Mallorca uge 7 2008      

Ski eller cykle i uge 7 ?? – Diskussionen rullede lige indtil 14 dage før. Så længe man kun er 2 personer kan beslutningen sagtens trækkes indtil sidste øjeblik, og vi har aldrig været betænkelige ved at starte bilen og køre ned til skiområdet i Canazei, uden nogen reservation. Men et, synes vi, godt tilbud fra Falke-Rejser afgjorde sagen til cyklens fordel. Sidste år havde vi jo været fantastisk heldige med vejret på Mallorca i uge 7, så vi vovede at kopiere sidste års succes vel vidende, at der på denne årstid ikke udstedes garantier om godt vejr og solskin på disse breddegrader.

Lørdag d. 9. Feb. sad vi i Billund lufthavn. Planmæssig afgang for NB347 til Mallorca  var kl. 19,00, men den var forsinket godt en time. Heldigvis blev noget af det tabte hentet ind igen undervejs, så vi ca. ved midnat ankom til vort hotel Aqua Sol i Palma Nova (samme som sidste år), og et rigtigt godt udgangspunkt for cykleture på Mallorca.

Vandet kan ikke drikkes hernede, men hotellets lille udsalg  klarer de mest almindelige fornødenheder, - og derefter hurtigt i seng. Det er første uge hotellet har åbent for sæsonen, så vi havde forventet de samme temperaturer på værelset om natten, som sidste år, men varmeanlægget kørte i år på fuld kraft, så der var ingen problemer.

Der var heller ingen problemer med cykel-kufferterne, og prisen på kr. 175 pr. cykel (hver vej) er der ikke noget at sige til.

10. Feb. Søndag.

Efter morgenmaden blev cyklerne hurtigt samlet og klargjort til ugen. Vejret var fint. Små skyer, men hovedsageligt blå himmel. Det tegnede godt. Vi besluttede vi lige så godt kunne tage kystvejen i det gode vejr, og ville køre den fra nord til syd. Turen er en af de smukkeste ture på Mallorca, men absolut at foretrække i godt vejr. Fra Palma Nova gik det ud gennem Cala Major og den meget stejle opkørsel til  Genova. Videre ud til ”Colle de sa Creu”, også kaldet ”Militærbakken”, da der ved foden ligger en kaserne. Dette betyder ca. 5½ km, hvor det stiger godt 300m. Fin tur at starte dagen med, og finde ud af om cyklerne er samlet rigtigt efter transporten, og om det hele fungerer. Det var 4. tur herned indenfor 2 år, så vi kunne snart klare alle ture uden kort.

Dagens næste højdepunkt, som også blev det højeste for dagen, var efter byen Puigpunyent, hvor vi kommer op i 468 m (es Grau) inden en 5 km nedkørsel, der bringer os frem til hovedvejen, som med endnu en lille stigning fortsætter helt ud til - og ned langs kysten.

Efter ca. 9 km nåede vi byen Banyalbufar og dermed helt ud til kysten. Herfra er der 22 km til Andratx, hvor man, bortset fra de sidste 5 km nedkøsel, til stadighed har havet på sin højre side. Det er en meget smuk tur, som snor og bølger sig langs kysten, og hele tiden på fin vej.

Turen slutter i rundkørslen i Andratx, hvor vi lige må ind på caféen ”Sa Coma” og have en lille kaffe og en”Napolitana” (chokoladecroissant).

Fra  Andratx har vi 20 km hjem til Palma Nova. De første 3 km stiger 200m, men herfra går det så næsten nedad hele vejen gennem Capdella og Calvia. I området er der rigtigt mange mandeltræer, men hvor de sidste år stod i fuldt flor, er de i år på vej mod afblomstring, hvilket måske stemmer overens med, som vor guide sagde – ”hernede har solen skinnet siden jul”.  Mallorca er en frodig ø, hvad også de talrige appelsin- og citrontræer viser.

Vi mener at have set flere cyklister end sidste år, men det er søndag, og turen vi har kørt er en af de mere populære.

92,5 km og i alt 1775 højdemeter. Vi var af sted i 5 timer og laveste temperatur var 14ºC, himlen var blå med kun få skyer. Korte bukser i februar måned ?? Det er ikke så dårligt.!

11. Feb. Mandag.

Da de andre rejsende gjorde sig klar til at tage med på dagens udflugt, som gik til ”Dragegrotterne”, var vi en tur forbi supermarkedet, for at sørge for køleskabet var klar med div. til at fylde vore depoter igen, når vi kom hjem fra dagens tur.

Men først lige en tur forbi vort nabohotel, som indkvarterede cykelryttere, der deltog i ”Vuelta a Mallorca”, som også I år blev kørt i uge 7. "Quickstep”, ”Franceise de Jeux” ”Euskatel” og ”Cofidis” bor der. Sidste hold er incl. løbets eneste dansker, nemlig Frank Høj, som vi var heldige lige at støde på, på vej ud til dagens start.

Kl. 11,00 var vi klar til dagens tur. Temperaturen var knap så høj som i går, så lidt ekstra overtræk i lommen.

Turen gik samme vej ud, som i går. Gennem Cala Major og Genova, men herfra ud forbi det store stadion og videre mod Establisments. Vi kørte nu i udkanten af Palma, og trafikken her er kraftig og ikke altid behagelig at køre i, men lige så snart vi er ude af byen, er der ingen problemer. Fra Establisments til Esporles, hvor vi efterhånden har arbejdet os op i 230 m højde. Vi kommer meget kort ind på vejen, vi kørte i går, men drejer af mod Valldemossa.  Vejen åbner flere steder med en fantastisk  udsigt over Esporles og helt ind til Palma, og stiger jævnt indtil vi når 500 m på ”Coll d’en Claret”. Herfra er der 3-4 Km til Valldemossa, en strækning, hvor vejen falder ca. 100 m, men vi skulle gerne dreje fra en god Km, før vi når byen. Planen er nemlig at køre ned til ”Puerto de Valldemossa”. Vi har ikke været der før, men hørt lidt om den specielle nedkørsel.  Godt 5 Km, som falder 400 m. Ganske kortvarigt viste computeren 21%, men ofte en stignings% på 15%. En meget smal vej med mange serpentinere, som sikkert holder busser og andet tungt trafik væk, men en udmærket vejkvalitet.  En flot nedkørsel helt uden trafik, og med flere udsigtspunkter. Helt nede var der en hyggelig havn og en restauration, men i uge 7 – stort set ikke andre mennesker end os. Efter en tur på caféen, var det tilbage igen ad samme vej. Temperaturen var 14º C, men opad var det intet problem at holde varmen.

På turen op igen nede fra havnen så vi flere steder, på vejen under fyrretræerne, lange rækker af larver, der nærmest i procession fulgte efter hinanden, tværs over vejen. Processionsspindere er også navnet på disse mærkelige dyr, der på denne årstid truer med at ødelægge store dele af nåle-skoven på Mallorca (læs mere om dem her).

Vejen hjemad gik ind gennem Valldemossa og med hovedvejen mod Palma. Det betyder også ned af det som nogen kalder ”Mallorcas bedste nedkørsel”. 18 Km hvor vejen falder næsten 400 m. Vejen er god, bred og ikke særligt mange sving. Der kan være en del trafik, men kommer man uden om den,  kan man holde en rigtig god hastighed alle 18 Km. Først falder den kraftigt, men flader efterhånden noget ud. Palma by kan til tider være lidt besværlig, men en løsning er altid at køre efter havnen og så langs vandet til Palma Nova, hvilket også blev vores løsning i dag. Selvfølgelig med et stop i Portal Nous efter de super gode sandwich vi altid får her i supermarkedet ”Cidon”, og som vi efterfølgende skyller ned med en kold øl hjemme på terrassen.

Selv om vi på dette hotel bor i lejlighed med eget køkken, havde vi valgt at købe halv-pension. Når vi cykler så meget orker vi ikke tænke på at købe ind – og lave mad hver eneste dag, og når halvpensionen i én uge kun koster ca. EUR 100,- - for stort morgenmad og et aftensbord der indeholder suppe, 3 – 4 kolde tallerkner, 3 varme retter og diverse desserter, kan det slet ikke betale sig.

12. Feb. Tirsdag.

 Planen var vi denne dag ville forsøge køre op over Puig Major. Mallorcas højeste punkt. Det ville betyde en tur på ca. 140 Km. Men vi havde på forhånd også besluttet, at vejret skulle vise sig fra sin pæne side, hvis vi skulle vove os af sted på denne lange tur. Kl. 10.00 da vi var klar til at tage af sted, så det ud som skyerne lå tungt over hele ”Sierra de Tramuntana”, så vi var hurtige til at ombestemme os. I stedet ville vi prøve at finde ud mod øst og køre ”Randa”, som vi aldrig havde været på.

Først ind mod Palma, hvor vi kørte ind på den nye cykelsti, der gik helt til Arenal (30 Km). Cykelsti-kørsel går ikke så hurtigt, når vi skal dele stien med mange andre cyklende turister og rulleskøjteløbere, men aggressive bilister næsten tvang os herind.

Fra Arenal gik det direkte – 15 km – mod øst til Llucmajor. Landskabet på denne side Palma er noget fladere end det vi ellers kører i, men da vi nærmede os byen kunne vi se ”Puig de Randa” tegne sig i horisonten. En ”knold” på 540 m højde, som bl.a er kendt for den meget fine udsigt, der er fra toppen (man skulle kunne se 30 byer herfra), og de 3 klostre, der er bygget her i umiddelbar nærhed af hinanden.

4 Km nord for Llucmajor drejer vi ind på stigningen, og kort efter ind i byen Randa. Herfra er der 5 Km op. En herlig opstigning med flere gode udsigter og en næsten konstant stigningsprocent på 7.

Denne dag så vi de laveste temperaturer i løbet af ugen. Kun 9° C, men vi havde husket at få overtrækket med, så det var intet problem.

På toppen, inden for klostrets mure, fandt vi en cola-automat og et hjørne med læ, og nød udsigten og solen, som trods alt var igennem det meste af tiden. Flere cyklister havde valgt samme rute som os denne dag, så der var godt besøgt på toppen.

Vi havde kørt 54 Km, og uanset hvilken vej vi valgte hjem ville afstanden ca. være den samme. Fra toppen var der kun den samme vej ned, hvorfra vi valgte at køre lidt mod nord til Algaida og Santa Eugenia, inden turen igen gik ad brede veje retur til Palma. Noget af strækningen kørte vi på de næsten traditionelle maleriske Mallorcinske smalle veje med stensætninger på hver side og oliventræer og græssende får bag stendigerne.

Uanset hvilken vej du kommer ind på og kører mod Palma, vil højden falde jævnt give god mulighed for en pæn hastighed, som måske kompenserer lidt for trætte ben, og får det til at føles som om ”det går godt”, og denne dag havde vi også medvind.

Gennem Palma – ind til supermarkedet i Portal Nous (sandwich) og hjem til Palma Nova.

13. Feb. Onsdag.

 Vi havde besluttet en ”slapper-dag”.  D.v.s. snue lidt længere og måske køre en kortere tur. Så efter morgenmaden kørte vi en tur ind til cyklehandleren i Palma. Ikke langt fra det store stadion er der en forholdsvis stor cykelhandler, som kan præstere et rimeligt stort udvalg, og det er altid sjovt at se, hvad der ”trænger sig på” i denne del af verden. At komme hertil, betyder at køre til Cala Major og videre til Genova – hvilket igen betyder vi skulle forcere den lille stigning, vi så ofte harkørt for at komme uden om byen. 2 Km som stiger 100 m, og det sætter lige gang i systemet.

Da vi senere kørte videre fra cykelhandleren, var det mod Establisments, hvor vi kørte mod Calvia, d.v.s. over ”Es Burotell”, som er en lang, ikke særlig stejl stigning, med 200 højdemeter, hvorefter der kommer 8 Km, som falder behagelige 3% hele vejen til Calvia.. Derefter var det bare med ”Motorvejsbakken” uden for Palma Nova og hjem.

14. Feb. Torsdag.

Igen havde vi talt om, hvis vejret var med os, at køre den lange tur over Puig Major. Det var dog ikke et ”must” for os at komme herop, da vi har kørt den flere gange før. Men det er det højeste punkt hernede (+ 900 m). Så derfor – men også fordi det er en speciel smuk tur.

Beredt på at det kunne blive en lang dag, startede vi allerede før kl. 10.00. Himlen var med ca. 50% skyer, og oppe over bjergene lå der et pænt lag mørke skyer. Den alternative plan til ”Puig Major” var at køre ud mod havet og med kyststrækningen ned forbi ”Deia”.  Begge ture forudsatte vi skulle op over Soller, så den endelige beslutning om hvilken vej vi kørte, kunne der ventes med et par timer endnu, indtil vi stod i Soller by.

Igen startede dagen på de trafikerede veje nord om Palma og videre med hovedvej C-711 direkte mod nord. Hovedvejen er en del trafikeret, men med god plads til cyklister i siden af vejen. Efter vi har Palma bag os går det stort set lige ud i ca. 15 Km., indtil vi når afkørslen til Soller-stigningen. Den motoriserede trafik har muligheden for at fortsætte lige ud gennem tunnelen og spare 7 Km, mens vi andre tager hul på den opstigning vi er kommet her for.  

5,1 Km med 5,2% i snit. Stigningen er ikke uden grund, nok den mest omtalte på Mallorca. Mange serpentinersving, op igennem olivenlunde, og hele tiden et godt udsyn – både frem og tilbage.

Da vi når op på toppen (501m) er ”bjerg-point-banneret” ved at blive monteret. ”Vuelta a Mallorca” kommer forbi her senere i dag, og der er bjerg-point at hente her.

Herefter var det nedad på den ”kolde” side (skygge og skov) af Soller, som de sidste Km løber sammen med den større vej, der kommer fra tunnellen og stadigt går pænt nedad, så der opnås en pæn hastighed, lige ind til Soller by. Nedkørslen er ca. 10 Km og falder over 450 m.

Nu skulle beslutningen om den videre tur træffes. Det var dog ikke vanskeligt. Med ”Puig Major” indhyllet i en stor sort sky blev den hurtigt udelukket, så turen gik mod Deia, og kystvejen til Valldemossa.

Fra Soller by går vejen stort set direkte mod vest, og over godt 4 Km skulle vi så kravle et par hundrede meter opad igen. Flere gange kastede vi et blik tilbage over skuldrene og så de sorte skyer i baggrunden over de højere bjerge, som bekræftede rigtigheden i vort valg.

Kystvejen fra Soller til Valldemossa er ca. 20 Km., og nøjagtigt midtvejs kører man ind i den lille idylliske by Deia, hvor vi tidligere havde været på en lille café med udsigt. Cafeen havde vi igen udset til at være det ste,d vi ville spise frokost. Temperaturen var 14° C, så med en plads i læ, kunne vi godt sidde udendørs til dagens sandwich, cola og kaffe. Samtidigt vidste vi at ”Vueltaen" i dag skulle køre den samme vej, blot modsat, og det kunne jo være meget fedt og få et glimt af profferne i aktion.

Vi valgte dog at køre videre efter en stund. Fra Deia stiger vejen yderligere et par hundrede meter over de næste 10 Km til Valldemossa, og vi kunne begynde at se folk samle sig langs vejen, og regnede med at møde ”cykleløbet” inden længe, hvilket skete efter ca. 2 Km. Først et par motorcykler, dernæst et par biler. Så flere motorcykler og feltet delt i 2 afdelinger. Så endnu flere biler og motorcykler, og i løbet af mindre end et minut var hele karavanen for længst forbi. Vi stod et sted i et blødt sving, hvor vejen faldt en smule, så der var godt knald på cyklerne, og man kunne høre bremserne arbejde og små udskridninger, da de skulder ved skulder passerede os med høj hastighed.

Herfra havde vi ca. 45 Km hjem. Cykelrytterne skulle den anden vej rundt, hvilket betød i hvert fald 25 Km mere, og de skulle over både Soller og Valldemossa, og herfra køre samme vej hjem som os. Vi talte om det kunne være sjovt at nå hjem før dem og se opløbet, hvilket vi så satsede på. Esporles, Establisments, Calvia – vi kunne mærke feltet hele tiden nærmede sig baqfra, ved at officials, der regulerer traffikken, kom forbi på deres motorcykler og gjorde klar i til afspærringer.

Vi nåede det, og var faktisk i god tid til at se feltet kom strygende ind til opløbet på løbets sidste etape på strandvejen i Palma Nova.

Vi havde været afsted i små 6 timer, havde trods alt været heldige med vejret og haft en fantastisk tur.

15. Februar. Fredag.

Skydækket var tykt og nogle steder lidt mere mørkt i farven end vi brød os om, så der var ingen hast med at komme af sted. Vi havde dog bestemt ikke at cykle i morgen Lørdag, så vi skulle gerne af sted på en lille tur i dag.

Kl. 10,30 drog vi af sted mod Andratx for at køre videre ud til havnen (Port d'Andratx) for at se området herude, hvor vi ikke havde været før. Fra Palma Nova betyder det ca. 25 Km og en tur op over Rafal Blanc (240 m), hvorfra det går nedad resten af vejen til Andratx.

Selv på Mallorca er der ikke meget liv i en lystbådehavn i uge 7, men jeg kan levende forestille mig aktiviteten her,  på en varm sommerdag.

Fra havnen var det samme vej tilbage igen til Andratx, igen op over Rafal Blanc og til Capdella, hvor vi drejede fra for at køre ind over Galilea. Turen op er 8 Km. Først 3 Km, som er næsten fladt, fulgt af 5 Km som stiger godt 300m, men det var på solsiden og i læ, så det blev en dejlig varm tur op i det lidt kølige vejr. Fra toppen var der 4 km til Puigpunyent, hvor vi midt I byen, strøg direkte ind på en cafe for lidt frokost og en varm kaffe.

Og hvad var så mere naturligt end at afsutte ugen, lige som den var begyndt – med ”Militærbakken”, som efterfølgende betød, at vi kom gennem Genova og ned på strandvejen i Cala Major, og herfra er der kun 9 km til hotel Aqua Sol i Palma Nova.

Det var den sidste tur i denne omgang, så i denne anledning var dagens kolde øl” opgraderet til et glas Champagne – med tak for en god uge

.

16. Februar. Lørdag.

Cyklerne blev pakket ned i kufferterne igen. Bagagen samlet i hotellets reception, så man føler sig lidt hjemløs. Vi skulle først med bussen fra hotellet kl. 20.00, så der var rigeligt tid at tage en tur ind til Palma og se sig om.

Mallorca er en fantastisk ø med rigtigt mange muligheder for aktivitet. Jeg tror vi var de eneste der medbragte cykler i flyet,men bagagebåndet viste rigtigt mange golf-bags. Cykelmulighederne er utallige, og fra Palma Nova, hvor vi boede, er der access til det hele. Mod vest og nord, hvis man ønsker at komme lidt op I højden og mod vest, hvis det er de flade ture, der kalder. Der er rig mulighed for at arrangere ture efter ethvert behov. Det er ikke de højeste bjerge, men dog store nok til at give rigeligt med udfordringer. Vejene er af høj standard og naturen flot og indbydende.

Igen lykkedes det Sterling at smadre en cykelkuffert.  Et hjørne på 10 x 20 cm var simpelthen slået helt bort, men heldigvis intet at se på cyklen. Og kufferten betalte forsikringen – men alligevel. Det er efterhånden én kuffert om året. ?