Fredag d. 19. juli 2002.

Wallis, Schweitz.

Med udgangspunkt i Ravoire nær Martigny, er der ikke mange Km til Champex, hvor dagens tur skulle tage sit udgangspunkt. Champex er en meget smukt beliggende by, meget tæt på vejen op til Grd St. Bernard (grænsen til Italien) i kanton Wallis,  Schweiz. Den er kendt for sin beliggenhed og muligheder for aktivitet både sommer og vinter. I vinteren 2002/2003 desværre også for en skiulykke, hvori også danskere var impliceret, med dødelig udgang.

Denne dags ekskursion startede med svævebanen ”La Breya” fra selve byen i 1450 m højde, til et godt stykke over trægrænsen, 2188m.

Et lille kvarter tog det og herfra var der den mest fantastiske vandretur til vort mål som var ”Cabane d’Orny” i 2826 meters højde.

                                                                     Nogle steder var stien smal

Der var kun ganske få skyer og udsigten var formidabel.  Vendte man sig rundt fyldte det imponerende ”Grand Combin”–massiv, med spidser der rager op over 4300 m, det meste af horisonten.  Turen var halv-hård men kan virkelig anbefales.  

Stierne er gode og med almindelig opmærksomhed ufarlige. Kun ganske få steder var der snævre passager. Men alligevel – godt 650 højdemetre på 2 timer 15 min – kunne godt få sveden frem på panden.  Det sidste stykke op mod refugiet går man med d’Orny gletschen på sin venstre side.

                       

Selve Cabanne d’Orny er et rifugie med op til 90 overnatningspladser, for gletscher- og andre bjergvandre. Herfra er der gode forbindelser til andre ruter i terrænet.

Cabanne d'Orny  2826 moh.!!

Vi nød udsigten i ½-times tid og blev enige om at indtage madpakken længere nede, hvorfor vi begav os afsted igen.
For en gang skyld var vi kommet på en rute hvor op- og nedtur var den samme. Men det betyder ikke noget med den udsigt.
Beslutningen var at vandre helt ned til Champex. D.v.s. ud over de 2 timer tilbage til svævebanen, var der ekstra 2½ time ned til byen, hvor bilen stod. Men det betød også at vi i alt kom til at gå ca. 1400 højdemetre nedad. Belært af sidste års tur fra Chandolin til Zinal, hvor vi knapt kunne gå bagefter, havde vi i år trænet vore gå-muskler lidt mere, så  vi kom igennem uden de store mén.

                                     Efter dagens herlige strabadser.
                                 Her sammen med Birthe vor "tur-arrangør"

Også en hilsen til Michel, som denne dag kørte 450 Km, på motorcykel, for at skaffe den rette ost til Fondu'en