Retur til Cykling Gran Canaria 2016

 

 

Vandretur til og omkring Roque Nublo på Gran Canaria

Tirsdag d. 1 marts 2016

 

Under vor cykelferie på Gran Canaria 2016, havde vi afsat en dag, hvor vi gerne ville vandre.  Vi havde bl.a været på turistkontoret for at undersøge muligheden for vandreture på øen. Enten på egen hånd – hvis der fandtes materiale, der kunne guide én – eller evt. gennem en turarrangør. ?

Materialet til ture på egen hånd var ikke imponerende, så vi besluttede at forsøge med en turarrangør der hedder  "Joselitomoves”, anbefalet af turistkontoret. .  Det viste sig at være et rigtigt godt valg, hvor vi inden turen kommunikerede lidt med Jose over Email, om forskellige ture, sværhedsgrader o.s.v.

Vi havde tegnet os på turen ”Highest Peaks in the center” som skule bringe os op i højderne, og bl.a. ganske tæt på ”Roque Nublo”, Gran Canaria's vartegn.

.

 

 VI blev samlet op lige foran hotellet som de sidste i en gruppe på 20, og så var der ca. 1 time i bus mod øens midte, til ca. 1400m højde.  Og som en lang slange bevægede vi os nu gennem landskabet. Forrest Jose og bagest hans kone. Undervejs var der forskellige stop, hvor Jose meget engageret fortale om planter – udsigten – historier fra fortiden osv. Alt sammen på 3 sprog.  Flamsk, Tysk og Engelsk. Størstedelen af gruppen var fra Belgien, og havde tydeligvis deltaget på hans ture flere gange.

 

                

 

Vejret var 100% med os. Undervejs i bussen blev der gjort opmærksom på at den planlagte tur kunne risikeres ændret, hvis ikke der kom opklaring. Da vi tog hjemmefra var hele øens top indhyllet i tykke skyer, og det så ikke særligt positivt ud. . !!??

Da vi steg ud af bussen var der stadig store skyer, som periodevis indhyllede hele området og tog alt udsigt, men langsomt som vi bevægede os fremad, klarede det op. Skyerne blev færre og færre, og endte i en fuldstændig opklaring.

Efter ca. 1tim40min nåede vi frem til en lille lysning, hvor vi skulle spise vor frokost. Her var der fuldstændig læ, og himmelen var blevet helt blå. Så med ”Roque Nublo’s” bagside bag os, og en udsigt der rakte helt til byen ”San Nicolas” på Gran Canarias vestside, og med ”Tenerife” og ”Teide’s” snebelagte top ude i horisonten, kunne der ikke vælges bedre rammer til en picnic.

 

   

 

 

 

Herfra manglede vi så endnu ca. 130 højdemeter / ca. 45 min. inden vi kom ind på selve plateauet omkring ”Roque Nublo”. Helt tæt på virker selve klippen og plateauet omkring klippen meget imponerende, og man får en forståelse for, hvorfor "Guancanerne" som urfolket her kaldes, havde dette område som et helligt område til deres religiøse ritualer og ofringer

 

Fra plateauet omkring "Roque Nublo" (17434m) var der også udsigt til "Pico de las Nieves" (1949m) og militærbasen/observatoriet på dens top.  Selve klippen (Roque Nublo) rækker op i 1803m, og var denne dag også mål for mange klatrere, der ville helt op på toppen.

 

 

 

 

 

    

 

    

 

          

 

    

 

     

 

Vi har flere gange set klippen på afstand, når vi er cyklet forbi, og fra vejen/P-pladsen  (GC600/hvor vi efterfølgende skulle samles op af bussen) kan man faktisk gå op til den på en god ½ times tid, hvilket betød at vi så her kom ind i lidt mere gående trafik – frem og tilbage til P-pladsen.

 

Alt i alt var turen en rigtig god oplevelse. Vi havde ikke været så tæt på ”Roque Nublo" før, og man får naturen ind under huden på en anden måde, når man er til fods.  Og stor ros til Jose for at styre tropperne på den måde han gjorde.

Så var det bare bussen tilbage igen, men en lille indlagt pause i ”Fataga”, hvor vi, foran kirken, skulle skåle i ”Gran Canarisk Honning-Rom” inden de sidste km tilbage til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retur til Cykling Gran Canaria 2016