Cykling på Gran Canaria Februar 2020

Cykling på Gran Canaria 2020

En hel måneds vinterferie 2.feb  - 1.mar 

 Klik for store billeder

For 10. gang gik vinterferien til Gran Canaria. Som sidste år var vi enigen om at opholdet skulle vare én hel måned. Vi havde jo sidste år fået bekræftelse på at det fungerer så lang tid. Vi havde ingen problemer med at få tiden til at gå - tvært imod - og bekymringen om vi kunne trives med hotelbespisningen ("all inclusive") i én hel måned, var også manet til jorden..

Fordelene ved et langt ophold er mange. Planlægning af ture og aktiviteter får helt andet ro på, når der ikke er noget vi lige absolut skal nå, inden en bestemt dag, og hvad angår maden, var udbudet så tilpas varieret, at der ikke var noget problem, og ingen grund til at være bange for eventuelle gentagelser som der helt sikkert er i løbet af én måned. 

I løbet af måneden, og de 28 dage vi tilbragte på øen, blev det til ialt 20 cykelture, hvilket betød ca. 1480km og 31000 højdemeter. Lyder måske umiddelbart af meget, men ønsker man at cykle "en rundtur", er man meget hurtigt oppe omkring 100 km og 2000 højdemeter. Terrænet er fint, flot og udfordrende. Vejkvaliteten er med ganske få undtagelser rigtig god, men sværhedsgraden ligger noget over, hvad man møder på Mallorca, og uanset hvilken vej man kører skal man være rede til stigningsprocenter, der ligger et pænt stykke over 10.

Af hensyn til "sikkerheden for godt vejr" har vort valg hvert år været syd-øen, nærmere bestemt sydspidsen hvor vi har boet i "Maspalomas" og en enkelt gang i "Playa Ingles", som er de byer der giver størst flexibilitet med hensyn til planlægning af cykelture ind i landet. Herfra kan vi også dække godt og vel halvdelen af øen.

Men med efterhånden 10 besøg på øen, vil der være stor risiko for gentage sig selv i beretningerne, så enkelte beretninger behandles let, og der henvises til beretningerne fra tidligere år. Omvendt er der også  et par nye ture med her. 


2. feb. Afrejse - ankomst - indkvartering.

En sand fornøjelse, når alting fungerer, som det skal. Fyveren afgik fra Hamburg 15:35, og indcheckning, fly, transfer og indkvartering forløb som det skulle. Kl. 20:30 (+ én time i tidsforskel) var vi klar til at spise aftensmad på hotellet, og  klar til at holde ferie. !  Selvfølgelig hjalp det lidt at vi kendte hotellet fra tidligere besøg, så vi vidste hvordan det "hang sammen".

Uheldigvis havde de installeret os på et værelse på 1. sal, som betød en stejl trappe op, som ville være meget besværligt med vore cykler. (Hele komplexet er i 2 etager, hvor adgangen til de øverste lejligheder er via en trappe).

Portieren var en venlig mand, så han bar vore cykler op, og lovede en løsning dagen efter. !!

3. februar.  Samling af cykler og første mindre tur.  

I lejlighederne på 1.-salen har man ingen terrasse, men en mindre balkon. Her fik jeg samlet cyklerne, og vi fik gjort klar til den første tur. Hotellet gav os straks mulighed for en anden lejlighed, men hvis vi kunne afvente til onsdag, ville lejligheden vi boede i sidste år blive ledig (Den bedste beliggenhed). - så vi undlod blot at pakke ret meget ud, og afvente de 2 dage. 

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Først gik turen ud forbi cyklebutikken i "Meloneras" som kunne præstere en ordentlig cykelpumpe, der kunne får dæktrykket op på noget fornuftigt. Dernæst med kystvejen så langt vi kunne komme mod "Puerto Mogan".


Vi var godt klar over, at vi kun lige kunne komme indenfor synsvidde af byen, og ville mangle de sidste 500m, som siden 2017 har været spærret af et kippeskred. Så efter en passende kaffepause i "Taurito", var det retur igen. 


Kystvejen er utrolig smuk og meget varieret. Svinger konstant ml. 20 og 85moh i højde, så turen, som kun var 59km, blev alligevel til 863 højdemeter

4. februar.    Fataga - San Bartolomé - Santa Lucia - El Doctoral

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Vi var enige om en behersket start. Ikke noget vildt her den første rigtige cykeldag. Men på Gran Canaria kan "en let dag" sagtens betyde 1000 højdemeter inden for de første 25km. Således også denne tur, hvor vi startede ud med måske øens vigtigste forbindelsesvej "GC-60" mod øens midte. 

Efter små 10 km når vi udsigtspunketet "Degollada de La Yegua" i 490 m højde, med fantastisk udsigt over "De 1000 palmers dal". Derefter gennem "Fataga" og videre opad, hvor vi efter godt 20km når et nyt udsigtspunkt "Alta di Fataga" i 930m. Kort efter afkørsel og fantastisk nedkørsel, på rigtigt godt asfalt, til "Santa Lucia". 

Fra "Santa Lucia" på siderne af "Barranco di Tirajana" - en sand panoramavej - forbi udsigtspunktet "Guirete" og videre ned til "El Doctoral", hvor vi på kystvejen, med vinden i ryggen, blæste (ca. 50km/t uden at træde rundt) hjem til Maspalomas. 

68km og 1380 højdemeter - en fin start, og vi glædede os til mere. 

5. februar. Soria-stigningen- over "Passo Tauro"- og via "Presa del las Niñas" til "Ayacata" og med GC-60 hjem

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Dagens rute må også være en klassiker for cyklister i området. Begyndende med 10 km kystvej, inden vi drejer nord på - ind i landet og stigningen langsomt tager til. Først godt 10 km som stiger knapt 200m, dernæst 10 km rigtig bjerkørsel, på en af de flotteste og mest spektakulære stigninger på øen, til "Baranquilo de Andres". Herfra en lille privat forbindelsesvej, med meget dårlig vejkvalitet og forskellige advarsler til cyklister om overhovedet ikke at køre den vej. Vejen  har til tider en stignings-% op til 18%, men er den enese forbindelse til "Passo Tauro". 

Efter "Passo Tauro" kører vi ind i nationalparken "Parque Rural del Nublo", hvor også de store opdæmmede søer - Gran Canarias vandreserve befinder sig. Vejen til "Ayacata" er ca. 15 km og stiger ialt ca 350m. Hele vejen med storslået udsigt over søerne og de vulkanske bjerge, som heroppe i højderne er beklædt med den specielle "Kanariske fyrretræ". Et træ som er tilpasset til de nøjsomme forhold her, og som bl.a. er kendetegnet ved sin meget grove og harpiksholdige bark, som er særdeles modstandsdygtig overfor skovbrande.

På det meste af strækningen er der i dag glimrende asfalt, og vi mindes tilbage til første gang vi kørte her - for 10 år siden - hvor turen var på grusvej.  

I "Ayacata samles vejene fra de fire sider af øen, og naturligt nok er det så blevet samlingssted for mange cyklister til en kop kaffe el. andet i den lille café "Casa Melo". 

Da vi sad der dukkede der 3 kendte "trøjer" op fra modsatte side. 2 landstrikot'er og en DM-trikot. Amalie Dideriksen, Julie Leth og Trine Schmidt. En kort spisepause, siddende på asfalten på P-pladsen inden de hurtigt skulle videre.

Jeg fik lov at fotografere lidt. !

"Ayacata" er i 1300m højde. Herfra er der 35km hjem til "Maspalomas", som fortrinsvis er nedad og på god vej. 3 gange undervejs er der en lille stigning som skal forceres, men kun stigningen i "San Bartolomé" bider lidt i benene. Den er kun ca. 500m lang men er tæt på 20% på det stejleste. 

Dagen var: 85km og 1850 højdemeter

6. februar. I modvind til "El Doctoral" - Til "Agüimes" og over Temisas til "SantaLucia" og "San Bartolomé"

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Lotte valgte hjemme-restitutionsdag, så jeg ville forsøge finde frem til én af de mange små seværdigheder der findes på øen. "Barranco de Barafonso" en lille naturskabt kløft, som skulle være en mini-udgave af Arizonas "Antilope Canyon". 

Stedet skulle være på vejen mellem "Agüimes" og "Temisas", så det var først de10 km i hård modvind til "El Doctoral" og efterfølgende ind i landet mod "Agüimes", Fra "Agüimes" går det på siderne af "Barranco di Temisas" mod den lille by, og i et skarpt venstresving kan man lige nøjagtigt se lidt af den specielle kløft. Nu havde jeg lokaliseret den, og kørte videre, så vi senere sammen kunne udforske lidt dybere.

- Klik for store billeder -

Herfra gik det videre opad. Tæt forbi byen "Temisas" (600m højde) og "Observatotio Temisas" (800m højde), hvorfra der var et fantastisk tilbageblik over byen og vejen her op. Videre med en 10km nedkørsel - stadig på en "panoramavej" - til byen "Santa Lucia", hvor opkørslen til dagens højeste punkt -"Alta di Fataga"  930m begyndte - , og som jeg nåede lige efter "San Bartolomé". 

Her kørte jeg også ud på "GC60" som udover at føre direkte tilbage til "Maspalomas",  nok også  er den vej, man som cykelturist på "Gran Canaria", oftest bruger - og aldrig bliver træt af. 

7. februar.  Henover "toppen" af øen og lidt ned på den "Grønne" side. !!

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Efter mange års udforskning af cykelterrænet på øen, er det efterhånden svært at finde steder, der kan nås inden for én cykeldag, vi endnu ikke har været. Alligevel havde jeg til dette år forberedt 2 ture, som rakte lidt længere ind i ukendt område. Den ene var en rundtur, som fra øens midt- og højeste punkter gik mod nord, og dermed nedad "på den anden side". 

Turen fra "Maspalomas" til "Ayacata" med "GC60" er nok den oftest kørte og mest beskrevne her på mine sider, så udover at sige der er 36 fantastiske km med ca. 1650 meget smukke højdemeter, og det tager ca. 2½ time, vil jeg henvise til tidligere beretninger. 

"Ayacata" ligger i 1300 m højde, og umiddelbart før "Casa Melo" drejer vi til højre mod "Roque Nublo"

Herfra er der små 3km - fortrinsvis med en stigning på +10% - til P-pladsen ved "Roque Nublo". Her tankede vi op med en  Cola, inden turen gik videre til "Cruz de los Llanos", som også helt tydeligt er højderyggen, der skiller den sydlige halvdel af øen med den nordlige. ! 

I de 4 uger vi denne gang var på øen, var det stort set skyfrit hver dag, men vi har tidligere oplevet, at nordsiden er totalt overskyet, og mod syd helt skyfrit - det specielle fænomen de kalder "Skyfaldet", hvor skyerne knækker ned over den sydlige halvdel, og opløses. 

Plan for turen var at køre til "Lagunetas, som ligger ca. 8km nede på den nordvendte skråning, og umiddelbart efter vi havde passeret højderyggen forandrede naturen sig. Det golde udtørrede klippelandskab på sydsiden, som ikke havde fået vand af betydning i flere måneder, skiftede  på nordsiden til grønne græsbevoksede skråninger, med træer og buske. 

I det hele taget så nordsiden ud til at være mere beboer-venlig, med flere små bylignende bebyggelser. Vor tur på denne side begrænsede sig til 13km. 9km nedad, hvor terrænet faldt 500m for derefter at køre 4km opad igen (300højdem.) til "Cruz de Tejeda", hvor vi igen var i kendt land. 

Fra "Cruz de Tejeda" gik det så 8km ned til "Tejeda" og igen 8km op til "Degollada del Asserador". En tur på 16km som især er berygtet for 2km med 18% som vi fik nedad, da vi havde valgt "denne vej rundt". Men også 16km, hvor udsigten går til både "Bentayga" og "Roque Nublo". De 2 mytiske tinder, som dominerer udsigten heroppe i højden. 

Fra "Asserador" er der blot 3km ned til "Ayacata" - og så er vi på hjemmebane igen, og blot én god time hjemmefra.

 

- Klik for store billeder -

111km og 3003 højdemeter. En rigtig god dag på kontoret. Vi havde cyklet i godt 6 timer, og været væk i over 8 timer.

Så er det der "all inclusive" - slet ikke så dårligt. !

9. februar. Med båd fra "Puerto Rico" til "Puerto Mogan" og over "Passo Tauro" hjem

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

20km til "Puerto Rico" og fra "Puerto Rico" til Puerto Mogan" er der ca. ½ time i båd. Så slipper man dermed udenom vejspærringen efter "Taurito". Og efter en kort tur rundt i den smukke by "Puerto Mogan" begav vi os ind i landet - ind i "Barranco de Mogan" - opad mod "Mogan" og videre mod stigningen til "Passo Tauro".  

10. februar. Til "Telde"  &  "Caldera de Bandama"  

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

"Passo Tauro" er en spektakulær oplevelse, og én km før toppen bør man lige vende sig om og se hvor man kom fra !!! Der er udsyn helt til "Mogan" og over hele vejforløbet herop. 

Fra passet er der 23 km ned til kysten ved "El Pajar", og herfa ekstra 10 fornøjelige km med kystvejen hjem. 

82km og 1366 højdemeter, og så nåede vi lige en sen frokost hjemme på hotellet. 

Iflg. ordbogen er en "Caldera" :en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.

Der findes et par stks. på Gran Canaria, hvor den største er "Caldera de Bandama". Vi havde sidste år været på bustur hertil, og de sidste 3km op ad "Pico de Bandama" (569m) kunne være sjovt at forsøge med cyklen. 

Fra "Maspalomas" bliver det til en tur på 118km og 1879 højdemeter. Turen til "Ingenio" er fin men indgår også i andre af vore ture. De 16km herfra og forbi "Telde" er ikke specielt interessante. Først når det begynder at gå opad gennem "Barranco de las Goteras" bliver det smukt og anderledes. Igen kører vi et område der er velsignet med mere regn end sydøen, så alt er frodigt. 

På et tidspunkt kan vi tværs over barrancoen se dagens mål "Pico de Bandama". 

Selv om lavagruset kan virke tørt, er det særdeles frugtbart, og der er i området også adskillige vingårde med flere hundrede års historie, som vi passerede på nedkørslen tilbage til "Telde". Små smalle, snørklede veje, men med god asfalt. 

For at gøre turen hjem så kort som muligt, søgte vi ned parallelt med motorvejen, ikke fordi det var specielt interessant, men vi fik lidt glæde af den konstante vind. 

11. februar. Til fods langs den berømte sandstrand "Reserva Natural Especial de Las Dunas"

Beretning  finder du   her.

12. februar.  "Barranco di Barafonso"  -  og en defekt. !

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Ruten var en direkte kopi af den jeg havde kørt 6. februar for at finde frem til stedet. Blot ville vi på denne tur parkere cyklerne, og gå en tur ned i kløften (Barranco di Barafonso). Turen herud er ren "panorama". Først modvindsstykket langs kysten og senere ind i landet mod "Agüimes". Desværre værdsætter de lokale det måske ikke så meget, og man kan flere steder opleve store mængder affald dumpet ned ad skråningerne.

Efter ca. 2 timer når vi frem til stedet, jeg havde lokaliseret forleden. Vi trækker cyklerne over autoværnet, lidt væk så de ikke umiddelbart er synlige, og låser dem sammen med en kædelås - og begiver os ned i kløften. Fra vejen er der ca. 5 min at gå, og selve kløften er vel ca. 300m lang. Det er vulkansk aske (Tuff) som derefter er formet af vand, og farverne svinger fra okker til rød, orange og brunt.  Anderledes - specielt - og en god oplevelse. !!

Vi var ca. halvvejs på dagens tur, men 3km senere fik det hele en brat slutning. Mit gearkabel bag knak. Det var oppe i håndtaget, så der var ingen umiddelbar redning. Jeg fik det strammet op, og kunne stadig skifte foran, men vi valgte at vende cyklernee og køre samme vej hjem. Dermed slap vi også for 600 højdemeter i et forkert gear. Så retur - ned til kystvejen, og i dejlig medvind hjem i det store gear.  

Alligevel blev det til 79km og 1199 højdemeter. 

13. februar: Med bussen til "Las Palmas". Shopping -  og en tur rundt i den gamle- (Triana)

                   og den nye - (Santa Catalina) bydel. Og selvfølgelig "Playa de Las Canteras"

14. februar:   "The  VOTT"    -    "Valley of the tears"

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Cykelmæssigt er "The VOTT" én af de helt store oplevelser. Ikke bare fordi den er meget smuk og spektakulær, men også fordi den er en stor udfordring. Den er teknisk svær (flere gange +20%)  og stiller krav både til rytter og udstyr. Første gang vi kørte den for snart mange år siden forregnede vi os med vædske - løb tør - uden mulighed for at supplere og sidste år forregnede vi os med tid, således de sidste 10km blev kørt i bælg-mørke. Beretning kan findes under turen i 2018/24 feb. og tur 7 fra 2017.

Til forskel fra tidligere er turen ikke blevet nemmere, da kystvejen til "Puerto Mogan" er spærret, hvilket betyder man lige skal over "Passo Tauro" i stedet. Og om man kører den ene- eller den anden vej rundt, er stort set lige hårdt. Dog foretrækker jeg det lange stykke ind i "Tårernes dal" opad, som betyder - start i "La Aldea de San Nicolás"

- Klik for store billeder -

15. februar.  "Monte Leon" / "Cima Pedro Gonzales"   +  et uheld. !!

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Blot 3 km fra vort hotel ligger et lille bjerg "Monte Leon", hvorpå der er en lille hyggelig rundtur på 30km. Perfekt, hvis man lige har brug for en kort tur. I dag valgte Lotte restitution ovenpå turen i går, mens jeg godt kunne bruge en kort tur.

"Monte Leon" går op i 490m, og kører man "mod uret" er turen op 16km og stigningen er medgørlig (max 12% over et kort stykke). "Med uret" er den 7km op, og noget stejlere (18-20%), til toppen som hedder "Cima Pedro Gonzales".

Hvert år har vi kørt turen flere gange, så beskrivelse findes alle de tidligere år. !!!!

Har du været på "GranCanaria" ved du, at der er mange rundkørsler. Således er der 3 stk inden for de første 600m fra vort hotel. Trafikken er normalt meget agtpågivende, og giver normalt ingen problemer. Men netop denne dag, da jeg var på vej rundt i den 3. rundkørsel, blev jeg overset. En hvid "Kia" overholdt ikke sin vigepligt. "I didn´t see you - I didn´t see you" var det eneste hun kunne sige. Men da vi var på vej samme vej rundt - hang jeg på bilens venstre side, og blev til sidst slynget ind i rundkørslens centrum. Heldigvis ingen høj kantsten netop der, hvor jeg røg af, så jeg slap nådigt. Forslået, forskrækket og med ganske lidt asfalteksem, men en smadret telfon, en hjelm, en trøje og et par briller. Cyklen ingen skade. 

Damen ringede efter sin mand, som var der inden for 2 min. - han ringede efter politiet, som var der i løbet af 4 min. (2 biler og 4 mand)  -  og der belv optaget rapport. 

Jeg blev enig med mig selv om, at en smule ømhed nok kunne køres væk. Så jeg holdt fast i min tur. "Monte Leon" - først den ene vej - og så den anden vej. 

17. februar.  "Pico di Las Nieves" - fra "Ingenio" (den stejle).  "Ayacata" & "San Bartolomé"

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Efter en dag, hvor der var slappet 100% af, og solsengen brugt flittigt, var vi klar igen. Jeg mente turen var kommet til "Pico de Las Nieves" - øens top i 1945m højde. Turen skulle køres fra "Ingenio" som er den mest udfordrende. 

Så som tidligere ture kørte vi langs kysten ( i modvind) til "El Doctoral" og mod "Agüimes" nord om "Roque Aquario"  til "Ingenio". 

Vi har nu kørt 36km og står i ca. 280m højde.  Først i "Ingenio" skal vi dreje til venstre, og kigger lige ind i 1km som går helt lige ud og stiger 12%. Så er vi i gang. 

De første 7km af stigningen til "Pasadilla" er de nemmeste. De stiger kun 500m. Her kører vi mod "Casadores" og straks stiger det 23%. De næste 6km skifter det ml. "stejlt" og "meget stejlt", og er helt klart det sværeste stykke.  Ofte over 20%, så det er lige så meget en kamp om at holde sig på cyklen. 

Selv om vi ser mest "asfalt" er omgivelserne faktisk mere "grønne" end vi er vant til. Vi kører på den nordlige side af "Barranco di Guayadeque". hvor mange kilde løber sammen i bunden og holder kløften og siderne grønne. 

I "Casadores" er det værste overstået - dog uden at blive nem. Vi mangler stadig 11km og 700 højdemeter, og stigningsprocenter på omkring 12% bliver mere normalen herfra. Ind imellem kører vi fri af skoven og der er skiftevis udsigt både mod nord og syd, hvor vi faktisk kan se næsten hele øen. Vi passerer også et andet "Caldera" (vulkankrater). "Caldera Los Marteles". 

Og endelig drejer vi ind på de sidste 1½km som fører os op til observatoriet og udsigtsplatformen i 1945m.

- Klik for store billeder -

Fra toppen er der en fantastisk udsigt, og på en rigtig klar dag, ser man tydligt "Teide" - Spaniens højeste bjerg - på "Tenerife". På billedet ovenfor kan man kun lige gisne om den er der. (tydeligt på billeder fra tidligere års beretninger). Vi havde slidt i godt 4 timer for at komme helt herop, så det var fint at vide vi kunne køre ned igen på 1tim40min. 

Ned forbi "Roque Nublo" til "Ayacata" og videre med GC-60 helt hjem. 

19. februar: Rundtur til "Santa Lucia" med de 2 "panoramaveje" GC551/550 og GC65 

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Når vi kører til "SantaLucia" på vej ud el. hjem, er der valg mellem 2 forbindelsesveje ned til kysten. Men hvorfor ikke køre dem begge 2, de er jo begge bemærkelssesværdigt smukke.  Så derfor denne tur. !. Først den mest direkte op til byen forbi udsigtspunkt "Guirete" - og derefter hjemover - op til obsevatoriet i ca. 800m højde, og ned til kysten og medvind hele vejen hjem igen. 

21. februr.  "Risco Blanco" - "Presa di Las Niñas" - "Soria"

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Vi lægger ud nøjagtigt, som vi har gjort nogle gange før. Med GC-60 direkte nordpå mod øens midte. Der er ca 25km til "Alta di Fataga", som er udsigtspunktet lige før "San Bartolomé".  Det ligger i 930m højde, og det tager en god 1½ tilmes tid at nå hertil. En stigning man aldrig bliver træt af.

Herfra nedkørsel til "Rosiana", hvor afkørslen til "Taidia" og opkørslen til "Risco Blanco" er. 

Selve klippepartiet "Risco Blanco" er en markant hvid 3-kantet klippe, som er synlig fra et meget stort område af den sydlige halvø, og man kan komme op og køre umiddelbart under den. Stigningsprocenten op til over 20% på de første 4 km. (se tidligere beretninger). 

"La Culata" hedder den lille by, som vejen snor sig igennem efter "Den hvide kippe". Igen går det lidt opad, inden vi er tilbage på "GC-60" som fører os helt til "Ayacata". Herfra kører vi vestpå. De første km er på helt nyt asfalt. 15km som falder 350m, så det går helt forrygende, men med tid til både at nyde udsigten og madpakke i området "Preso di Las Niñas", hvor udsigten er de store opdæmmede vandreserver.

Fra denne side er "Passo Tauro" en lille let sag på 1km og 50 højdemeter. Straks værre med de efterfølgende 4km ned til "Baranquillo Andres". En lille privat, misligholdt vej, som kun med stor forsigtighed egner sig til at køre nedad på. 

Så var der tid til kaffe, hvorfor turen gik de 2,5km ind i "Soria" til "Casa Fernando", hvor vi kunne sidde under det store gummitræ og nyde tilværelsen. Herfra var der jo ikke de store forhindringer inden vi var hjemme. 21km helt forrygende nedkørsel  til vandet og 10km på kystvejen. 

Men inden vi kørte ud af "Soria" skulle vi lige se om huset med de specielle "blomsterkummer" stadig var der - jo jo - det var de!!  

104km  og

2350 højdemeter

22. februar: En vandretur ved- på- og omkring den hellige klippe "Bentayga"

En fantastisk oplevelse på én af Gran Canarias hellige klipper læs her

23. februar: Kalima

"Kalima" er et udtryk for når vinden tager sand med fra Sahara og bærer det helt til "De Kanariske Øer". Denne dag oplevede vi en af de værste af slagsen, og kunne stort set ikke opholde os udendørs. Sandet trængte ind alle steder, og efterlod en støvet brun overflade over alt. Billedet viser hvordan dagen så ud. Alt var badet i et orange skær. 

25. februar:  "Monte Leon"   /  "Cima Pedro Gonzales

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

D. 24. feb var vi lige på landevejen for en kort bemærkning, men mærkede med det samme at luften stadig var så tyk af Sahara-støv, at det udtørrede hals og svælg. Så vi ventede endnu en dag, og bestemte at starte forsigtigt ud. Det blev en gentagelse af turen jeg havde kørt alene d.15. (Monte Leon x 2) - blot denne gang "den anden vej rundt". 

26. februar: Planen var at køre til "Artenara" - øens højest beliggende landsby (1270m)

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Det er altid godt at have en plan for dagens tur. Man dagen fik en lidt langsommere start, da jeg startede dagen ved cykelsmeden. Gearet kørte ikke helt 100% (et bøjet geardrop) efter mit lille uheld forleden, hvilket en dygtig cykelmekaniker ved "Free Motion" klarede hurtigt. Men alligevel kom vi først ud af byen lidt før 10:00. Vi besluttede dog hurtigt at køre så langt ad dagens planlagte tur, vi syntes vi kunne nå.

Så ud på "GC60" - igennem  "Fataga", "De tusind Palmers dal"  og San Bartolomé" over "Cruz Grande"  gennem  "Ayacata" til dagens højeste "Degollada del Asserador" i 1403m . Hver gang en fantastisk tur som rummer alt, hvad man kan forlange at en "rigtig god stigning".

Små hyggelige byer - god udsigt - varieret cykelterræn - god vej - og altid godt vejr. 

Vi passerer toppen - 38km - efter ca. 2½ time, og begynder nedkørslen mod "Tejeda". Udsigten her er ikke mindre smuk. For en stor del af tiden er der udsigt til de 2 monumenter "Roque Nublo" og "Roque Bentayga"  og vi får måske en bedre forståelse af, hvorfor de 2 toppe var "hellige" blandt urbefolkningen. 

Efter yderligere ca. 12km nedad begynder vi at regne lidt på, hvornår vi gerne vil være hjemme, og enes om at skippe "Artenara" og vende hjemad. Så den medbragte madpakke bliver spist i vejkanten, og vi begynder at glæde os til den lange hjem/nedkørsel. 

28. februar: Over "Passo Tauro" til "Puerto Mogan". Med båden til "Puerto Rico" og langs kysten hjem. 

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

En af de gode ting ved at cykle i et terræn så varieret som Gran Canaria er, at man blot kan vende cyklen og køre den anden vej, så har man en helt anden tur. Og det var nøjagtigt, hvad vi gjorde d. 28. februar. En kopi af turen d. 9., men blot den anden vej rundt.

Startende med den billedskønne tur op over "Passo Tauro". (Den havde vi også været opad d. 5., men tåler sagtens en gentagelse). Herfra 20km forrygende nedkørsel gennem "Mogan" til "Puerto Mogan". Planen var kaffe, men båden afgik med det samme, så i stedet nåede vi frokosten hjemme på hotellet

29. februar: Sidste dag. "Roque Nublo" retur. 

<          Rute og højdekurve          >

- Klik for store billeder -

Sidste cykeldag. Cyklerne skulle pakkes senere i dag, da der var afgang særdeles tidligt næste morgen. Flyet gik hjemad kl. 09:00, så afgang fra hotellet kl: 05:00.

Lotte trak restitutionskortet, hvilket betød solseng og bøger. Jeg besluttede lige at køre op for at se om "Roque Nublo" endnu stod på sin plads.

Så ud på "GC60" - den gode kendte vej mod midten af øen. Der er mange cyklister, der har fået den samme gode ide, og så kan jeg tænke tilbage på 2010, hvor vi var her for første gang. Dengang var det ikke hver dag vi mødte andre cyklister. 

Godt 2½ time, 38km og 1825 højdemeter senere kørte jeg ind på den lille P-plads foran klippen, hvor en iskold Cola gjorde godt.


Kølige drikke, frugt, is, alkohol i alle afskygninger og souvenirs. Han klarer det hele fra det lille kompressordrevne salgssted i bilen.


1tim20min ned igen - en passende afslutningstur på en god ferie

Igen en særdeles vellykket ferie. Vi kunne såmænd sagtens have klaret et par uger mere. Men det skulle vise sig at timingen for turen - hele februar - var rigtig god. Skulle vi have forladt øen ugen forinden, var vi løbet ind i "Kalimaen", alle fly var indstillet og vi skulle så sikkert have overnattet i lufthavnen sammen med flere tusind andre. På den anden side havde der den sidste uges tid været så meget snak om  "Coronaen", at vi var glade for, at vi skulle hjem.

Kontakt til  Bjarke:   

liloba@youmail.dk