Pizzo di Levico

Pizzo di Levico

"Levico Terme" - en charmerende by i provinsen "Trentino" - øverst i "Valsugana", med ca. 8000 indbyggere. Mit første bekendtskab med byen fik jeg i 2015, hvor jeg med "BikeItalien" og et hold cylister, gennem én uge , udforskede det fantastiske cykelområdet

Byen, som ligger i 506m højde, er omkranset af bjerge som flere gange svinger sig op i ca. 2000m. Specielt én af disse "toppe" skiller sig ud ved konturerne, som fortæller der er mere end blot "en top". Pizzo di Levico  1908m.



12. juli 2016

Grænsedragningen mellem "Østrig-Ungarn" og Italien gik før 1. verdenskrig gennem den autonome region "Trentino - Alto Adige", og til forsvar af sine grænser havde Østrig-Ungarerne i perioden 1907 til 1915 opført ikke mindre end 7 forsvarsværker, kaldet "Lavarone-Folgaria barrieren".  To af disse er i umiddelbar nærhed af "Levico Terme", og et spændende besøg, når man er i området. 

Ikke blot selve toppen, men også vejen derop, er noget ganske specielt. "Kaiserjägerstrasse" blev anlagt i 1911 med det ene formål at transportere materialer op til de 2 befæstningsværker.  Smal og stejl. Stiger lidt mere end 700m over 10km, og med et par rigtigt gode udsigtspunkter undervejs. "Kaiserjâgere" var det Østrigske infanteriregiment der anlagde vejen. 

Billeder fra "Kaiserjâgerstrasse - fra en af vore cykelture.

Et par km. efter man er kommet op på plateauet ad "Kaiserjâgerstrasse" ankommer man til "Passo Vezzena" i 1417m højde.  I dag et lille hotel og en P-plads, hvor man kan stille bilen.  Herfra en god vandretur - jævnt stigende hele vejen - til "Pizzo di Levico".  Turen frem og tilbage, fortrinsvis gennem skov på små 2 x 7km, og ca. 500 højdemeter. 

Allerede efter godt én km., passerer vi "Fort Verle". Den største af de 2 befæstninger. Strategisk godt placeret, og flere gange været under heftige angreb fra Italienerne og deltaget i tunge slag, men aldrig indtaget Herfra yderligere godt 5km til "Pizzo di Levico" eller "Cima Vezzana" som den også kaldes. Placeringen helt på kanten af klippen gav et strategisk godt udsyn over det øvre "Valsugana" og modsat også mod syd. Funktionen af fortet var primært også at være udkigspost for "Forte Verle". Efter 1. verdenskrig, hvor anlæggene ikke blev anvendt mere, blev de rippet for alt brugeligt til byggeri andre steder, og er i dag temmeligt forfalden. Først de sidste pr år ér man begyndt at interessere sig for at bevare, og sikre det ikke er farligt at bevæge sig rundt i ruinerne. 

Internettet har gode detaljerede beskrivelser af indretning, funktion og livet- samt de forskellige kampe der blev udkæmpet her.