Huset i Ravoire

4 vandreture I Wallis, Schweiz

Juli 2005

 

 

 

 Vejret i Canazei var slået om i regn og tåge og havde fordrevet os fra Dolomitterne. Efter at have deltaget i cykelturen "TransAlp" i uge 26, prøvet lidt "Via ferrata" i Dolomitterne i uge 27, gik turen nu mod Schweiz, hvor Birthe havde lovet at planlægge et par vandreture for os. Undervejs mod Schweiz gjorde vi et par dages ophold ved Como-søen og fik mulighed for at opleve den storslåede natur, der er her, på nært hold.

Vi har nu efterhånden gennem flere år haft muligheden for at besøge Birthe og Michel i deres sommerhus I Ravoire, og med udgangspunkt herfra at tage på udflugt i bjergene heromkring i den måske allerflotteste del af Schweiz, Wallis. De har således været med til at give os nogle af vore allerbedste "bjerg"-oplevelser", hvilket vi er dem meget taknemmelige for.

I år blev det til 4 ture. Enestående og forskellige. Birthe havde allerede planlagt turene, hun ved vi gerne går over trægrænsen og, - sagde hun -, glædet sig til vi kom.Den opdæmmede Salanfe le Lac i 1925 m højde

10. Juli. - Salanfe Le Lac.

Kapellet i baggrundenUdgangspunktet hed "Van D'en Haut".  En campingplads som ligger kort efter byen Salvan (934 m), lidt nord for Martigny. Udgangspunktet var 1391 m højde.  Søen ligger i 1925 m højde, så der er knap 1½ time op. Stien er lidt mangelfuldt markeret,  hvorfor vi ind imellem kom til at gå lidt på den grusvej, der også fører herop.  Området var frodigt og grønt og bjergluften herlig. Efter en lille time får man det første syn af dæmningen og det lille kapel, der er bygget heroppe, og efter endnu ½ time er man helt oppe med udsigt over søen og "Dent de Midi" det imponerende bjergmassiv, der omkranser den.

Vi søgte ind på refugiet, og frokosten smagte dobbelt så godt her i de imponerende omgivelser.

BjerggederFrokost v/Salanfe

 

 

 

 

På turen ned var vi lidt mere opmærksomme på at holde os på stien, og fik lige en ekstra oplevelse. Bjerggeder på den modsatte klippevæg 30 - 40 m fra os. 15 - 20 stk.

Nede igen efter 4½ time og 480 højdemeter.

11. Juli. - Dent de Nandaz.

Med udgangspunkt i Haute Nendaz, (afkørsel i Sion) tog vi kabineliften op fra byen til "Tracouet". 10 min. tog det fra 1253 m til 2200 m

Tracouet liftstation i 2200 m højdeHelt op til liftstationen i 2200 m højde var der mange træer. Betingelserne for vækst er måske lidt specielle her, hvad vi også senere på dagen skulle få at se. Men rundt om den lille sø Lac Noir og straks opad på en god sti. Toppen "Dent de Nandaz" er 2456 m og turen hertil tog ca. 55 min. Hele tiden med en fantastisk udsigt. Ud over Rhone-dalen, hvor vi også kunne se næsten hjem (Ravoire). Eller mod Verbier (bagsiden), det berømte skiområde, med Mt. Fort som det højeste punkt (3329 m). Vi gik herefter på selve rygningen, først lidt ned - så op igen, med udsigt til begge sider til det næste og knapt så høje punkt "Pointe de Belavaux" (2456 m).

Dent de Nendaz 2456 mPå bjergrygningen mod BelavauxMig selv på Pointe de Belavaux 2456 m

 

 

 

 

 

Lotte & Birthe undervejs

 

Madpakke i det fri

En madpakke på en græsbevokset skråning i 2250 m højde er jo ikke det værste der kan ske.

Lidt længere nede så vi en anden af områdets specialiteter. Over 1000 år gamle lærketræer. Kringlede og krogede I væksten, men ikke særligt høje efter deres alder.

Lidt længere nede kan vi anbefale Rif. Balavaux. De serverer en udmærket "Fendant".

Og så var der stadig godt et par timer helt ned til Haute Nandaz. Ialt var turen 5½ time / 445 hdm.Cabane Brunet

12. Juli. - Cabane Brunet - Col De Avouillons  Kongeørn v/Cabane Brunet

Turen i dag blev også lidt speciel fordi vort udgangspunkt lå så højt. "Cabane Brunet" kommer man ikke sådan lige forbi hver dag. Ud gennem "Val de Bagnes", dreje fra efter en lille by der hedder Lourtier og så op ad bjergsiden på små snoede grusveje til godt 2100 m. På vej mod Col de Avouillons

Turen herfra til "Col de Avouillons" (2647 m) var en tur på 1 tim 40 min. På en ellers solfyld dag kom vi den sidste ½-del af turen til at gå i skygge ind under bjerget, så vi gik godt til for at holde varmen. Som altid når man kommer op i et pas, giver det et lille sug I maven når udsigten på den anden side åbenbarer sig. Her bredte gletschen "Glacier de Courbassiere" sig foran os i et imponerende syn. Gletschen har sin begyndelse i "Grand Combin", hvis hvide top, vi i glimt så imellem skyerne. Heldigvis var vi nu i sol igen og de 150 m nedstigning på den anden side - til selve gletschen - var en ren fornøjelse.

 

 

Glacier de Corbassiere

 

 

 

 

 

 

 

Efter madpakken var vi nu klar til turen rundt om/uden om "Becca de Sery" (2828 m) som ville lede os tilbage til turens udangspunkt "Cabane Brunet". Det var 1½ time som hovedsageligt gik nedad, bortset fra sidste stykke hvor vi faktisk skulle 100 m opad igen.

Nyder udsigten.Ialt en tur på 4½ time  og 785 højdemeter

Og så havde vi fortjent det - ½ L liflig fadøl - og en lemon til chaufførenFortjent.!

13. Juli - "Zinal" - "Refuge du Petit Mountet".                                                                 

Vejrudsigten havde sagt at vejret ville bedres dag for dag, hvorfor denne tur var gemt til sidst, som værende den der forløb i mest udsat terræn.  Højt- og ind under de høje bjerge.

En god times kørsel gennem Rhone-dalen til Sierre, mod syd gennem "Val d'Anniviers" og "Val de Zinal" til byen Zinal. Undervejs hertil talte vi meget om sidst vi var her, hvor vi dårligt kunne gå herfra.  Fra Zinal (1675 m) med kabineliften op til "Sorebois" som er navnet på bjergstationen i 2438 m. Herfra går det langs- og på bjergskråningen mod "Petit Mounet". Det går lidt op og lidt ned, men ingen drastiske ændringer i højden. Hele tiden med en fantastisk udsigt,  Weisshorn, Zinalrothorn og Ober Gabelhorn rejser sig majestætisk i horisonten. Desværre var Matterhorn væk i skyerne, men skulle ellers også kunne ses herfra. Incl. madpakken som blev indtaget undervejs var det en tur på 3½ time til rifugiet

Vand skal der til

Fra "Petit de Mounet" var der 1tim40min tilbage til Zinal. En tur som samtidigt falder over 400 meter i højden. Gennem frodig skov og til tider lidt svuppende vådt underlag.

 

Vi havde I dag været undervejs i 5t45min og efter 4 dage I træk var vi nu ved at være godt brugte.

Lidt Adidas reklame på Petit Mountet

Den sidste Km. !

 

- så beslutningen for 14. Juli var ikke svær !!!!  Der var dømt afslapning - , liggestol - , soduku - , kryds- og tværs - og alle de andre aktiviteter man kan gøre uden at bevæge sig ret meget.

Endnu engang tak til Birte og Michel for deres gæstfrihed. For ikke blot oplevede vi igen de Schweisiske alper under kyndig "guidning", men for 5 dages samvær og de gode overraskelser fra "la cusine" og hvad dertil hører.

 

Lotte & Bjarke

 

Herunder højdekurven for 12. Juli.  Start I 2102 m højde - op I 2647 og tilbage til udgangspunktet

 Højdehurven for 12. Juli

..og højdekurven for 13. Juli. Efter svævebanen, starter I 2438 m og går tilbage til Zinal I 1675 m.

Højdekurven for 13 Juli.