Mallorca Påsken 2010

6 spændende cykeldage - 610 km og 10437 højdemeter.

Vi var noget spændte på denne tur, da det var første gang jeg havde forsøgt mixe alt muligt sammen fra internettet.  Flybilletter ud af Hamburg med Air Berlin. Det havde vi prøvet før, og vidste det virkede. Hotellet  var bestilt gennem et engelsk  agentur, som havde Aquasol, Palma Nova på programmet. Der havde vi boet før, og kendte lejlighederne og faciliteterne. Sidst var transporten til og fra lufthavnen bestilt, og på denne måde, skulle det kun koste det halve af, hvad vi ellers har givet. (hvis det virkede?).

 Starten gik fra Ikast ca. 12,00 og ankomst til  Hamburg ca. 15.15. Bilen ud på Holliday-P, og shuttelbus til Lufthavnen. Der var næsten ingen mennesker i lufthavnen, og ingen problemer med indcheckning af cykler.  Afgangen var planmæssigt med helt fuldt fly.  I Mallorca lufthavn sad der en flink mand med et stort skilt, der sagde Bjarke Lorentzen og Lotte Faerk, så for så vidt klappede alt helt, som det skulle. Vi havde regnet med at skulle køre i shuttle-bus  til hotellet, men var åbenbart eneste gæster på denne tid af dagen, som skulle den vej. Så uden ventetid, direkte  ind i en taxi og så afsted. Chaufføren var ikke engang forbavset over at se to store cyklekufferter, men lagde blot sæderne ned, og fik dem bakset ind på plads. Turen til hotellet gik forbi et fyldt  fodbold-stadion,  hvor Mallorca denne aften havde besøg af Barcelona, og Taxiens radio bragede også løs med reportage derfra, som chaufføren var dybt opslugt af.

Endnu en positiv overraskelse var, at hotellet havde fået moderniseret alle værelserne, siden vi sidst havde været her, så  nye senge,møbler gulv osv., og jeg tror, vi måske var de første, der kom til at bo i dette værelse. Sæsonen var jo knapt startet endnu.

Men alt i alt en rigig god start på ferien, og fremme inden midnat, tidsnok til at få en god nats søvn, selv om vi denne nat skiftede til sommertid.!

Søndag  /  Palmesøndag d. 28 marts.

Til morgenmaden mødte vi den samme muntre tjener fra tidligere år, som bød os ”Velkommen Hjem” og ”glad ved at se os igen”, men fortalte samtidig, at vi måske også havde valgt en travl uge, fordi de tirsdag ville modtage 250 unge mennesker fra Portugal på ungdomsferie. !!! – og vi nok kunne forvente lidt uro.

Vejret så ud til at være perfekt – blå himmel, og ikke en sky – så det var bare at få cyklerne op af kufferten og af sted, hvilket vi nåede allerede inden 10,00

Traditionen tro ville vi den første dag gerne køre på den sydlige del af kyststrækningen. Turen fra Banyalbufar til Andratx er blandt de smukkeste cykelture der findes, og afstandsmæssigt en god tur at starte ud med.  Da vi efterhånden er godt kendt på øen, havde vi ingen betænkeligheder ved lige at lægge endnu en stigning til inden vi kom ud på kystvejen. Så turen gik via Puigpunyent over ”es Grau” og ud på hovedvejen mod kysten.  Da vi kørte ind på kystvejen, var noget af det første vi mødte, et stort skilt som fortalte at vejen var lukket ca. 20 km fremme, og der ingen gennemkørsel var til Andratx. Der var en god trafik af biler frem og tilbage, så vi troede måske mest på at der alligevel ville være en eller anden form for passage, men besluttede dog at spørge når vi nåede lidt længere frem og ind i én af byerne på vejen.

I Kystbyen ”Estellencs” fortalte en flink mand at vejen længere fremme var helt væk, men at der var lavet en sti, så vi med cykler sagtens kunne passere. Så på den måde opmuntret, kørte vi videre.   Ca. 7 km senere kom vi til stedet.  Vejen var virkeligt helt væk, og et større konstruktionsarbejde i gang, så vi ledte lidt efter den alternative rute.  På kanten af udgravningen stod en af arbejderne og fyldte cement fra sække i  blandemaskinen. Det støvede voldsomt, så træer, buske – og alt omkring var helt gråt af cementstøv.  Han pegede op bag os, og vinkede vi skulle den vej, hvilket betød vi først skulle kravle 2 m lodret op, hvilket var lidt besværligt i cykelsko, og everfølgende have cyklerne samme vej. 

Vi gik lidt frem og tilbage uden af finde den sti, vi var fortalt skulle være der, og andre cyklister passerede os med cyklen på nakken.  Da vi ikke mente vi kunne komme frem p.g.a berberis og andre forhindringer, besluttede vi at køre hjem samme vej.  Altså kravlede vi ned igen, efterhånden lige så grå som omgivelserne, og cyklerne var også godt støvet til i cement-støv. Vi begyndte at køre tilbage, men efter godt 100 m bemærkede vi en rydning i vejkanten, som også var den omtalte sti, som faktisk var af så fin kvalitet, at vi også kunne cykle på den.

Alle problemer hemed løst.  I stedet for 60 Km hjem (samme vej tilbage) havde vi nu kun 20, og de første 6 gik nedad til Andratx, hvor vi selvfølgelig, også denne gang, holdt ind på den lokale bar ”Sa Coma” for en kop kaffe og en sandwich.  Herfra var det jo blot over den lille ”Rafal Blanc” (240m), hvorefter vi med vinden i ryggen og ned ad bakke, næsten fløj hjem til Palma Nova.

Turen var 85 km og har 1720 højdemeter, og med vejr som dette, en rigtig fornøjelse – bortset fra cementstøvet. Men da vi alligevel havde cyklerne med ind på hotelværelset hver nat, kunne de lige så godt få en tur under bruseren også  -  det hjalp. !

Mandag d. 29 Marts.

Allerede  søndag aften, blev det besluttet, at hvis vejret holdt, ville vi tage ”den lange tur”.  ”Den lange tur” betyder den, der går op over ”Puig Major” (Mallorcas højeste) og måske, hvis alting flaskede sig, en tur ned til ”Sa Calobra” og op igen. D.v.s vi ender med  over 170 km., og pænt mange højdemeter.

Det var jo blevet hverdag igen, så først lige en smut op i supermarkedet efter noget vand, bananer og diverse fornødenheder. Men vi var af sted inden 10,00

Vi kørte ad ”Motorvejsbroen”  mod  Calvia og over  ”Es Burotel” til  Establisment, stort set som i går, men herfra  med de små veje over til Valdemossa-vejen, som vi fulgte 5 km nordpå (en del trafik)  til S’Esglaiata. Det var nu i alt 4. gang vi skulle over ”Puig Major. Hver anden gang har vi kørt rundt ”med uret, og denne gang altså ”mod uret” Det betyder vi i S’Esglaiata søgte mod øst. Helt til Santa Maria, hvorfra vi, på de små veje, fandt vejen til Alaró – Lloseta og direkte til Selva uden at komme på hovedvejen fra Palma til Inca. Jeg havde i forvejen tegnet kortet ind på GPS’en, så vi fulgte blot anvisningerne herfra. Vejen ville gøre turen ca. 15 km længere, men vi slap helt for den tunge trafik, der kører på hovedvejen, og mødte stort set kun cyklister - men et godt valg. Også da det viste sig at indeholde nogle fine små stigninger undervejs.

Fra Selva går det til Caimari, hvor stigningen op til ”Puig Major starter”.Helt nedefra er der nu ny asfalt. Hvilket også var virkeligt tiltrængt. Sidste år havde vi kørt denne vej ned, hvilket var et stort forhindringsløb uden om alle hullerne.

Første etape op til ”Coll de sa Batalla” i 576 m, hvor vejen går fra mod nord, til ”Pollenca”. Vi fortsatte ligeud mod toppen, hvilket gav  4 km,  hvor vejen steg yderligere godt 100 m, op til nogle ganske fantastiske udsigtspunkter.  Herfra var der så små 6 km til ”Appelsin-boden” som fortrinsvis gik nedad.  Ankommet til Appelsin-boden, hvor også en gammel aquadukt går over vejen  havde vi nu kørt 82 km, og skulle tage beslutningen om ”Sa Calobra”.?

Vi var slet ikke i tvivl. Vi havde prøvet én gang før, og nu, når muligheden var der – i rigtigt godt vejr, var det bare i gang – også selv om det betød 26 km og 900 højdemeter ekstra.

Så i første omgang strøg vi forbi ”Appelsin-boden”, og op mod ”Coll dels Reis”.   Først 3 km op – så 10 ned, ad en af de mest spetakulære nedkørsler i Europa. I luftlinie vel ca. 5 km, men alligevel er det lykkedes at anlægge 10 km asfalteret  vej ned til den lille havn.

Et imponerende syn, når man oppefra kan se hvordan vejn snor sig ned genmmen  dalen, men også nedefra, hvor man får et bedre indtryk af, hvorledes vejen er klistert op til bjergsiden. På en lille bar med udsigt over vandet, købte vi feriens dyreste cola/sandwich, inden vi bevægede os modsat. Der er kun en vej op/ned.  Opkørslen er næsten en større oplevelse. Her er der tid til at se og nyde omgivelserner, men det tager også over dobbelt så lang tid.  

Vel oppe igen var det tid til Cola og vand i den lille bod. Her talte vi med en løber. Vi havde mødt ham på vej op dernede fra, og sad nu også og klarede vædskebalancen.  Han var dansker, var lige løbet de samme 26 km op og ned, som fortræning til et endnu vildere Extrem-løb. !

Nå man kommer op fra ”Sa Calobra”, er det fra appelsinlunden lige meget rent afstandsmæssigt, hvilken vej man kører videre ned/hjem. Begge veje er der  ca. 60 km til Palma, hvis man kører direkte. Men vi var jo på ”rundtur” så vores vej videre,  gik  op på den smukke højslette, til de to inddæmmede sører  ”Gorg Blau” og ”Cubar” og videre gennem ”Túnel de Monnáber”, som også er det højeste punkt på ruten (838 m) . Herefter en god lang panorama-nedkørsel  (13,9 km m/6,2%)  til ”Soller” by.

Herefter skulle vi lige over ”Coll de Soller”  - og næsten helt til Palma inden vi kørte lidt mod øst gennem Génoa og ned til Palma Nova.

Vi ramte hotellet efte at have været af sted i næsten 10 timer. Vi havde kørt 178 km og 3205 højdemeter, og var godt møre. Hurtigt i bad, og ned i spisesalen til et solidt aftensmåltid.  Selv om der undervejs fyldes på med bananer, sports-barer/gel’er,  er det nu godt at få fyldt på med rigtigt mad. Og stedet her, er slet ikke så dårligt.

Tirsdag d. 30 marts.

Mogenen var helt oveskyet og benene var lidt tunge fra i går, så i stedet for den tidlige morgenstart blev det en lille slentre-tur i byen, og igen forbi  supermarkedet efter ”det man nu mangler”.

Tilbage på hotellet var himlen igen blå, men blæsten havde taget lidt til. Så vi besluttede en forholdsvis let dag på cyklen, og måske ind forbi cykelhandleren i Palma.

Vi kom afsted v/11-tiden og kørte til Génoa og videre til- og over ”Coll de sa Creu” (militærbakken).  Stiger op til 385 m over  godt 5km.  Herfra går det pænt ned ad, forbi Establisment og næsten ind til Palma stadion, hvor også cykelhandleren ligger. Fordelen ved at køre denne vej er, vi slipper for ringgaden i Palma, med den megen trafik.

En pæn stor cykelhandler, som viser  et godt udvalg, men med spanske priser, hvilket vil sige samme priser, eller lidt dyrere end i DK.

Samme vej ud af Palma igen. Igen forbi Establisments og nu videre til Puigpunyent og videre over Galileo. (Godt 4 km som stiger ca. 400 m) efterfulgt af en rigtig fin nedkørsel til Es Capdella. Herfra var der næsten rygvind og ned ad bakke hele vejen hjem. Kun "motorvejsbakken" skulle forceres, men med medvind, er det ikke noget problem.

Lige et stop ved supermarkedet efter brød, skinke, tomater, agurk og  lidt ost – så vi selv kunne fabrikere dagens sandwich, til en velfortjent frokost.

Så blev det alligevel til 64 km og 1104 højdemeter.

Portugiserne var kommet !! Tjenerne havde advaret os, og talt om 240 unge mennesker (16 – 18 år) som ville ankommer tirsdag. Så vi kunne forvente der blev mere gang i hotellet sidst på ugen. Netop nu, så vi kun mange trætte unge mennesker der hang rundt omkring, og ventede på at komme ind på deres værelser efter den lange rejse fra Portugal.  

Onsdag d . 31 marts.

Stadigt fint vejr. Selv om himlen ikke holdt den klare blå farve som de første dage.  Men fint nok til vi planlagde at køre den nordlige kyststrækning ned forbi den berømte by Deia. Vi valgte sammen vej ind i landet, og bort fra kysten som i går, hvilket vil sige ”Coll de sa Creu” og videre til Establisments. Herfra krydsede vi lidt over det flade stykke, for at undgå så meget som muligt af de to befærdede veje – Valdemossavejen og Sollervejen.  Vi kom ud på Soller-landevejen kort før Bunyola, og søgte lidt i læ, ind bag et tysk hold som netop kom forbi. Det skulle vise sig at være en meget dårlig disposition.  Bedst som det gik så godt, var der et par stykker, der længere fremme i feltet fik hjul-kontakt og styrtede. Alle efterfølgende røg ovenpå ( 8 – 10 mand), og Lotte og  jeg som kørte sidst,  øverst i en bunke af mennesker og cykler.  Ingen alvorlige skader heldigvis, men lidt rystede, lidt blå mærker og en knækket holder til min Garmin.  Vi satte os roligt ned, og ventede til alle igen var kørt derfra, fik rettet styret op, og fortsatte så. Enige om ikke igen at køre i gruppe med et hold, man ikke kender bedre.

Et par km senere stod vi ved foden af ”Coll de Soller”, hvor vi blev anråbt af en tysker, hvis cykel var defekt. Hans hold var kørt op, og han kunne ikke køre videre. Bad os derfor om hjælp til at kontakte sit  hold, når vi nåede op, hvilket vi selvfølgelig gjorde.  På toppen mødte vi også en mand fra Esbjerg, som vi på en tidligere tur, havde haft fornøjelsen at køre sammen med, og som faktisk viste sig at være den samm,e der for nogle år siden, også på Mallorca, havde lånt mig sit ekstra-hjul, da jeg havde haft defekt.

Fra toppen af Soller, i 498 m højde kørte vi direkte ned til og igennem Solle ud til Port de Soller, hvor vi på en lille Tapas-restaurant på strandpromenaden fik vores frokost, medens vi nød udsigten, og bl.a det lille tog, som transporterer turister fra Soller og ud til havnen, kørte forbi.

Fra Soller går det så igen opad til ca. 200 m højde, inden vi  kommer ud til kystvejen, som vi følger på en fantastiks smuk tur ned til Deia.  Kuperet vej som snor sig ud og ind, og åbenbarer den ene smukke udsigt efter den anden.  Efter Deia stiger vejen jævnt op til over 400 m højde. Hele tiden med den samme smukke udsigt over vand, eller  olivenlundene på skråningerne.

Kystvejen fører lige ind til Valdemossa, men inden da, drejede vi fra og kørte over ”Col de Claret” (500m) og hefra  på den gode nedkørsel til Esporles, Establisment og videre til Calvia og hjem.

Dagen var 125 km og 2098 højdemeter.

De 240 portugiser gav ingen problemer. Flinke unge mennesker, der opførte sig pænt, og gav rum til andre familier også kunne nyde deres ophold på hotellet. Derimod var der ankommet ca. 15 englændere, som indtog og dominerede hele poolområdet.  Drak uophørligt, var overmåde larmende, og fik lov at spille endog meget højt musik. Kravlede rundt på taget o.s.v.  Vi var heldigvis ikke hjemme i dagtimerne,  men kunne mærke de andre gæster var bange for dem, og fordrev dem fra hotellets udendørsområde. Skal dog nævne at om natten var der fuldstændig ro.

Torsdag d. 1. april.

Efter en rigtig god dag, ville vi køre lidt kortere, og måske tage et par timer i liggestolen sidst på eftermiddagen. Himlen var igen næsten skyfri, selv om temperaturen også var faldet et par grader.

Vi startede igen dagen med en smut forbi supermarkedet efter de småting, vi skulle have med hjem til DK. Herefter den hurtige vej til cykelhandleren, hvilket vil sige over ”Génova”  og med ringgaden ud til stadion.  Fik købt og udskiftet den knækkede holder til min Garmin, og to minutter efter var vi ude af byen, og på vej mod nordvest.

I Esporles kørte vi  forbi en spansk oldboys cykelhold, som mest bestod af lidt tunge drenge, lidt oppe i årene, men alle i ensfarvet  cykeltøj.  Flere havde (opmuntrende, tror jeg) tilråb til ”Signora” (Lotte), da hun hastigt kørte forbi.

Vi fortsatte videre op ad  ”PM-104” til afkørslen mod Puigpunyent, som også betød opkørslen til  ”er Grau”. Af en eller anden årsag, var denne lille stigning målet for manges ture denne dag. Vi har altid hørt, der er mange cyklister på Mallorca, men aldrig set så mange på én stigning  på så kort tid. På den korte strækning (i alt 9 km op/ned), tror jeg vi mødte langt over 100 cyklister. Der er smalle veje, så det betød også at man skulle  holde sig i den rigtige side, for ikke at komme i nærkontakt med modkørende.

Halvvejs oppe blev vi mødt af et ”Hej Lotte” af én på vej ned. Man når dårligt at reagere på sådan et uventet tilråb, og slet ikke opdage, hvem det mon var, før han er meget længere nede af bjerget, så det er lidt en mærkelig fornemmelse. !  Efterfølgende tænkte vi på om det måske var ”Varde” (læs beretningen fra Grand Canaria fra uge 7 (hvis du læser dette, hører vi gerne fra dig!)

Nedkørslen slutter i den lille by Puigpunyent, hvor også dagens sidste opkørsel startede.  Galilea hedder den lille by på toppen i godt 400m højde. En meget smuk – både op- og nedkørsel, hvor man godt kan se og mærke, man kører i et område af Mallorca, hvor de mere velstillede har deres bopæl.

Fra toppen var det så stort set ned ad bakke hele vejen hjem. Ned til Es Capdella, hvor vi kørte ud på den brede vej, med den gode asfalt og i medvinden næsten blev båret gennem Calvia, op over ”motorvejsbroen” og hjem til hotellet.

64km og 1104 højdemeter havde vi kørt, og alligevel tidligt hjemme, så der  både var tid til et par timer ved poolen, og en tur ned i den lille by for at se om de stadig kunne huske at lave en rigtig Sangria. Palma Nova har faktisk en rigtig hyggelig lille strandpromenade, hvor man i denne uge stadig var i fuld gang med at gøre klar til sæssonen.

Fredag. d. 2. april.

Vejret som i går. En smule  blæsende, og skyer som vandrede hurtigt hen over himlen. Temperaturen havde været nogenlunde konstant hen over ugen (16 – 17 grader) hvilket er udmærket at cykle i, og havde man en plads i solen, var det faktisk rigtigt godt. Vinden kunne dog i perioder være lidt kold, men ikke mere end et par overtræksærmer og en vindvest kunne gøre noget ved det. .

Det var vores sidste cykeldag. og vi holdt fast i den oprindelige plan – at køre turen til Orient – men at køre den ”mod uret”, hvilket vi aldrig havde prøvet før. Samtidigt lagde vi vejen derud  ind gennem Palma by, langs med havnen, og tværs gennem centrum.  Det var jo ”Langfredag” og trafikken var derfor meget modererat.  Igen hjalp ”Garmin” med at finde den rigtige vej ud af byen, og derefter de lidt mindre befærdede veje, og det forløb helt uden problemer.

Før vi nåede Santa Maria havde jeg ugens eneste punktering, men også den første ud af de 6 gange vi efterhånden har været på Mallorca. Det var dog hurtigt klaret, og afsted igen. Videre til den lille by Alaró, hvor vi i den hyggelige by, nød en kop kaffe på torvet.  Siden Palma havde vi nu kørt 25 km og lidt opad hele tiden, så vi nu var nået op i godt 200m højde.

Ud af byen, og mod ”Coll de Orient” (498m), som vi når efter kun yderligere 8 km. Turen stiger nogenlunde konstant, med godt 5%, og er en meget - meget flot tur, hvor vi først kørte gennem vinmarker og senere kører lige midt imellem de to højdepunkter "Puig de Alaró" og "Puig de Saint Miguel", og nærmest  kører ind i en dal i bjergmassivet, og om på bagsiden.

Fra den lille top, er der udsyn ned til byen Orient, som blot er en håndfuld huse på hver side af vejen. Over de næste 5 km falder vejen så først 70m for efterfølgende at stige 130m til ”Coll d’Honor ”  (550m).  Igen mødte vi mange cyklister, men nu var det jo også helligdag, og måske endnu flere turister ude. ?

Vi var på ugens sidste cykeltur – vi havde ca. 40 km hjem – vi stod i 550m højde, og skulle ned til strandvejen , og vejret var godt. Det kunne kun blive en god afslutning på vore ture.  Først de 7 km ned til Bunyola, hvor husene er bygget helt ud til vejkanten. Herefter et lille stykke med MA-11 inden vi igen, på mindre trafikerede veje, krydsede over til vejen mod Calviá, og hjem til hotellet.

97 km og 1179 km, hvilket betød vi i løbet af ugen i alt nåede op på 610km og 10437 højdemeter – og det er i grunden vel ikke så dårligt. Under alle omstændigheder havde det været gode ture, som alle var foløbet i rigtigt fint vejr.

Og så er der jo ingen grund til at lave om på en god tradition. Når den sidste dags tur er slut, bliver dagens øl på terrassen udskiftet med et glas champagne. I dag serveret til en god sandwich, som var bestilt i den lille restauration ved hotellets pool. Det var lykkedes mig at overdøve englændernes råben og musikkens larm, og komme igennem med en bestilling.

Og så var der jo kun af få cyklerne ned i kufferten igen.  Jeg havde ringet til busselskabet, som skulle flytte os i lufthavnen igen. De sagde kl. 05,10 foran hotellet, og de var der præcis. Online indcheckning i lufthavnen, og uden om alle køer. Direkte aflevering af de store cykelkufferter, og kun 10 min forsinkelse på afgangen.  Alt klappede, hvilket betød vi var hjemme på adressen  her i Ikast før kl. 17,00

Igen havde Mallorca været en stor og god oplevelse.  Vi kommer for at cykle, og man finder ikke bedre område end her, hvilket  også betyder, vi gerne vender tilbage. Men den lille ø rummer også mange andre kvaliteter, og kan varmt anbefales.

Link til tidligere ture til mallorca: Påskeferien2006   Vinterferien 2007, Vinterferien2008,  Påskeferien2009

Link til forsiden :