Turen til Gran Canaria - 2017
Cykling på Gran Canaria
Efter vi i 2007 for første gang forsøgte os med at udskifte den årlige skitur med en cykel-uge under varmere himmelstrøg, har vi nu efterhånden gjort det til en tradition at tilbringe vinterferien (Februar) på GranCanaria. Tilbage i 2007 gik turen i uge 7 ganske vist til Mallorca, hvor vi var særdeles heldige med vejret, men ønsker man højere sikkerhed for godt vejrt, og også at kunne cykle i korte bukser /korte ærmer på denne årstid, må man søge længere væk. Og så falder valget meget nemt på en af de Kanriske øer. Efter min mening er "GranCanaria" den af de Kanariske øer der giver de fleste og mest varierede cykel-muligheder, og i år vendte vi således tilbage for 6 gang. En yderligere fordel er også at vi for den samme pris som 8 dages skitur, kan afholde 14 dage's cykelferie.
Med efterhånden 6 beretninger om cykelferier på "GC" er der selvfølgelig stor sandsynlighed for at komme til at gentage sig selv, da mange af turene er gengangere. Men jeg forsøger alligevel med lidt forskellige betragtninger / gennemgang af muligheder for at cykle på Gran Canaria - og læserne har selvfølgelig muligheden for at kigge referaterne fra tidligere år igennem.
Hvor skal vi bo?
Byen Maspalomas. Vi har hvert år valg at bo på øens sydspids, hvilket vil sige "Maspalomas" / "Palya d Ingles". Den sydlige halvdel har helt klart det bedste og mest stabile vejr. Vi har flere gange oplevet at øens nordlige del er totalt overskyet, men med fint vejr og blå himmel mod syd. Og at vi netop vælger sydspidsen skyldtes også, at det giver de fleste - og mest varierede adgange til forskellige ruter. Flytter man residensen til en af de andre kendte steder, f.eks "Porto Ricco", "Auginigin" el. "Mogan" - bliver man nødt til at køre den samme tur ud - langs kysten hver dag, og ligesåddan når turen, sidst på dagen går hjemad igen.
Vi har boet på forskellige hoteller i "Maspalomas" og "Playa del Inglés". Hver gang har vi valgt ½-pension da vi hverken gider lave mad, eller være forpligtet til at komme ud i byen for at finde et spisested. Vi vil gerne have maden serveret, kvaliteten skal vær i orden og så skal der være nok af den - efter en hel dag på cyklen. ! De sidste par gange har vi boet på i et lejlighedskomples "Hotel Vistaflor", som består udelukkende af lejligheder i 2 plan, med et lille te-køkken og et køleskab. Det ligger centralt, serverer udmærket mad og fungerer på alle måder efter hensigten.
Cykelturismen er kraftigt stigende på Gran Canaria, hvilket også betyder at store cykeludlejningsfirmaer har fundet vej til øen. Så du behøver ikke fragte din egen cykel med. Lejen for en kvalitetscykel i én uge, er ca. den samme pris, som for transporten af din egen. . Det betyder også at du dagligt møder rigtigt mange cyklister, og de sidste par år også turister på EL-cykler, hvilket man godt kan advare lidt imod. DE har ikke altid samme erfaring I at bevæge sig i trafik, som man kunne ønske.
Vejkvalitet og ruter:
Øen er en gammel vulkan, og bevæger man sig ind i landet vil det gå (mest) opad, indtil midten af øen. Det højeste punkt er (Pico di las Nieves) og man kan cykle op til 1946m. Man risikere dermed også at komme til at cykle frem og tilbage (ud/hjem) samme vej. Ønske man at køre en "rundtur" (altså en anden vej ud end hjem) ender man hurtigt i en planlægning der resulterer i distancer over 90km og nemt over 1700højdemeter. (se turforslag nedenfor).
For det meste er det rigtigt fint asfalt. Der findes undtagelser, hvor vejen er meget dårlig, og enkelte stykker hvor vejbelægning er helt manglende. I planlægningen er det derfor rart at vide hvilken vej man skal køre rundt. Dels p.g.a. stignings%, men lige så meget p.g.a. vejkvalitet. Enkelte veje er så dårlige at de ikke er velegnet til nedkørsler, eller kun kan foretages i meget langsom fart.
De flest ruter er forholdsvis krævende. Der er stort set intet fladt - enten op eller ned, og faktisk alle steder vil man støde ind i stignings% på over10%, og flere strækning vil der være over 16% og enkelte steder +/- 20%. Sammenlignet med eks. "Mallorca", er turene betydeligt mere krævende. Men når det så er sagt, vil jeg også sige at "Gran Canaria" er en fantastik god cykel-ø. Spektakulær og meget - meget flot. Vor formåen tillader os at komme stort set på alle de veje der kan cykles, på den sydlige del af øen, og de 6 ture vi til nu har haft hertil, har kun været store, gode oplevelser. Og vi kommer helt sikkert igen.
Hvert år efter ankomst til lufthavnen, har vi i ankomsthallen fået tilbudt små reklamer fra "Palmitos Park". Tag endelig imod dem. Der er inden i et ganske udmærket kortmateriale over hele øen med alle de veje der kan cykles, og formatet passer lige til en cykellomme.
Forplejning undervejs:
Lige som på Mallorca, kan vandet i hanerne ikke drikkes, så man er helt afhængig af at kunne købe vand undervejs, men med lidt planlægning, er det heller ikke noget problem. Mange cafeér og butikker betyder man overalt finder mulighed for at supplere med hvad man måtte mangle af spise og drikke. Frisktpresset juice og sandwiches i alle afskygninger, samt delicate små spanske tallerkner.
Ruter (muligheder) :
Tur 1. "Den korte tur" - til Ayagaures. 36km og 612 højdemeter.
Med bopæl i Maspalomas,
kan man på kun 36km køre en lille rundtur som giver 612 højdemeter.
Lige uden for byen (afstand: 3km) ligger det lille bjerg "Monte Leon".
Afhængig af hvilken vej man "kører rundt" vil man møde
enten en kort heftig stiging (op til 16 - 18%) op gennem byen "La Data"
i ca. 300m højde, hvorefter den flader lidt ud, men stadig stigende op
til "Cima Pedro Gonzalez" i 490m. 
Den anden vej rundt (mod uret) er der først ca. 10km roligt stigende til ca. 300m til den lille by "Ayagaures". Herfra er der så 3,75km med 7,7% i snit til toppen. .
Uanset hvilken vej man kører rundt er det et rigtigt fint lille bjerg. Velegnet til at teste om man har fået cyklen skruet rigtig sammen efter flyveturen, men også en stigning der er god "at skyde den af på", hvis man blot skal have en kortere tur. Fin vejkvalitet. - og man kan jo bare køre den et par gange eller vende om og tage den fra den anden side - hvis man ikke har fået nok. ?!
Få hundrede meter fra toppen, kan man kaste et blik ud over kanten og være heldig at få et blik ned på en af de helt store attraktioner på Gran Canaria. "Palmitos Park". Man kan se de store bassiner og måske også delfinerne der regelmæssigt optræder dernede.
I Ayagaures er der lige ved siden af kirken en hyggelig lille lokal café
Tur 2. "Kystvejen til Puerto Mogan og retur". 69km 835 højdemeter
Turen langs kysten fra Maspalomas til Puerto Mogan er en fantastisk cykeltur. Ikke blot er underlaget (vejen) i rigtig god stand, men hele tiden har man udsigt over Atlanterhavets uendelige horisont.
Vejen snor sig op og ned og ud og ind på klippekysten, og man passere de små strande, som alle har fået et eksotisk navn - "Pasito Blanco" - "Playa de las Capinteras" - "Patalavaca" - "Playa de la Balita" m.m.- og så selvfølgelig de mere kendte so "Amadores" og "Puorto Rico".
Hele tiden bevæger man sig mellem 20 og 100m over havmets overflade, og ialt på de små 35km, samler man såmænd ca. 420 højdemeter op.
Kun omkring feriebyerne "Auguineguin" og "Puerto Rico" er der tæt trafik, som ellers er ledt ind på motorvejen et par km længere inde i landet.
Tur 3. "Puerto Mogan & Passo Tauro." 91km 1664 højdemeter.
De første 32km af denne tur, er turen langs kysen til "Puerto Mogan" Disse har jeg fortalt om separat, ovenfor i Tur 2 .
Fra "Puerto Mogan" til "Passo Tauro" er der næsten 20km. Fra den lille havneby går det (næsten ligeud) nordpå med "GC-200". Vejen er i fin kvalitet og de første 10km til vejen deler sig, stiger det jævnt med ialt kun ca. 300m. Igennem "El Molino", med den gamle vindmølle og videre gennem "Morgan". I efterfølgende vej-Y følger vi vejen (GC605) til højre mod "Ayacta", og herfra skifter vejen så karakter.
Hurtigt bevæger man sig ind i - og opad slugtens sider. De næste 10km stiger ca. 650m og er måske den aller smukkeste vejføring på øen. Man bevæger sig opad på begge sider af den brede slugt, og jo længere op man kommer jo mere imponerede udsyn er der bagud.og ned over vejen man netop har kørt, og helt til byen "Mogan".
Efter ca. 9 km deler vejen sig igen. GC-605 forsætter ind mod midten af øen til "Ayacata". Men for at komme den sidste km helt op i "Passo Tauro" i 914m højde, drejer vi af mod "Barranquillo Andrés". Vores plan var så at køre ind/ned til den lille by "Soria" for at få frokost.
Fra passet og ned til "Barranquillo Andrés" er der ca 4km og 300 højdemeter, som samtidigt nok er det "værste" (dårligst vedligeholdt) stykke vej på hele øen. Vejen er meget stejl (op til 16%) , og flere steder er asfalten helt manglende. Vi vidste det godt på forhånd. De sidste år er den blot blevet dårligere og dårligere, men havde måske håbet det var repareret i år. Men forsigtigt og med meget lav fart, fandt vi ned til byen "Soria". (Senere på ugen kører vi modsatte vej/opad)
"Soria" er også navnet på den opdæmmede sø som ligger helt tæt ved byen.
Fra "Barranquillo Andres" til."Soria" er der kun et par km. (fin vej) gennem byen. Et stykke vej, som kan fremvise en lidt speciel have, hvor ordet blomsterkummer får en helt ny betydning. !!??!! (Se billede)
Fra "Soria" og tilbage til kystvejen er der nu 18km rigigt fint nedkørsel med prima vejbelægning. Først ca. 7km rigtig bjergkørselmed masser af sving og udsigt, efterfulgt af godt 10km let faldende terræn som fører helt ned til kysten, og så det sidste herlige stræk (10km) langs vandet helt ind til "Maspalomas" igen.
Tur 4. . "Maspalomas - San.Bartolome - Agüimes". 82km 1592 højdemeter.
Så tidligt på året kan turen for nogle måske synes lidt voldsom, men det er faktisk en af de mere beherskede ture man kan køre på Gran Canaria. Fra "Maspalomas" går det direkte nordpå med "GC-60". En af de vigtigste forbindelsesveje, som samtidig er en forrygende cykelvej med super vejbelægning. Indeholder alt hvad man kan forvente af en god stigning, og var det den eneste vej hernede, var det lige før det var nok blot at køre op og ned ad den, hver dag. Det er muligt af køre opad i ca. 50 km til midten af øen, og det kan de fleste nok få nogle timer til at gå med. !
Vor plan var denne dag at køre til "San Bartoleme", d.v.s. små 30km opad. Gennem den gamle smukke by "Fataga, " og umiddelbart før "San Bartolome" at køre mod "Santa Lucia" "San Bartolome" ligger i ca. 900m højde, men når du når hertil, har du allerede kørt ca. 1200 højdemeter, da vejen undervejs - et par steder dropper med mere end 100m.
Turen op byder på et par rigtigt gode udsigtspunkter. "Degollad de las Yeguas" (med udsigt over "de 1000 palmers dal") som man møder allerede efter 10km i 490m højde, og senere efter 30km "Mirrador di Fataga" i ca. 900 m højde.(også restauration og café her) Begge et stop værd. !
Fra "San Bartolome til "Santa Lucia" er der en rigtig god nedkørsel og en lille opkørsel, og i selve byen (Santa Lucia) et par fine små cafeer, med rigtig fin udsigt.
Fra "Santa Lucia" er der 2 muligheder ud af byen. Vort valg denne dag var "GC-650", som er den mest østlige, og går ned til kysten ved "Agüimes" og "Vecindario". Det betyder vi først skal 150højdemeter op, hvorefter vi har 18km foan os, som fortrinsvis går nedad (falder over 700m). Hele tiden med udsigt helt ned til kystlinien. RIgtig god vej, og stort set ingen trafik. Denne dag dog med noget vind, som betyder man skal holde lidt ekstra fast i styret , når man kører fri af klippernes læ, og ved retningsskift.
Langs kysten finder vi den store hovedvej "GC-500" og "blæser" hjem til Maspalomas. Langt de fleste dage er denne del af øen forsynet med en meget frisk vind fra NordØst. og netop denne dag betød det, at vi, over de næste næsten 20km, kunne holde farten i nærheden af 50km/t - stort set uden af træde rundt. Og når så hovedvejen er godt aflastet for trafik af motorvejen som kører parallelt, er der lagt op til høj hastighed. !!
Først ved indkørslen til byen møder vi igen trafik, som dog tager meget hensyn til de cyklende, og vi har altid følt os sikre i trafikken.
Tur 5. "Risco Blanco" 76km og 1686 højdemeter.
"Risco Blanco" er en 400m høj hvid klippe, som er synlig fra mange positioner omkring "San Bartolomé". Foden af klippen står i ca. 1000 m højde, og det er muligt at køre helt tæt ind under den og måske også dermed føle og forstå, hvorfor denn klippe tilbage i tiden, har haft religiøs betydning.
Turen herop kan kombineres på forsklellige måder. Vi havde valgt at køre til "Santa Lucia" over "El Dottoral" og "GC-65". Dette betød de første 20 km var med kystvejen mod nordøst, og som omtalt under "Tur 4" er der her kraftig vind fra NordØst, hvilket nu betød direkte modvind. Det betød også at de godt 20 km tog en lille time.
Allerede når man forlader strandvejen (GC-500) begynder det at stige, og da vi kører ud af bymæssigt bebyggelse, er vi allerede i ca. 200m højde. Der er stadig 15 km til Santa Lucia som ligger i næsten 700m højde, men vejen herop er en sand fornøjelse. God asfalt - fantastisk udsigt og næsten ingen trafik. Vejen kan minde lidt om (GC-550) som går fra "Santa Lucia" til "Agüimes" (tur 4), men det gør ikke noget med to veje i denne kvalitet. !
Et par km på den anden side "Santa Lucia" er der vist af, til højre" mod "Taidia", og så starter balladen. Med det samme er der 2 cifrede stigningsprocenter, som holder ved i næsten 5 km. Garmin siger 16% - 18% og et par gange også over 20%. Midt på er der en lille udglatning, hvorefter det går løs igen. Det første stykke er med rigtigt fin vejbelægning - de sidste par km noget dårligere, men man kører ikke så stærkt at det betyder noget. !! Kæden skal virkelig holdes stram her, og er der overskud til det, kan man ind imellem få en rigtig fin udsigt.
Få udglatninger er der undervejs, men stigningen er ret vedholdende og hård.
I godt 1000m højde kører man tæt forbi den hvide klippe, og videre gennem en lille by "La Culata". Herefter tager stiigningen til igen, uden dog på nogen måde at komme i nærheden af de stigningsprocenter vi netop har passeret. Vi skal op i ca. 1130m højde, hvorfra vi har et fantastisk blik tilbage på den store hvide klippe "Risco Blanco". Herfra går det ned ad mod "San Bartolomé"
Fra "San Bartolome" er det så de 30km (modsat vej af tur 4) nedad.- hjem til "Maspalomas" På fint asfalt er det en sand fornøjelse hver gang.
Tur 6. "Pico
de las Nieves" (og/eller Roque Nublo) 103km
og 2556 højdemeter.
En af de mere spetakulære ture på Gran Canaria er turen op til "Roque Nublo", klippen som også er blevet øens vartegn, og derfra måske videre til øens højeste punkt "Pico de las Nieves".
Turens starter ud som tur 4 til "San Bartolome" På det gode asfalt, op gennem "Fataga" og "De 1000 palmers dal" som området også kaldes. På den anden side "San Bartolome" skifter vejbelægningen mod det lidt dårligere, og efter 33 km kører vi gennem "Cruz Grande". Et lille pas hvor selve pas-overgangen er hugget ind i klipperne.
Netop når dette pas er passeret er der frit udsyn til "Gran Canaria's sovende mand". Silouetten på den modsatte bjergkam, er formet på denne besynderlige måde, så det næsten liger ansigtet på en sovende mand.
Efter yderligere 3 km (og en lille op og nedkørsel) kører vi ind i den lille by "Ayacata". Byen samler mange cyklister som er på rundtur I højderne, og der er også en lille bar "Casa Melo" som serverer udmærkede små forkosttallerkner.
Vor tur gik videre mod toppen, hvorfor vi i "Ayacata" tog "GC600" mod "Roque Nublo", som vi nåede 3km senere i 1580m højde. De 3km stiger ca. 280m, så stigningen er over 10% en stor del af vejen.
"Ville man kun køre til "Roque Nublo" Vender man blot cyklen her og kører nedad igen., Og ville så ialt have kørt 78km og 2123 højdemeter. Men vort mål var toppen i 1945m højde., som vi nåede efter ialt 47km og yderligere 360 højdemeter.
En del af toppen er afspærret område med militære installationer og et observatorie, men der er fin mulighed for at køre rundt om det hele til et rigtigt fint udsigtspunkt. Udsigt over hele den sydlige- og en stor del af den vestlige ø, hvor bl.a. "Bentayga", som er den anden karakteristiske klippeformation, tydeligt skyder op.
Endvidere kan man i godt vejr, se naboøen "Tenerife", med vulkanen "Teide", aftegne sig i horisonten
Vi valgte at følge GC130/GC120 ned til Ingenio. Det første stykke her (GC-130) bringer os forbi "Caldera de los Marteles " (Caldera = krater efter udslukt vulkan) og giver undertiden vejføringen en fornemmelse af at køre på kanten af det gamle krater. Og eftersom det er adskillige 1000 år siden der sidst har været udbrud, er alt tilgroet, specielt og meget smukt. Vist enda med meget frugtbar jord nede i krateret. Turen giver også igen en smuk udsigt til øens nordspids med hovedstaden "Las Palmas" og den lille ø "La Islea"
Lige efter at være kørt ind iI den lille by "Cazadores" drejer vi skarpt til højre mod "Ingenio", og straks er der kraftigt fald på vejen. 2-cifrede procenter, så det går tjept. Og først i "La Pasadilla" ca. 10 km senere flader den rigtigt ud. Den vej bør prøves i modsat retning næste år. !!!
Herfra var det så blot at finde vejen gennem "Ingenio" mod "Aguimes" - ned på kystvejen og hjemad i herlig medvind. Så blev det alligevel til 103km og 2556 højdemeter, og vi var afsted i 7 timer
Tur 6b. Hvis man kun kører til "Roque Nublo", og returnerer derfra. 78km og 2123 højdemeter
"Roque Nublo" er blevet Gran Canarias vartegn, og den 65m høje klippe kan sagtens ses fra vejen / P-pladsen. Men man skal helt derop for at få et indtryk af den "store frø" der kryber sammen ved klippens fod.
Tur 7. "The VOTT" (Valley Of The Tears) Nok den hårdeste og mest spektakulære tur på øen.
Køres
bedst fra "Aldea San Nicolas" til "Ayacata" (med uret).
Turen langs kysten og turen nordpå fra Maspalomas til "Ayacata" er omtalt ovenfor ( Tur2 & Tur4 )
Nord for "Mogan" følger man GC-200 og kører på glimrende asfalt over "Passo Veneguera og videre med den forholdsvis hurtige nedkørsel til "Aldea San Nicolas". Her skal man lige være lidt opmærksom, da afkørslen til "Artenare" (vej GC-210) ikke er umiddelbart let at finde.
Så snart man er kørt ud af byen rykker klippevæggene tæt sammen og terrænnet begynder at stige.
"Barranco de la Aldea" som kløften hedder går fra vestkysten til øens midte. I 2005 af Unesco udråbt til biosfærereservat - og noget helt specielt - det er det. !! Iøvrigt skal man lige huske at vandflasken er fyldt inden man bevæger sig ind i dalen. Der er langt til næste vandpost. !!!
Kløften er en afvandingsdal, og flere steder er der opdæmmede søer for at holde på vandet, men som også giver nogle spændende små stigninger undervejs. Flere gange godt oppe i de 2-cifrede procenter.
Efter ca. 13km (fra Aldea San Nicolas) er der en afkørsel "GC-606" mod "El Carrizal", som også er den korteste vej til "Ayacata". Til gengæld er den meget stejl. Især over de første 5 km. , hvor stigningen flere gange rammer 20%.
Fortsætter man derimod med "GC-210" er turen 21km længere, med lidt flere højdemeter, da der er en nedkørsel på et par hundrede meter undervejs. Man når ikke helt de samme vilde stignigsprocenter over samme distance, men har til gengæld et par små oplevelser undervejs, som f.eks. den lille restaurerede vindmølle ved "Mirador del Molino" og Grottehusene i "Acusa Verde", for til sidst at ende i "Artenara"i 1270 m højde, som man siger ligger på "afgrundens rand" helt bogstaveligt. En fantastik udsigt. Vi havde ikke selv tid,til at spadsere rundt, men folk skulle stadig her i byen bo i grottehuse.
Efter "Artenara" er der så h.h.v. en ca. 10km ndkørsel (falder 200m) efterfulgt af en tilsvarende 10km opkørsel (stiger 400m). Hele tiden med en stor del af øens vestlige del synligt, og ikke mindst kører man næsten helt ind under "Bentayga"- øens 3. højeste spids (1415m) inden vi ruller ned til "Ayacata", og "GC-60" hvor vi kender turen og de gode 30km hjemad/nedad: (GC-60 også brugt i tur 6,5 og 4)
I højdekurven vist her er den kørt i modsat retning end ovenstående beretning. Men nedkørslerne er vejmæssigt i så dårlig stand, at den kun kan anbefales at køre "med uret" Højdemetrene er de samme - læs den blot modsat. !
"The Vott" som her beskrevet er 148km og 3401 højdemeter. Kører man i stedet med "GC-606" ender man på 127km og 3147 højdemeter.
Tur 8 "Rundtur
i højderne"
Den sidste tur jeg vil omtale er en rundtur med udgangspunkt i "Ayacata". Altså når man i forvejen er kørt op til øens centrum (36km) , og kører videre herfra. . Der er flere muligheder, men den korteste, som er den eneste vi hidtil har gjort er de 30 km (med uret rundt) til "Tejeda" og "Cruz de Tejeda". Vi kørte turen i 2016, og havde da den ekstra fonøjelse at det var dagen efter en af de meget sjældne snevejrsdage. Turen er beskrevet her:
Fra "Ayacata er der ca. 3 km op til udkigspunktet "Degollada del Asserador", og efter højdepunktet og den lille klippe er passeret, er der en super nedkørsel med helt enestående udsigt til et andet markant klippeparti - "Bentayga", og er vejret klart - helt til "Tenereife". Kigger man lidt bagud, ses endvidere "Roque Nublo" helt klart.
Efter en skrap opkørsel til Cruz de Tejeda, kører man på den anden side højdekammen, med udsigt til den nordlige ø-halvdel, med "Las Palmas" og "La Isola".
Inden man drejer fra og kører gennem olivenlunde, og videre tæt forbi "Roque Nublo" og stejlt ned til "Ayacata".
!
Højdekurve for "Den lille rundtur".
Link til vore ture til Gran Canaria :