Gran Canaria 2022

Billede:   De hellige klipper - "Roque Nublo" og "Roque Bentayga"  -  og silouette af "Teneriffe" i baggrunden !!

6. feb.

For en gangs skyld havde vi bestilt ferien forholdsvis tidligt. Det var 11. gang vi tilbragte vor ferie på øen, og for 3. gang havde vi besluttet at turen igen skulle vare 4 uger. Tidligere havde vi p.g.a. prisen rejst ud fra Tyskland, men da Sunweb havde et godt tilbud på »Turbo Club« som vi tidligere har boet på, var betænkningstiden kort.

Joachim (BikeItaien) mente i samme omgang, at det i år var en glimrende ide at forsøge at starte ture/cykelferier til øen. Og som sagt så gjort. I første omgang blev det en lille eksclusiv testgruppe med kun 8 personer, der udgjorde rejseselskabet, og som tilbragte deres uge, sammen med os - på vores første uge på stedet,

Ankomsten til hotellet var lidt sent på dagen, men på hotellet havde man tænkt lidt på os, så aftensmaden var holdt varm til os. For mit vedkommende var det cykelsamling til omkring midnat - og på hovedet i seng.

7. feb.

De fleste af vore gæste skulle leje cykler, som dog var forudbestilt, så ingen problemer her. Der var gang i to forskellige udlejere, da der skulle en El-cykel til. Efter morgenmaden gik det i taxi, til fods og på cykel frem til udlejerne, og inden klokken var 11:00 var papirerne udfyldt, de medbragte pedaler og GPS’er monteret på lejecyklerne, og vi var på vej retur til hotellet - klar til ugens 1. tur.

Maspalomas - Taurito. Kystvejen - en smuk og afvekslende tur. Op og ned hele vejen. Aldrig over 100m højde, og aldrig noget der bare går ligeud. 29km med ca. 400 højemeter x 2.

Vi har hvert år kørt denne tur den første dag. men siden 2017 har det været nødvendigt at stoppe i "Taurito" - 2 km før "Puerto Mogan" p.g.a et jordskred, som stadig ikke er udbedret. Jeg har hørt om flere modeller for at føre trafikken igennem eller udenom, men det er jo Spanien, og en endelig løsning er nok først  "Mañana".

Som detaljeret beskrivelse af alle turene, kan med fordel læses tidligere års referater.

Som referat af den første uge 6. feb - 13. feb. kopieres her Joachhim’s opslag på FB, som i begejstrede vendinger fortæller om ugens forløb og øens fortræffelige cykelmuligheder.

skrevet 9.feb.

Hold da helt ferie, hvor er Gran Canaria fedt til landevejscykling! Nogen ville måske spørge... vidste du ikke det? Men det er altså min første gang på Gran Canaria, og før man har prøvet noget nyt på egen hud og i ben'ern, så ved man det jo ikke! Efter en meget stille og rolig startetape langs den sydvestlige Atlanterhavskyst med maleriske strande og skummende bølger, så fik vi hård valuta for pengene i dag med den mest pragtfulde etape indenlands med bjerge af lava langs ruten dækket af eksotiske kaktusplanter i alle former, palmer i tusindvis, blomstrende mandeltræer, rød-violette buongonvilla, gamle byer med kridhvide huse i små bunker på lavahøje samt sjove lavaformationer som fingre, figurer, lava med huller i, dybe kløfter, skiftende farver etc. Klimaet er simpelthen verdensklasse med 25-28 grader - men tør varme, så man næsten slet ikke sveder og samme temperatur nede ved havet og oppe i landskabet! Vi havde en stor dag idag! 88 km og 1600 hm. Halvdelen af deltagerne har valgt at leje landevejscykler hernede, hvoraf to er elektriske. Det er gode cykler, og de elektriske giver dem, der ikke har kunnet træne nok i den danske vinterkulde muligheden for at være med helt fremme i oplevelsernes paradis!

skrevet 10. feb

.Endnu en fabelagtig rute på tredjedagen! Bjarke, der har lavet ruterne, kender stederne, historierne og hver en lavablok på Gran Canaria! Det bliver bare bedre hver dag! I dag kørte vi sydvest og så ind i landet. Efter en længere kløft med bananpalmer, appelsintræer og kaktus med blomsterknopper så store som kaffekopper, startede den fedeste stigning, der snørklede sig op ad en næsten lodret klippevæg takket være mesterligt udført ingeniørarbejde med hårnålesving bygget må smalle klippeafsatser og langs lavamassivernes konturer! Mere dramatisk end stejl og med konstant udsigt til øens højeste tinder i det fjerne! Absolutely storslået! Og så var der kunsteren (eller hvad man skal kalde én, der placerer 30 lokumskummer med potteplanter i sin have), en lokumskunstner? Endnu bedre var den friske papaya juice - specialiteten på en lille hyggelig bar med skygge fra et gummitræ! Men så blev det alvor med den videre forbindelsesvej, hvor der vist nok stod "indkørsel forbudt"? Det stod på spansk, så hvordan skulle vi kunne vide det med sikkerhed? Den var stejl (op til 18%), men til gengæld var asfalten, eller hvad man nu skal kalde den, temmelig grovkornet og forsvundet mange steder. Også det blev klaret, og endelig nåede vi op i nationalparken beskyttet af UNESCO, hvor samspillet imellem de fineste lysegrønne fyrretræer og majestætiske klippeformationer (álá Monument Valley i Arizona) fik olien til at dryppe fra kæderne af bar befippelse over naturens vidunderlighed! Der var klipper som trolde, som heksefingre, som sovende mænd og mange flere! Frokost sammen med rigtig mange andre cyklister og så en super nedkørsel. I dag holdt vi en halv slappedag med en skøn, kort tur til det lokale bjerg. Det blev alligevel til 1000 højdemeter (man kan jo ikke lade være med at fortsætte, når temperaturen og klimaet er perfekt, og når landskabet bliver ved med at overraske med fantastiske former og farver!) Efter frokost, en hyggelig turistisk tur i nærområdet med badning i Atlanterhavet og italienske is så store som Rundetårn! I morgen Roque Nublo og Pico de las Nieves (1949 m). Det bliver stort!

skrevet 13. feb

For at skrive sagaen færdig om min og Bike Italiens første møde med Gran Canaria i selskab med både rutinerede og ikke-så rutinerede landevejsryttere, så bragte femtedagen udfordringer, der slet ikke hører hjemme i februar måned. Med fire ryttere i sværvægtsklassen 70+ og én rytter i supersværvægtsklassen 78+, så ville man under normale omstændigheder ryste på hovedet, hvis nogen foreslog, at man skulle køre 110 km og 2650 højdemeter dagen før vinterferiens begyndelse. Ikke desto mindre var det netop dette, som vores sværvægter-guide havde i sinde. Og sådan blev det! Højdemeter for højdemeter sled vores lille selskab sig op - igen i pragtfuldt vejr med blå himmel og omkring 28 grader. Det sidste stykke op forbi Gran Canarias sagnomsungne vartegn: Roque Nublo med stigningsprocenter godt over de 10% bed i de stakkels, hårdprøvede vinterben. Forløsningen kom først, da vi stod på selve Pico de las Nieves (1949 m) og kunne skue 360 grader over hele Gran Canaria. Ingen sne, som navnet indikerer, og heller ikke koldt. Bare uendeligt smukt og tilfredsstillende. Det største smil kom fra nordjyske Erik, som fylder 79 år i dette kalenderår. En levende legende på Bike Italiens ture! Lidt sygdom i optakten til træningslejren tog tidligt pusten fra ham, så han måtte stå skoleret overfor virkelighedens benhårde realiteter og et af livets helt store spørgsmål: Er jeg blevet for gammel til det her? Næh... Erik lejede da bare sidste skrig af en E-roadbike, og aldrig havde han set skriften på væggen så krystalklart: Jeg kan fortsætte med det her i mange år endnu og tilbringe masser af gode timer med mine bedste venner og se nye steder og få nye oplevelser! Eriks smil overstrålede selv Gran Canarias sol, da vi sad der på Piro de las Nieves, og jeg er sikker på at griner endnu på vej hjem i flyveren! Ungdommen repræsenterede Josneia, som var vores brasilianske superguide i Brasilien for 6 år siden. Hun kom med på et afbud og var helt på det rene med, at hendes forberedelse ikke levede op til programmets bølgende profil. Også hun valgte strøm - som kompensation for fuldtidsarbejdets forbandelse - og også hun var lutter smil (næsten da), da hun nåede toppen imod alle odds - godt nok kan E-biken være svaret på manglende træning, men sadlen er præcis lige så hård som på en almindelig cykel! På sidstedagen tog vi færgen forbi et større klippeskred og kørte Gran Canarias måske smukkeste stigning med hårnålesving som slanger i parringsleg. En cykelmæssig nydelse som satte et fantastisk punktum for alletiders træningslejr! Tak til Bjarke (og Lotte) hvis kendskab til området gjorde cyklingen ikke bare problemfri og afslappende men også inspirerende og lærerig! 

Højdekurver og kort over de første 6 cykeldage med "BikeItalien".!

6 cykeldage - 525km og over 10.000 højdemeter blev resultatet af ugen sammen med "BikeItalien". Alt foløb som det skulle og deltagerne var mindst lige så begejstrede for øens cykelmuligheder, som vi var/er.

Så blev vi alene igen, og der var basis for en restitutionsdag. Vi skulle jo trods alt holde 3 uger endnu.

14. feb. var vi på cyklen igen. Turen gik til "Risco Bianco", den store hvide sagnomspundne klippe, som tårner sig op midt på øen, og som er synlig fra lang afstand. Selve "Risco Blanco"-stigningen  indebærer stigninger på op til 20%, og da vi havde valgt at køre med kystvejen mod nord-øst, skulle vi først lige passere 15km i stiv modvind. Lotte hader den tur, men finder som regel (helt stille) ind bagved - og så går det langsomt fremad med små 20km/timen. 

15. feb.  En af de store fordele ved at have fast udgangspunkt er, at man blot kan "vende" turene om, således opkørsel bliver til nedkørsel og vise versa - og dermed en helt ny oplevelse. Dagens tur blev en "kopi" at turen d 13. -blot den anden vej rundt. Det bliver turen ikke mindre udfordrende og mindre smuk af - bare anderledes.  Tilsammen udgør de to stigninger/nedkørsler nogle af de flotteste/bedste og spektakulære på øen - så dem kan man næsten ikke få nok af. !!

82 km   -   1430 højdemeter

17. feb. Turene på Gran Canaria er foranderlige, og meget anderledes end hvad man kan opleve andre steder i Europa. Og ønsker man at føje endnu en lille flig til foranderligheden, skal man unde sig selv at køre lidt ned på den anden side af toppen. Hvilket betyder udsigter, der er måske endnu smukkere og mere spektakulære end hvad man oplever mod syd. Bl.a. det øverste billede i denne fortælling. Men starter turen i Maspalomas, vil turen også let ende med +3000 højdemeter.

Fra "Cruz de Tejeda" går det igen nedad, og her er det man efter ca. 5km finder ud af, hvorfor det er en god ide at køre denne vej rundt. 2km mega stejlt uden sving, men hele vejen rundt - fint asfalt. Ned gennem "Tejeda" - og specielt på denne stræknig er der belønning for anstrengelserne i form af en fantastisk udsigt. Op forbi "Roque Bentayga" og strækninger hvor både "Roque Nublo" og "Bentayga" står knivskarpt tegnet mod den blå himmel.  Og i klart vejr står "Teneriffe" med Spaniens højeste bjerg "Teide" som en silouette ude over havet

Efter Panoramaruten i Nationalparken er det blot over "Passo Tauro" som fra denne side betyder blot 40 højdemeter, og derefter nedkørslen - helt ned til kysten. Først 4 km privat vej af tvivlsom kvalitet efterfulgt af 9 km kvalitetsnedkørsel og 10 km langsosmt faldende terræn, inden man kommer ned til kysten ved "El Pajar", derefter de sidste 10km langs kysten.

85 km  -  1881 højdemeter

21. feb. "Barranco di Guayadeque"  Vi kørte turen i 2019, hvor jeg havde hørt om et område hvor den oprindelige Canariske befolkning - "Guancherne" havde boet i huler, og hvor man i nyere tid havde ændret nogle af disse til en restauration.  Vi var dengang ikke forberedt på, hvor hård turen var, og den overraskede os en del. !!

Kløften (Barranco'en) er let at komme frem til, og tager sit udgangpunkt i "Agüimes". Fra Maspalomas  betyder det først 16km i kraftig modvind på kystvejen,  inden vi kørte lidt ind på øen i "El Doctoral" for at komme uden om "Vecindario". 

Man kører fra "Aguimes" ad en forbløffende moderne vej i frodig natur - omgivet af stejle klipper til begge sider. "Guancherne" kaldte kløften for  "stedet hvor det regner", fordi næsten 60 bække flyder fra bjerget og ned gennem kløften og ud til kysten. Vandet har med tiden dannet så mange niveauer og dannet så frodige landskaber, at alt kan stortrives her.

25. feb.: The VOTT (Valley of the tears). Måske den mest kendte, og omtalt som den hårdeste tur på Gran Canaria. Siden 2017 har kystvejen til "Puerto Mogan" været lukket p.g.a. stenskred, hvilket har gjort turen lidt længere og hårdere med flere højdemeter. i 2020 kørte vi den ikke, men i år var beslutningen at køre den lange version, som betyder at vi kører op til "Artenara", som er øens højest beliggende by. Til gengæld slipper vi for den meget stejle vej til "Carrizal". Rent tidsmæssigt er de næsten ens. 

26. februar.  2 x "Monte Leon" eller "Cima Pedro Gonzales" som toppen hedder.

Fra morgenstunden var der ikke den store lyst tl cykling, men hen ad dagen trak det alligevel lidt i de gamle cykelben, Så samme tur som d. 10 feb.  Fantastisk at have sådan et lille bjerg i umiddelbar nærhed, så man på 2½ time kan køre små 60 km og over 1000 højdemeter. !!

2. marts:   Maspalomas - Ingenio - Pico de las Nieves.  Vi har tit talt om, om det er denne eller "The VOTT" der er den sværeste rute på "Gran Canaria". Hvad denne tur mangler i længde, har den til gengæld i stignings%.  Og vi havde gemt den lidt i håb om at blive kørt lidt i form. ?  Vi har kørt den før, og vidste nogenlunde hvad der ventede. !!

I "Casadores" tillod jeg mig en lille puster, og ventede på Lotte. Men de fem km havde taget mig næsten 40 minutter. Og tror man det er slut nu ???  Der er stadig 11km til toppen og de første 4 er med 8 - 10%. Flader lidt ud omkring det store "Caldera de los Marteles", men tager så fat igen.

Ialt er stigningen 23km med en niveau-forskel på 1663m. En virkelig barsk stigning, som man skal have lidt på afstand, inden man får lyst til et nyt forsøg. Men så er der også mere end 1½ times nedkørsel i belønning.

Undervejs nedad, havde vi et kort stop, og var inde at se kirken i Santa Lucia. Den er udstyret med "kuppel", og kunne minde om en moske, som det ikke er. 

En dejlig kort dag, som gav mulighed for at nyde hotellets "All inclusive".

Cykelferie på Gran Canaria 2022         

5. feb  -  5. marts     

1610 km    og   34703 højdemeter. !