Cykling I Axarquia-provinsen, Costa del Sol, Maj 2005
Igen i år var vi så heldige at kunne indpasse en tidlig forårsuge (uge 19) til et ophold i Axarquia provinsen på Costa del Sol, Sydspanien. At vi så samtidigt var rigtigt heldige med vejret gjorde ikke oplevelsen mindre god.
Som sidste år havde vi lejet en bil fra lufthavnen til at transportere os og vor bagage (2 cykelkufferter) til Almachar, hvor vi igen skulle besøge/bo hos Lottes datter. Billeje i Spanien er særdeles rimeligt, og lejen for en uge er faktisk samme pris som en Taxi frem og tilbage til lufthavnen ville koste. (50 Km). Jeg havde lejet bilen via internettet på forhånd uden at være helt klar over hvilken type det blev. Det viste sig at være en Opel Corsa, og jeg skal love for, at der er godt fyldt med to cykelkufferter i bagagerummet. Men det gik fint.
Her fotograferet uden for "vores" bolig. Vi trækker de første 50 m., med næsten 20% hældning.
Fra
sidste år kendte vi området godt og turene vi kørte de 2
første dage var en ”genudsendelse” fra sidste år, hvor jeg vil
henvise interesserede til at læse sidste års beretning, hvis de vil vide mere.
Eneste
forskel var at temperaturen. I år kravlede den op på ca. 35 grader
midt på dagen, og hvis man som jeg prøver at køre lidt ræs
på stigningen op mod Comares (7 Km, som lægger ud med næsten
2 Km med 12,8% stigning) skal man regne med, at det kan give lidt bagslag senere
på dagen, Især hvis man ikke husker at drikke tilstrækkeligt.
Her var resultatet, at jeg på dagens sidste stigning, som er 14 Km fra
”strandvejen” i Rincon til Monclinejo, totalt udbrændte 1 Km før
toppen, og dårligt kunne slæbe mig over toppen. Heldigvis går
de sidste 4 Km nedad på rigtig god vej, med 60 Km i timen.
4.-dagen holdt vi cykelfri.
Restituerede og nød vejret og nåede nogle af de mange andre ting,
man ska,l når man nu holder ferie i det Sydspanske. Og samtidigt planlagde
vi den efterfølgende dags tur som skulle være denne uges ”konge-etape”.
Bourgonvillen blomstrer, appelsinerne
og citronerne hænger tungt fra træerne og
alt ser frodigt ud, men,,,,,,,,, -
desværre er spaniolerne
ikke for gode til at rydde op efter sig. Man kunne fristes til at kalde nogle
af dem nogle svin. Overalt langs vejene ligger der plast - glas- og andet
affald. Vel går det stærkt I området, og der er god gang i
byggeriet, men alt ville være meget mere indbydende, hvis det ikke var
for dette svineri.
Axarquia-provinsen som strækker sig fra det østlige Malaga og yderligere 50 Km mod øst og ca. 40 – 50 Km ind i landet, er et rigtigt godt cykelområde, og af en størrelse så man i løbet af en uges tid, med daglige cykelture kan komme rundt i hele området. Vejkvaliteten er meget svingende, og flere steder mangler asfalten på 70-80% af vejen, som så også er fyldt med store huller. Men også mange steder er der fin ny asfalt. Det betyder, at man skal være meget opmærksom, når man med stor fart kommer nedad, og så pludselig støder på en strækning med den dårlige belægning.
Onsdag d. 11 april var dagen
vi havde planlagt at køre dette års ”længere” tur. Forventningerne
var over 120 Km., med mulighed for at korte af, hvis der var flere stigninger
end forventet eller turen på andre måder blev for anstrengende.
Efter et solidt morgenmåltid drog vi af sted ad den særdeles kuperede
vej fra Almachar mod Velez Malaga og ned på strandvejen ved Torre del
Mar. Strandvejen er i en fin forfatning, men der er alt for meget trafik, især
af den tunge slags, og selv om spaniolerne viser meget hensyn er de i området
endnu ikke så vant til cyklister. Dette betyder du skal være opmærksom
på de som oftest ikke ser dig og selv hele tiden skal holde øje
med om de drejer ind foran dig, eller åbner en bildør lige ud i
siden på dig m.m.
Efter ca. 20 Km på strandvejen
passeres Torrox og den næste halve snes Km mod Nerja, er en meget
flot stykke vej, hvor man kører nær vandkanten. Vi havde nu i alt
kørt 40 Km og umiddelbart før Nerja drejede vi ind i landet, op
imod Frigiliana. 7 – 8 Km ind i landet i ca. 300 m højde kommer vi til
denne lille charmerende by. Vel nok den mest ”turistede” i området, hvad
man også ser af priserne. Vi var her inde at købe lidt vand, og
fik 2 x 20 cl til EUR 1,60, hvilket var det dyreste vand på hele turen.
3 timer senere købte vi (længere inde i landet i Salares), 2 x
1,5L til EUR 1,10. Fra Frigiliana kørte vi mod Torrox, d.v.s 6 Km opad til små 500 m’s højde og derefter
ca. 7 Km nedad til under 200 m højde. Dette vejstykke på ca. 13
Km var absolut turens værste. Slalom-kørsel
mellem mega-store huller, og selv nedad var hastigheden sjælden over 20
Km/t. Den sidste Km er særdeles stejlt og vejen er her belagt med glat
cement. Fra Torrox gik turen igen mod nord, ind i baglandet, hele tiden med
områdets største bjerg i baggrunden, La Maroma (2079
m) (læs beretningen
fra sidste år, hvor vi besteg dette
bjerg).
Fra Torrox gik det mod Competa,
og Archez.
Netop ude af Archez er der en lang
14% stigning som leder os mod Sedella og Canillas
de Aceituno, som var denne turs højdepunkt. Her fra godt 700 m højde,
med en fantastisk udsigt over Vinuelasøen, som leverer drikkevand til
hele området her. Herfra går det så tilbage mod lavlandet,
syd om Vinuela by til Trapiche, hvor vi drejede fra for at køre i lavlandet,
langs den udtørrede flod til Benamargosa. Når vi kører i
de lidt højere områder er det druerne og oliven der er de fremherskende
bevoksninger, men her i de lavere områder står advocadotræerne
tæt. Vejret har i år været mere tørt end normalt, hvilket
man også tydeligt ser.
Allerede her
i april ser det noget afbrændt ud, og de lokale siger allerede nu, at
druerne ikke udvikler sig tilfredsstillende. I området her anvendes de
fortrinsvis til rosiner.
Efter 8 Km rimeligt fladt kørsel når vi Benemargosa og mangler så kun det sidste lille bjerg inden vi er hjemme. Men først en Cola og en sandwich på den lokale. 8 Km der stiger 375 m og derefter 7 Km der falder 250 m. en tur på 45 min.
I alt med pauser undervejs har vi været af sted i 7 timer, kørt 136 Km og 2380 højdemeter. Vejret fint og temperaturer over 30 grader. ”Det er såddan det skal være ”
I alt kørte vi i løbet af ugen 5 ture der tilsammen gav ca. 450 Km og 8373 højdemetere. Kun den sidste dag var vejret ikke helt med os. Nogle mørke skyer trak lidt sammen og gav lidt regn samtidigt med at temperaturen faldt til under 20 grader. Men det er nu de andre ture vi vil huske bedst.
De 5 Ture:
Tur 1. 7. april. Vinuelasøen rundt.
Almachar, El Borge, Cutar, Benemargosa, Riogordo, Periana, Vinuela, Trapiche, Almachar.
82,5 Km – 1487 hdm
Tur 2. 8. april.
Almachar, Velez-Malaga, Arenas, Daimalos, Corumbelo, Sayalonga, Algarrobo, Caleta, Rincon, Moclinejo, Almachar.
92,5 Km – 1573 hdm.
Tur 3. 9. april.
Almachar, El Borge, Benemagosa, Comares, Santopilar, Olias, Malaga, Rincon, Moclinejo, Almachar.
82,1 Km – 1810 hdm
Tur 4. 11. april.
Almachar, Velez-Malaga, Torre del Mar, Nerja, Frigiliana, Torrox, Competa, Archez, Salares, Sedella, Canillas de Aceituno, Trapiche.
136,3 Km – 2380 hdm.
Tur 5. 12 april.
Almachar, Moclinejo, Rincon, Benajarafe, Cajiz, Iznate, Benamocarra, Almachar.
54,7 Km – 1124 hdm.