Med IAM til Harzen 10. til 13 Juni 2004
For
at være lidt mere sikker på godt vejr var turen i år skubbet
til Juni måned. Forventningsfulde mødtes vi på Navervej ved klubhuset for at pakke cykler, og med ”Vito’en”
(var med som følgebil på hele turen) godt pakket med cykler, og
resten på div. cykelanhængere rullede karavanen på 6 biler
af sted mod bestemmelsesstedet, kun ganske lidt forsinket i forhold til planen,
som var kl. 17,00. I år var vi 22 cyklister og Jens som chauffør
i følgebilen.
Ca. 6 timer
og 586 Km senere rullede vi ind på parkeringspladsen ved ”Bergpension
Hannelie” i St. Andreasberg, Oberharz. Vi havde haft fortrinlig kørevejr,
og havde midtvejs gjort et lille ophold for at indtage de medbragte madpakker,
og de der ikke havde været med sidste år, nåede
også, på de sidste 15 Km op til byen, at få en fornemmelse
af at det hele ikke er fladt heromkring.
De cykler, der var transporteret på anhængere, blev afmonteret og sat under forsvarligt lås og slå, værelserne blev fordelt og alle mødtes i restaurationen for at skylle det værste rejsestøv ned med noget af det gode tyske øl samt en ”Feuerstein”, sponsoreret af værten. Klokken passerede herefter 12,00 og inden vi gik hver til sit måtte der afsynges fødselsdags-sang for Bent-Åge.
Fredag d. 11 Juni.
Dagens tur
var planlagt til at starte kl. 09,30 så der var fin tid til morgenmad
og at få cyklen gjort klar. Under morgenmaden faldt der et par dråber
regn, men ikke nok til at ødelægge forventningens glæde.
Bent-Åge’s fødselsdag måtte
jo være en el. anden form for garanti for godt vejr ? Eller
hvad -?. I hvert 
fald
var der små dannebrog på bordet. Skyerne
spadserede rask hen over himlen og vi kunne blot håbe det ville holde
tør hele dagen. Men med Jens i følgebilen,
var det blot at smide en taske ind her, med hvad man mente at kunne få
brug for i løbet af dagen. Efter en kort briefing fra turleder-Torben,
var det af sted ud fra Hotellet, for allerede efter 100 meter at køre forkert, da vi overså den første afkørsel.
Det var eneste gang i løbet af de 3 dage, vi var på vildspor og
kun ganske kort. Torben havde hjemmefra planlagt de 3 dage, og guidede os med
stor sikkerhed rundt i terrænet.
Planen
for første dag var ca. 90 Km, inklusive at køre op på Brocken
(Bloksbjerg). ”Pension Hannelie” ligger i den højeste del af
St. Andreasberg i ca. 650 m højde, og de første 6 Km var nedad
på knapt tørre veje med mange nedfaldne blade, så det var
forsigtig kørsel, men herligt at komme af sted. Efter
ca. 25 Km står vi ved foden af ”Brocken”, hvor biler ingen adgang har,
så vi får det tøj, vi skal bruge fra følgebilen til
den efterfølgende (kolde) nedtur, og bevæger os opad.
Som noget nyt på turen havde bestyrelsen i år introduceret den gule ”Harzen-Champ-2004”-trøje.
Flere
gange i løbet af de 3 dage ville der være mulighed for at køre
point hjem, som gav rettigheden til at bære denne trøje. Første
gang var de 10 Km til toppen af Brocken. Højdeforskel – næsten
500 meter. Som ventet blev førergruppen mindre og mindre efterhånden
som toppen kom nærmere, men en godt kørende Poul Erik afværgede
i sidste øjeblik et angreb fra Henrik som kom bagfra med fuld fart. I
løbet af få minutter var alle samlet på toppen, og sammen
med flere hundrede pensionister, som netop blev læsset af det lille tog,
der kører til toppen, indtog vi en fortjent
kop kaffe m/Apfel-strudel i restauranten. Efter ca. ½ times tid vendte
vi igen nedad. Forsigtig kørsel, da jeg ikke erindrer at have kørt
på dårligere vej end her. Store huller, store buler i asfalten så
styret flere gange er ved at blive slået ud af hænderne. Men O.K.
– vejen er ikke lavet til cyklister !! - På turen opad havde vi haft en
smule regn, men resten af dagen forblev tør. Endnu 45 Km blev det til
i det kuperede terræn, og sidste pointjagt var de sidste 9 Km hjem til
hotellet. Fin vej som sluttede en smule nedad, hvor Lars overlistede Poul Erik,
men ikke nok til at kunne fravriste ham ”den gule”
.
Vi
enedes om et hurtigt bad, og så over at prøve den ”Rodelbahn” vi
kunne
se fra hotellet. 550 meter bobslæde-bane
for de som turde, efterfulgt af en plads i solen på et ”lille sted”, hvor
de serverede både det ene og det andet til vore halvtomme ”depoter”
.
Hjemme på
hotellet havde de ventet os allerede kl. 19,00 til aftensmaden, så 
det
var direkte til bords ved hjemkomst.
Efter maden overrakte ”løbskommisær”-Torben, den gule trøje til Poul Erik, som han skulle køre i næste dag (+ vaskepulver, hvis han skulle af med trøjen i morgen).
Lidt tysk øl blev det også til, men ikke for sent i seng – i morgen er det den lange tur. !!!!
Ruten Dag 1 - blev på 93 Km – 1710 højdemeter – og vi var af sted i 5 tim 22 min.
Rutebeskrivelsen iflg. Torben:
Som det ses på kurven var der ca. ½ times pause på toppen af Brocken.
Lørdag d. 12. juni.
Planen var ca. 175 Km, et stykke på den anden side
2000 højdemetre og så i øvrigt at få frokost i Harzgerode.
Udgangstempoet var roligt med tanke på, hvad der ventede, men allerede
efter 35 Km blev vi kastet ind i den første pointjagt. En stigning på
små 7 Km med en stignings-% på over 7 op til byen Hohegeiss. Peter
kørte som sædvanligt i sin egen klasse og var som altid første
mand oppe (men talte ikke med i konkurrencen), men midtvejs kom Henrik igen
malende forbi i et tempo ingen kunne følge og snuppede max-point foran
Poul Erik. Under opkørslen åbnede skyerne med lidt regn, og i løbet
af dagen endnu et par små byger, men ikke mere end vi hurtigt var tørre
igen.
Efter
godt 90 Km kørte vi ind i Harzgerode, hvor vi, samme sted som sidste
år, fik serveret en gang pasta med gullasch. Solidt måltid til at
klare resten af dagen, hvorom rygtet sagde at de værste stigninger endnu
ventede. Harzen-området er et rigtigt godt cykelområde. Veje i god
kvalitet (på nær Brocken) og ikke alt for megen trafik. Turen hjemad
gik gennem et område med opdæmmede søer og flotte udsigter,
for at slutte med opkørsel til St.Andreasberg den samme vej, som
vi i går havde forladt byen. 4Km m/5,6% stigning efterfulgt af 1,5Km fladt.
Skulle Poul Erik rystes – skulle det være nu.
Den
fik ”kniven” lige fra starten, men desværre var han for godt kørende
og rullede forbi på målstregen. Nu sad ”den gule” vist fast. (så
var han jo også fri for at vaske den).
9½ time var der gået siden vi startede i morges, og alle var godt brugte, men efter badet og inden aftensmaden samledes vi på terrassen til ”nr.3” til et glas rødvin
Og er der så noget så godt som et solidt aftensmåltid (her i form af en stor schnitzel), et godt glas rødvin, en kop kaffe og en kold øl. ?
Hvis man dømmer efter stemningen, havde det en god virkning, og så fremmer det også en naturlig træthed oven på sådan en dag. Men inden vi sluttede – igen fortjent hyldest til ”den gule”, samtidigt med vi på et par ”omvandrende PC’er” fik set dagens billeder.
Formand-Peter
lod værtsparret kalde frem for at modtage et billede af hele holdet fotograferet
foran hotellet. Vi håber at se det hængt op i restaurationen næste
år, sammen med de mange andre tilsvarende billeder der hænger der.
Værten kvitterede straks med en hel flaske ”Feuerstein på lastbil”
samt et gavekort på et stk. schwartz-beer til hver af deltagerne – næste
år.
Ruten Dag 2 – blev på 176 Km – 2480 højdemeter - og vi var af sted i 9 tim 35 min
Rutebeskrivelsen iflg. Torben:
Som det ses (på det flade) midt i billedet var der næsten én times frokost
Søndag d. 13 Juni.
På forhånd var søndag dagen med den
bedste vejrudsigt, og forventningerne var der – men nej – allerede da vi slog
øjnene op, kunne vi høre vandet pible mod tagsten og rude for
at samles og sagte risle ned gennem nedløbsrøret. Det lignede
noget rigtigt ”jeg er kommet for at blive”-regn. Men alligevel var alle besluttet på også
at cykle denne dag. Starten var rykket frem til 09,00 og planen var ca. 60 Km.
Fra Hotellets beliggenhed i 650 m højde kørte vi nord ud af byen,
hvilket vil sige vi ender i 820 m´s højde inden det går nedad
igen. Så går det til gengæld også nedad i ca. 25 Km,
og nogle steder er der basis for meget høje hastigheder. Sidste år
hørte vi nogle der havde passeret 80 Km/timen, men med våde veje
som nu, kom vi slet ikke i nærhed af sådanne hastigheder. Alle fandt
sit eget tempo og listede sikkert ned. Kørsel i regn slider meget på
bremsebelægningen, og for mit eget vedkommende var jeg nødt til
at stoppe for at skifte belægningen til mine bag-bremsere, da virkningen
efter nogen tid var lig 0. Lidt ærgerlig med alt det vand, da det er både
en god og smuk nedkørsel. Ved foden af bjerget/bakken samledes vi igen.
Vi var da i små 200 m højde og havde kørt nedad i 45 minutter
uden at træde ret meget rundt, hvilket betød at nogle virkeligt
var ”gået kolde”, og i regnvejret er det svært at få varmen
igen. De der havde ekstra el. tørt tøj i bilen fik det fundet
frem og hastigt videre. 
Planen
var nu, at vi i samlet flok kørte op mod St Andreasberg igen og fra byen
Sieber og de sidste ca. 7 Km blev der givet frit for at køre om de sidste
point. Fra Sieber stiger terrænet lidt mere for til slut, oppe i selve
byen, at gå over i den frygtede 18% stigning. Her på denne ”top”
slutter løbet og de første venter og hepper
på de sidste, og om ikke andet må vi nok sige, at alle fik en oplevelse
her. Alt den snak og mobning der havde været om triple-krans og tandhjul
med mange tænder ”bag’i” skulle nu stå sin prøve – men alle
kørte op (vi tæller ikke Karin med, hun var jo kun på prøve
som IAM'er**). Nogen lidt mere i zig-zag en andre, men op kom vi alle. (se billederne
efterfølgende).
I førergruppen måtte Poul Erik endnu engang vise, at ”den gule” sad fast, og selv om et eger i mit baghjul ikke var sprunget, da der manglede 10 m til toppen ville det ikke have ændret det store ved dét, men det er jo altid rart at ha´ en undskyldning. ?? Samtidigt havde vi fornøjelsen at køre de sidste 10 Km i tørvejr, med solen smilende ned gennem huller i skyen, så vi var næsten tørre da vi kom helt op.
Så var det blot at komme hjem til hotellet – pakke cyklerne, som var blevet godt svinet til efter denne sidste dag - et hurtigt bad og derefterserverede værtsparret på Hannelie igen en glimrende middag inden turen igen gik til Danmark.
For
sidste gang blev vinderen af klassementet kaldt på podiet og behørigt
hyldet med en meget fin pokal (i hvert fald den fineste der kunne skaffes i
genbrugsbutikken) noget der lignede en rigtig medalje og en flaske vin. Men
også til 2. og 3. pladsen var der behørig hyldest. (Bjarke og Henrik).
Ruten Dag 3 – blev på 59 Km – 900 højdemeter - og vi var afsted i 3 timer
Rutebeskrivelsen iflg. Torben: 
Søndag med den heftige nedkørsel
- - og så var der blot 6 timer hjem til Ikast igen.
(** Karin: beklager det ikke lykkedes dig at blive en rigtig IAM'er, men du må prøve igen næste år.)
Bjarke
NB !!!! På hjemvejen fandt vor fotograf disse to, som vi ikke vil undlade at foreslå Tonny. Vi er sikre på Poul Erik kan hjælpe med adressen. Måske kan der også søges tilskud via hjælpemiddelcentralen.
NNNBBB.!!!
Dette er ingen konkurrence, men vist blot en helt almindelig situation for Hr. Poul Jensen
