El Morche 2019

Store billeder = "klik" på billedet.!

Med Ikast-AM til El Morche, Andalusien. Maj 2019

Som destination for klubbens traditionsrige forårs-træningslejr var valget i år faldet på "Costa del Sol", og efter at have indhentet forskellige tilbud var valget blevet "Hotel Santa Rosa" i El Morche. Hotellet var bestilt, men logistikken med at komme frem var lagt ud til de enkelte deltagere. Af de 16 deltagere valgte 12 en løsning med "Ryan-Air" og 4 valge bilen for at tilbagelægge de godt 3000km til bestemmelsestedet.

Fredag d. 24 maj gik for alles vedkommende med transport og indlogering. Vi havde bestilt en bus, og de ca. 60km fra lufthavnen tog omkring én time. "Hotel Santa Rosa" var et mindre, ældre, men pænt og velholdt hotel, beliggende mellem Torrox og Veléz-Malaga. Placeringen var direkte på stranden, som det senere skulle vise sig, at vi fik rigtigt meget glæde af, og alle havde havudsigt. 

Lørdag d. 25 maj. Flertallet havde besluttet sig for at leje cykel, hvilket var foretaget over "nettet", og "cyclemalaga.com" kom som lovet til hotellet,  allerede kl 09:00. Egen saddel og pedaler blev hurtigt monteret, og inden kl 10:00 var vi undervejs på den første tur.

En forsigtig opstart, så cyklerne kunne testes, og vi selv lige kunne "komme igang". 10km langs kysten til "Nerja", og så alle op til - den nok mest "turistede" by i området - Frigiliana. Det var en stigning på 7km og små 300 højdemeter.  Her blev det til kaffe og en efterfølgende opdeling af holdet i "lang" og "kort". Efterfølgende fortælling er fra "lang".  "Kort" kørte samme vej hjem. 


                              "Klik" - for store billeder. !!

Fra "Frigiliana" var planen at køre ned til "Torrox", efterfulgt af stigningen op mod "Competá". Herfra gik det så igen nedad, helt til kysten - kun afbrudt af en frokost på torvet i "Sayalonga". 

De sidste 5 km kunne der "rulles af" på strandvejen - inden vi nåede hotellet. Vejret var i løbet af dagen gået fra let overskyet til skyfrit, så for de fleste var en hurtig omklædning og en tur middelhavet en kærkommen og tiltrængt afkøling. 

70km og 1272 højdemeter. 

Søndag d. 26. maj

Fra morgenstunden var der sol og blå himmel. En tilstand der fortsatte resten af ugen, som betød ivrigt brug af solcremen.

Med et hotel beliggende direkte på stranden, bliver de første og sidste km. hver dag, nogle "flade" af slagsen. Men fungerede udmærket som h.h.v. opvarmning og afrulning. 

Dagens plan var at køre til "Comares". En lille by på en bjergtop i 703m højde. Turen dertil gik først gennem "Velèz-Malaga" (en af de større byer i området) og ud langs "Rio Benamargosa" gennem Mango- og Advocado-plantager. Kort efter "Benemargosa" havde vi kørt 29km og stod i 150m højde ved foden af stigningen. Ca. 8km der stiger godt 500 med en lille nedkørsel undervejs.  Den første km er +10%, men bliver herefter mere medgørlig. 

Efter byporten er der et lille torv, hvorfra der er en fantastisk udsigt over området. 

Efter "Comares" var det samme vej ned, og opsamling i "Benemargosa". Herfra gik det via "Rosin-Ruten" over den lille stigning forbi "Cutar" og "El Borge".  "El Borge" er også kendt som "Rosin-hovedstaden", da byen er en af de største producenter af "Muscatel-rosiner", og i omgivelserne kan man også se mange af de små "bure", hvor man soltørrer rosinerne. 

Fra "El Borge" var der ikke langt til "Almachar", hvor vi havde aftalt at mødes med resten af holdet (som kom frem i bil) til frokost, og med Sanne (Lotte´s datter som er bosiddende her)  som  havde reserveret bord til os alle. 

Ankomst "Almachar"

Fra "Almachar" var der så ca. 30km hjem til "El Morche", som hovedsageligt var nedad. Og efter 92km og 1570 højdemeter, så er der jo ikke noget som en kold øl i strandkanten, og en hurtig dukkert. 

77km og  1436 højdemeter

Store billeder = "klik" på billedet.!

Mandag d. 27. maj

Dagens rute skulle bringe os lidt tættere på de høje bjerge, som ind i mellem var vor udsigt mod nord. Ved foden af "La Maroma" som er det højeste punkt (2069m) i den lille bjergkæde "Sierra de Tejeda" ligger en lille by "Canillas de Aicetunno" (634m højde) som var målet efter dagens første stigning. Stigningens begyndelse nåede vi eft. ca. 1 time, og efter endnu godt ½ time var der samling på café'en i den lille by.    

Efter kaffepausen gik de næste ca. 30km videre parallelt med "Sierra de Tejeda", som betød vi ikke mistede ret meget højde, og vi havde fin udsigt til de højere bjerge og  "La Maroma". Vi passerede de små byer "Sedella" og "Salares", og kørte ind i "Competa", som ligger umiddelbart før nedkørslen til kysten, for at spise frokost. 

Så var der jo sådan set kun en forrygende nedkørsel, efterfulgt af 5km på strandvejen, inden vi igen holdt ved hotellet i "El Morche"og på forunderlig vis, var der igen nogle der havde tænkt på kolde øl på stranden - og der var rigeligt tid til at bade og hygge lidt på hotellets terrasse, som var i umiddelbart tilslutning til stranden. 

77km og 1436 højdemeter. 

Store billeder = "klik" på billedet.!

Tirsdag d. 28 maj

Som hver dag, var vejrudsigten helt i top, og udsigten til solopgangen fra vor terrasse blev krydret lidt af den megen aktivitet der var fra de mange "mursejlere" der holdt til i nabobygningen (ruin). 

På dagens planlagte tur var der mulighed for både lang og kort. Turen beskrevet her er den lange (ugens længste) på små 130km, hvor vi også kom lidt mere op i højden, og som vi var 8 deltagere til.

Vi fandt et lidt mindre vej (arbejdsvej med middelmådigt asfalt) som ledte os et stykke ind i landet, uden at komme gennem den større by "Veléz-Malaga". Derefter gik det øst om den store opdæmmede sø "Viñuela".  Dog med et lille afstikker ind i den lille by af samme navn, som udover meget stejle gader, også skulle være den mest moderne by i provinsen, og også kendt for sin "Tomatsuppe".

Efter 42km nåede vi til "Periana", hvor der lige inden byen var en udsigtsplatform med glimrende udsigt over "Embalse de la Viñuela", som er det lokale navn på den 6,2 km lange sø. Dæmningen er opført i årene 1982-89, og vandet anvendes både til landbrug og som drikkevand. 

Temperaturen var fin (+30oC i solen) , og da vi ikke kendte mulighederne for at supplere med drikkevarer senere på turen, kørte vi ind i byen til et lille supermarked, og fyldte depoterne med frugt og drikkeligt. Et par km efter "Periana" begyndte den egentlige opstigning til passet "Puerto del Sol". Vi var allerede i ca. 550 m højde, og de næste 7 km steg til 1085m med 7% i snit og max. 16%. Hele tiden med udsigt til olivenplantager og blomstrende "gyvel" og "nerie".  

Passet "Puerto del Sol" nåede vi efter ialt at have kørt 53km. Terrænet heroppe var lidt mere goldt og barskt. Træer og buske mere sparsomt og flere klippepartier brød synslinien. Men vi var i 1085m højde, og skulle tilbage til kysten, så hjemturen måtte blive hovedsageligt - nedad! 

Efter ca. 6 km kørte vi ind i den lille by "Alfarnate" i håbet om at finde en mulighed for forkost. Byen var fuldstændig uddød, og kun en enkelt bar, som ikke havde spisemulighede. Først 3 km senere i den endnu mindre by "Alfarnatejo" (400 indbyggere) fandt vi en glimrende restaurant "Los Pirineos" som formåede ½ grilkylling og pommes - som var dagens tallerken - til meget billige penge. 

Og forunderligt nok - efter 123km og 1767 højdemeter, ankom vi lige i rette tid til hotellet. !

Onsdag d. 29 maj. 

Efter frokosten gik det igen nedad - på særdeles god asfalt. Først ved ca. 72km mødte vi den lille stignin - 2km som stiger små 100m - til vist nok et lille pas de kalder "Puerto Sabar" i 590m højde.  Videre ned gennem "Riogordo" og forbi afkørslen til "Comares" vi havde kørt forleden. Herfra var det den samme vej hjem gennem "Benemargosa", hvor der var basis for en lille is-pause, og videre ned gennem "Vélez-Malaga" - langs kysten tilbage til "El Morche". 

Når man bor samme sted én uge, kan det ikke undgåes at nogle af turene bliver tilbagelagt på de samme vejstykker. Men er der bjerge undervejs, er det blot at køre den anden vej rundt - og turen bliver én helt anden. Det var planen denne dag, hvor vi alle skulle afsted på en lidt længere tur. De der ville køre "lang", startede blot dagen med en lille ekstra stigning, hvorefter vi alle igen skulle rundt om "Viñuela-søen" - denne gang blot "med uret". 

Det betød at turen lagde ud med 13km strandvej, hvorefter vi drejede af mod "Iznate". Vi skulle op i ca. 375m højde, inden vi kørte ned til byen og efterfølgende videre til "Benamocarra". 

Herfra fandt vi over til hovedvejen mod "Benamargosa" og op til "Riogordo" og videre over det lille pas fra i går "Puerto Sabar".

Nu var vi i nærheden af hvor vi mente vi skulle mødes med de der var kørt mere direkte. Og det kom til at ske i den lille by "Mondron", hvor vi efter en unødvendig tur - ned og op af de meget stejle gader -  fandt frem til det sted de var, og hvor vi kunne spise frokost. 

Området omkring "Mondron" er også kendt for sine op til 1000 år gamle oliventræer. Under alle omstændigheder var der mange oliventræer, og en fantastisk udsigt over området helt ned til "Viñuela-søen. 

Fra "Piriana", som var dagens højeste med sine 585m, gjorde vi et kort hold på udsigtspuntet. Herfra var der små 40km hjem, som fortrinsvis var nedad. 

Nedkørslen gik så godt, at vi faktisk smuttede forbi den planlagte afkørsel, men fandt få km efter ind på rigtig vej igen. Videre ned gennem "Vélez-Malaga" og de sidste 7km hjem med strandvejen. 

115km og 1739 højdemeter. Igen en god dag. !

Torsdag d. 30 maj.

...og som hver aften, havde vi en kort briefing-/planlægnings-runde, hvor vi rundede dagens begivenhder, og så lidt frem imod i morgen....

Store billeder = "klik" på billedet.!

Turens sidste cykeldag. Alle var indstillet på en rolig og forholdsvis let tur, og komme hurtigt hjem til nogle afslappede timer på stranden.

Turen op til "Arenas" skulle vise sig at være lidt andeledes end turene de andre dag. Ud over at der det meste af vejen op, var en fremragende udsigt over havet, var der også noget større foranderlighed i natur og fauna. 

 

Fra "Arenas" gik turen videre op til "Columbela" og passerede dagens højeste (600m). Inden det igen gik nedad mod "Archez" og afkørslen mod "Sayalonga". Herfra gik det tjept nedad mod "Algarobo", hvor vi havde aftalt med de der ikke deltog i dagens tur at skulle mødes. De ville så køre "modsat vej" og møde os her til fælles frokost. 

....og så var der jo blot - ned til strandvejen ! - hen til hotellet !  - omklædning til badetøj ! - og ned på stranden ! 

En fantastisk cykeluge var slut. !  Og til dagens sidste solstråler, blev der  "rundet af" på hotellets terrasse med noget koldt i glasset.

Ialt blev det til 532km og 8679 højdemeter. 


Mandag d. 1. juni.

Søndag d.31 var hjemrejsedag for alle - på nær Lotte og jeg. Lotte havde inviteret hendes datter og 2 børnebørn til at bo hos os på hotellet et par dage. Det betød så også at jeg efter en cykel-restitutionsdag kunne begive mig afsted på tur igen mandag d. 1. Blandt de mange turforslag vi havde diskuteret med klubben, var der en enkelt, som var faldet ud til måske at være "lidt for lang", men en anderledes og spændende tur som jeg vovede mig ud på. "Rundt om Alhama massivet"

"Sierra di Tejeda" er en lille bjergkæde (ca. 40km lang og 20km bred), beliggende nord-nord/øst for vores opholdssted "El Morche". Højeste punkt "Pico Tejeda" oftest kaldet "La Maroma" er 2065 m og synlig fra store dele af det terræn vi har cyklet i gennem ugen.

At komme hele vejen rundt om det store massiv, betyder først 34km langs kystvejn til "Almuñecar" for derefter at køre nord på til højlandet bag bjergkæden.  

Jeg kom afsted lige efter kl: 09:00, og havde på forhånd vurderet turen til at skulle tage ca. 8 timer, hvilket skulle vise sig at holde meget godt stik. De første 12 km til "Nerja" var kendt og fladt terræn. Herefte var der en mere varieret klippekys, hvor det et par gange gik over 100m op med tilsvarende nedkørsler, endvidere et par tuneller, men alt sammen på god vej. 

Fra "Almuñecar" gik det nord på mod "Otivar" som var mit første mål. En lille by i ca. 300m højde, hvor et lille supermarked og en bænk i skyggen blev min første "forplejningszone". Her mødte jeg også 5 cyklister fra "Malaga", som denne morgen var kørt i bil til "Torre del Mar" og herfra ville køre den samme planlagte tur som mig.

Efter "Otivar" ændrede landskabet og stigningen sig markant. Omgivelserne blev mere barske (bjergrigt) og beplantningen mere sparsom. Måske derfor, som jeg fandt ud af senere, at hele stigningen er benævnt som "The Road of the Goat".  

Stigningen er 29,6km lang med en højdeforskel på 1097m, men når planen er at køre nord om bjergmassivet, kan det ikke helt gøre det. Så efter yderligere 5km og et par hundrede højdemeter mere, var den ved at være der. På den sidste stigning passerede jeg "vennerne fra "Otivar", men jeg var ikke i front ret længe, da de havde betydeligt mere mod på nedkørslen end mig. 

Efter 7-8km i højderne, hvorfra vi faktisk kunne se de snedækkede toppe i "Sierra Nevada" som kun lå 40km væk i luftlinie,  var der nu ca. 15km nedkørsel til "Embalse de las Bermejales". Et bassin, som opsamler vand fra bjergene, som anvendes til vanding. Og selv om vi stadig var over 800m, lignede området mere noget, hvor markerne kunne dyrkes. 

Efter at have passeret søen begyndte terrænet at stige jævnt igen, samtidigt med mine energidepoter trængte til opfyldning, men jeg havde nu også kørt 100km. Ca. 10km senere kørte "vennerne vra Otivar" ind i "Alhama di Granada" som vi kørte tæt forbi, hvilket jeg nok også burde have gjort. Men kæmpede mig videre, da jeg vidste det snart igen gik nedad. 5km og 150 højdemeter senere passerede jeg den sidste top, og med helt tomme flasker/depoter gik det nu endeligt nedad. Ca. 8km senere var det første jeg mødte heldigvis et Hotel, og det var åbent. De reddede dagen med en sandwich et par colaer og rigeligt med vand.. 

Herfra gik det så stort set nedad resten af vejen. I "Ventas de Zafarraya" kører man igen ud af "Granada Provinsen" og ind i "Axarquia", og herfra var det så blot ned forbi "Veñuela-Søen" - ned til kysten (hvor der igen lige var brug for 1½ litter vand og en cola)  og hjem.    168km og 2852 højdemeter. !


...og  så var der blot at pakke cykler ned, inden det imorgen igen gik hjemad til DK.