Rom - San Marino 2019

Beretningen  fra sidste års "Rom - SanMarino 2018" kan med fordel læses sammen med denne. Ruten er 75% den samme, og beskrivelserne i flere tilfælde mere detaljerede.

Rom - San Marino 2019

I år 2. gang vi kørte denne tur, som med ændringerne blev

en cykeltur på 779 (737) km og 13170 ( 11970)  højdemeter

6 cykeldage        27. juni - 4. juli  2019

Med BikeItalien.

Af forskellige årsager (omtalt senere her i fortællingen) var dette års Rom - San Marino henlagt til juni måned. Men den daglige afgang med "Ryan-Air" var uændret det samme sene tidspunkt på dagen. Når man så tillægger 2 times forsinkelse og 1½ timers transport efter ankomsten, betød det ankomst til hotellet - nat kl. ca. 0200, hvilket ikke gav mange timer til søvn - morgenemad og samling af cykler. På første dag / første etape, ventede 149km, så det kunne være rart at komme afsted nogenlunde fra morgenstunden. 

"Castello Orsini" som var hotellets navn, gav også lyst til nærmere bekendtskab, hvilket må blive en anden god gang.

"klik" - for store billeder

28 juni, 1 etape   Nerola - L'Aquila.


På trods af vi var kommet sent i seng og vi først skulle have morgenmad og samlet cykler var vi klar til start allerede 09:35, og var det ikke fordi en klovn (læs: undertegnede) havde glemt sin cykelkæde i DK havde vi nok alligevel nået alting. Og hvor finder man en kæde i en lille landsby i Italien. 

Nå men vor følgebil skulle alligevel i lufthavnen for at hente den sidste deltager, som "Ryan-Air" havde nægtet adgang p.g.a hvad de mente var en el-cykel. (Elektrisk gear ???). Men "Ryan-Air diskuterer man ikke med !!!!. Heldigvis havde "Norwegian" et morgenfly.  -  Så hurtigt måtte Lotte (min tro følgesvend) overlade sin kæde til mig og tage plads i følgebilen, indtil en kæde blev indkøbt i løbet af formiddagen. 

I forhold til sidste år, var der ingen ændringer i ruten på 1. etape. (læs RSM 1918), og vejret var måske p.g.a. det fremrykkede tidspunkt (juni i forhold til ultimo august)  endnu varmere.  3 stigninger som i rækkefølgen blev længere og længere men også mindre og mindre stejle og mere medgørlige. Undervejs var der fantastiske udsigter over de 2 søer vi passerer, og som indbyrdes er forbundet via en tunnel under bjerget.

Grundet diverse forsinkelser, missede vi også vort planlagte spisested i "Fiumata" med ganske få minutter, hvilket betød vi måtte indlægge en lille omvej på 2 x 7 km, frem og tilbage,  langs "Lago del Salto" til den lille by "Borgo San Pietro", hvor vi fandt et lille hyggeligt sted helt ned til søbredden. 

Under frokosten var der trukket et tynd lag skyer op, hvilket havde farvet  den ellers blå himmel gråhvid. Alligevel var termometrets højeste temperatur, målt i solen på bjergsiden - 42oC, hvilket var lige over grænsen for det behagelige. 

Efter frokosten ventede dagens 3. og sidste stigning, som bragte os op i 1285m højde, med efterfølgende 30 km nedkørsel til hotel "La Compagnia" som var nyt for dette år,og som viste sig som et rigtigt godt valg. Ikke blot lå det på den rigtige side at "L'Aquila" men maden var en rigtig positiv overraskelse. Godt vi skulle have 2 overnatninger her. 

Hele dagen havde vi været næsten helt fri for andet trafik på vejene, og kun lige på det sidste stykke, hvor vi nærmede os "L'Aquila", var der trafik af betydning, dog uden det gav anledning til nogle problemer. 

29 juni, 2. etape.   Gran Sasso & Campo Imperatore

På mindre omfartsveje slap vi forholdsvis let gennem/udenom "L'Aquila". Og efter ca. 30 km kunne vi dreje at mod "Nationalpark Gran Sasso", hvor trafikken igen blev meget sparsom. Fra 1238m højde, gik det nu gennem "Santo Stefano" og Castel di Monte", hvor frokosten blev indtaget, hen over den store åbne slette, til afkørslen til "Campo Imperatore"  i 1650m højde - ca. 38km. Her var der opsamling, og de hurtigste fik så muligheden for at køre videre til toppen - 9,3km som gik op til 2121m. 

Hotellet, hvor Mousolinni sad fanget, og under dramatiske forhold blev befriet, er stadig at se, sammen med skiliften, da det også er et alpint skiområde. 

Den gamle borgruin "Calascio", anvendt i mange kendte filmset, fosøgte vi i år at komme lidt tættere på. Det gav lidt ekstra højdemeter. (se højdekurven)

"klik" - for store billeder

Gran Sasso bjergkæden er ca. 50km lang og 15km bred. Den er en del at appeninerne og det højeste punkt "Corno Grande 2912m som ses midt i billedet. Gletschen "Calderone", som stadig findes på nordsiden, forventes at tø helt væk i løbet af 2020.

Beplantningen i højderne er sparsom, men der er knald på farverne. 

Så skal vi have beslutte om vi skal helt op?

Hotellet på Campo Imperatore, hvor historien fortæller Mousollini sad fanget, og i 1943 blev befriet af Nazisterne. 




Observatoriet

Efter opsamling gik det nu igen nedad.  20km hjem til hotellet som fortrinsvis var nedkørsel. Igen for at slippe for alt for meget trafik, havde vi lavet en lille sløjfe, som indeholdt en lille stigning, som - viste det sig - var lidt mere stejl end forventet. Et par hundrede meter med +15%, som dog ikke sænkede humøret efter en fantastisk dag, og nu så tæt på hjemme. 

På toppen af dagens sidste lille (stejle) stigning. 

Evaluering af dagens tur, over Italiensk øl i passende størrelse

Og så endnu engang ind til dette hotels fremragende køkken, som overraskede alle. !!

30. juni - 3. etape. Gennem jordskælvsområdet fra  l'Aquila til Cascia.


Vi havde en lang svær dag foran os, så vi var igang allerede kl. 8:45. I forhold til sidste år, var ruten lagt helt om, hvilket betød dagens første stigning startede lige uden foran hotellet. 18km med en stigning på 650m. Forholdsvis medgørligt. !

"Valico delle Campannelle" passet er brugt mange gange til "Giro'en", men ellers mest kendt for i gamle dage at være hærget af røvere og banditter. En ældgammel forbindelsesvej gennem "Gran Sasso" massivet. I dag var der nu helt stille og roligt, inden vi samledes på toppen og kørte den korte vej ned til afkørslen mod "Lago di Compotosto"

Sidste år var vi også oppe ved søen (1313m), men vendte og kørte samme vej tilbage. I år skulle vi over den spektakulære bro (Tændstikbroen) og videre mod "Amatrice" som var epicentret for jordskælvene i 2016/17

Undervejs op til søen kører vi helt ind under én af de 3 dæmninger som er opført for at holde vandet på plads. Dæmninger der har været mange kontroverser om siden jordskælvet. Fra søen til "Amatrice" er der mindre end 25km. 

"klik" - for store billeder

Efter at have passeret søerne, kører vi også fra "Abbruzzo" ind i "Lazio", og efter 10km nedkørsel står vi umiddelbart foran den lille by "Amatrice". Eller rettere det der er tilbage af byen. De ca. 2500 indbyggere der boede her blev alle hjemløse under en serie af jordskælv mellem  d. 24 august 2016 og 18 januar 2017, hvor også 300 mennesker blev dræbt.  

2 billeder taget fra næsten samme sted. H.h.v. før og efter jordskælvet.  Byen er stort set væk. 

Ved byens indkørsel blev vi holdt tilbage af nogle brydske gendarmer, som kunne fortælle at man ikke kunne passere på cykel - kun i bil. Efter et par forsøg opgav vi at diskutere yderligere, hvorefter følgende blev iværksat......

1. Følgebilen og trailer blev tømt for alt bagage - kufferter, cykelkufferter o.s.v. - ud på fortovet. 

2. Vore cykler ind i trailer, og os selv ind i bilen. Der skulle køres 2 gange for at alle kom med.

3. Bilen kørte så de små 3km frem og tilbage igennem den "afspærrede" del, til en lille opsamlingsplads.

4. For til sidst at køre tilbage og hente vore kufferter. 


Turen gennem "Armatrice" var en rystende oplevelse. Byen var stort set udslettet. Vejen var fri, men på den anden side plankeværket som flankerede vejen, var der stort set kun dynger af murbrokker. BIllederne er fortograferet ud af bilens vinduer.

"klik" - for store billeder

Jeg var med første hold, som blev læsset af på den anden side byen, og så var der kun at vente til alle var igennem. 

Fra "Amatrice" var der ca. 15 km ned til vort frokoststed i Grisciano

Kort efter frokosten, og efter at have kørt fra "Lazio" ind i "Marche" påbegyndte vi dagens 2. stigning. "Forca di Presta". Oprindeligt var planen at køre gennem "Aquarto del Tronto", men vejen gennem byen var stadig lukket. Så kun på afstand kunne vi se de svære ødelæggelse også denne by havde været udsat for. 

I stedet drejede vi fra i "Trisungo" og kørte op gennem "Predilama" og "Pretare". Små byer, som nu var ødelagt og forladt. Men vi kørte også gennem "erstatningsbyerne".  Små kulørte barakbyer. 

Efter ialt ca 15km og en højdeforskel på 850, var vi nået til "Forca di Presta" som med en højde på 1550m, giver  et fantastisk panorama ud over "Sibillini-bjergene".  Og som samtidigt giver acces ned til de berømte "Piani di Castelluccio". "Castelluccios sletter". Passet er samtidig overgang fra "Marche" til "Umbrien". 

Efter ca. 3 km nedkørsel, står vi på selve sletten i 1350 m højde, og ser på den vigtigste årsag til hele turen blev flytte frem til ultimo juni måned. Foran os byen "Castelluccio" på en lille bakke (100m) midt på sletten. Nu også til dels ødelagt af jordskælvet i 2016/17 og forladt. Bag os det imponerende "Monte Vettore" (2476m) gold og barsk. Foran os den 15km2 blomstrende eng. Med blomster i lilla, rødt og gult. Et syn som folk kommer langvejs for at se. Og der var da også denne dag mange biler og mange besøgende i området. Blomstertæppet er fra Valmuer, kornblomster, tusindfryd og ikke mindst de meget berømte "linser".  "Lenticchia di Castelluccio di Norcia"

5 - 6 km gik det så hen over sletten, som faktisk er gammel søbund, inden den heftige lille stigning (3,5km med en stigning på 230m) mod "Passo Canapine". Inden man når helt op i passet drejer vi fra mod "Norcia", som er en fremragende 26km nedkørsel. Lige hvad man trænger til på denne tid af dagen. 

Vi havde nu tilbagelagt 120km, og p.g.a. alle trængsler været afsted i over 9 timer, så alle var meget interesseret i at finde den hurtigste vej til hotellet i "Cascia". Derfor valgte vi omfartsvejen uden om den gamle antikke by "Norcia", som ud over at rumme hisorier tilbage til romertiden, også er en af de byer der kan fremvise betydelige skader fra jordskælvet. På turen i 2018 var vi igennem byen. 

"Cascia" hvor vi skulle bo, viste sig at være en idyllisk lille by, som vi desværre ikke fik megen tid til at opleve. TIl gengæld var hotellet og maden rigtig fin. 

"klik" - for store billeder

1. Juli - 4. etape.    Cascia  -  Assisi

1km uden for byen, ventede dagens første stigning. En 10km unavngiven, men med godt 400 højdemeter. Og både den og de efterfølgende 10km nedkørsel var på små, smalle men udmærkede veje uden trafik overhovedet, men med "Umbriens" endnu grønne bakker og små bjerge på nethinden. Stigningen hjalp os også uden om nogle temmeligt lange tuneller.

"Forca di Cerro" var blot endnu en lille forhindring (9km med 400m stigning og tilsvarende nedkørsel), fortrinsvis i skov,  inden vi kunne trille ind i den gamle by "Spoleto". 

Vi er nu igen uden for jordskælvs-truet område. "Spoleto" ligger i "Zone 1" når man taler seismisk aktivitet, hvilket betyder "meget lav risiko". Det betyder også at byen er velbevaret og har historie langt tilbage i tiden. Vor plan var at finde "Ponte delle Torri", som er byens vartegn og derefter finde et sted til frokost. Vi fandt ind i den gamle by, og efter at have cirkuleret lidt rundt lykkedes det også at finde frem til den gamle Aquadukt.

Efter en god gang "Spaghetti alla Spolentina" og lidt efterfølgende cykling/vandring i de smalle og stejle gader,  lykkedes det også at finde en byport, hvor vi kunne komme ud igen. Derefter gik det ud af byen og på cykelsti - først til "Trevi", hvor vandposten på torvet gav passende og tiltrængt nedkøling, da temperaturen igen var, her midt på dagen, kommet op på ca. 40oC i solen. Dernæst mod byen "Spello",  hvor byens is-bar blev invaderet. 

Fra "Spello" var der ca. 12 km til vort hotel i "Assisi". Turen gik et par hundrede højdemeter op ad "Monte Subasio", hvor "Assisi" ligger i 424m højde, med udsigt over "Valle Umbra".

Som altid efter afslutning af dagens etape, var der "forfriskninger" i den gode størrelse som de forstår hernede.

Aftenen omfattede også en frivillig spadseretur ned gennem den gamle smukke by, til "Basillica di San Francesco d'Assisi" (Franz af Assisi).

2. Juli. - 5. etape.    Assisi  -  Urbino

Efter morgenmaden, som blev indtaget på hotellets tagterrasse, med udsigt over byens tage, var vi klar til afgang igen. Selvfølgelig først en langsom tur gennem den charmerende gamle by. Ned forbi "Basilicaen" igen, så vi kunne se den store bygning i fuld dagslys. Faktisk er der 2 kirker bygget oven på hinanden, hvor krypten i den nedre basilica (Basilica Inferiore) rummer resterne af "Franz af Assisi". 

"klik" - for store billeder

Fra "Assisi dykkede vi ned i dalen igen (godt 200m højde) , og kørte ca. en snes km, flankeret af smukt blomstrende solsikkmarker, inden "Appeninerne" igen trak os op i 650m et par gange. Men efter små 40km gik det igen nedad mod "Gubbio". "Gubbio" er endnu en af de mange se-værdige byer i dette område. P.g.a sin  sceniske fremtræden, er den brugt i mange film. Mest kendt er nok "Don Mateo" (Terence Hill som præst). Byen er også kendt for sit 450m høje juletræ (verdens største), som under højtiden er installeret på siden af "Monte Ingino" - bjerget som rejser sig umiddelbart bag byen.

Efter en tur rundt i byen, og ikke mindst en tur ind på det smukke "Piazza Grande", hvor et af de mest imponerende offentlige bygninger i Italien befinder sig. "Palazzo dei Consoli". Det daværende "Rådhus" - som nu er museum, og var en af de første bygninger med rindende vand. Bygget 1332 - 49

Efter forkosten i "Gubbio" (522m.o.h.) gik det opad - og over "Monte Ingino" (760m), og på nedkørslen herfra kørte vi fra "Umbrien" ind i "Marche".  Kort efter fandt vi ind på "Via Flamina".  En vejføring der kan føres helt tilbage til Romernes tid og som forbandt "Rimini" med "Rom". 

Efter yderliger godt 30 km nåede vi frem til "Gola del Furlo". En meget dramatisk slugt mellem 2 bjerge ("Mount Pietralata" 889m og "Mount Paganuccio" 976m, hvor floden "Candigliano" har erroderet sig ned, og i dag kontrolleret med en dæmning, således vejen altid er passabel. På det smalleste sted ser man endnu den håndhuggede tunnel (bygget ca. i år 76/77), med bevarede inscriptioner fra Cæsars tid. 

Efter "Furlo" fulgte vi vejen mod "Urbino". En stigning på ca. 300m som ikke voldte nogen problemer. "Urbino" er en gammel universitetsby, som helt har undgået krigens skader, og derfor er særdeles velholdt.  Universitets-studier i alle retninger,  som sikrer at der altid er megen ungdommeligt liv i gaderne. Vi cyklede en tur gennem de smalle, stejle gader, som stadig flød med konfetti fra den sidste fest/graduering. Inden turen gik ud til hotellet, beliggende 3 km uden for byen. 

3. Juli. - 6. etape.    Urbino  -  San Marino

"klik" - for store billeder

6. etape - sidste cykeldag. Ialt havde vi de foregående 5 dage tilbagelagt 639 km, og manglede nu blot ca. 95 + 15km. Varmen havde været hård, men heldigvis lod det til at temperaturen ville blive knap så høj i dag. Turen lagde ud med 3 km ind til "Urbino", som også var en stigning på ca. 100m.

Fra "Urbino" i 440m højde går det herefter 12km tjept nedad til ca. 100m højde. Herfra følger vi floden "Foglia" i dalen af samme navn - "Valle del Foglia" næsten helt til byen "Carpegna", i små 700m højde, og kommer frem til foden af dagens første stigning  "Monte Carpegna" 


Efter sigende var det Pantanis foretrukne træningsbjerg, og overalt ser man hans ord "Carpegna mi basta" (Carpegna er alt jeg behøver) skrevet på asfalt, skilte og klippesider.

Ofte er "Il Cippo" nævnt, som er de lokales kælenavn for stigningen. ("Cippo" betyder stor sten, som henviser til et mindesmærke den tidligere fascist Benito Mossulini rejste til ære for sin nevø, som døde af leukæmi).


Allerede fra start får vi en indikation, hvad det er vi har gang i. Den første ½ km med et gennemsnit på 11,5% og max 20%.  Ialt er der kun 6,6km til toppen med en niveauforskel på 611m.


Når man kører ud af byen er der rejst en portal man kører igennem, som ligner en scene, hvor scenetæppet er trukken til side !!

Hele vejen op kører man i tæt skov. Store forstørrelser af avisartikler fra de gange stigningen har været med i Giro'en er vist som store plakater og først ved 1021m sker der noget. Et mindesmærke for Pantani, og en campingplads.


Lige efter mindesmærket er vejen lukket af en bom, men cykler er velkommen til at fortsætte. Herfra bliver vejen smallere og mindre rengjort (fuld af grannåle) og stigningen tiltager kraftigt. Vi kører ind på en sektion, hvor Mercks åbentbart gjorde sig bemærket i 1973 - "Mercks Escape".  -  Herfra var Garmin ikke under 12-14%.  For til sidst at ende oppe i det de kaldte  "Piratens Himmel". (Il Cielo del Pirata) Men herfra, er der også en god udsigt.


"Carpegna" var også dagens frokost-sted. Ikke alle havde været på den skrappe stigning, hvilket betød at hold 2 var klar til at køre videre da hold 1 returnerede fra "Carpegna". Det betød også at hold 2 stort set slap for den regn hold 1 måtte døje lidt med efter frokosten. 

Fra "Carpegna"  gik det nu videre direkte nord på. En lille stigning, hvor vi på nedkørslen kørte fra "Marche" ind i "Emilia Romagna", og kort efter kunne se dagnes næste mål - "San Leo". 

"San Leo" er en lille by beliggende højt hævet på en klippe (589m) med et stort fæstningsværk. Med en forhistorie tilbage til Romernes tid og om- og tilbygget mange gange siden. Er i dag et yndet turistmål, og indrettet som våbenmuseum. 

"San Leo" er garanteret et spændende bekendskab, men i dag blot vært ved kaffe og kage midt på torvet, inden vi gav os i kast med sidste del af turen. Ca. 25km til "San Marino", men hvilke 25km. Fra 589m højde kørte vi ned i dalen (235m) hvor vi skulle passere flodlejet "Torrente Mazzocco", og op igen på den anden side. Først over Monte Maggio" (501m) og videre til "Monte Titano", som er navnet på det bjerg byen "San Marino" har hjemme. 

De sidste 15 km til toppen, foregik i selve Republikken San Marino", hvoraf de sidste 10 km var selve stigningen op gennem de små forstæder "Fiorentino" og "Murata" - inden man begynder at køre forbi de store P-pladser til de mange turister der kommer her. (2 Mill om året). 

Til sidst kører vi prarallelt med bymuren, forbi gendarmerne, og sniger os på cyklen igen op gennem gågaden til  den lille udsigtsplatform, hvor svævebanen fra dalen også lægger til. 

Turen var slut, og champagnepropperne sprang. Alle var en vild og meget storslået oplevelse rigere.


15km ned til hotellet, hvor vi om aftenen tog behørigt afsked med hinanden, og hvor der var let tilslutning til den store vej ud af "San Marino" dagen efter, hvor turen gik til lufthavnen. 

Kontakt til  Bjarke:   

liloba@youmail.dk