Cykling i Marche
7 - 11 juli 2018
Lidt sydøst for regionen Toscana og syd for republikken SanMarino ligger regionen Marche. Et naturskønt område uden høje bjerge, men meget kuperet og varieret område. Vi havde valgt den gamle middelalderby Urbino som udgangspunkt for vore planer, som bl.a. var en tur til Pantanis favorit-stigning og en tur til SanMarino. Lad mig sige det med det samme: Man skal ikke tage til Marche for at cykle på gode asfaltede veje. Vejnettet er tæt på det værste jeg har oplevet i Italien, og selv større hovedveje har alvorlige mangler. !! Ialt kørte vi 3 ture i området som beskrevet nedenfor.
1. Monte Carpegna. Søndag d. 8 juli
Jeg må nok tilstå, at Monte Carpegna var det primære mål for mig, for at holde ferie i dette område. jeg havde hørt om/læst om bjerget, som var Pantanis foretrukne træningsbjerg, og jeg havde stor lyst til at cykle bjerget. Byen "Carpegna" gør også sit til, at gøre det til en at turist attraktion.
Urbino ligger på en bakketop, så uanset hvilken vej man kører ud af byen, er der størst chance for at de første 10km går kraftigt nedad.
Det var søndag så vi mødte en del cyklister - små og større grupper, alle ude på de forholdsvis dårlige veje, som overraskede os lidt.
(Det var den eneste dag vi mødte andre cyklister, så det tyder ikke på cykelturismen er slået rigtigt igennem her.)
Planen for dagen var godt 100km, og med start i Urbino i 440m højde gik de første 12km tjept nedad til ca. 100m højde. Herfra følger vi floden "Foglia" i dalen af samme navn - "Valle del Foglia" næsten helt til Carpegna. Det var 30km hvor vi i et konstant stigende terræn bevægede os op i små 700m højde, og kommer frem til foden af dagens stigning.
Klik !! - for at se billedet i stort format
Allerede på stor afstand ses Monte Carpegna, som er det eneste bjerg her der viser en blottet klippeside. Bjerget er 1415m højt, og der kan cykles op i1358m. Efter sigende var det Pantanis foretrukne træningsbjerg, og overalt ser man hans ord "Carpegna mi basta" (Carpegna er alt jeg behøver) skrevet på asfalt, skilte og klippesider.
Skiltningen er fin, og det er let at finde vej. Lige så ofte er "Il Cippo" nævnt, som er de lokales kælenavn for stigningen. ("Cippo" betyder stor sten, som henviser til et mindesmærke den tidligere fascist Benito Mossulini rejste til ære for sin nevø, som døde af leukæmi). Allerede fra start får vi en indikation, hvad det er vi har gang i. Den første ½ km med et gennemsnit på 11,5% og max 20%. Ialt er der kun 6,6km til toppen med en niveauforskel på 611m.
Når man kører ud af byen er der rejst en portal man kører igennem, som ligner en scene, hvor scenetæppet er trukken til side !!
Hele vejen op kører man i tæt skov. Store forstørrelser af avisartikler fra de gange stigningen har været med i Giro'en er vist som store plakater og først ved 1021 sker der noget. Et mindesmærke for Pantani, og en campingplads
Lige efter mindesmærket er vejen lukket af en bom, men cykler er velkommen til at fortsætte. Herfra bliver vejen smallere og mindre rengjort (fuld af grannåle) og stigningen tiltager kraftigt. Vi kører ind på en sektion, hvor Mercks åbentbart gjorde sig bemærket i 1973 - "Mercks Escape". - Herfra var Garmin ikke under 12-14%. For til sidst at komme op i det de kaldte "Piratens Himmel". Men herfra, er der også en god udsigt.
Udsigten fra Piratens Himmel
Nedkørslen tilbage til Carpegna, på den anden side bjerget, var lidt længere og knap så stejl, hvilket var fint, da vejkvaliteten heller ikke her var god. I samme højde som under opkørslen mødte vi igen en bom, som forhindrede bilkørsel på den øverste del.
Efter Carpegna fortsatte vi hjemad mod Urbino, som betød yderligere 15km nedkørsel, inden vi langsom begyndte at arbejde os opad i højden igen. Yderligere 2 små stigninger af 5km længde og 150 højdemeter blev forceret - alt sammen uden at komme igennem reelt bymæssig bebyggelse, og en lille café, som vi er vant til på vore ture i Italien. Vi kørte uden om Urbania, hvilket givet har været en fejl. Skulle være en flot gammel by, og havde sikkert også haft indbydende café'er. Men det ved vi så til næste gang. Langsomt tilbage til vort hotel og udgangshøjde på ca. 470m.
Ialt en meget vellykket tur på 102km og 2068 højdemeter. - og når nu vi ikke have mødt et eneste sted undervejs, hvor man kunne købe en kop kaffe, kørte vi direkte ind midt i den gamle by Urbino, hvor vi vidste sådant et sted fandtes !
Klik - for at se billedet i stort format. !!!
2. Gola del Furlo. Mandag d. 9. juli
Når man søger på andre cykelture og seværdigheder i omegnen af Urbino, vil man også møde "Gola di Furlo". En slugt som af floden Candigliano er skåret dybt ned mellem to bjerge. Slugten kan dateres tilbage til over 220 år før vor tidsregning, og en tunnel - hugget ud med mejsel i år 76 - har forbedret passagen. Slugten er i dag fuld passabel, selv om den hurtige trafik i dag ledes gennem bjerget på motorvej via 2 tuneller.
De første 10km kører vi direkte mod syd. Over samme distnce falder vejen ca 250m så det går fint derudaf på nognlunde asfalt. Vi passerer Fermignano og den gamle Romerske bro med vagttårnet. Ved siden af bron blev der i ca. 1407 bygget en papirfabrik.
Efter Fermignano er der en lille stigning og nedkørsel (200m op / 200m ned over 10km) inden vi i Acqualagna kører ind på Via Flemmina som fører os direkte videre på Via Furlo.
Et specielt og meget smuk stykke natur, som gennem årtusinder har fungeret som pas gennem de uvejsomme Appeninerbjerge.
Specielt at tænke på at såvel romerrigets soldater såvel som Mussolini passerede her. Selvom det give er blevet letter da vandet er tæmmet med den opdæmmede sø der blev bygget i 1922
Klik !! - for at se billederne i stort format
Efter Gola di Furlo kørte vi videre gennem dalen langs floden Metauro, som den var kommet til at hedde efter dæmningen ved Lago di Furlo. 15km forholdsvis fladt, kun afbrudt og forsinket 15 - 20 minutter af markedet i Fossombrone.
Vi drejede nu ind på SP 48, hvilket betød vi igen kom ud på landet, hvor der ikke er små landsbyer og Cafe'er. Men fra små 100m højde skulle vi op til den lille by Scotaneto i 350m højde. Herfra skulle vi løre over Monte Cesane hjem til Urbino. Det lykkedes os dog at komme med den forkerte vej ud af den lille by. Men efter at have kørt knap 1 km på en 19% (nedad) valgte vi at stoppe for at være helt sikker. Det var forkert, og kun én vej tilbage.
Den rigtige vej var skiltet, men på et meget undseeligt skilt. Det kan heller ikke have været en meget brugt vej. i hvert fald var den meget lidt befærdet og blev kun ringere og ringere, og til sidst fik vi gjort rigtig bekendskab med det de i Italien kalder "Strade Bianche" (hvide veje - som betyder ingen asfalt). Men forsigtig kørsel bragte os de 8 km frem til rigtigt asfalt igen og igennem det kuperede Monte Cesane, for til sidst at køre ind i byen fra vest - som gav et helt nyt view over den gamle smukke by. .
Ialt 75km og 1272 højdemeter.
Urbino - San Marino - Urbino Tirsdag d 10. juli
Med lilleputstaten San Marino inden for rimelig rækkevidde, ville vi selvfølgelig køre hertil. Som altid ville vi gerne have lavet turen som en "rundtur" - d.v.s. ikke samme hjem- som udtur. Men da vi i forsøget kom ind på en 16% nedkørsel med rigtig meget grus, som så ud til at fortsætte, opgav vi denne øvelse.
Klik !! - for at se billederne i stort format
På lidt større veje, og for det meste af rimelig kvalitet begav vi os så afsted. Dog var der et rigeligt kuperet, men urtoligt flot landskab. Og snart kunne vi skimte "Monte Titano" i horisonten. Byen, som har samme navn som republikken, ligger fantastisk smukt på toppen af det 756m høje Monte Titano. Som turist, er det en god ide at komme hertil med svævebanen p.g.a. parkeringsforholdene, men som cyklist giver det frihed til at cykle helt til toppen, hvilket vi også gjorde.
I San Marino, som er en by med gennemsnitlig 6000 turister om dagen, er det ingen problem at finde en restaurant/Café - så efter en let frokost, gik det hjemad igen mod Urbino
I alt fik fik kørt 94km og fik samlet 2127 højdemeter sammen i det kuperede, smukke landskab. Og så nåede vi lige forbi det lokale supermarked og lavede lidt indkøb af oste, skinke, tomater, pesto, noget godt brød o.s.v. til en aftensmad der blev indtaget på vor private terrasse, hvor de eneste møbler, var de fra værelset. Men skidt mde det. Udsigten til solnedgangen fejlede ikke noget
Byen Urbino Onsdag d. 11. juli
Vi havde valgt byen Urbino som udgangspunkt for vor ferie i Marche, ikke blot fordi beliggenheden var god, men også p.g.a. at byen betegnes som en af de mest velbevarede renessancebyer i Italien. Og vi havde en hel dag, til at fornemme stemning bag de gamle bymure.
Overalt møder man historier om den nok mest betydningsfulde mand Grev Federico Motefeltro, som i 1400 tallet havde en ide om at lave "L'unica cittá ideale" (den eneste ideelle by). Byen skulle være førende indenfor kunst, arkitektur, landbrug o.s.v. og han inviterede kapaciteter inden for alle områder til byen. Iøvrigt er maleren Raffael født i byen, og hædret med stort monument.
Måske derfor er byen i dag blevet en kendt og agtet universitetsby, med uddannelser i mange retninger. Vi oplevede hver dag studenter der fejrede deres graduering (med lauerbærkrans) med familier og venner på byens udendørs restaurationer.
Byen er særdeles velbevaret, og mest imponerende måske det store Palazzo Ducale, som dog var lukket p.t. p.g.a. sidste års jordskælv.
.
Klik !! - for at se billederne i stort format
Stemningsbilleder fra Urbino
...og fra Urbino, gik turen videre til Levico Terme, hvor vi skulle mødes med vore venner fra cykelklubben til én uges cykeloplevelser i Trentino !