Med Ikast-AM cykelafd. til Harzen Fra 8.- til 11. Juni 2006.
Med curseren på fotoet - får du text.
Det var nu 4 år i træk, klubben tog til Harzen, og da risikoen for at gentage sig selv i forhold til tidligere beretninger, er det den denne gang kortere, så billederne vil tale mere for sig selv. Jeg kan så kun opfordre til at læse de 3 tidligere års beretninger. (2003) (2004) (2005)
Den største
forskel fra tidligere år var, at vi i år havde 3 fantastiske dage
med høj sol og høje temperaturer. Nogle siger der er 220
regnvejrsdage i Harzen, hvad man godt kan forledes til at tro er rigtigt, da
alt er meget grønt og frodigt.
Weekenden inden
vi tog af sted havde området dernede været plaget af dårligt
vejr – regn og slud – og temperaturer ned til 3 grader, men i dagene op til,
havde vejrudsigten varslet højtryk, og rigtigt pænt vejr. Som vor
vært sagde - "I sidste uge havde vi 3°C og slud - i denne 30°C
og høj sol". Alting er sjovere i godt vejr, så det var med
stor fornøjelse og forventninger vi pakkede de korte cyklebukser og trøjer
(havde dog i reserve lidt varmt tøj, hvis…...?).
Succceen med
transporten fra sidste år blev gentaget. Bus med de bagerste sæder
fjernet så der var plads til cyklerne. Og planmæssig ankomst til
pension Hanneli i Sct. Andreasberg efter de små 600 Km, hvor ”krofatter
Uwe” var klar med lidt godnat-øl, kl. godt 24,00.
De efterhånden hjemmevante deltagere fandt hurtigt deres senge, og indkvarteringen
var hurtigt overstået. Klubbens succes med at arrangere denne tur er efterhånden
så stor, at det i år var nødvendigt også at indlogere
4 personer på nabohotellet.
Fredag 9. Juni.
”Brocken” har hvert år været på planen den første
dag, og i år heller ingen undtagelse. Kvaliteten af vejbelægningen
er faktisk mindst lige så dårlig som sit rygte (som anvendes over
for førstegangs-deltagere), og har ikke undergået forbedringer
siden vort første besøg for 4 år siden. Turen op var igen
første del af konkurrencen, som løb igennem de 3 dage. Igen i
år var Poul Erik første mand, og kørte faktisk op på
29 min. Et ½ min. senere Bjarke og som nr. 3 den senere samlede vinder
Peter. Peter havde forregnet sig lidt og gik død ca. 1 Km før
toppen. Som altid havde vi en kort pause, som i år kunne holdes under
åben himmel, med den forrygende udsigt der er heroppe fra. Dagens videre tur var lig sidste års og endte med
konkurrencens 2. del, som sluttede ved ”An der skiweise” uden for vort pensionat.
Enkelte nåede
herefter en tur på ”Rodel-banen” og flere nåede ”et stort stykke
kage” nede i byen inden aftensmaden, hvor vi oplevede en anden nyskabelse. Uwe
og Elke havde arrangeret ”ta’-selv-buffet”, som de var meget stolte af. Menuen
var spaghetti-bolognese, - og der var rigeligt.
Er sikkert serveret for
flere hold gæster siden da.
Lørdag 10. Juni.
Der var varslet
ændringer i ”Lørdags-turen”. Turens ”lange” tur. Antal Km. omkring
det samme, men måske lidt flere højdemeter og frokost/spisning et helt andet sted. Alle disse ændringer
blev vel modtaget, incl. de godt 4 Km på grusvej.
Selv Torben blev lidt overrasket over at se vejbelægningen, men måtte
indrømme vejen heller ikke havde været at finde på alle kort.
Men som flere sagde: ”Det er faktisk bedre end vejen op til Brocken”. -
Godt det var tørvejr.!
Frokosten blev indtaget efter godt 100 Km på en panoramaterrasse i Fridrichsbrunn. Et rigtigt godt valg, selv om vi først nåede frem kl. kvart over 3. Hjemturen indeholdt selvfølgelig den lille 3 Km m/12% og stigningen fra Braunlage til Sct. Andreasberg, hvor der på begge blev kørt race.
Traditionen
tro var der rødvin på terrassen til nr. 3, og hele aftenen en rigtig
god stemning. Og når de 4 sidste fra nabohotellet tilsluttede sig var
spisesalen fyldt 101%, men vi fandt alligevel plads rundt om de 3 spiseborde.
Der blev snakket, grinet, mobbet, pralet og overdrevet ”en lille smule” til klokken havde passeret 24, hvor Bent Åge skulle have sin fødselsdagssang. Enkelte holdt en times tid endnu, men flere gik i seng.
Søndag 11. Juni.
Vi havde alle glædet os til at køre Søndags-turen (som er uændret fra år til år) på helt tørre veje. Efter 4,3Km hvor det stiger 170m, nedad over godt 20 Km og et fald på ca. 600 m. Dette bevirkede også at hastigheden for nogle et enkelt sted passerede de 85 Km/t. Herefter videre til Osterode med knapt så høje hastigheder, så der også var tid til at nyde den smukke natur her. Gennem byen – hen om hjørnet – forbi lidt vejarbejde – og en lille pause inden den afsluttende tur, som ender med de berygtede 18% på Breiterstrabe op igennem Skt. Andreasberg.
Det var lige før jeg troede, jeg havde ”hul” nok til at køre den hjem, men blev hentet af Peter og Poul Erik 900 m før mål, lige der hvor de 18% starter op af Breiterstrasse. Dette var også rækkefølgen i mål, og P.E. måtte aflevere Harzen-trøjen til Peter. (om den blev vasket først fortæller historien ikke noget om ?)
Alt dette -
imens Lasse kørte op og ned ad vejen – på
den store klinge .!!
Og så sluttede vi (de fleste af os) lige med Herrenstrasse på 22% ved siden af, inden vi kørte på hotellet til bad, frokost – og efterfølgende de 600 Km hjem.
Endnu engang
en rigtig god tur – måske den
bedste. Stor ros til Torben, som står for den detaljerede planlægning
– og tak til alle deltagere for disciplin og humør. Det bliver svært
at gøre det bedre. !!
Ruten - Fredag 9 Juni. 103,5Km - 1779 hdm
St. Andreasberg-Braunlage-Elend-Schierke-Brocken-Schierke-Elend-Sorge-Wieda-Bad Sachsa-Bad Laterberg-St. Andreasberg
Ruten - Lørdag d. 10 Juni. 167,5 Km - 2851 hdm
St. Andreasberg-Wieda over Schiedberg-Zorge over Spitzenberg-Höhegiss-Benneckenstein-Tanne via Grüntal-Königshütte-Elbingrode-Rübeland-Altenbrak via dæmningen-Treseburg-Thale-Fridrichsbrunn (frokost)-Allrode-Stiege-Sophienhof-Höhegeiss-Braunlage-St. Andreasberg
Ruten Søndag d. 11 Juni. 60,1 Km - 892 hdm.
Nord ud af St. Andreasberg til Sonnenberg-Osterode-Herzberg-Sieber-St. Andreasberg