle og man sank i til over anklerne,

Lidt længere mod syd gik turen igennem Skodborg Skov og Haraldsholm Skov, store områder der stadig bar præg af den kraftige efterårsstorm I år 1999, men hvor skoven stadig stod - var det i de smukkeste efterårsfarver. Videre igennem Jels by og Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede.

Umiddelbart syd herfor kom vi på en rigtig vandrerute langs Nørre Å.

D.v.s. vi over ganske få km var nødt til flere gange at smide cyklen på skuldrene for at forcere de værste skrænter, tæt egekrat og kæmpebregner. Men flot - det var det.

Vi havde nu været af sted I godt 6 timer og var ved at være lidt trætte, men havde stadig en lille time endnu. Præcis kl. 18,00 ramte vi Vojens efter 92 km og rigtigt godt tilfredse med dagen. Den sidste time havde vi været mest opsatte på at komme frem, og på turen ind over "Vojens Mark" var der rimelige stier og vej at køre på.  - Et dejligt varmt bad, en kold øl og så noget at spise. Vi kendte ikke Vojens Hotel I forvejen, men efter den menu vi fik kan vi sagtens anbefale køkkenet.

Søndag d. 19. oktober 2003.

Vejret var heldigvis bedre end sit rygte. Udsigten sagde regn mod syd, men temperaturen var ca. 8 - 9 grader som hele dagen i går og flere huller i skyerne lod solen komme frem ind imellem. Vi regnede med der stadig var omkring 60 - 70 km at køre og forventningerne til ruten var at det mod syd blev mere fladt, hvilket bortset fra den første time, syd for Vojens, holdt stik. Vandreruten følger her tunneldalen mod Haderslev forbi Tørning Mølle som i dag er museum og el/vandkraftværk. Et utoligt smukt og meget kuperet område.

Lidt syd herfor kommer vi forbi rester at "Sikringsstilling Nord". Et af 900 bunkeranlæg som tyskerne byggede under 1. verdenskrig, dengang Sønderjylland var tysk.

I det sønderjydske stødte vi på flere kulturelle seværdigheder end på resten af turen. Flere gravhøje, flere runesten og historiske monumenter og hvis man ville kunne man bruge flere dage på disse. Vi nøjedes med de vi kom tæt forbi.

Vi vidste at på det sidste stykke inden grænsen skulle vi passere 3 gamle broer, og efter kun få km kom vi til den første, Immervad Bro. Den gamle kro er lukket, men udenfor gården har nogen udfoldet deres kreative evner i de fældede træer. Eventyrskikkelser meget sirligt og kunstfærdigt udskåret i de tilbageblevne træstubbe. 

Vi var nu kommet ind på den del af hærvejen som også kaldes Oksevejen el. Studevejen. Navnet er fra gammel tid hvor trafikken af okser og stude var temmelig krafig her. Ved nogle af de gamle broer er der registreret over1300 okser på én enkelt dag, så der har sikkert været liv og glade dage på de gamle hærvejskroer.

Vi kører nu på grusvej som er åben for biltraffik, men møder ikke en eneste bil.

Ved "Urnehoved" har der indtil 1523 været afholdt landsting, og mindesten vidner om vore forfædre her har kronet konger og afgjort andre vigtige spørgsmål.

Den gode vejkvalitet fortsætter og skifter over asfalt gennem Østre Løgum og RødeKro. Netop syd for Rødekro i Rise, har vi en lille krise da frihjulet i Lottes cykel sætter sig fast. Vi har til nu været forskånet for defekt, er forberedt på at det måske kan hænde, men dette er en af den slags man ikke klarer med det samme. Heldigvis viste det sig at det var muligt at køre videre, blot skulle hun hele tiden træde med rundt, da kæden ellers satte sig fast. Og der var vel kun ca. 25 km igen.

       Pouls Bro

               Gejlå Bro    

Stadig på "Oksevejen" passerer vi Pouls Bro, men umiddelbart syd for Kliplev er vi igen på de små stier. Langs banelegemet bliver viledt mod øst, derefter direkte syd gennem Bommelund plantage. Musvågerne hænger over os som om de passer på os og en enkelt duehøg ser vi også.  Ud af skoven og pludselig er vi midt i den buldrende trafik på en bro som leder os over motorvejen, og igen ind på de små stille markstier.  

Vi kører igennem Bov by og nærmer os grænsen. Tæt på dagens og turens afslutning. Vi ser en grænseovergang som er grænseovergangen Bov/Niehuus men netop til højre for "bommen" ser vi "den lille blå mand" som har været vor vejviser på hele turen. Derfor stryger vi ud til højre, på det som vi trode stadig var hærvejen, men som ved nærmere undersøgelse viste sig at være "Gendarmstien". En sti om går langs den dansk-tyske grænse og går helt til Sønderborg. Vi havde kørt nogle km her da det gik op for os, og var da nærmere ved bilen som var placeret i Padborg end vi var på græseovergangen, hvorfor vi valgte at cykle til bilen, for derefter at køre tibage og fotografere "turens sidste billede".

Dette lykkedes som det ses. Den sidste markering, med påtegnelsen "Her stopper hærvejen I Rønsdam", og i baggrunden "grænsestenen.

Denne sidste dag havde vi kørt 77 km, og altså ialt på hele ture fra Viborg 316 km. Det er 56 km længere end den er opgivet til. Vel er vi kørt forkert, men højt sat tror jeg det max. er 20 km. Men pyt - vi nåede frem og har haft en helt fantastisk cykeloplevelse.

Alt i alt en cykletur på effektiv et par og tyve time. Absolut anbefalelsesværdig. Er du ikke til det til tider lidt ufremkommelige terræn og til ind imellem at tage cyklen på nakken, skal du holde dig fra "vandrevejen" og køre på den "normale hærvej" som jeg er sikker på også giver en god oplevelse. Men med en MTB giver vandrevejen dig helt klart en god og tæt naturoplevelse.

Om jeg ville gøre det igen.......tjae... det kunne være sjovt og se om man kunne gøre det på 3 dage.

Vurdering af vej/stikvaliteten på hele stykket  Viborg - Bov.:

Asfalt         ca. 15 - 20%      

Grusvej      ca. 20 - 25%

Markvej     ca.  25%

Sti              ca.  20%    (skovsti / dyrespor, men udmærket at cykle på)

Sti              ca.  10%    (af meget dårlig  kvalitet - kun farbar til fods el. MTB)

Spor           Ialt mindre end 1 Km hvor det var nødvendigt at bære cyklen

Diverse andre billeder: